Hils på Pedersenn og Findus

[Namilla]

Sikke en herlig video... og jeg er vild med at din søn er med i det... jeg tror at er super sundt at børn lærer noget om livets gang og at vi (og andre dyr) altså spiser søde små dyr for at leve...

[Fuske]

Sikke en herlig video... og jeg er vild med at din søn er med i det... jeg tror at er super sundt at børn lærer noget om livets gang og at vi (og andre dyr) altså spiser søde små dyr for at leve...

jeg mener det er falk hensyn at skåne især når drengen har en livlig fantasi i forvejen så hellere at han er med så meget som han har lyst til. så længe han selv mener det er ok så skal han være tilstede. han blev dog lidt uhh over at de spjættede selv efter aflivning, men sådan er det jo og da jeg forklareede ham at det var nerver så tog han det roligt igen

[Namilla]

Helt naturligt... jeg var med til at slagte min første høne da jeg var 3 år gammel (har dog stadig lidt traumer over at den jagtede mig uden hoved *G*)... Jeg har det så svært med forældre der ikke vil have at børnene lærer om livets "mysterier"... ja, en ko er da skidesød, men det er altså den samme ko der er i din kødsovs... sådan hænger tingene jo bare sammen... Jeg er uddannet lærer, og har naturfag på liniefag, og jeg har været ude i en 4. klasse, hvor flere af eleverne ikke kendte sammenhængen mellem en levende kylling, og så den kylling de spiser... De forstod simpelthen ikke, at det faktisk var det samme... Jeg tror bare mange forældre idag er bange for at gøre børnene kede af det, ved at fortælle dem det...
Jeg har også oplevet rigtig mange børn, der synes det er synd, når jeg fortæller at mine slanger spiser mus, rotter osv... men når man fortæller dem, at slangen jo også skal leve og at musen har haft et godt liv, så forstår de det faktisk godt...

[Fuske]

Helt naturligt... jeg var med til at slagte min første høne da jeg var 3 år gammel (har dog stadig lidt traumer over at den jagtede mig uden hoved *G*)... Jeg har det så svært med forældre der ikke vil have at børnene lærer om livets "mysterier"... ja, en ko er da skidesød, men det er altså den samme ko der er i din kødsovs... sådan hænger tingene jo bare sammen... Jeg er uddannet lærer, og har naturfag på liniefag, og jeg har været ude i en 4. klasse, hvor flere af eleverne ikke kendte sammenhængen mellem en levende kylling, og så den kylling de spiser... De forstod simpelthen ikke, at det faktisk var det samme... Jeg tror bare mange forældre idag er bange for at gøre børnene kede af det, ved at fortælle dem det...
Jeg har også oplevet rigtig mange børn, der synes det er synd, når jeg fortæller at mine slanger spiser mus, rotter osv... men når man fortæller dem, at slangen jo også skal leve og at musen har haft et godt liv, så forstår de det faktisk godt...

kan slet ikke væremere  enig

jeg panndede min første gris ned sammen medmin far da jeg var 5 årgammel (han var slagter) og selvom det var synd for grisen så var detjo det der skulle til for  at få mad (uuuhhh jeg savner min fars pjaltsuppe!) Ungerne her har været med til alt hvad der har med den slags at gøre BORTSET fra at pakke vores kaat ind iinden begravelse. Den var blevet trampet ned af en hest og så ikke videre køn ud men selve begravelsen der var de med. Skulle en i o0mgangskredsen gå hen og gå bort(gud forbyde det sker foreløbigt) så skal de også med til begravelse. Børn bliver ofte skånet forkert synes jeg og får derfor mystiske billeder i deres lille hoved som de ikke kan dele med voksne fordi det er tabu at snakke om

[Namilla]

Nemlig! Uvidenhed er tit meget værre, end faktisk at få at vide hvad der sker... børn har så god en fantasi, at de ting de forestiller sig, ofte er værre og mere uhyggelige, end sandheden. Selvfølgelig skal man også skåne børn i nogen henseender, som fx med Jeres kat, og det er da heller ikke alle børn der kan tåle sandheden, men langt de fleste børn tåler meget mere end man tror...
Man skal kende deres begrænsninger, og sine egne også...Herhjemme er det kæresten der fjerner edderkopper, men mus og rotter tager jeg mig af... Jeg ville også gerne have høns, men kæresten er ved at gå til ved tanken om, at jeg så selv skulle slagte dem!...det kunne jeg sagtens...men mine kaniner kan jeg ikke selv slå ned...Jeg har det fint med tanken om at de bliver til foder, jeg kan bare ikke selv slå dem ihjel...det går min grænse alligevel...
Sært hvordan grænser er forskellige ikke?... min far skød selv sin egen kat, da den var blevet gammel og tosset i hovedet...men han kan heller ikke slå kaniner ihjel...*S*

[Fuske]

