Søger solstråle historierne om god adfærd

[Giesji]

Nu sidder jeg her og læser en masse om bidetræning og uvårne ildere der bider i tide og utide, og råd der søges derom, så jeg selv er godt forberedt til min egen lille ilder.
Jeg må tilstå de mange episoder af dårlig adfærd hos ildere gør mig lidt utilpas, men det er måske også mest fordi folk kun spørger når de søger råd, fremfor når alt er i den fineste orden

Men derfor vil jeg egentlig gerne efterlyse lidt solstråle historier fra jer. For jeg håber ikke at alle ildere er nogen agressive bæster, man altid vil bekymre sig for sine lemmer når den render omkring (ellers undre det mig det er så populært et kæledyr).
Men hvad med alle de gode oplevelser? De ildere som succesfuldt blev fravænnet den værste bideri, eller måske helt bideriet (er det muligt?), og generelt de historier om en vellykket opdragelse.
Jeg ved de kan blive bidetrængende i teenage årene igen, men det kan vel forhåbentlig godt lade sig gøre (forhåbentlig oftere end ikke) at opdrage en sød ilder, som man ikke får dårlige nerver af?

Kort sagt, jeg søger de gode historier, om ilderen der blev trænet til en god adfærd, hvis det da ikke allerede lå til den naturligt i forvejen

[lille_jill]

Min første ilder Chucky, valgte jeg ud fra et billede, da han var ca. 28 dage gammel. Jeg vidste bare at det skulle være ham - han var nemlig den længste på det billede!
Jeg tog ned og besøgte opdrætteren (Amazing Ferret) efter at have skrevet frem og tilbage med hende. Derefter var jeg med i hele hans opvækst og besøgte opdrætteren ca. en gang om ugen. Chucky lærte mig altså at kende fra han var helt lille og jeg lærte ham at kende også. Da jeg fik ham hjem som 10 ugers havde han bare lige et par dage hvor han skulle prøve mig lidt af. Nu er han 4 år og 99,9% bidefri når det gælder mig. Han har desværre fået lidt for meget moderbinding til mig, så det sker nogen få gange at han bider andre, hvis de er på hans territorie eller de får mere opmærksomhed end han gør. Men det er ekstremt sjældent at han bider for at bide.

Tror at de fleste herinde vil skrive under på, at Chucky er et pragteksemplar i god opførsel

[Lena og Peter]

Vi har i dag 4 ilder med helt forskellige historie... Alle er i dag de dejligste ilder, som aldrig kunne finde på at bide. Så jeg tror du har ret i at man skal lede længe for at finde ud af hvordan historien ender med dem der søger svar herinde. Men tilbage til vores egne historier.

Ramses - Købt hos Dark Crystal Ferret:
Her har vi aldrig skulle bidetræne. Han har fra dag et været den dejligste ilder. En stor tak til hans opdrætter for at afleverer en hvalp som ham... 

Pil - Dyrehandel: Hun bed heller ikke, men dette skyldes nok mest at hun, desværre, var meget ung da vi fik hende og at hun heller ville sutte end bide..

Laban -Dyrehandel: Her fik vi et rigtigt problembarn.. Da han blev omkring de 3. mdr. begyndte han at bide rigtig meget, og da han kun var vores anden ilder var vi muligvis ikke helt klar til at bidetræne ham rigtigt. Også fordi vi på dette tidspunkt intet netværk havde i ílderverden og altså heller ikke nogle at spørge. Han blev kastereret alt for tidligt som 4 mdr.. men det hjalp og siden er han blevet den største kælegris jeg kender...

Minnie - købt hos Frettchenkinder i Tyskland: Her fik vi vores værste oplevelse.. En opdrætter der slog sine dyr..  .. Hvilket gjorde at vi fik en ilder hjem der var bange for hænder og bed hver gang hun kunne. Men med en god potion bidetræning og forståelse for, hvad hun havde været igennem, har vi i dag en rigtig dejlig tøs, som aldrig kunne finde på at bide...

Så jo der er masser af gode historier, men det er ikke så tit de kommer frem, for det er jo sjælden nogle spørg "hvorfor er min ilder dejlig??.." ..

