Ferretopia

Det gik så hurtigt. Vi fik slet ikke tid til at bearbejde situationen.

Det er kun et par dage siden, du sprang båttende rundt og gemte alle pivedyrene - og slog benene væk under os og alle vores gæster med din charme.
Det er så kort tid siden, vi måtte lade din bror sove ind, og eneste trøst var, at vi endnu havde dig. Og det var en kæmpetrøst, for du var verdens bedste lille ilder - og jeg håbede af hele mit hjerte, at vi ville have glæde af dig mindst et år eller to endnu. Men du er væk nu - og her er tomt. Helt forfærdelig tomt.

Du var hos Lone for en uges tid siden, med symptomer der lignede falsk løbetid. Efter en hormonsprøjte og en uge med antibiotika så du fin og ny ud igen. Men pludselig var du foruroligende træt hele tiden.
Du, den mest livlige, kontaktsøgende og nysgerrige ilder i verden, lagde dig bare på gulvet i udmattelse - og det var tydeligvis helt forkert. Derfra gik det så stærkt.

Vi fik dig ind til en akut scanning i dag, efter en særligt sløv aften og nat - og du kvikkede helt op i nogle minutter ad gangen, så vi var fortrøstningsfulde, da vi tog derfra. Du har altid været en lille fighter, så håbet for, at vi kunne få dig med hjem, var stadig stort. Intet andet ville være til at bære.

Din nyre havde svigtet, fik vi at vide. Operationen ville være dyr, omfattende, garantiløs og synd at udsætte en ældre ilder for - så de sagde, at vi kunne tage dig med hjem og holde dig på antibiotika og smertestillende en uges tid, for at vænne os til tanken, eller at vi kunne give dig fred med det samme.
Far hentede dig - og selvom jeg var fristet til at beholde dig lidt endnu, da jeg ikke kunne klare tanken om at miste dig, var det tydeligt for mig, da jeg så dig, afkræftet og træt, at det eneste retfærdige var, at lade dig få hvile. Vi brugte en times tid på at sidde og sige farvel til dig. Kysse dig, nusse dig, putte dig og love dig hvile og fred. Fortælle dig, at vi elsker dig, og at du har beriget vores liv uafbrudt, siden du kom ind i det. Du havde så uendeligt meget personlighed, lille mus. Ved at vi aldrig finder så dejlige ildere som du og din bror igen - og vi glemmer jer aldrig nogensinde.

Vi tog ind til Lone, og jeg var grædefærdig hele vejen. Du lå der og kiggede i transportkassen, nysgerrig til det sidste. Det gjorde så ondt i mig, at du skulle køres så meget rundt og ikke vidste, hvad der skulle ske. Men du tog det så pænt. Tårerne fik frit løb, da bedøvelsen satte ind. Vi gik ned i knæ og aede dig forsigtigt. Da de sidste, store vejrtrækninger gik igennem din krop, kyssede jeg dig på hovedet og hviskede: "Sov godt, lille skat." Og så var du væk.
Det tog lang tid at tage afsked. Jeg var ikke blevet klar til det på den korte tid.

Vi er hjemme nu. Her er så tomt uden dig. Uden jer. Vi havde den bedste lille familie, os fire, og nu er vi pludselig kun to.
Mit hoved brænder og jeg er kvalm. Jeg har grædt uafbrudt siden i går aftes, da jeg fik mistanke om, at den var gal. Jeg har den dér følelse af, at været gået i stykker og nok aldrig blive helt hel igen. Du var så stor en del af vores liv.

Buret står tomt. Alle dine legesager ligger stadig fremme. Jeg kan ikke bære at se på det. Ej heller at fjerne det. For det betyder, at du er væk for alvor.

Du skal ned og hvile ved siden af din bror. Jeg håber, I finder hinanden deroppe på regnbuebroen, og kan lege sammen igen. I var altid vores øjesten.


Freja blev 7 år. Hun var smuk, elsket og livsglad til det sidste - og vi savner hende så meget.

----------------

Kære, elskede lille mus. Vi glemmer dig aldrig nogensinde.
Mange tusinder af kys og kram
fra mor og far  <3

Kondolerer mange gange :(
Det er tydeligt at mærke, at Freja var højt elsket. Jeg er ikke i tvivl om, at hun har haft et fantastisk ilderliv hos Jer og at I elskede hende til det sidste. I har vist hende den største kærlighed ved at lade hende få fred.
Mange tanker herfra.

Åh det var trist at læse.  :(
Kondolerer mange gange.  :'(

kondolere mange gange

Hvor er det trist  :( kondolerer mange gange..

Kondolere  :( Jeg sidder her med tåre i øjnene :(

Kondolerer rigtig mange gange. Det gør mig rigtig ked af at høre at I ikke kunne beholde Freja længere.
Sidste år mistede jeg også 2 gamle ildere indefor nogen få måneder. Der blev så tomt, og jeg kan stadig mærke at her er rigtig rigtig tomt uden mine gamle venner.

Der er ikke noget jeg kan skrive som vil lette på den sorg I skal igennem nu, jeg har selv været der. Og det gør stadig ondt når jeg savner mine.
Jeg håber at I kan finde trøst i hinanden, og i de mange glade minder om jeres dejlige ildere.

Da jeg så denne her blog, tænkte jeg bare "åh nej" fordi jeg har set nogle videoer med Freja herinde og jeg faldt straks for hende. Kondolerer mange gange.  <3 til jer derhjemme.

R.I.P. :(

Det var hård læsning og det gør mig ufatteligt ondt for jer :'(
Ingen tvivl om at hun var elsket.

Kondolerer :(

kondolere mange gange. Det er så uendeligt hårdt når man må sige farvel til sine elskede dyr. Men i gjorde det rigtige og håber i kan trøste jer ved at i gav hende et godt liv.

Kondolerer mange gange :(

R.I.P. Freja... :'(

Kondolere mange gange. Smukt afsles indlæg  :love:  hvor er det trist..

:'( Kondolerer

Kondolerer mange gange og sender jer varme tanker..
Tænder et lys for Freja.

 :( Jeg sidder her med tårer i øjnene. Et farvel fyldt med ubetinget kærighed og sorg.... Jeg føler virkelig med dig...

det gør ondt helt ind i hjertet at læse... :( kondolerer :(

Tak for alle jeres søde ord. :(
Får stadig tårer i øjnene, hver gang jeg ser hende for mig.
Det er så underligt, pludselig ikke at have ilder i lejligheden længere.

Har et helt USB-stik med billeder og film fra da vi havde hende med i sommerhus og på stranden for bare et par uger siden, da hun stadig var frisk som en hvalp. Har ikke set dem igennem endnu - og kan simpelthen ikke få mig selv til det. Ved bare, at jeg bliver så ufatteligt ked af det. Det gik så hurtigt det hele.

Kondolerer mange gange. Det er aldrig sjovt og man bliver nok aldrig klar til at sige farvel uanset hvor hurtigt eller langsomt det går. Dog er jeg sikker på at man længere ude i fremtiden kan kigge tilbage og være glad for at man trods det var svært sagde farvel i tide og ikke træk det for langt. Men det er helt ufatteligt så tomt ens hjem bliver  :(

Kondolere  :(