Nyheder:

Ingen spørgsmål er dumme, så bare spørg hvis du er i tvivl og husk endelig at fortælle lidt om dig selv, i Præsentationer :)

Hovedmenu

Hvad ville I gøre i mit sted?

Startet af Mewz, 30. April 2014, kl. 19:30

Mewz

Nogle af jer har måske set min tråd om Julius, som er syg.
http://ferretopia.eu/index.php?topic=8594.0

CitatÅh, det går ikke så godt. Dyrlægen anbefalede os at trappe ned fra en halv pille til en kvart, fordi tisseriet kunne være en bivirkning.

Det har vi så gjort i går og i dag, da jeg ville vente, til jeg var hjemme hos ham hele tiden. Han har fået en kvart pille om aftenen, og her til aften havde han så sit første anfald siden d. 23. december. Og det var et slemt et af slagsen.
Nu tør jeg på ingen måde give ham halv dosis længere, men det virker også bare som om, at virkningen er aftaget, når han får fuld dosis.

Han sover uendeligt meget, tisser alle steder uden at kunne styre det - og kan ikke engang kravle op i sofaen længere. Det er rigtig frygteligt at se ham sådan, og jeg begynder at tænke, at der nok ikke er så meget mere at gøre for ham. Det er hverken sjovt for ham eller os.

Udover at Julius næsten reagerede med det samme med et anfald på at komme på halv dosis, tog jeg ham til dyrlægen for at få ham tjekket for blærebetændelse, og det viste sig, at han havde reddet sig en ordentlig omgang.
Jeg reagerede ved at blive lettet, fordi jeg håbede, det var det, der var skyld i hans voldsomme tisseri.

Men nu er han altså færdig med sin medicin og tisser stadig over det hele, så det er til at blive sindssyg af. Han tisser, når han løber hen ad trægulvet, tisser under sofaen, tisser midt på gulvet og i alle hjørnerne og ved siden af bakken i buret. Det driver især min kæreste fuldstændig til vanvid. Og det skal lige siges, at han førhen var den renligste og mest bakke-emsig ilder i hele verden.

I går stod jeg op til, at han lå og var slap i bunden af buret, og det tog mig en time at få ham nogenlunde levedygtig igen med honning. :nej: Det vil altså sige, at han har fået et anfald, mens jeg lå og sov, hvilket var min helt store frygt. Nu tør jeg hverken tage på arbejde eller gå i seng, hvis han bliver dårlig.
Det er selvfølgelig et tegn på, at medicinen ikke længere er nok til at styre hans insulinom.

Jeg har så været til dyrlægen med ham igen i dag, fordi jeg gerne ville have styr på, om hans blærebetændelse er kæmpet ned, og i den forbindelse snakkede jeg selvfølgelig med dyrlægen om hans anfald.

Han siger, det eneste, der er at gøre, er en operation, men jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på, om den ville være det "værd". Altså for Julius. Vi har fået et tilbud på 3000 kroner, og det betaler jeg gerne, hvis han får det godt igen, men jeg er bange for, at det ikke er tilstrækkeligt. Han fik konstateret insulinom d. 23. december, så svulsten vil selvfølgelig være vokset og potentielt umulig at fjerne.

Jeg er så meget i tvivl. Jeg vil ikke lade ham blive hjemme og gå og vente på, at komme hjem til en ilder i koma, en dag hvor medicinen sviger. Men jeg vil heller ikke lade ham aflive uden at vide, jeg har gjort alt, jeg kunne. Men jeg vil heller ikke udsætte ham for en operation (som min dyrlæge ikke har lavet før), hvis risikoen for et negativt udfald er meget høj.

Jeg skal lige vende det med manden, og det er ikke fordi, andre skal træffe beslutningen for mig, men jeg kunne virkelig godt trænge til nogle gode argumenter for det ene eller andet.

Jeg beklager, hvis ovenstående er vildt rodet. Jeg er fuld af hovedpine og fortvivlelse.  :'(
~ Isis Ronja
Julius (3/5-14),
Freja (5/7-11) og
Lusen (12/04/11) i hjertet. Vi savner jer!

Barky

Jeg har aflivet begge mine ildere med insulinoma. De var "gamle" (6 og 7 år) så det var risikabelt at operere både pga sygdom og alder.