[Shamua]

Jeg har 4 dyr

Den første var Mikka - fundet på gul og gratis og købt af en der ikke forstod at håndtere ildere. Det forgik med handsker på. Han bed mig to gange den første aften vi havde ham, og siden da har han ALDRIG brugt sine tænder på mit kød (med undtagelse af en lille fejltagelse en en mus og min finger - AV). Men han bider ALDRIG

Den næste var Venus - Fik hende via gul og gratis. Vores hjem blev hendes femte hjem på hendes blot 5 måneder. Hun bed som en i bare helved. Hænder, fødder mave, arme og hvad hun nu ellers lige kunne komme til. Hun stoppede faktisk først med at bide da hun blev steriliseret. Hun bider hun meget sjældent, og hvis hun bider er det kun et nap. Jeg tør godt at lade hende mysse mig i hovedet nu

Den næste blev Macto fra angoraferretry i Holland - Han har aldrig bidt nogen, lige bortset fra en enkelt gang til en udstilling hvor han bed Petra (ilderbanden's yngste medlem) i læben. Men det var heller ikke hårdt. Han bider ikke

Den sidste i flokken er Pepsi fra Rainbow Ferrets - Ham har jeg også fulgt fra dag 0. Han kender os herhjemme og han bider heller ikke.

[Anne]

My, min første ilder var MEGA aggressive. Det var ikke bare usikkerhedsnap, hun angreb mig direkte, og når jeg skulel give hende mad de første dage var jeg vildt bange for at hun skulel vågne og fare i hånden på mig

Hun er den DEJLIGSTE ilder i dag! Det kan jeg understrege med at vi i dag var ude at gå tur og blev stoppet af en flok børn, og af de 2 ildere jga havde med var det My de fik lov at snakke med, for jeg VED hun ikke gør dem noget. Tvært imod slikkede hun det ene barn på hånden og hoppede over til dem

Det ER normalt at ildere, og især de unge bider, men det er også mest normalt at det stopper igen. Som du selv siger så fylder skrækhistorierne mest, fordi det er de mennesker der opretter tråde om adfærd. Jeg skriver jo ikke "hjælp, min ilder er sød "

[Malene]

Ildere er jo ikke aggressive af natur. Når folk ikke ved hvordan de skal få dem til at lade være med at bide, tror jeg det handler om at de misforstår dem. F.eks. har det været meget udbredt at bruge nakketag, men det er bare ikke alle ildere man kan opdrage med den metode. Jeg siger ikke at det er ondt at bruge nakketag, men jeg forstår faktisk ikke hvor det er kommet fra.. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om andre dyr der bliver opdraget sådan.
Der er også forskel på nap og bid og jeg tror at der er nogle der bliver overraskede over at det lille søde dyr de har købt, altså kan kræve lidt arbejde inden de bliver så søde som de ser ud til.

Min første ilder, som jeg fik som 10 ugers, virkede nakketag ikke på. Det blev kun værre! Men han blev til sidst en god dreng da jeg "opgav" og bare ignorerede ham når han bed.. så var det ikke så sjovt mere. Han kunne stadig have perioder hvor han var ret strid, men det var til at leve med.
Min anden ilder, som jeg fik da han var ca. 6 måneder, har aldrig haft brug for opdragelse. Han har altid være sød og kærlig og ligger og sover ved mig stort set hver dag.
Min tredje ilder, var den første jeg fik fra en "rigtig" opdrætter. Jeg kunne tydeligt mærke på ham at han var vokset op hos en der vidste noget om ildere. Han har aldrig haft brug for egentlig bidetræning. Han kan godt gå over stregen, men så er et nej tilstrækkeligt.

Og så kan jeg da lige nævne at jeg bor i en 1-værelses og og mine drenge er sammen med mig altid (de har ikke noget bur). Også når jeg sover. Jeg er blevet nappet meget hårdt i ansigtet, mens jeg har sovet (kun et par gange), men ellers bider/napper de ikke. Ikke engang i fødder, som jeg har hørt at flere ildere gør.
Så det kan sagtens lade sig gøre at få ildere der ikke er "bæster"

[Namilla]

Jeg tror godt du kan være helt sikker på, at 99% af de ildere som er herinde (altså, deres ejere er herinde) er bidetrænede. I hvert fald til et niveau hvor ejeren finder det acceptabelt. Vi er forskellige i, hvor meget nap vi tillader, men jeg tror bestemt ikke der er nogen der dagligt frygter for liv og lemmer...

