Cahmere Comet of FerretParadise 13.04.2008 - 29.12.2011

[Emils far]

Nu er det min tur at skulle skrive et minneord, men jeg aner ikke hvordan jeg skal gøre det, og slett ikke når det er om Cashmere, han skulle jo leve evig.
Men jeg visste jo at du ikke hadde det bra, du gikk på din hjertemedisin men det var ikke nok til at du skulle ha et noenlunde bra ilderliv. Derfor måtte jeg ta min, til nå, verste tlf. samtale og si til dyrlegen at jeg ville komme med Cashmere og at han skulle avlives. Cashmere ble ikke 4 år engang, og det er så alt for tidlig å skulle over Regnbuebroen.

Kjære lille venn, jeg savner deg helt forferdligt, det er noe som ikke stemmer når jeg ser inn til dine venner....og jeg føler de også savner deg. Jeg er så lei meg for at du skulle få en sykdom som ødela ditt hjerte sakte men sikkert. Du var så blid, bestemt mot dine venner, du var sjefen men samtidig var du den snilleste ilder overfor dine menneskevenner. Vi har sovet middag sammen på sofaen mange ganger, du var min helt spesielle varmepute. Å kunne høre ditt rolige åndedrett når din snute lå helt inn til kinnet er noe som jeg kommer til å savne.

Du var en smart ilder, glemmer aldrig din iver etter å finne ut av å fjerne risten ute på badet. Du arbeidede iherdigt inntil du fikk det som du ville. Siden den dag var den rist aldri på plass, for det hadde du bestemt. Heldigvis har jeg bilder av hele seansen, og heldigvis har jeg mange flere. Du var en flott ilder, noe som rosettene og pokalene her vitner om. Vi har vært på mange utstillinger sammen og du og dine venner var de nemmeste dyr å ha med på tur. Å ligge i hengekøyen i buret når vi kjørte på ferier eller utstillinger var noe som, ja, var helt enkelt.

Du kom til meg som ung lømmel, og du ble venn med Mono uten videre. Jeg bygget et fint utebur med hus og sovehule. Flere gange når jeg ville hente dere inn, ja så gad dere overhodet ikke det, for den sovehule var så mye bedre. At jeg engang sent fredag aften da jeg kom kjørende hjem fra jobben på den smale skogvei så deg komme ut av skogen og bare gå mot bilen ga meg et sjokk. Hva i all verden gjorde du der, en halv km. hjemmefra med skog overalt, og så kom du bare gående der....du og Mono hadde funnet ut av å grave ett hull under buret selv om det stod på et betonggulv. Ja ok, det gulvet var gammelt, men for pokker, hvordan ble vi gjenforent akkurat der i akkurat det rette tidspunkt. Jeg hadde kjørt ca 40 km og du var på frifot i en stor skog ca en halv km hjemmefra...og så møttes vi bare der.

Jeg håper du ikke følte den siste kjøretur med meg som grusom. Jeg tror du visste at noe var i gjære, du krasset på ditt bur, noe som du aldri har gjort før. Jeg måtte stoppe å gi deg olje så du fikk annet å tenke på, men du merket nok at det ikke var som det pleide å være. Jeg kørte ikke hurtigt, bare tok det roligt, jeg ville bare ha deg litt lenger. På turen så jeg 2 elge, mor og kalv, og de så også oss. Jeg kom for sent til avtalen med Martine, din dygtige dyrlege som reddet ditt liv i april. Dengang kjørte jeg nok hurtigere, jeg troode du hadde fått lungebetennelse, men det var ditt hjerte som voksede og dine lunger var fyllt med vann.

Martine kom inn til oss, og vi lot deg bruke den tid du ville for å komme ut av buret. Du hadde god tid, og måtte se deg litt rundt og selvfølgelig undersøke søppelbøtta. Jeg tok deg opp på bordet, og Martine sa at du hadde tabt deg 100g siden sist og at du var meget tynn. Jeg visste jo det, men du spiste helt normalt men din mage var stor. Jeg holdt deg i mine ame, og du fikk din sprøyte med sovemedisin. Vi sad sammen der helt alene mens jeg kunne merke at du ble søvnigere og søvnigere. Det var siste gang jeg hørte din pust mot mitt øre, og jeg visste da at du aldri ville komme tilbake.
Martine kom inn igjen, jeg hadde da lagt deg på bordet, for at du skulle få en sprøyte til så ditt hjerte ville stoppe. Jeg snakkede med Matine om din sykdom, og der og da bestemte jeg at du skulle gi ditt siste bidrag til oss mennesker. Martine skulle få lov å se på dine organer så hun kunne danne seg et bilde av hvordan denne sykdom ødela dine organer. Mens hun hentede sitt utstyr holdt jeg hånden på deg og kunne merke ditt liv ebbet ut. Du lå der så fredfullt, men du var død og hadde fått fred. Jeg var helt ødelagt innvendig men på en måte helt rolig også.

Jeg fikk lov å se på mens Martine undersøkte dine organer, hun forklarede meg hva de forskellige organer var for noe, og alt så fint ut. Det var ikke noe kreft eller noe. Da hun åpnet hinnen som holder lunger og hjerte på plass var det veldig galt. Det var en gulfarvet væske både utenfor og inne i dine lunger. Nesten 2,5 dl. Til sist tok hun forsiktigt ut ditt hjerte, det var forstørret med ca. 40-50% og var samtidig innsunket. Der og da følte jeg meg veldig veldig lei meg for å ha utsatt ditt liv, for du hadde det ikke godt.

Puha, det var en hard opplevelse, men samtidig har en av Norges dyktigste dyrleger på denne sykdom fått sett de ødelagte organer hos en ilder. Sykdommen er mere vanlig hos hunde og katte, men sjelden hos ildere. Hun var takknemlig for at jeg tilbød henne muligheten, og jeg er glad for at jeg lod Cashmere bli åpnet.

