Forfatter Emne: 11 December  (Læst 742 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline AlisVolatPropiis

  • Global Moderator
  • Veteran
  • ********
  • Indlæg: 3.852
  • Lokation: Nørrebro
  • Køn: Kvinde
11 December
« Dato: 13. December 2010, kl. 15:31 »
....ja så forstyrrede mit liv mig lige, det må i undskylde og nu får i lige 3 afsnit i rap. Håber i kan følge med stadig og har lyst til det :)

Næste morgen, inden de unge ildere nåede at køre sig selv op til amok-stadiet, og Thlayli huskede bold var væk, skyndte Aisha sig at fortsætte historien. Godt akkompagneret af grumle og gnaskelyde fra tørfoder og vagtel.

Nå men Amir, som var en bedre lytter end taler, havde hørt om Wills familiehistorie, og den hårde situation de nu var i. Selv havde han fortalt lidt om skikke og traditioner i sit land, samt grunden til hvorfor svinekød ikke var specielt populært i hans hjemland.
Will sov trygt, Amir skulle bede.

Senere fulgtes de til markedet, Will fik ikke helt den pris for sin ko og andre dyr, som han havde håbet, men dagens virkelige skuffelse var da de stødte på Amirs kaptajn der mildest talt ikke behandlede Amir ret pænt. Amir svarede ikke igen, men dukkede blot hovedet og nikkede.

Kaptajnen havde tydeligvis brugt en grundig del af sin hyre på alkohol, og noget måtte have skuffet ham den dag, for han var tydeligvis ude på ballade og ”fejlfarven” var et offer de færreste ville fatte sympati for. Han var dog ikke forberedt på Will, der i retfærdighedens sans, gav ham en åben lekture om medmenneskelighed og fik bragt kaptajnen til skamme foran hele markedet. Ydmyget og allerede til grin, besluttede kaptajnen at afskedige Amir på stedet.

Wills vrede stoppede straks, det gik op for ham Amir havde fundet sig i kaptajnens ord, og at han nu alene stod med skylden for Amirs manglende levebrød.

Amir -som var en tilgivende mand, men trist over sin situation, trak på skulderen, og bad Will om at følge med sig ned til skibet, han skulle hente sine ting, og sagde han, sine to venner.

Will var ambivalent, han følte sig ansvarlig, og ved nærmere omtanke havde han tænkt sig at tilbyde Amir logi indtil denne fandt et nyt levebrød -også selvom han indså det ikke ville være populært blandt hans familie. Men to ekstra mand, kunne den lille herregård slet ikke brødføde...
Amir trådte ned af landgangsbroen, med en vadsæk og en lille lukket flettet kurv. Og gik hen mod Will. ”hvad med dine venner?” -Amir stak ham et karakteristisk for ham skævt smil, og trak på skulderen. Amir trak ham mod markedet hvor han for sin sidste hyre købte en hest. -En skrækkelig hest -i Wills mening, den var spinkel og ret lille-alt for spinkel og lille til at arbejde, og så var den hysterisk og hidsig. Da Will kommenterede dette, grinede Amir blot og sagde det var en hest fra hans hjemland og de var stærkere end okser, hurtigere end vinden og den eneste hest i verdenen der duede.

Hele vejen hjem var Amir meget beskyttende overfor kurven, men Will, der havde indset Amirs reserverede sind spurgte ikke ind til det. Til sin families store forfærdelse, blev Amir indrettet på høloftet -det var hans eget valg, han havde brug for privatliv sagde han, og det var nu heller ikke det der generede Wills familie, det var mere den ekstra mund at mætte, det passede dem fint ikke at invitere denne fremmede mand med det endnu mere fremmede udseende indenfor i selve huset.

Amir passede meget sig selv, han hjalp når han blev spurgt, men i alle de ledige øjeblikke forsvandt han op på høloftet og talte ikke med nogen. Will begyndte at tænke på om det var en fejl at have taget Amir med hjem. Men efter 8 uger, kom Amir ned fra sit høloft, med sig havde han sin kurv, og han bad Will følge med sig. Kurven peb?!

Amir fulgte Will hen til køkkenhaven. Pegede på et kaninhul, og nogle afgnavede grøntsager. Åbnede kurven og kan i gætte hvad der var i den?

Melpomene hoppede overivrigt op og ned, ILDERE ILDERE. De andre ildere lod hende blive i illusionen om de ikke havde gættet det også, og Aisha fortsatte, ja nemlig, en lille tæve, med hvalpe, ca 9 uger. -Derfor havde Amir brugt så meget tid på høloftet.

Will havde før set ildere, men aldrig tamme og han undrede sig meget. Men sådan gik det til at England fik deres første Ferreter.

Ungerne smilede, det var da spændende, men ikke ret aktionpræget og England var ligesom ret langt væk. De begyndte i stedet at kaste deres opmærksomhed mod nogle store ruller farvet papir  og små ruller med farvet bånd, som Pigen havde lagt på spisebordet og efter Spero havde væltet dem ned, havde de en rigtig sjov eftermiddag med at rulle ud, krølle, sammenvikle og ødelægge dette fremmede men sjove legetøj...