Jeg har gennem lidt over tre år været den heldige ejer af kastrerede Dexter på lidt over 4 år.
De sidste par måneder synes jeg han har virket til at mangle en legekammerat, så jeg gik i gang med at lede efter den rette match.
Jeg fandt så en fin lille han på lidt over et år, som er kastreret og jeg har været ude og hente ham i søndags.
Jeg har lavet den aftale med sælgeren at jeg har en uges prøve, for at få et indtryk af dem sammen.
Oliver, den nye ilder, er rar som dagen er lang, finder sig i alt og er generelt meget rolig og yderst snaksagelig.
Den første dag røg Dexter lige i skindet på ham under megen skrigen og Oliver fik et par mærker i nakken, ikke hul eller noget. Dexter virker meget bange for ham, han spiste slet ikke hele søndagen.
Mandag mødtes de ikke rigtig, de sov hver for sig rundt omkring i lejligheden, men hver gang Dexter går ud af sit bur begynder han at ryste og han sad i sit bur halvdelen af dagen i går og holdt øje og normalt er han slet ikke i sit bur for andet end at bruge bakken eller for at spise. Og han vil ikke sove de steder han plejer hvis Oliver har ligget der.
Jeg fik ham dog til at spise i går morges og kælede med ham, men han ryster konstant.
Så i dag har de to mødt hinanden mange gang uden slåskampe, Oliver vil enormt gerne snuse til Dexter i båtter løs, men Dexter hvæser bare og båtter slet ikke, han puster sig op og bakker baglæns og hugger ind i mellem lidt ud efter Oliver.
Oliver ligger sig fladt ned på jorden og gaber åbenlyst, så han sender jo de helt rigtige signaler.
Alligevel er Dexter slet ikke sig selv, han opfører sig, som gik kan på nåle..
Oliver er så skøn, en rigtig krammebamse og meget livlig og det er Dexter også normalt, men ikke lige nu.
Jeg fik dem til at spise lidt godbidder i nærheden af hinanden(Dexter sad årvågent og spiste oppe i sofaen og Oliver gumlede uopmærksomt godbidderne i sig)
Mit dilemma er nu: Skal jeg beholde Oliver når ugen er omme eller er Dexter simpelthen for skræmt?
Jeg ved godt at en sammenføring ikke sker på en uge, men jeg havde nærmere regnet med slagsmål og ikke en rædselsslagen ilder.
Det er svært at se Dexter sådan, men jeg er virkelig også blevet forelsket i Oliver og synes ikke det ville være fair overfor ham at jeg overtager ham for så måske at sende ham videre om tre-fire måneder.
Jeg er hjemme "hver dag" de næste, i hvert fald, to måneder så der er masser af tid til at arbejde med dem, men jeg har virkelig brug for nogle råd fra jer der har rutine i det her??
du skriver at du havde regnet med det tog mere end en uge, og alligevel er du overrasket over udfaldet?
Det er selvfølgelig synd for din ilder at han er skræmt, men ikke desto mindre er det helt normalt. Han har boet alene længe, og pludselig er der en ny ilder? Den nye ilder er venlig og det skal han nok opdage før eller siden. Jeg siger ikke at det bliver let, men giver du dem gode oplevelser sammen hver dag (i starten måske bare godbidder mens de kans e hinanden, senere få dem til at spise af samme skål), og ikke desto mindre meget plads at lære hinanden at kende på, så skal det nok gå. Lad dem gå frit sammen hver dag, men sørg også for at give dem lidt alene tid, især din gamle dreng der synes det er meget at vende sig til og han plejer jo også at have dig for sig selv. Så er jeg helt sikker på at det nok skal gå.
Hvis du sender Oliver tilbage, så skal du i hvert fald have med i dine overvejelser at Dexter nok vil reagere sådan på enhver fremmed ilder, og at det derfor nok ikke er smart at prøve med en ny. jeg synes generelt at oliver lyder som en helt utroligt dejlig ilder, som er rigtig god at sammenføre med. Tænk på hvis du havde fået en anden ind som angreb Dexter.
Det er lidt synd for dexster han har det sådan, men det lyder meget godt det Anne siger. Min mor har haft lidt alla det samme problem med katte men det går meget godt nu. Ved godt man ikke helt kan sammenligne katte og ildere. Men det lydder som lidt alla de samme min mor har været ude for som det Anne siger.