Kjære Cashmere, du skal bare vite at vi er mange som sørger over din alt for tidlige bortgang. Du vil aldri bli glemt, og om noen uker kommer du tilbake i en urne.
Takk for din tid som jeg var så heldig å få dele med deg. 

[FerretParadise]

Puha det var hård læsning, og jeg sidder her med våde kinder. 
Det gør mig så forfærdeligt ondt Lars, og jeg kondolerer af hele mit hjerte. Intet jeg skriver, kan fjerne din smerte og din store sorg.
Du skal bare vide, at jeg ved, at du elskede Cashmere højt, og at han elskede dig lige så højt.
Jeg tror på, at hans sjæl er hos dig, og at han vil ligge sig på sofaen sammen med dig, for at tage en "morfar" som I plejer at gøre. Måske du ikke kan mærke hans krop eller ånde på din kind, men hans sjæl vil være hos dig.

Åh nu græder jeg igen... 

Elskede smukke dejlige Cassimeren, min skat, min dreng...


Her er du ca 4 uger gammel. 

Du betød noget helt specielt for mig. Da du og dine søskende blev født, fik I en meget hård start på livet, og jeg og mine veninder kæmpede for jeres liv. Du var en af de stærke der overlevede, som den eneste dreng i kuldet.
Jeg ved, at du har sat dine potespor i manges hjerter, for du var en helt speciel dreng.
Du boede hos mig til du kunne rejse op til Lars, og den tid vil jeg aldrig glemme min lille skat. Vi var uadskellelige, du var altid med mig ligemeget hvor jeg tog hen.

Her er et billede af dig, som Ingela Grimsvik har taget, og personligt synes jeg, at det er det bedste der er af dig. Du er ca 5 mdr på det, og bare sådan en smuk og glad dreng.


Kære Cashmere farvel min skat. 

[Amazing Ferret]

Kondolere 

[Shamua]

2 meget smukke indlæg Lars og Ann.

Åhh Lars, hvor lyder det hårdt, og hvor kan jeg bare mærke din smerte. Jeg græder for den smerte du har været igennem og den smerte du skal igennem nu Det er så hårdt at miste en man elsker, og det er tydeligt at du elskede ham af hele dit hjerte!

Af en eller anden grund er Cashmere den ilder fra udstillinger der først har sat sig fast. Nok fordi han altid vandt noget! ... Føler jeg!

Kondolerer med dit tab, også til dig Ann. Han var jo din hvalp!

Sov godt og fredeligt flotte fyr.

[lizzy171002]

Kondolerer. Det er sgu så trist når den slags sker.

[Lena og Peter]

Vi kondolerer... I ved begge at Cashmere var en ilder som vi hold meget af...

             

[lussingen]

Kondolerer mange gange Lars, det gør mig så ondt at du skal igennem denne sort Jeg har aldrig været i tvivl om, at du elskede Cashmere. Når du talte om ham, var det altid med varme og kærlighed i stemmen, det var tydeligt at han var højt elsket.
Jeg kan huske Cashmere fra dengang han var en stor hvalp og stadig boede hos Ann. Han var så mild og god og meget meget smuk og charmerende. Da jeg mødte ham igen efter han var flyttet op til dig, var han akkurat ligesådan som jeg huskede ham: blid, sød, smuk og charmerende.

Jeg synes det er stort og flot af dig, at du har givet dyrlægen lov til at åbne Cashmere. På denne måde kan vi måske få flere oplysninger om denne forfærdelige sygdom.

Hvil i fred Cashmere og husk at holde et vågent øje med din madfar oppe fra ilderhimlen

[mette11]

Hvor er det bare trist... Livet er sgu uretfærdigt nogen gange.

[Eliza]

Det gør mig virkelig ondt Han var en meget meget smuk og dejlig dreng og jeg er sikker på mange ved hvem han var, for han var noget specielt.
Han er den første ilder jeg sådan rigtig kan huske at jeg synes var lækker selvom jeg aldrig sådan rigtig kendte ham, så er han en ilder jeg aldrig vil glemme og han havde fortjent et meget længere liv med sin madfar og sine venner..

Hvil i fred smukke Cashmere.. og masser af kram til dig Lars..

[AlisVolatPropiis]

Kondolerer så meget, han var en helt speciel dreng...også for mig personligt! lille mirakel der virkelig var en fighter hele sit liv igennem! -med sådan en start på livet, og de hårde odds senere hen, viste han bare han var en fantastisk ilder, og jeg er helt sikker på han fortsatte, fordi han havde en fantastisk madfar han bare ikke ville slippe

Hvil i fred, du helt specielle lille dreng...du vil altid betyde rigtig meget for mig og du var så elsket af mange!

[Cille]

kondolere

[katja]

Kondolerer, hvor er jeg ked af det på dine vejne

[Anne]

Det gør mig ondt, han var sådan en smuk dreng

[Sølvsten]

Hvil i fred Cashmere

[KariN]

Kondolerer mange gange med dit tab Lars

Det er slet ikke fair at han skulle herfra allerede.. Cashmere var og er en elsket dreng af mange, mig selv inklusiv. Han var typen der stjal ens hjerte med det samme.
Det er så uvirkeligt at tænke på at han ikke er her mere, han var jo en af dem der klarede den og ikke lod sig slå ud af noget, han er jo en C'er en af dem der imod alle odds klarede den hårde start på livet og han var slet ikke gammel nok til allerede at skulle slutte sig til sin mor på den anden side.. Du har gjort alt hvad du kunne for ham og det ved jeg at han er dig taknemmelig for.

Jeg tænder et lys for din smukke dreng i aften