Ferretopia

Kære lille skat.
Du har knust mit hjerte.

Jeg græd mig i søvn i går. Faktisk har jeg ikke kunne stoppe siden i går morges, da jeg stod op og vidste, at den var gal.
I mandags var vi hos Lone med dig og din søster, Freja. Egentlig bare for at få rutinemålt jeres blodsukker efter Frejas infektion, men også fordi, du hen over weekenden var begyndt at trække vejret mærkeligt og ikke rigtig kunne finde ro.

Lone lyttede på dig og sagde, at det slet ikke så godt ud med din vejrtrækning, og at hun ville henvise os til KVL for at få taget røntgentbilleder.
Diagnosen var i første omgang, at det i bedste fald var en lungebetændelse og værst tænkeligt en tumor.

Jeg fældede en tåre på vej hjem i bilen, men jeg prøvede at holde mig ved godt mod. Jeg mener, noget der kom så hurtigt og pludseligt - og blev reageret på så tidligt, det måtte da kunne fikses, ikke?

Vi ventede hele mandag og tirsdag på et opkald fra KVL om, at de havde tid til at tage dig ind. Da klokken nærmede sig 16.00 tirsdag eftermiddag, var jeg for alvor utålmodig.
Du havde næsten ligget i din kasse hele dagen, og kunne slet ikke sove, fordi det var så hårdt at få vejret. Men du var nysgerrig til det sidste. Hver gang du havde samlet kræfter, kom du hen og ville snakke og putte - eller løb rundt i stuen og undersøgte alting, helt som du plejer.
Jeg fik en smule mad i dig, men ikke meget. Jeg var grådkvalt af bekymring. Vi ringede til KVL og forlangte at få dig ind akut, da vi ikke ville se dig lide.
Far kørte ud med dig, mens jeg var nødt til at tage på arbejde, hvor jeg bekymret ventede på opkald med nyheder.

Bliv nu frisk, lille skat. Jeg er slet ikke klar, til at lade dig forlade mig.

Det skulle ikke gå sådan. I løbet af aftenen blev din tilstand værre og værre. Intet havde effekt på dig, og den vagthavende dyrlæge sagde, at du ikke havde langt igen.
Jeg kunne ikke andet end at sætte mig ned og græde. Min chef kom forbi, og efter jeg havde forklaret situationen, sagde hun, at jeg skulle tage ud og sige farvel. Gudskelov. Jeg kunne dårligt bære andet.

Vi kørte ud til dig. Jeg græd hele vejen. Jeg var vred på hele verden.
Røntgenbillederne viste vand i lungerne. Så meget, at man ikke kunne se, hvad der kunne være bagved. Vi blev hos dig hele tiden. Talte til dig, nussede dit hoved og prøvede at trøste dig.
Jeg sagde farvel tusinde gange - og lige så mange gange, at jeg elskede dig. Du havde brug for ro. Der var ikke mere, vi kunne gøre.

Vi var hos dig for at sikre os, at du kom godt af sted. Da du fik bedøvelsen, krøllede du dig sammen og lukkede øjnene. Du begyndte at trække vejret langsommere - og lignede for første gang i dagevis endelig dig selv igen. Fredfyldt og sovende.

Sov sødt, lille skat.

Der gik ikke mange minutter, før du ikke længere trak vejret. Det gjorde ondt i mit hjerte, at du havde været så svag, at bedøvelsen var nok, men du havde fået fred.
Det dunkede i mit hoved og jeg kunne atter ikke holde tårerne tilbage. Vi aede dig, fortalte at vi elskede dig og at vi håbede, du ville få det godt, der hvor du kom hen.

Når vi får dig tilbage, skal vi finde et sted til dig, hvor du kan hvile. Måske under hasselnøddebusken i mine forældres have. Jeg tror, du vil kunne lide det.
---


Kære lille skat. Jeg har grædt uafbrudt siden du forsvandt. Mine øjne er hævede og mit hoved gør ondt. Jeg kan ikke spise eller tænke. Jeg kan ikke forstå, at der ikke var mere, vi kunne gøre for dig.
Du ville være blevet syv år  til sommer. Jeg ved da godt, du var gammel, men du var så frisk op til den weekend - og du havde været til utallige dyrlægetjek inden da - hver gang der var den mindste smule. Der var intet at mærke på dig. Jeg forstår ikke, at du pludselig skulle rives væk fra mig.
Du var verdens bedste lille ilder. Du havde så meget personlighed, og du var altid mors 'lange mus'.

Din søster kan ikke finde ud af, hvor du er henne. Jeg er ødelagt over, at både hun og vi nu må undvære dig. Her bliver så tomt uden dig.


Forhåbentlig sover du sødt nu. Du føler ikke længere smerte, og det er den eneste lille ting i verden, jeg kan glæde mig over nu.

Vi elsker dig så højt, allesammen, Lusen. Vi glemmer dig aldrig nogensinde.