Jeg har lige skrevet til sælger at jeg gerne vil beholde ham :)
Jeg synes Oliver er så god en ilder at det kun kan ende godt
Lyder dejligt :)
Jep :) Så må jeg bare bide slåskampene i mig. Kan ikke lide at høre Dexter pive. De havde en ordentlig en til morgen hvor der blev skidt på gulvet og bedde fi en del bid både i nakken og ned af ryggen.
Håber det stilner af inden længe(krydser fingre)
Så de kan blive venner :dans:
Jeg vil sige, at det tog omkring et halvt år før Rofus fuldstændig accepterede Mailo :P .. Så det kan tage tid :)
Det er ikke altid skidt at de begynder at tage konfrontationerne, men som skrevet, så sørg for også at gve dem positive oplevelser, masser af plads, og lidt alenetid med dig. man kan risikere at det i en periode bliver værre, fordi de hele tiden kun får dårlige oplevelser med hinanden, men jeg vil nu mene ud fra det du skriver at jeg har været igennem værre, og jeg har endnu ikke måtte opgive en sammenføring.
Jeg har også prøvet at det tager over et halvt år før de bare kunne acceptere hinanden. Men har også prøvet at det gik meget hurtigere, det vigtigste er at man bare ikke giver op selvom det virker umuligt.
Men var jeres, den der var der først, også decideret bange?
Dexter sidder nemlig bare i sit bur hele dagen og ellers sidder han hos mig og ryster helt vildt og han stopper ikke.
Så var jeg hos min mor kun med Dexter i dag og der blev han helt sit "gamle" jeg og rendte rundt og var livlig, nu er vi så lige kommet hjem og han sider her ved siden af mig og ryster.
Nu ligger de så på hver sin side af mig i sofaen, trætte men opmærksomme.
Jeg ved godt at jeg overdriver, men jeg er pivet og får en knude i maven når jeg fornemmer at mine dyr ikke har et tiptop :(
Jeg forstår dig virkelig godt...hader selv sammenføringer, for det er virkelig ikke sjovt ind imellem! :(
Du kan prøve at give ham Zylkene. Det er noget naturmedicin og Vivian har skrevet en tråd om det herinde...
Jeg har selv brugt det til en og om det var pga. det eller alm. tilvænning at det blev bedre skal jeg ikke kunne sige...men det blev bedre!!
Hvor lang tid har de ca. taget dig med en sammenføring, bare til de kan gå omkring hinanden, altså ikke nødvendigvis lege sammen eller noget men bare det stadig hvor de ikke hver gang de får øje på hinanden skal ryste/puste sig op/ slås?
det er enormt forskelligt. Jeg har haft en der tog adskillige måneder og en der nærmest bare kom på et par dage. Min typiske sammenførsel er med noget ala det du beskriver i nogle uger, og pludselig opdager man det er blevet bedre.
jeg kan anbefale dig at skrive ned fra dag til dag hvordan degt er gået, hvor mange gange de har slåsset og hvor slemt det var på en skala fra 1-10 hvor et bare er lidt piv, og 10 er der hvor man skilelr dem ad. Udover det så skriv også ned had du gør af positive ting med deem hver dag, så du bliver holdt fast i det. Det hjalp meget for mig. Så kan man også se konkret på papir at der er fremgang.
Tak! for det gode råd, jeg vil klart lave en lille logbog.
Tak for alle jeres råd, er lige stødt på endnu et "problem" jeg tror Oliver har øremider, så nu skal jeg til dyrlægen i morgen. Han kradser sig meget og jeg opdagede at der var meget smuds i ørene og en del små sår og jeg har indtrykket fra mine tidligere katte at det er ret smitsomt :S
Det kan det være ja... Så du skal også behandle den anden ilder, og vaske tæpper osv.
øremider er noget lort, men min erfaring er egentlig at det er nemt at få væk. jeg behandler alle på en gang (bruger advocate, men har noget andet i tankerne næste gang, for nu er min recept løbet ud). Man skal selfølgelig også vaske tæpper og gøre rent, men jeg plejer ikke at være hysterisk med det og det forsvinder altid fint når jeg behandler
Ok, jeg håber jeg bare kan få en recept af dyrlægen uden at skulle have ham til konsultation og dermed betale for en, jeg prøver at tage en vatpind med øresnask fra ham med og se hvad hun siger.
Hvad plejer "medicinen" ca. at koste er der nogen der kan huske det?
