lidt hjælp

[Dampii]

"Eller lade være med at tage hende i nakken, det er ikke alle ildere, hvor det er en god måde at opdrage dem på.
Tit ender det et hævnbid, eller en utryg ilder."

Min har lært ikke at bide når jeg tage hende i nakken. og sørger selvfølgelig for at nusse og lege med hende så hun ved jeg er sød (medmindre hun bider).

[Barky]

"Eller lade være med at tage hende i nakken, det er ikke alle ildere, hvor det er en god måde at opdrage dem på.
Tit ender det et hævnbid, eller en utryg ilder."

Min har lært ikke at bide når jeg tage hende i nakken. og sørger selvfølgelig for at nusse og lege med hende så hun ved jeg er sød (medmindre hun bider).

Læs hvad hun skriver... Det fungerede måske fint for dig, og for mig har det også virket. Men nogen ildere reagerer altså dårligt på det.. Så det er ikke en bebrejdelse. Det er et faktum.. En oplysning...

[mette11]

Jeg har engang haft en ilder som også gik direkte til angreb på mennesker...hun var så 6 måneder da jeg fik hende og hun havde aldrig været håndteret af mennesker (ud over en hånd med handske på der flyttede hende ved rengøring) og hun havde aldrig været ude af sit marsvinebur!!! Hun var overdrevet fed og hun var virkelig ikke til at have med at gøre...
Jeg gjorde det at jeg satte mig på gulvet når hun var ude (og det var hun meget, for hun trængte virkelig til motion) og sad med en masse godbidder og så snart hun løb imod mig, fik hun godbid (inden hun nåede at bide)! Hvis hun bed, så sagde jeg AHAHAH og ignorerede hende lidt tid (mens jeg forbandt mine hænder). Når hun sov, satte jeg mig og aede hende og snakkede til hende. Nogen gange vågnede hun og bed mig og så sagde jeg AHAHAH og ignorerede hende igen. Sådan fortsatte jeg...Det tog virkelig sin tid, da hun ingen tillid havde til mennesker overhovedet og hun anede ikke hvordan hun skulle gebærde sig...men det lærte hun... Det tog rigtig mange timer hver eneste dag, men det var det værd...

[Namilla]

Jeg overtog engang en ilder... den havde gået i en udendørs voliere i 1½ år, uden menneskelig kontakt... han virkede i begyndelsen sød og rar, kunne egentligt godt med mine drenge og var egentligt kontaktsøgende... Hurtigt vendte det dog, og han kunne IKKE med mine drenge... han blev sat i bur for sig selv, mens jeg arbejdede med ham mange gange om dagen. Han blev lynhurtigt stresset, når man tog ham ud. Nogle dage var der fremskridt og jeg begyndte at lade ham snuse til mine hænder, men pludselig skambed han igen...det gentog jeg mange gange. Da jeg var på ferie blev han passet af Cille, og hun meldte tilbage første dag, at hun havde fået lov at rense ører på ham, og at han var en god dreng... men da jeg kom tilbage efter ferien havde han også skambidt hende...
Han endte med at blive aflivet... han var for skadet og havde for dyb en mistro overfor mennesker... om det var en biologisk skade ved jeg ikke, men jeg tror det ikke...jeg tror bare han var en stakkels dreng som aldrig havde oplevet godt fra mennesker og derfor ikke turde tro på, at de tobenede ville ham det godt.
Dette var en skræmmehistorie, men det var kun for at understrege at du ikke må blive bange for hende, og holde op med at håndtere hende...for hun holder ikke op med at bide af sig selv...der skal arbejdes hårdt for det...

[Lena og Peter]

Det er altså ret vigtigt at man inden man anskaffer sig et dyr tænker i worst case scenario og afgør om man har tiden og overskuddet samt plads i ens hjem til at opfylde de behov som dyret kræver.

Trine dette kan du da ikke mene... Hvis man tænker worse case, og om man kan håndterer dette, var der jo aldrig nogle der købte et dyr.

Hund: Den skambider mig... ( den køber jeg ikke )
Kat: Den kradser et øje ud på mig ( den køber jeg ikke )
Hest: Den sparker mig i hoved ( den køber jeg ikke )
Hamster/Marsvin: De bider hul i en ledning og mit hus brænder ned ( den køber jeg ikke )
Et havebassin med fisk: Jeg slår hoved og falder i og drukner ( den køber jeg så heller ikke )

Hvis man skulle tænke worse case, ville man jo aldrig får dyr.. Selvfølgelig skal man tænke på dyrets behov og om man kan give dyret en godt liv, men der kan jo være at denne ilder her, behøver mere arbejde end andre og hvis den ikke er blevet håndteret før nu så kan jeg godt se at det kan give problemer.

[FerretParadise]

Hamster/Marsvin: De bider hul i en ledning og mit hus brænder ned ( den køber jeg ikke )
Et havebassin med fisk: Jeg slår hoved og falder i og drukner ( den køber jeg så heller ikke )

[katja74]

Hvad bruger i som godbidder til træningen??

[katja74]

Opgiver hende skam ikke..... 

