Nyheder:

Tip!Medlemslisten kan du søge efter brugere, ud fra navn, antal ildere osv.

Hovedmenu

Dyrlægens betydning

Startet af Eliza, 2. Februar 2011, kl. 14:38

Annika

Nu er jeg måske ikke den bedste til at svare på den her tråd, da jeg er dyrlægestuderende og måske automatisk har valgt dyrlægens side, men jeg vil da give det et forsøg!

Dyrlægeuddannelsen indebefatter først og fremmest læren om dyrs sundhed og helbred og afvigelser derfra. Og med afvigelser snakker vi både akutte, kroniske og genetiske skader på dyret. Uddannelse bygger på en masse forskellige kurser, bla. anatomi, fysiologi, genetik, avl, ernæring og så videre. Og her snakker vi stort set alle dyr, kæledyr, produktionsdyr, hobbydyr, vilde dyr, fugle, fiske. Men når vi nu snakker ilder og avl, så opstår der et problem, fordi så vidt jeg ved, er ilderens DNA endnu ikke kortlagt - det vil sige, at man ikke ved så meget om, hvordan ildere nedarver sygdomme, som fx kræft og kryptokisme. Og det er ikke dyrlægens skyld - det er simpelthen bare ikke forsket nok i ildere og den generelle viden om dem måske bare ikke er god nok.

Jeg ville altid tage en dyrlæges "avls godkendelse" med et gran salt, hvis dyrlægen kun har vurderet dyrets fysiske tilstand. I mange tilfælde er det dog muligt med DNA prøver muligt at undersøge dyret for diverse arvelige sygdomme - det er nok op til klienten selv, hvor meget man vil undersøge og hvor mange informationer, man giver dyrlægen. Jeg ville da altid tage stamtavlen med og fortælle om evt. sygdomme i ilderens familie - så kan dyrlægen måske hjælpe med at forstå, hvordan sygdommen nedarves. Mange sygdomme springer f.eks en generation over.

Men når det er sagt, en avlsgodkendelse ud fra en sunhedsundersøgelse baseres kun på, at dyrets nuværende sundhed umiddelbart er i orden. Dyrlægen undersøger dyrets vægt (en undervægtig tæve skal f.eks ikke bruges til at avle, idet hendes krop højst sandsynligvis ikke vil kunne ernære forstrene godt nok), øjne, øre, kønsorganer osv. Altså intet der har med genetik at gøre.

Men som sagt, vi bliver undervist meget i genetik og avl, og jeg er helt overbevist om, at dyrlægen vil - hvis hun/han ikke har et svar på et evt. genetisk spørgsmål - gerne undersøger sagen og forhører sig hos sine kollegaer.