De fik medicin så længe det virkede, og derefter fik de (og jeg, som også levede med risikoen for at komme hjem til en ilder i koma) fred.
Bla bla bla.... Hilsen Julia

Amazing Ferret

Jeg ville helt klart give ham fred. Det er ikke værdigt for ham at blive ved  :'(

Dyrenørden

Jeg ville uden tvivl give ham fred det ikke et værdigt liv for ham længere og det jo ikke værd at udsætte hverken ham eller jer for mere. Selvom det en hård beslutning så er det den bedste :(

FerretParadise

Jeg ville også lade ham få fred nu.
Ann Hillerslev.

mette11

Det er korrekt at man kan operere for insulinoma. Det er ikke uden risici, men det kan gøres. Problemet ved det er, at det er utrolig svært at få fjernet alle tumorerne (da der ofte er mange bitte, bitte små), så sandsynligheden for at det helbreder er virkelig minimal. I langt de fleste tilfælde vil der måske ske en kort bedring, men så vokser de små tumorer sig større og flere og så er den gal igen. Jeg har aldrig hørt om en ilder som blev opereret for insulinoma med succes desværre. Jeg har læst om amerikanere som lader deres ildere operere for det gentagne gange. Men er det værdigt for en ilder? Jeg synes man virkelig skal overveje hvad man vil udsætte sin ilder for og hvilke prognoser der er for succes (og hvad ens succeskriterier er). Er han scannet? Det eneste tilfælde hvor jeg ville overveje en operation var hvis jeg var helt sikker på at det kun var en stor tumor som kunne fjernes og ikke flere små rundt omkring. Som jeg har forstået det er insulinoma som regel mange små tumorer og derfor er det stort set umuligt at få fjernet dem alle og dermed helbrede sygdommen - teoretisk set kan det lade sig gøre, såfremt det ikke har bredt sig til andre organer, men i praksis tvivler jeg på at det er muligt. Nu når han også går og tisser i tide og utide, er det jo måske allerede sket?

Jeg ved at det er virkelig, virkelig svært at skulle træffe sådan en afgørelse og jeg hader at sige det, men sandsynligheden for at han kan blive helbred er virkelig ufattelig lille og grænsende til ikke-eksisterende desværre. Jeg vil mene at det er bedst at lade ham få fred nu.

Mewz

Citat fra: mette11 Dato  1. Maj 2014, kl. 08:01
Det er korrekt at man kan operere for insulinoma. Det er ikke uden risici, men det kan gøres. Problemet ved det er, at det er utrolig svært at få fjernet alle tumorerne (da der ofte er mange bitte, bitte små), så sandsynligheden for at det helbreder er virkelig minimal. I langt de fleste tilfælde vil der måske ske en kort bedring, men så vokser de små tumorer sig større og flere og så er den gal igen. Jeg har aldrig hørt om en ilder som blev opereret for insulinoma med succes desværre. Jeg har læst om amerikanere som lader deres ildere operere for det gentagne gange. Men er det værdigt for en ilder? Jeg synes man virkelig skal overveje hvad man vil udsætte sin ilder for og hvilke prognoser der er for succes (og hvad ens succeskriterier er). Er han scannet? Det eneste tilfælde hvor jeg ville overveje en operation var hvis jeg var helt sikker på at det kun var en stor tumor som kunne fjernes og ikke flere små rundt omkring. Som jeg har forstået det er insulinoma som regel mange små tumorer og derfor er det stort set umuligt at få fjernet dem alle og dermed helbrede sygdommen - teoretisk set kan det lade sig gøre, såfremt det ikke har bredt sig til andre organer, men i praksis tvivler jeg på at det er muligt. Nu når han også går og tisser i tide og utide, er det jo måske allerede sket?

Jeg ved at det er virkelig, virkelig svært at skulle træffe sådan en afgørelse og jeg hader at sige det, men sandsynligheden for at han kan blive helbred er virkelig ufattelig lille og grænsende til ikke-eksisterende desværre. Jeg vil mene at det er bedst at lade ham få fred nu.

Det var egentlig sådan noget her, jeg "gerne" ville høre. Min dyrlæge har ikke så meget erfaring med operationer for sygdommen, så han kunne ikke fortælle mig så meget om risiko og chancer for et godt udfald. Og hvis det er, som du siger, er det ikke noget, jeg vil udsætte ham for.

Han har det godt, når han har det godt. Kommer op i sofaen og putter, løber rundt ude i haven og snuser hele stuen igennem. Men tanken om, at han ligger herhjemme og lider, mens jeg sover eller er på arbejde, fordi medicinen viser sig at være utilstrækkelig igen, vil jeg slet ikke leve med.