<3  <3  <3 Titusinde kys og kram  <3 <3  <3

Kondolerer.
det gør mig så ondt at du har måtte sige farvel til Lucifer. :(

R.I.P

Kondolerer. :(

Kondolerer mange gange :(

Tænder et lys for den smukke dreng i aften..
Kom godt over på den anden side Lucifer

Kondolerer mange gange hvor er det bare alt for trist  :(

Åh nej altså...   :(
Kondolerer mange gange, det gør mig virkelig ondt at læse, og jeg sidder her med tårer i øjnene.

Jeg vil også tænde et lys i aften for Lucifer.

Kondolerer :(

Vi kondolerer rigtig mange gang... Hvor er det bare trist.

Vi vil tænde et lys i aften, og sende en masse tanker til Lucifer.. Må han komme godt over regnbuer.. :(

Kondolerer mange gange :( Hvor er det trit. Hvil i fred Lucifer.

Hvil i fred Lucifer og mange tanker til dig Mewz

Det gør mig virkelig ondt at læse, kondolerer :(

Tusind tak, allesammen. Det betyder så meget for mig!
Bryder stadig sammen, hver gang jeg tænker på ham.

Har lige fået svar fra Lone på obduktionen (forbløffende hurtigt). Vi valgte at hente ham og køre ham ned til hende, da vi hellere ville have, at hun gjorde det.
Hans lille hjerte havde vokset sig alt for stort og presset på de øvrige indvolde. Leveren og nyrene så heller ikke pæne ud. Og han havde fået afsindigt meget vand i- og omkring lungerne. Selv hvis det havde lykkedes dem at dræne ham i går, havde de ikke kunne stabilisere hjertet igen, så der var ikke mere at gøre.
Ifølge Lone har hans krop virkelig været presset, og det er utroligt at han klarede den så længe.
Der var ikke andet at gøre, end at give ham fred. :'(

Det beroliger mig at vide, at der virkelig ikke var en anden udvej, men jeg har det elendigt med, at han har gået og lidt.
Vi havde ikke en chance for at vide det. Han har kæmpet og været en fighter til det sidste og har været til flere tjek i år, allerede. Men nu har han fred og skal ikke have ondt mere. Og vi får ham hjem, så vi kan give ham en begravelse. <3

Tak for jeres søde ord og tanker allesammen. Det glæder mig, at I vil være med til at tænde lys for vores lille hjertebarn.

Kondolerer virkelig :'(

Kondolerer mange gange :'(

Kondolerer mange gange  :( Det er så trist at sige farvel, selvom der ikke er andet at gøre.

R.I.P lille lusen.  Hils på den anden side af regnbue broen

kondolerer

Fik helt tårer i øjnene  :(

Mange varme tanker og kondolancer herfra

RIP Lucifer

Føler virkelig med dig ikke sjovt at sige farvel  :( Er glad for at høre det var det helt rigtige alderdoms hjem jeg fandt til ham og hans søste og han gav dig nogle gode år. Jeg kan virkelig høre han er højt elsket  <3 tænder et lys for den dejlige dreng og håber hans søster hurtigt er oven på igen  :'(

Kondolerer. :(

Hvil i fred lille fine ven :(

mange kondolancer herfra.

Kondoler  :(

Hold da op .. Jeg sidder med tårer i øjnene, og kendte ham ikke engang.

Jeg kondolere mange gange :( .. Men det er godt, at han nu har fået fred.

Kondolere mange gange  :'(

Åh, jeg kunen slet ikek lade være med at begynde at græde da jeg læste dit indlæg.

Det er bare så tydeligt hvor ked af det du er og hvor meget du elskede ham, og det gør bare så ondt :'(

I gjorde alt hvad i kunne for ham, og han havde det så godt hos jer. Det gør mig virkelig bare så ondt :(

Kondolere :(

Sidder med tårer i øynene da jeg læste om din kære ilder...og hvad der var galt med ham. Håber at du om nogen tid kan finde glæde ved minnene om ham, selv om det er hårdt lige nu.

mvh.
Lars

Tusind tak for jeres mange søde ord. De rør mig virkelig!

I går aftes tændte vi lys for Lusen. Et fra mig, et fra min kæreste og et fra Freja. Og så fik vi snakket ud om det hele, hvilket jeg var alt, alt for ked af det til, i forgårs, da det skete.
Det var rart at få sat ord på alting, og vi er begge glade for hvordan det hele er endt, når det nu skulle være.
Er glad for at vi har haft Lone på sidelinjen, mens det stod på, og for at vi får hans urne, så vi selv kan begrave ham og vide, hvor han ender.
Vi savner ham forfærdelig meget og føler et kæmpe tomrum herhjemme, men prøver at acceptere tanken om, at der ikke var mere at gøre, og at det eneste rigtige var at gøre en ende på hans smerter. Men det er hårdt. Virkelig hårdt stadig.