Hey..
Har haft ilder i mange år og sammenført en del ildere (som er gået meget nemt) nu står jeg lidt i det dilemma at jeg har fået en ny lille baby. Hun er 16 uger og er vokset godt og næsten på størrelse med mine andre tøser. hun kan okay med tøserne, men min han puha!
Når min han og den skal sættes sammen, går min han fuldstændig crazy han fiser over i hende og snuser og så begynder de at tumler rundt, hans pels rejser sig helt, og han bliver helt overkåd, laver stinki lugt og han rusker hende helt vildt.. og ''baby'en'' begynder at skrige (gør hun ofte når de tumler, os selvom de ikke har fat i hende)
Jeg vil gerne høre hvor går grænsen?? jeg har skilt dem ad efter 20 sek fordi jeg synes det var for voldsomt... ved godt det kan være voldsomt, men kan ikke finde ud af hvor grænsen den går??
Han er neutraliseret, men er hun selvfølgelig ikke... :)
Uha jeg kan ikke fortælle dig hvor grænsen går.Jeg har oplevet nøjagtigt det samme og det tog mig 1,5 år af sammenføre dem. Set i bagsspejlet synes jeg at jeg havde trukket den for længe, men jeg havde jo ikke rigtigt noget alternativ med mindre jeg gerne ville at en ilder skulle bo alene. Der var en her fra Topia der fortalte mig at jeg kunne prøve at give hannen et implantat og det gjorde jeg og det hjalp så nu kan de gå sammen. Så det var måske en mulighed at prøve?
Præcis min baby bor i løbegården og ville gerne at de bare kunne bo sammen indenfor den nærmeste fremtid... :) hun har boet her en måned nu, og de snuser til hinanden og leger fange på hver deres side af løbegården hver dag...
Men et implantat er det ikke noget de får når de ikke er neutraliseret?? og hvad er et implantat?
ville bare så gerne at de ''bare'' kunne tage kampen og så var det, det! men tror jeg er lidt for pyllert til at se på...
Min han er også kastreret men blev anbefalet at han fik et implantat også og det har virket. Der er andre herinde der kan forklare mere om et implantat. Eller du kan prøve at søge på ordet.
Du er sikker på at han er voldsom og det ikke er dig der er pylret(som jeg dog godt kan forstå hvis du er) Mine kunne ikke engang hilse på hinanden gennem en løbegård så ville løbegården have været væltet.
Selvom at din han er kastreret kan han alligevel godt have en overproduktion af hormoner som bla. kan gøre ham mere aggressiv overfor nye dyr. Jeg har selv haft en kastrat som i perioder ville parre en han som han boede sammen med. Han fik implantat og det hjalp heldigvis. Om et implantat kan hjælpe eller ej er svært at sige, da det går ind og påvirker hormonerne og det reelt set kan være svært at vide om det er det som er hans problem eller ej. Men det gode ved det er at det ikke skader (ud over din pengepung).
Der findes også et naturprodukt som hedder Zylkene (kan købes på nettet eller hos nogle dyrlæger) og det skulle virke beroligende på dyr og hjælpe dem i stressede perioder. Men om det rent faktisk virker ved jeg ikke. Jeg har selv haft forsøgt at give det til min ene ilderpige dengang jeg fik min datter, da hun mildt sagt var fuldkommen oppe og ringe og total hyper. Hun faldt mere ned, men om det var pga. det, eller om det var fordi hun vænnede sig mere og mere til min datters tilstedeværelse ved jeg ikke.
Nu har du sikkert afprøvet de klassiske råd som at give dem olie sammen, bytte om på deres tæpper, tage dem hen på neutral grund og lad dem mødes der osv. Men ellers prøv disse ting af først.
Håber for jer at noget vil virke, for det er godt nok trælst når dyrene bare ikke vil samarbejde :(
Når mine 3 andre skal i løbegården kommer babyen ind i deres bur, så de får lugten af hende... min plan var os at prøve udenfor, men vejret er ikke lige med mig og har ikke andre muligheder overhovedet... jeg ku godt prøve det med olien...
Hvis man skal ha det implantat skal man så bare ringe til dyrlægen og sige''jeg skal ha et implantat til min ilder'' ved de hvad det er?? hvad koster det ca?
For ærligt så tror jeg seriøst han har for mange homoner, sådan som han er over for alle..
Ja det er bare at ringe til dyrlægen og sige det, for det er ikke alle dyrlæger som har dem på lager. Det hedder et suprelorin implantat. Jeg giver omkring 750kr. her på Sjælland, men ved at nogle jyder har betalt mere for det. Det tager få sekunder at få det sat i (men det ser ret voldsomt ud).
Jeg synes klart at det er et forsøg værd, for nogle hanner har altså hormon-problemer selvom de er kastrerede.
Her hjemme oplever jeg at der er meget mere lyd i tæverne end min han.
Han siger faktisk næsten aldrig noget når de tumler/leger/slås vanvittig voldsomt, mens tæverne ofte hyler og skriger bare der er en der overvejer at kigge skævt til dem.
Har ofte oplevet tæver skrige som om at det er dem der bliver tæsket, selvom det egentlig er dem der startet det hele....
Så jeg tænker bare om du har lagt mærke til om hun spiller op til noget?
Ellers er det da værd at overveje at prøve et implantat. Flere har haft positiv virkning.