Hvis du tager hen til Lone i åben konsultation koster det stort set ingenting... ;) Lone er ret billig generelt og hun er sød og dygtig! <3
Ok, det er hende jeg altid bruger, så det lyder rigtig godt. Tak :)
øremider er mobile, så de kan godt stikke af fra vatpinden. Faktisk hvis du rensere ører og bagefter holder vatpinden i noget godt lys, kan de se de små ækle hvide tingester kravle rundt. Små hvide ting lidt mindre end et punktum.
Aaaaad!!
Jeg kom dem i en lukket pose fra start, så håber ikke de har kunne stikke af, men nu må vi se, det kan jo også være at det slet ikke bliver nødvendigt at hive posen frem.
Jeg har dog aldrig set de der små hvid nogen, på trods af at den gang jeg havde kat havde de en periode hvor de var hårdt ramt af dem, men ubehageligt det var det.
det er jo heller ikke fordi man ser dem ved første øjekast, men hvis du renser ører med en vatpind og nærstuderer den, så kan du engang imellem se dem.
Ja ok.
Men nu har jeg været hos dyrlægen og har fået noget til dem begge, derudover har jeg fået noget naturmedicin til at dæmpe Dexters angst overfor Oliver, så jeg tror det hele kommer til at gå fint.
zylkene? Held og lykke :)
og bare en lilel træls kommentar, fra en der pt skriver bachelor blandt andet om frygt og angst. Dexter er bange for Oliver, altså har hans frygt et objekt og derfor er der tale om frygt, ikke angst :-$
Jeg fik faktisk ikke fat i navnet, men hun fortalte at det er et mælkeenzym der går ind og påvirker kroppen som en almindeligt angstdæmpende medikament ville gøre, men uden den sløvende effekt. :) :dans:
det lyder som Zylkene.
Citat fra: Anne Dato 27. Maj 2011, kl. 14:37
zylkene? Held og lykke :)
og bare en lilel træls kommentar, fra en der pt skriver bachelor blandt andet om frygt og angst. Dexter er bange for Oliver, altså har hans frygt et objekt og derfor er der tale om frygt, ikke angst :-$
Godt du har hørt efter i timerne Anne
Det var nu ikke i timerne :P Det er mere i bøgerne.
"Fear is distinguished from anxiety in that it is characterized by distress about specific, dangerous objects; whereas anxiety is a general feeling of unease about some unspecified danger." (Seligman et al., 1995, pp. 163f ). :lol:
Citat fra: Anne Dato 27. Maj 2011, kl. 15:21
Det var nu ikke i timerne :P Det er mere i bøgerne.
"Fear is distinguished from anxiety in that it is characterized by distress about specific, dangerous objects; whereas anxiety is a general feeling of unease about some unspecified danger." (Seligman et al., 1995, pp. 163f ). :lol:
Det skal nok blive et godt bachelorprojekt.
HURRA for zylkene!! :dans:
Dexter var meget mere rolig i går og han blev endda ude af sit bur hele dagen, brugte Olivers bakke og spiste af hans mad! Fremskridt!
Nå men so far so good.
Ind til videre når de slås har jeg synes at jeg til sidst har været nødt til at skille dem ad.
Til aften tænkte jeg så at denne gang måtte de selv slås færdig, og den fik ikke for lidt de kæmpede og kæmpede og Dexter hylede, og til sidst kunne jeg ikke holde det ud mere og skilte dem ad.
Dexter var fuldkommen slatten og jeg troede først der var noget galt, så vågnede han lidt men gravede sig ned i et tæppe ved siden af mig.
Oliver har bidt et sår i hans nakke og gik også efter halsen.
Er det stadig ok/normalt?
Da vi fik Tello var han også helt 'såret'. Han skreg, sked, og fik en masse sår .. Og jeg var ved at skille dem af MANGE gange. Tello var helt udmattet, når jeg endelig fik fat i ham .. og indimellem tog jeg ham væk fra Rofus, bare for at han kunne få ro til fx. at sove lidt og spise lidt.
Men de går sammen nu uden problemer.
Det er helt normalt desværre, de tager ofte fat i nakken/halsen og rusker dem som om de ville knække nakken på dem (bare rolig jeg har ikke hørt om nogle ildere der faktisk kom slemt til skade andet end de dumme sår). Det bedste er de får lov at slås men han skal selvfølgelig også have en pause engang imellem og så skal du holde lidt øje med såret evt vaske det i lunkent vand.
Prøv at give dem gode oplevelser sammen gå en tur med dem hvor de måske har travlt med alt det nye i stedet for at slås. giv dem godbidder sammen som olie, æggeblomme eller vitaminpasta..