Idag starter vi træningen.... lige nu er hun ud og udforske lejligheden igen, men jeg går og rydder op, og hun undersøger hver en krog.

køber godbidder til hende når jeg skal handle sener...

[AlisVolatPropiis]

Det er altså ret vigtigt at man inden man anskaffer sig et dyr tænker i worst case scenario og afgør om man har tiden og overskuddet samt plads i ens hjem til at opfylde de behov som dyret kræver.

Trine dette kan du da ikke mene... Hvis man tænker worse case, og om man kan håndterer dette, var der jo aldrig nogle der købte et dyr.

Hund: Den skambider mig... ( den køber jeg ikke )
Kat: Den kradser et øje ud på mig ( den køber jeg ikke )
Hest: Den sparker mig i hoved ( den køber jeg ikke )
Hamster/Marsvin: De bider hul i en ledning og mit hus brænder ned ( den køber jeg ikke )
Et havebassin med fisk: Jeg slår hoved og falder i og drukner ( den køber jeg så heller ikke )

Hvis man skulle tænke worse case, ville man jo aldrig får dyr.. Selvfølgelig skal man tænke på dyrets behov og om man kan give dyret en godt liv, men der kan jo være at denne ilder her, behøver mere arbejde end andre og hvis den ikke er blevet håndteret før nu så kan jeg godt se at det kan give problemer.

Til ILDERBANDEN -ikke katja...
Indenfor rimelighedens grænser jo...så mener jeg godt man kan regne med at ens ilder skal bidetrænes, køber man en 17uger gammel hvalp der ikke er vant til at blive håndteret, så mener jeg også man med rimelig sandsynlighed kan forvente at bidetræningen bliver værre.
Har man haft denne ilder under et døgn, mener jeg også man kan forvente at den vil reagere i en hvis grad negativt på flytningen hvis den ikke er vant til at blive udsat for mange forskellige stimuli.

En så latterliggørende overfortolkning af en enkelt udtryk "worst case scenario" er jo klart ikke plausibel. Risici er der, men prøv lige at tænke inden for rimelighedens grænser...du kan også vade ud for din dør og få et fly lige i snotten, chancen er lig nul.....men du kan også gå ud af din dør og chancen for noget normalt sker -det kan regne er noget større...og det bør man være forberedt på det kan være...

Ligesom det er meget normalt at en ilder skal bidetrænes, og at bliver dette ikke gjort med en hvalp med hang til det...så bliver den værre.

Jeg forholder mig som regel til realistiske plausible facts, det er trods alt i min verden det mest intelligente at gøre... Og inden for dem mener jeg godt man kan forberede sig på det værste...jeg har på ingen måde sagt at man skal forholde sig til uheld man ikke kan forberede eller sikre sig imod, -det er jeres overdrevne tolkning. Men derimod at man må tænke når man får en ilder....har jeg overskud til eventuelt at bidetræne den, kan både mine børn, andre dyr og ilderen leve rimeligt glade uden at forringe nogle af disses forhold. -Og det synes jeg ærligt talt er en rimelig fair vurdering for alle parter at lave....

Det ville være idioti at være bange for ALT så kan man ikke leve...men det er ligeså idiotisk at købe et dyr med særegne krav -uden at være villig eller opmærksom på man "måske" skulle komme til at opfylde dem...

Byt jeres overdrevne eksempler ud med

Køb en hvalp, uden at være opmærksom på den skal socialiseres, lære være stueren, og træne med den og gå tur, være alene, ikke æde sko. At man nok ikke smider en 50kg's slædehund ind i en toværelses. Og at hunden skal have det rette foder og opdragelse der passer til lige den race -og at man skal være forberedt på eventuelt at gå til træning med den hvis ens egne evner slipper op. -Eller købe en hund vis ens børn er skide bange for den og de og den derfor bliver voldsomt begrænsede i deres bevægelsesfrihed i deres begges eget hjem.

Købe en kat, uden at være villig til at stimulere den, fodre den og vide at den måske bruger ens sofa som kradsebræt, vide at du nok ikke kan lære den kun at blive på gulvet, at den skal have en bakke og legetøj, osv. gider neutralisere den.

Købe et marsvin og IKKE være villig til at sikre sit hjem hvis den gnaver ledninger og skal gå ude. At klippe negle, sørge for dens tænder bliver slidt naturligt før de vokser sig så store den sulter. At give den det foder den skal have.

Og man bør heller ikke have fisk i haven hvis man kun kan have en vandpyt til dem, uden planter til at ilte vandet og man iøvrigt ikke ved en skid om alger osv.

Dyr har ret til at få opfyldt de behov og præmisser deres art kræver så godt som muligt, de er trods alt vores ansvar og de bærer intet ansvar selv....vi vælger selv at anskaffe os dem....