Jeg har haft 5 ½ ilder. Den første havde jeg sammen med en veninde, og han var 75% bidetrænet efter et års tid. Vi havde desværre nok ikke så meget tid til ham, som vi burde have haft, så at gebisset af og til sad lidt løst på ham, var udelukkende vores egen skyld.
Min første ilder var 100% bidetrænet efter 1 måned... han var nok hårdt opdraget i forhold til, hvad man anbefaler idag, men det virkede på ham. Han nappede ikke engang i fødder. Det eneste der kunne udløse et nap, var hvis man havde et pivedyr i hånden.
Nummer 2. var 99% bidetrænet efter 3 mdr... Han kunne godt finde på at nappe hvis tingene ikke lige gik hans vej, men da han var ovre teenageperioden og var blevet kastereret var han 100% bidetrænet.
Nummer 3 og 4 var brødre, og jeg syntes det tog længere tid at opdrage 2 hvalpe på en gang, end når jeg kun havde 1 hvalp af gangen. Derfor var de først bidetrænet efter kastrationen, og den ene blev aldrig 100% bidetrænet.

Men når der er ildere der ikke er 100% bidetrænet, så er det jo sjældent fordi de så skambider...så er det snarere fordi de napper i leg eller når de opfordrer til leg.

Jeg har dog også haft en ilder, en tæve, som jeg aldrig fik opdraget. Jeg havde hende i 6 mdr, fik hende sterilliseret og arbejdede med hende dagligt, uden held. Hun kom til Mette Evergreen og blev senere formidlet i et godt nyt hjem, som bidefri ilder...

Så det er bestemt ikke umuligt at gøre en ilder bidefri, slet ikke, men det kræver naturligvis noget arbejde, og får man en hvalp, så skal man også være forberedt på at blive bidt i starten. Selv en voksen, opdraget, ilder, der flytter hjem, kan i en periode begynde at bide igen, fordi den prøver grænser af. Som regel er den bare hurtigere stoppet med det, end en hvalp der skal lære det for første gang.

[mette11]

Jeg købte engang to ildere samtidig fra en dyrehandel. Frederik som var den nemmeste, sødeste ilder som ingen opdragelse krævede. Og så Frida. Frida var mildt sagt et helvede, da hun angreb alt og alle og bed folk til blods. Det tog sin tid, men Frida blev faktisk en rigtig sød og kærlig ilder. Jeg straffede hende ikke, for hun var skide bange for mennesker, så jeg sad bare på gulvet og når hun kom for at bide mig, gav jeg hende godbid INDEN hun nåede at bide mig og så snakkede jeg roligt til hende hele tiden. Når hun sov forsøgte jeg at ae hende og snakke til hende. Frida havde boet ½ år i et marsvinebur og havde kun været taget ud derfra når der skulle gøres rent og der blev hun håndteret med handsker. Hun var smældefed og havde kun tillid til andre ildere. Men hun blev så sød og kærlig efter noget tid. Desværre var hun en af de fejlsterialiserede ildere fra Søllerød Tropehave som ikke klarede den og måtte aflives i en alt for ung alder.

[Julie Stuhr]

Vores første ilder, Sabby, holdt op med at bide mig efter 1½ år, hun bider stadig stort set alle andre. Men hun er derfor MIN lille solstråle

[KittAnderson]

Jeg har haft ildere i samlet 4-5 år tror jeg, og jeg er kun blevet bidt af MAX 5 gange. Det er sammen med mine egne dyr og andres. Kan faktisk kun huske en enkelt gang hvor det var fordi ilderen var sur.

[Anne]

Min tofta har bidt når hun var sur, men ellers har jeg aldrig oplevet det! Jeg kan huske jeg skældte hende ud engang, for at bide mig i næsen, og jeg nåede lige at sige AHAH SLEMME TOFTA  (ikke noget nakketag eller noget som helst) og så hvæsede hun og spruttede og borede sine tænder ned i min hånd! Alle mine andre har faktisk aldrig bidt i "surhed". My var aggressiv, men det var ikek fordi hun var "fornærmet". Hun hævnbed, men det hænger nok ligeså meget sammen med opdragelsesmetoden jeg brugte dengang.

