Forfatter Emne: 8 December  (Læst 812 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline AlisVolatPropiis

  • Global Moderator
  • Veteran
  • ********
  • Indlæg: 3.852
  • Lokation: Nørrebro
  • Køn: Kvinde
8 December
« Dato: 8. December 2010, kl. 20:44 »
Thlayli var meget stille den dag, han turde ikke rigtigt trille med Bold, og lå bare fladt på maven og kiggede på den postkasserøde plastikkugle, mens han engang imellem sukkede dybt.
Spero forstod ikke altid sin bror og i ren afmagt over broderens tungsind, besluttede han at prøve på at opmuntre ham. Så han gjorde hvad enhver medfølende opmuntrende ilder ville gøre, -huggede Bold for snuden af Thlayli.

FLUFF! sagde det, da Thlayli pustede sig selv og sin pels op, og i et skrig der havde gjort en hysterisk kvinde misundelig, kastede sig over Spero. ”DuSkalIkkeRøreBoldDinDinDin!-DinPELS!”
Spero veg tilbage, med vantro tårer i øjnene, ikke kun fordi Thlayli altid bed utroligt unfair hårdt når han var sur, men Thlayli havde brugt det værste og næsten utilgivelige skældsord ildere imellem. -Ja faktisk hele mårfamilien imellem.

Spero brød ud i et kæmpe grådanfald og skyndte sig derefter hen under tæppet i det fjerneste hjørne som derefter rystede og hulkede voldsomt.
Melpomene var for en gangs skyld målløs, og både Aisha og Cosmo totalt stivnede. Thlayli skyndte sig at skubbe Bold hen i hvad han anså var Bolds yndlingshjørne. Hvor han lagde sig beskyttende rundt om Bold, med ryggen til Spero og de andre ildere.

Især Melpomene var rundt på gulvet, ingen af hendes brødre sagde noget, og ligegyldigt hvem af dem hun forsigtigt prøvede at få lidt opmærksomhed ud af, med et forsigtigt snudepuf, fik hun bare et surt ”SKRID”. Melpomene hadede når de behandlede hende som den belastende lillesøster hun egentlig godt vidste hun kunne være, men lige nu syntes hun nu nok det var ganske ufortjent.

Hun kiggede efter Pigen, men hun var taget tidligt afsted den morgen, og at dømme efter den mængde foder og vand der var blevet hældt i skålen, så ville hun komme sent hjem.
Melpomene snøftede, måske lidt mere fornærmet end bedrøvet, -hvorfor skulle de nu være uvenner? Drenge var fandme for viderekomne, og hvem skulle nu lege med hende?!
Langsomt men sikkert blev hun mere og mere sur på sine latterlige brødre, indtil det punkt hvor hun stod rund som en kugle med oppustet pels, og hoppede på stedet mens hun spruttede og skældte ud.
-Det blev ikke meget bedre af Cosmo som i et velment men klodset forsøg på trøst, fik væltet hende med et snudepuf midt i et ekstra vredt hoppende sprut. Det var simpelthen for meget! Melpomene lagde sig demonstrativt midt på gulvet, flad som hun var. Ilderstrejke!
Aisha der kunne se at også Melpomene var på randen til et tudeanfald skyndte sig hen, lagde sig solidarisk, og hviskede stille mens hun med et bestemt men bedende blik fik verfet Cosmo væk.
Nu skal du høre, jeg har gemt den her historie kun til os, -os piger.
Der var engang en mand der hed Djengis…og Kahn til efternavn. Og Djengis han var en meget stor og farlig mand, han var høvding og krigsherre, og havde en masse mongoler –det er sådan nogle der rider på heste og  godt kan lide barbeque. 
Djengis havde også en ilder, en lille tæve som var samme farve som karamel og sne. Hun hed Bao. Djengis kunne meget godt lide dyr, bla. Så var han en god rytter og hans hær var rigtig gode til at slås til hest og hver soldat havde fire fem heste, så ingen heste blev alt for trætte
Bao var hans øjesten.  Hun var med når han red, så sad hun i et lille guldbur, og om aftenen når hun havde hjulpet sin herre med at fange kanin til aftensmaden, så fik hun kun de bedste og blødeste dele…tarme og andre indvolde.
Djengis var en klog mand, han kunne godt nok ikke læse, men han fik lavet et alfabet som var ens for alle de lande han erobrede, og han erobrede meget. Rusland, Kina og helt over til et land der hedder Afganistan. Han fik også afskaffet aristokratiet de steder han erobrede, men som alle ejere, er jeg sikker på han om aftenen fik hvisket til sin lille ilderpige at hun var en prinsesse.
Han fik også lavet et system, så alle menneskene kunne skrive til hinanden og alle måtte tro på hvad de ville, og lærere og læger skulle ikke betale skat, og så fik han gjort sådan at man ikke måtte være ond ved dem man fangede, altså måtte man ikke ruske dem man fangede i nakken –mennesker kalder det tortur, og det forbød han.
Men det der er virkelig vigtigt og som du skal huske lille skat, det er at alt dette kun var muligt fordi han var inspireret af og brugte samme krigsmetode som…..en der hed Atilla og hans HUNNER!
-så husk min pige, mænd opnår kun storhed hvis der er en klog og velmenende hun der inspirerer dem.  Så hvis du nu bare venter til drengene er parate, og er et godt eksempel i mellemtiden, så skal det nok gå godt for alle.
Melpomene nikkede opmærksomt, og gabte derefter lidt –”men bedstemor, skal de så bare…” hun kiggede først på Thlayli med ryggen til dem, og så over på det snøftende tæppe i det andet hjørne..”ja min skat, hanner er stolte dyr og skal nogle gange bare have lov til at være sårede i fred” …og med de ord puffede Aisha blidt Melpomene i seng, og med et bekymret blik til begge drengene lagde Aisha og Cosmo sig rundt om den lille teenager og lagde sig til at sove.