Zylkene skulle virker mod angst/stress - Har prøvet det på en kat med positiv virkning. Det får dyret til at slappe af uden at virke "sløv". Men det virker altså ikke mod alt :)
Du kan evt. tale med din dyrlæge om det når du alligevel ringer omkring implantatet.
Hvor langt man vil gå er meget individuelt, det samme er, hvor meget man kan klare. Det tog mig 1,5 år at sammenføre mine drenge, men i dag er de super gode venner. Sammenføring trak blod, sved og tårer (og måske gik jeg for langt).
Med nogle virker råd som fremmed grund, olie/godbidder sammen, "bytte dufte" osv, med andre skal de bare have lov at gøre kampen færdig selv..
Jeg har været forbi dyrlægen i dag og det ville blive omkring 1000 kr for et implantat... Hun ligger helt klart selv op til det, hun er jo en legesyg hvalp, jeg synes bare at han bliver voldsom overfor hende så har skilt dem ad med det samme de to gange jeg har prøvet at sætte dem sammen... Han rejser pelsen, bliver ivrig, strinter, og rusker hende... :/ mit spørgsmål er skal jeg lade dem tage kampen? Og hvornår skal man gribe ind? Jeg er vant til at de bare snuser til hinanden og det så mere eller mindre har været det... Han er os pænt stor, så os derfor, tror jeg at det virker så vildsomt...
Hvis de ikke har fået lov til at være mere sammen, så ville jeg nok prøve det først og ja lade dem tage kampen. Så længe der ikke kommer blod og de ikke prøver at slå hinanden ihjel så synes jeg godt man kan forsvare det.
Sørg for det er et sted hvor hun har mulighed for at flugte ind under noget og kan gemme sig.
Piger skriger næsten altid også selvom det ikke er alvorligt og som Line skriver også selvom de selv angriber :nej:
Ildere kan tåle meget og det er sjældent det bliver alvorligt eller går galt på nogen måde når de slås, selvom det godt kan ske.
Mon ikke hun bliver træt af at provokere ham, hvis hun får tæsk nok? Tæver er også nogen værre skrigeballoner og jeg syntes ofte det lyder til at de gør det værre end det virkeligt er.
Jeg har det samme problem med 2 af mine drenge.
Anton går lige i flæsket på Sylvester .... han dirre, ryster ham og bider sig FAST.
Jeg plejer også at skille dem ad, lader dem mødes ind i mellem men efter få sekunder er Anton gået amok.
Anton har implantat... troede han vær på vej i brunst , men tog fejl. Anton har begge gange med de andre 2 været hård ved dem, men slet ikke så hård som nu.
Så følger med i tråden her ;-)
Altså hvis man VIL have dem til at gå sammen, så synes jeg den bedste løsning er at lade dem gå sammen hele tiden og ikke skille dem ad når de slås :( det er ikke rart men for mig har det været det som virkede. Jeg ville bare ikke gøre det med en helt lille hvalp.
Jeg har så givet den ilder det går ud over noget ekstra opmærsomhed og nus, så den stadig er glad og tryg.
Citat fra: Eliza Dato 1. Oktober 2012, kl. 11:06
Altså hvis man VIL have dem til at gå sammen, så synes jeg den bedste løsning er at lade dem gå sammen hele tiden og ikke skille dem ad når de slås :( det er ikke rart men for mig har det været det som virkede. Jeg ville bare ikke gøre det med en helt lille hvalp.
Jeg har så givet den ilder det går ud over noget ekstra opmærsomhed og nus, så den stadig er glad og tryg.
Hvor stor/gammel skal en hvalp være syns du?
Citat fra: katja74 Dato 2. Oktober 2012, kl. 07:26
Citat fra: Eliza Dato 1. Oktober 2012, kl. 11:06
Altså hvis man VIL have dem til at gå sammen, så synes jeg den bedste løsning er at lade dem gå sammen hele tiden og ikke skille dem ad når de slås :( det er ikke rart men for mig har det været det som virkede. Jeg ville bare ikke gøre det med en helt lille hvalp.
Jeg har så givet den ilder det går ud over noget ekstra opmærsomhed og nus, så den stadig er glad og tryg.
Hvor stor/gammel skal en hvalp være syns du?
Jeg synes personligt ikke, man kan sætte alder på. Man er nødt til at "kende sin hvalp" og vurdere, om den kan klare det/om psyken er til det. Nogle hvalpe er babyer længe, mens andre er noget mere fremme i skoene :)
Apropos det med skrigende dyr.. Min Store han har det med nogen gange og springe på de andre og bide lidt i dem, nok mest for leg. Men han er også den første der begynder og hyle hvis de bider igen og så smutter han hen til sin mor, for rigtig at vise de andre er onde.. Men han begynder altid selv hvis de skal lege.
Jeg er enig med CMS.
Jeg ventede selv til de havde fået lidt størrelse, men fik dem også som ca. 8 uger.
Jeg prøvede selvfølgelig at gi det en chance fra start men de to sidste år har jeg måtte erkende, at der skulle gå lidt tid. Der gik så længere tid sidste år end i år, da jeg mente min dreng fra i år bedre ville kunne klare at få tæsk og han tager det nu også pænt nok :S Han er stadig en rigtig glad dreng der bare ved at man skal stikke af hvis ham den dumme kommer. Der har været dage hvor han gemte sig det meste af tiden, men når jeg havde ham alene var han glad :)