Til Katja! -skide godt og tro mig...du kan godt få en god ilder ud af hende. Det undrer mig bare lidt du ikke var forberedt på de kunne finde på det -altså ildere....og jeg har set hjem hvor ilderne ikke kunne komme ud før børnene var i seng, og børnene måtte hoppe fra møbel til møbel fordi de var bange for forældrenes kæledyr..(sådan virkelig panisk angste).-en periode er det fint, men det er ærligt talt ikke holdbart i længden og ikke fair for nogle parter...og det ender altid med ilderen bliver solgt igen. Derfor er jeg nok lidt forudindtaget, og/men meget positivt overrasket over du tager udfordringen op og stor kompliment til dig fordi du gør. Du er en ud af 10 der ikke bare giver op.
Hun har været der et døgn...og er altså nervøs og flyttet til helt andre forhold end hun er vant til. Tålmodighed og ro....ikke straffe, men rose....det virker i længden.

Godbidder; Lakseolie (godt for du kan smøre det på dine hænder så hun kan slikke det af mens du roser) tørret kød af forskellig art osv. Men skal du intenst træne hende ville jeg foreslå du køber et andet foder end hendes sædvanlige, så det er noget andet, men du ikke gør hende mæt, eller halvmæt i noget som ikke opfylder hendes nærringsbehov. Så et andet kvalitetsfoder der opfylder hendes behov.

[katja74]

Til Katja! -skide godt og tro mig...du kan godt få en god ilder ud af hende. Det undrer mig bare lidt du ikke var forberedt på de kunne finde på det -altså ildere....og jeg har set hjem hvor ilderne ikke kunne komme ud før børnene var i seng, og børnene måtte hoppe fra møbel til møbel fordi de var bange for forældrenes kæledyr..(sådan virkelig panisk angste).-en periode er det fint, men det er ærligt talt ikke holdbart i længden og ikke fair for nogle parter...og det ender altid med ilderen bliver solgt igen. Derfor er jeg nok lidt forudindtaget, og/men meget positivt overrasket over du tager udfordringen op og stor kompliment til dig fordi du gør. Du er en ud af 10 der ikke bare giver op.
Hun har været der et døgn...og er altså nervøs og flyttet til helt andre forhold end hun er vant til. Tålmodighed og ro....ikke straffe, men rose....det virker i længden. [/quote]

Tak for dit svar......

Jeg havde absolut indstillet på hun skulle trænes.... men må indrømme, jeg ikke var forberedet på hun direkte angreb uden nogen form for kontakt/provokation... 
Men som sagt opgiver jeg  hende ikke. og vil købe noget lakseolie og  tørret barfkødsom godbidder....  og så ellers tage kampen op 

[AlisVolatPropiis]

Hun er nok bange....det lyder ikke som om opdrætteren havde vildt meget med dem at gøre -og måske er hun endda lidt skræmt over mennesker?? men hvis de bare har gået hos ham, så er et hjem med børn og hunde og dagligdags ting og især lyde, ingen af hendes søskende, trygge skjule-puttesteder, ildervenner og alt andet, meget anderledes....hun er måske stresset og føler sig truet....ellers er hun bare fræk, men det lyder mere frygtaggresivt...og så har "straf" den modsatte virkning.

Ellers kan du ligeså stille vænne hende til at gå ture, om nogle dage *G*....meget stille og roligt du ved, med start med kun selen på indenfor i et minut (evt. bare det at starte med at vise hende selen og få hendes tillid nok til at give hende den på)

Leg med hende....men lær hende at det er legetøj og ikke fingre man bider i....-"fiskestænger" er en god ting....men sørg for ikke at køre hende for meget op....og jeg ville måske lære børnene og hende at børn ikke er til at lege med, men nogen man kan få godbidder og kæl af...-hvis man er sød. Lege med hende kan de senere når hun har lært forskellen. Men en bør nok lege med hende, nu hun er alene.

[Namilla]

Og så sørg for at det er dig der stopper legen, mens den stadig er god... at legen ikke altid stopper, fordi hun kommer til at bide... Kommer hun til at bide, og bliver sat i skammekasse, så er det bedre, at du lige tager hende op og leger 2 minutter mere, og så stopper mens I begge er glade og i godt humør...

[KariN]

Katja: Det lyder som om du er godt på vej til at få din pige til at blive en god ilder og rigtig godt at høre at du hænger i

Jeg har selv en dreng på 2 ½ år og han har bidt meget siden jeg fik ham hjem som 10 måneders hvalp. Han gjorde ligesom din pige, med at være kontaktsøgende og så pludselig bide.
Han bider stort set ikke min kæreste og mig mere men fremmede er han lidt forbeholden overfor.

Jeg forsøgte med nakketag på ham og det gav kun negativt udfald, han blev simpelthen så bange og panikkede over det, så den metode er lagt på hylden for længst.

Jeg gør det at hvis han umotiveret bider så tager jeg ham op, holder blidt om hans hoved, kigger ham i øjnene og siger "Nej" han er udemærket klar over at han er gået over grænsen og det har virket godt, ellers så som mange andre skriver prøv at ignorere hende når hun bider, det virker for nogle incl. min dreng Men ja tålmodighed kommer man langt med når det handler om ildere, jeg har haft min dreng i 1 ½ år nu og han er stadig ikke helt bide fri. Dog er det langt fra de fleste ildere det tager så lang tid at bidetræne.

Du kan også være heldig at hun stopper når hun er faldet mere til derhjemme Held og lykke med det