Nyheder:

Velkommen til Ferretopia!
Ris, ros, forslag og hjælp til Ferretopia foregår i Feedback.

Hovedmenu

Alternativ til nakketag?

Startet af Julie Stuhr, 6. December 2009, kl. 16:00

Julie Stuhr

Jeg bruger normalt nakketag når ilderne har gjort noget de ikke må, men jeg vil egentlig gerne væk fra det.
Så kom med nogle alternativer og hvordan I ellers gør :D

Raiden

Jeg mener at Tazz gjorde noget igår, som var endnu mere effektivt. Prøv at få fat i hende. :)

Black Diamond

Jeg bruger helst ikke nakketag mere. Efter jeg fik en ilder der blev mere skræmt når jeg gjorde det. Jeg har brugt at tage den op og puste den i hovedet. Jeg puster bare nogle gange efter hinanden og vendter på at ilderen falder til ro. Så plejer mine at slikke sig om munden eller gabe. Det var noget jeg lærte af PFF. Ellers er der jo skræmmekassen. Men den metode bryder jeg mig heller ikke om. Er mine alt for slemme, komme de i bur alene. Og så kan de se på de andre må lege og den ikke må komme ud. Jeg har ikke haft problemer med at de ikke kunne lide buret eller noget.

Bawa

Jeg roser mine når de er gode, i stedet for at skælde ud når de er "dumme" :)
De laver stort set aldrig ballade. Tia er den eneste der stadig kan finde på at nappe.
Men hun forstår også sagtens et bestemt 'nej' ..

KariN

Min den ene han bliver bange og bider endnu mere hvis han bliver taget i nakken, så i stedet roser jeg ham når han ikke bider mig (han er lidt af en bide-ilder) og ellers er han udemærket klar over hvad ordet "Nej" betyder, så hvis jeg holder ham ganske almindeligt når han bider og jeg så siger "Nej" så forstår han budskabet :)
Sov Sødt mine elskede pelsbørn; Julian, Cassiopeia, Naanok & Kaos, tak for alle de gode år og minder <3 I Lever videre i mit hjerte <3

Starshineferrets

Att ta i nacken är ett dominans grepp som väldigt många illrar faktiskt inte accepterar... självklart kan man lära dem att göra det, men ja, då blir hela bergeppet en dominanshandling, och risken finns att man skapar en individ som i grund och botten är otrygg. Många illrar som är bitiga är faktiskt det just av anledningen att d ehar blivit dominerade på något vis. Många hävdar dessutom felaktigt att det är naturligt för en iller att bli tagen i nacken när de gjort något fel, eftersom mamman gör det. Detta är fel.Ja, mamman bär valparna i nacskinnet, men inte för att bestraffa dem. Själva "bestraffningen" är att valpen blir flyttad, mamman avbryter det osm valpen håller på med, och det i sig är bestraffningen, INTE taget i nacken. Och även om det nu had evarit så att det var naturligt för iller, så är vi människor, inte iller, och vi kan aldrig låtsas vara en iller och upprepa samma sak, och tro att det ger samma effekt. En annan metod som illermamman använder är att ignorera valparna, är de besvärliga på något vis går hon ofta därifrån. låter de henne inte vara kan hon väsa åt dem. Tycker att det är tråkigt att nacskinnsgrepp är det som främst rekommenderas i illeruppfostran världen över.. tråkigt att folk inte inser vilka problem det kan föra med sig.

Själv använder jag aldrig nackskinnsgrepp, istället använder jag främst min röst, och markerar med "NEJ", sedan ignorerar jag illern. Men främst använde rjag mig utav positiv förstärkning. Ignorera när illern gör fel, berömma i mängder när illern gör rätt. Det behöve rinte vara mcyket som illern gör bra för att få beröm. Är det tex en väldigt bitig, rädd iller, så räcker det med att illern går förbi mig eller håller sig i närheten utan att bitas, för att illern ska få beröm. Jag berömmer och berömmer hela vägen fram tills illern evt skulle bita. Där markerar jag med NEJ, och ignorerar, tills illern närmar sig igen, och då berömmer jag... och så håller jag på. Med valpar och bitiga illrar brukar jag sträcka fram handen till dem, utan att provocera såklart, och vänta tills de biter. Berömmer så länge d einte biter, biter de säger jag NEJ och tar bort handen en liten stund och ignorerar, sedan sätter jag fram handen igen, och håller på så tills ilelrn själv väljer att inte bita mig, då blir det ännu mera beröm och lek. Tycker att den här metoden ger trygga, självsäkra och framförallt glada och sociala illrar. Jag har haft och har illrar som blivit uppfostrade med nackskinnsgrepp, och de har än idag svårt att helt lita på människor.