en anelse frustration

[Eliza]

Jeg er enig med Namilla. Jeg har oplevet nogle gange, at de bare synes det bliver en leg at gå der hen hvor de ikke må eller gør noget de ikke må, også selvom de får skældud. De får jo stadig opmærksomheden.
Vi har gjort det at alt bliver ildersikret. Sat en kasse om bunden af opvaskemaskinen, sørget for reolen står langt nok inde til væggen. Sat en plade under kommoden. Faktisk tænker vi meget på om dyrene kan komme ind/op/bag/under alle vores nye møbler vi køber. Vi har accepteret de kan komme på sofabordet og hvis de finder ud af at komme op på spisebordet så bliver alle ting fjernet.

[FerretParadise]

Jeg har to der kan komme på mit spisebord, og i starten vi boede her, var det åbenbart mægtig spændende, måske fordi, de derfra kunne hoppe over i vindueskarmen.
Så da jeg opdagede det, skruede jeg tingene i vindueskarmen fast, direkte ned i karmen. Så kunne de ikke skuppe det ned, og så var det ikke spændende mere.
Nu gider de slet ikke hoppe over i vinduet mere, og det gør faktisk, at jeg nu kan ha flere ting stående der, som ikke engang er skruet fast.

[Anne]

mine er tit på bordene og i vinduet. Det eneste jeg reagerer på er når de kravler i højttalerne. SÅ får de et AHAH og bliver taget ned, fordi de kradser i dem og ødelægger dem. Og det er de faktisk ok til at lade være med. Og så accepterer jeg heller ikke når Joa kradser i døre om natten, så kommer hun i bur for ellers holder hun hele opgangen vågen. Det har så resulteret i at hun aldrig kradser i hoveddøren mere, men engang imellem i døren ind til stuen, jeg mistænker at hun faktisk gerne vil ind i buret til hvalpene, for hun er jo ikke en dum pige og hun ved hvad der sker når hun kradser døre. HUn var også stoppet med det indtil vi fik hvalpene, og buret nu pludselig er lidt mere spændende end det er at sove i gangen med kedelige my (åbenbart).

Jeg synes virkelig man skal vælge sine kampe, for selvfølgelig kan man lære ilderen mange ting, men det ER et nysgerigt dyr og mange kampe kan blive lange og frustrerende for begge parter. Som namilla skriver så får de jo også en belønning ved at de kommer op til det spændende og derfor er det virkelig svært at få dem til at stoppe.

Jeg går helt sikkert ind for at vælge sine kampe og så ellers sikre sit hjem så godt at der ikke sker noget ved at ilderen kravler op i vinduet f.eks.

[mette11]

Mine dyr må alt og har egen tjener til at rydde op efter dem!
Ej det passer ikke helt...men tæt på...mine dyr må være der hvor de vil...det sted de ikke må være, er der lukket af til!! Jeg gider ikke skulle bruge min tid og energi på at skælde ud, pille ilder ned, samle ting op osv. så her er indrettet efter at ilderne skal være her på lige fod med os mennesker. Jeg er ikke så vild med at de kradser i vores nye sofa, men de får ikke skæld ud over det, vi fjerner dem bare derfra og leger med dem, så de glemmer det igen...når vi spiser (de er som regel ikke i stuen når vi spiser, men det sker at vi får et eller andet lækkert at spise, mens de er her) og de hopper op på bordet, ja så sætter vi dem ned og hvis de bliver ved, så giver vi dem noget mad som de så kan sidde og spise på gulvet...hvis de er i stuen når vi skal spise aftensmad, ja så sætter vi dem ind på deres værelse, eller ud i deres løbegård...det kan godt være at mine ildere er uopdragne og forkælede, men vi har det faktisk godt på den her måde og vi bruger ikke vores tid på negativ kontakt...

[Rikke]

Vi har lært vores to små at de ikke må være på sofabordet, det er flere måneder siden en af dem har hoppet derop (de er kun 1 år.) Men den gamle Romeo som vi har fået fra et internat, har stadig ikke helt fattet at han ikke må, men hvis vi står lige ved siden af bordet og siger nej når han kigger derover bliver han i sofaen. Grunden til at jeg tror det ikke helt er feset ind hos ham endnu, er at han var 3 år da vi fik ham og vi tror han har fået lov til det der han har været tidligere. Men det går fremad med ham, så vi bliver ved med at have tålmodighed med ham..