Forfatter Emne: 2 December  (Læst 786 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline AlisVolatPropiis

  • Global Moderator
  • Veteran
  • ********
  • Indlæg: 3.852
  • Lokation: Nørrebro
  • Køn: Kvinde
2 December
« Dato: 2. December 2010, kl. 01:22 »
Den næste morgen var de alle trætte og opdagede næsten ikke Pigen gik, kun Cosmo og Aisha åbnede et øje på klem, længe nok til at se hende pakke sig godt ind og gå ud af døren. De unge ildere levede stærkt og sov tungt.
Langt hen på formiddagen kom der dog lidt liv i flokken, og alle gik i gang med den daglige hygiejne, mad og vand. Mad smager bedst med en lille nuance af mås i munden -det ved enhver ilder! De unge ildere slugte nærmest deres kyllingevinge -godt gemt fra aftenen før og med den der herlige hinde og duft som 9 timers lagret kød jo får...og som de altid foretrak. Aisha og Cosmo tog sig lidt længere tid, Aisha nød et grundigt bad om morgenen og Cosmo skulle jo lige æde færdig...

De unge spurtede rundt, Melpomene og Spero elskede fangeleg og efterfølgende brydekamp, og Thlayli og Bold havde engageret sig i en lidt hurtigere trillen rundt og Aisha luntede efter sit bad, forfrisket hen for at kigge på de unges leg. Cosmo tog sig en hurtig brydetur med Spero og efterhånden blev de alle lidt forpustede og trætte.

”Bedstemor?” Spero kiggede lidt betuttet på Aisha, ”ja min snut?”...”Hvad var det med ham der Ali?” De andre ildere vendte hovedet mod dem og trissede langsomt hen og stillede sig rundt om Aisha. -Eller det vil sige, de andre ildere -og Bold.
Aisha lagde sig ned, og fortsatte sin historie, glad for at have fanget de andres opmærksomhed og koncentration -det er jo en sjælden ting når man snakker ildere...

Nå ja, vi kom jo ikke så langt, men Ali blev altså født i en jordhule, Ali var forresten steppeilder, en Mustela Eversmanni, de ligner os meget, men det er en helt anden historie...
Ali udvikledes sig som alle ilderrejer. Ved fødselen vejede han mellem 7-15 gram. Han lavede en klikkelyd, så hans mor kunne tolke om han var kold, sulten eller glad, og høre ham i den mørke hule. Efter nogle få dage var de små fine hvide hår der dækkede hans krop, udviklet til en fin lille hvalpepels, med længere hår i nakken -som en lille løve og i løbet af ti dage havde han faktisk tredoblet sin vægt. I to ugers alderen begyndte hans mor at sukke dybt og vride sig en lille bitte smule, når de skulle spise, for der begyndte Ali og hans søskende at få tænder. Og da han var ca 4 uger gammel fik Ali øjne og begyndte at kunne høre.
Alt virkede fredeligt og trygt, indtil en dag, hvor Ali lige havde lagt sig ved sin favorit pat og skulle til at sutte. Med munden åbnet -parat til at lukke om patten, stivnede han. Jorden over ham rystede, små stykker jord begyndte at drysse ned omkring dem og fremmede høje lyde kom nærmere og nærmere. Pludselig brød en stor hånd gennem loftet i den lille hule og greb hans mor, som var rasende og bange. -Senere løftede samme hånd Ali og hans søskende op, Ali blev lagt i en læderhule, og han så aldrig sin familie igen.
”BUUUUUUUT” lød det højt fra Spero, og Aisha kiggede rundt, Spero rystede og krøb sammen, Thlayli havde lagt snuden trøstende på Bold og Melpomene havde busket hale og pressede sig helt ind til trygge onkel Cosmo der stille snuste hende i nakken og kiggede på Aisha.
 
Hun fortsatte, Ali blev rystet rundt i lang tid, han var bange og pev, men Ali var også en stolt stærk ilder og ildere er ikke nogle vathamstre! Så han prøvede at tage det pænere.
Ali blev smidt i et træbur, der var lidt kød og vand, Ali havde før smagt lidt kød hans mor havde givet ham, men vandet lugtede og smagte sært. Han var dog tørstig så ned kom det, selvom det krævede mange forsøg at styre tungen til at drikke med.
Hver dag tog hånden ham ud. Og snart lærte Ali at hånden ikke var farlig. Helt gode venner som vi er med vores mennesker var de dog ikke, men de lærte at respektere hinanden.

Ali var endt hos Berber stammelederen Abbas, som trænede Ali til kanin jagt. I gamle dage i Libyen foregik det faktisk på samme måde som menneskerne i dag bruger ildere til kaninjagt. Ali fik en lille lædermundkurv på, og blev lukket ned i et kaninhul hvor han hurtigt kunne snuse sig frem til kaninen og skulle så jage den op så menneskerne kan få fat i den. -Mennesker er jo alt for store og dumme til at finde og skræmme kaniner i små jordgange, men for Ali faldt det faktisk ret naturligt.
Men dengang i Libyen, havde man ikke jagtgeværer, men derimod hurtige slanke hunde, der jagtede kaninerne og slog dem ihjel, før de bar dem tilbage til Abbas.
Ali var meget dygtig, han kom altid op af hulen igen, så Abbas ikke blev nød til at vente længe på ham, eller forlade ham nede i hulen, en ilder i mundkurv, efterladt, ville ikke leve længe og Ali nød faktisk sit liv.
En dag fik han faktisk også en kæreste, en lille hunilder der også udmærkede sig til jagt og som ligesom Ali var en af Abbas favorit ilder. -Og det mine børn, kaldes selekteret avl. Når menneskerne bestemmer hvem der må give sine gener og gode sider videre, og det er en af kravene til en arts domesticering...

Aisha strakte sig, rullede sig sammen og lukkede stille øjnene. De andre ildere trissede også mod deres foretrukne sovesteder, mens de stille snakkede om at ingen af dem var blevet udvalgt til avl, at de ville have været intet mindre end fantastiske jagtildere og allersidst, inden hun faldt i søvn op ad  Thlayli, -mumlede Melpomene at hun sikkert var smukkere end den hunilder Ali fik som kæreste...