Så det er uden tvivl også den løsning, jeg hælder til, selvom det er hårdt. Jeg ville bare gerne høre, om der var nogen herinde, der ville overveje operationen.
~ Isis Ronja
Julius (3/5-14),
Freja (5/7-11) og
Lusen (12/04/11) i hjertet. Vi savner jer!

Anne

Puha hvor er det hårdt at læse dine indlæg. Jeg føler SÅ meget med dig og har utrolig stor sympati for dine spørgsmål og tanker om det hele - det er helt tydeligt at du kun vil ham det aller bedste og tænker på ham hele vejen igennem. Jeg ville virkelig også overveje operation, hvis det var en af mine, for jeg har det præcis på samme måde - at alt skal prøves.

Det er rigtigt som Mette skriver, at der oftest er flere tumorer og at det derfor normalt bare vil komme igen. Afhængigt af ilderens alder, ville jeg nok vælge aflivning nu, fordi du faktisk har prøvet rigtigt meget, og en operation ikke har så gode odds og på samme tid jo også er en ekstra smerte at påføre ham. Hvis du virkelig har behov for at vide at alt er afprøvet kan du jo lade ham åbne, for at dyrlægen kan se, om der reelt set er noget at gøre, altså om det ER en stor tumor, som kan fjernes med den chance at han måske får en længere tid bagefter uden noget. Og hvis ikke, kan I lade ham sove ind der, så han ikke skal vågne med smerter efter en operation. Sådan er der jo engang imellem nogen der gør. Prognoserne er desværre bare ikke ret gode på insulinoma, så alle kendte tilfælde er desværre endt med ilderens død, enten af sig selv eller aflivning.


mette11

Ja Anne har ret - man kan lade en kompetent dyrlæge åbne ham op og kigge og så vurdere hvad der skal ske. Det er bare hårdt - meget hårdt. Men det er muligt at han kun har en tumor og at den kan fjernes med godt resultat. Teoretisk set. Jeg har bare aldrig hørt om tilfælde hvor det lykkedes. Men jeg ville ønske at det kunne ske - for der er ikke noget værre end at måtte sige farvel for tidligt pga. sygdom. Det gør så skide ondt.

Eliza

Jeg kan godt forstå du synes det er er svært, men for mig lyder det som om du allerede har gjort alt for ham men nu er det tid til at sige farvel både for din men også for hans skyld.

De muligheder der er tilbage er egentlige ikke fair muligheder for ham, for sandsynligheden for at det går godt er nærmest 0 hvorimod sandsynligheden for at han skal igennem en masse smerte er 100% sikker, da en operation bare er hård. Haner så vidt jeg husker også oppe i alderen og ældre ildere tager bare operationer dårligt, da kroppen ikke heler på samme måde mere og der ikke er samme energi.

Selvom det er hårdt, så synes jeg du skal give ham fred og gerne nu så han ikke skal have det skidt mere nu når medicinen ikke virker mere.

Mange tanker herfra.
Fordi al den tid jeg kan få med mine dyr er vigtig.

Mewz

Vi fik slet ikke lov selv at vælge.

Vi stod op i morges til en Julius, der lå og var helt ukontaktbar og savlede. Vi kunne på ingen måde live ham op med honning, som vi plejer. I de to timer, der gik, fra vi stod op, til han lå på Dyrehospitalet, løftede han hovedet kortvarigt fire gange, og det var eneste livstegn, han viste ud over vejrtrækning. Så vi lod ham få fred.


Nu er han væk, og jeg har det forfærdeligt. Men det har han i det mindste ikke.

I skal have tak for hjælpen. :(
~ Isis Ronja
Julius (3/5-14),
Freja (5/7-11) og
Lusen (12/04/11) i hjertet. Vi savner jer!

Anne


Jane31

Puha, det lyder som en hård omgang, men godt at i fik sagt farvel og aom jeg aagde ttil mine drenge da vi havde sagt farvel til vores gamle syge hund, nu har hun ikke ondt mere og hun løber helt sikkert glad rundt og leger med sit yndlings legetøj som blev begravet sammen med hende. Er sikker på Julius også nu løber glad rundt og båtter  ;)
Kæmpe hilsen fra en spændt Jane31

Eliza

Fordi al den tid jeg kan få med mine dyr er vigtig.

FerretParadise

Kondolerer mange gange.  :(
Jeg er rigtig ked af, at I nåede at få denne sidste triste oplevelse med.  :'(
Ann Hillerslev.