Nemlig! Uvidenhed er tit meget værre, end faktisk at få at vide hvad der sker... børn har så god en fantasi, at de ting de forestiller sig, ofte er værre og mere uhyggelige, end sandheden. Selvfølgelig skal man også skåne børn i nogen henseender, som fx med Jeres kat, og det er da heller ikke alle børn der kan tåle sandheden, men langt de fleste børn tåler meget mere end man tror...
Man skal kende deres begrænsninger, og sine egne også...Herhjemme er det kæresten der fjerner edderkopper, men mus og rotter tager jeg mig af... Jeg ville også gerne have høns, men kæresten er ved at gå til ved tanken om, at jeg så selv skulle slagte dem!...det kunne jeg sagtens...men mine kaniner kan jeg ikke selv slå ned...Jeg har det fint med tanken om at de bliver til foder, jeg kan bare ikke selv slå dem ihjel...det går min grænse alligevel...
Sært hvordan grænser er forskellige ikke?... min far skød selv sin egen kat, da den var blevet gammel og tosset i hovedet...men han kan heller ikke slå kaniner ihjel...*S*

jamen bare  se allle  de populeære bøger der har æret omkring hvad børn siger hvor  man har spurgt børn af hvad en ting betyder og så fået deres udlægning. Hvis uskyldiige ting kan gøres så levende i deres verden hvad så med de ting der er lidt farlige og som man helst ikke vil snakkeom og som derfor er noget de er bange for men ikke har en voksen at tale med om det?

hvor har jeg sidder i mangt en mystisk diskution med min søn fordi de oppe i skolen har snakket om død eller andet gejl og han skræmt er kommet hjem med de her fanttasifulde børnehistorier omkring emnerne.

vi har brugt mange timer i bussen på at snakke om at dø (sjovt at busser er indbydende til det) og om sygdomme og om brande (far er brandmand) oog ulykker og hvad der ellers kan forurolige en lille sjæl og der falder altså ærlige svar her i hjemmet, doog fortalt på børnemaner ogikke altid med alle detaljer, man skal jo også kunne rumme det

jeg kan heller ikke slå kaniner ihjel haha. vores kæleninuser er altid blevet aflivet af jægere når de er blevet syge (en gang maddiker under huden UFFF og en med hjerneblødning)

men mus, høns, gæs (som vi havde for to år siden), grise , køer fisk osv...ingen problem

[Namilla]

Jamen det er da sært, at det skal være så meget anderledes med kaniner...*S*
Jeg havde i øvrigt også en kanin som barn, der fik en hjerneblødning...den blev dog aflivet hos dyrlægen, da min mor aldrig har kunnet klare sådan noget! Jeg har det nok delvis fra min far (som jeg dog aldrig har boet sammen med) og fra mine bedsteforældre som er fra landet... min morfar har til stadighed en lidt sær holdning til dyr... han betragter vores hunde som brugsdyr...det er fint så længe de "virker", men når de ikke "virker", så skal de slås ned (mener han)... han fatter slet ikke hvorfor vi har brugt 18.000 kr. på at få den ene hund opereret...
Uha, brande... jeg var utrolig bange for brande da jeg var barn... det skyldtes at der havde været brand hos en fra min klasse (de var ikke hjemme, så der skete ingen skade med nogen), og det blev nok ikke snakket godt nok igennem hjemme...for puha hvor var jeg bange for det. Jeg kunne ikke lide at sove andre steder, for hvis nu der blev brand mens jeg ikke var hjemme?...hvem skulle se redde min mor?...*G*...jeg brugte også lang tid på at lege at der blev brand og at jeg hurtigt blev nødt til at pakke mine yndlingsting...og i en periode var det så slemt, at alle mine yndlingsting var udstationeret i mit legehus i haven, fordi jeg ikke ville risikere at miste det... Så børn har altså en meget livlig fantasi! Og det må man bare ikke tage for let på, som voksen...

[Fuske]

Jamen det er da sært, at det skal være så meget anderledes med kaniner...*S*
Jeg havde i øvrigt også en kanin som barn, der fik en hjerneblødning...den blev dog aflivet hos dyrlægen, da min mor aldrig har kunnet klare sådan noget! Jeg har det nok delvis fra min far (som jeg dog aldrig har boet sammen med) og fra mine bedsteforældre som er fra landet... min morfar har til stadighed en lidt sær holdning til dyr... han betragter vores hunde som brugsdyr...det er fint så længe de "virker", men når de ikke "virker", så skal de slås ned (mener han)... han fatter slet ikke hvorfor vi har brugt 18.000 kr. på at få den ene hund opereret...
Uha, brande... jeg var utrolig bange for brande da jeg var barn... det skyldtes at der havde været brand hos en fra min klasse (de var ikke hjemme, så der skete ingen skade med nogen), og det blev nok ikke snakket godt nok igennem hjemme...for puha hvor var jeg bange for det. Jeg kunne ikke lide at sove andre steder, for hvis nu der blev brand mens jeg ikke var hjemme?...hvem skulle se redde min mor?...*G*...jeg brugte også lang tid på at lege at der blev brand og at jeg hurtigt blev nødt til at pakke mine yndlingsting...og i en periode var det så slemt, at alle mine yndlingsting var udstationeret i mit legehus i haven, fordi jeg ikke ville risikere at miste det... Så børn har altså en meget livlig fantasi! Og det må man bare ikke tage for let på, som voksen...

der er lige præcis detog min 8 årige har en meget livlig fantasi så der skal altså snakkes ting igennem