Det skal lige siges at Tofta ikek er en bideilder. Hun kan godt finde på at hapse næser, og jeg lader ikke fremmede holde hende, med mindre de er trygge ved det, men hun fungerer fint herhjemme og det er meget sjældent hun napper/bider os. Den slags findes der jo også, som kan finde på det, men hvor man lærer at leve med det.

[mette11]

så hvæsede hun og spruttede og borede sine tænder ned i min hånd! Alle mine andre har faktisk aldrig bidt i "surhed".

Det er altså sjovt at det er præcis det samme Sigi gør! Hvis hun får skæld ud, så hvæser og sprutter hun af os og giver os gerne et hak med på vejen! Hun bider ikke hårdt, så vi tager os ikke af det. Hun skal have lov til at få afløb for sine aggressioner synes jeg...det er hendes måde at udtrykke at hun er utilfreds og det er fair nok med mig...så længe hun ikke bider os hårdt.

[Anne]

Ja jeg ignorerer hende også bare når hun bliver sådan, ellers ville vi jo blive totalt uvenner. Det er sjovt at de 2 halvsøskende er så ens.

[ilderhjemmet]

Vi har ivhertfald en solstråle historie som en del herinde kender til, har forsøgt at finde tråden om Quarks historie men forgæves.

Vi fik får ca 3-4 år siden Quark igennem en dyrehandler via Rødovre Internat. Quark blev fundet af Pollitiet i en baghave i glostrup, beskidt, bange og fejlernæret, han bed alt og alle han kunne komme i nærheden af og han bed hårdt. For at gøre en lang lang historie kort, fik vi Quark på prøve i ca 2 måneder, selvom han bed, var sky og bange bestluttede vi at give ham en chance, dels ku' vores hjerter ikke bære at han skulle aflives og dels forelskede vi os i den smukkeste hybrid ilder, ikke 100% vildilder men godt derhen ad.

Vi har nu en tryg, kærlig, blid og legesyg ilder, det har også kostet os mange bid, mange smerter, masser af blod og tårer samt en god portion tålmodighed (vi taler her om 1 til 2 år) og kærlighed, han kan dog stadig give os et bid i ny og næ.

Vi har aldrig fortrudt overtagelsenog er meget stolte over at vores arbejde med ham har givet pote.

[Dark Crystal Ferret]

Vi har i dag 4 ilder med helt forskellige historie... Alle er i dag de dejligste ilder, som aldrig kunne finde på at bide. Så jeg tror du har ret i at man skal lede længe for at finde ud af hvordan historien ender med dem der søger svar herinde. Men tilbage til vores egne historier.

Ramses - Købt hos Dark Crystal Ferret:
Her har vi aldrig skulle bidetræne. Han har fra dag et været den dejligste ilder. En stor tak til hans opdrætter for at afleverer en hvalp som ham... 

Ihh Tusind tak.    Hvor er i bare søde altså  . Meeen vi mener da helt bestemt også det har noget at gøre med at Ramses er i en familie der behandler ham godt og han er glad der. 

Jeg har haft 3 bide ildere siden 2007 hvor jeg fik ilder første gang.. de to af dem desværre er døde den dag i dag

Den sidste er vores albino dreng Pixel som har været en små slem bide ilder i starten da vi fik ham.
Han kommer fra en Hollandsk opdrætter, som ikke boede så langt fra en opdrætter jeg har købt ilder hos før. Derfor var jeg tryk ved købet af Pixel.
Af grunde jeg ikke 100% ved hvorfor var Pixel bare en bide ilder da vi fik ham.
Det kommer ikke fra hans opdrætter eller fra hans forældre.. men han havde nogle bide problemer inden vi fik ham forklarede hende jeg købte ham igennem. De var dog ikke nær så slemme som dem vi oplevede.
Pixel bed mig til blods hele tiden. Han kunne finde på at hoppe op af sofaen for at bide sig fat i mig. Og han virkede helt fra snøvsen.
Nu ved vi så også han var blevet taget med handsker og han blev slået det sted han blev passet inden vi fik helt hjem (en der selv skulle have fra Holland også) Og det kan havde provokeret ham til at blive værre.
Men Robert tog pixel til sig. Vi prøvede med klik træning og vi prøvede at rose ham hver gang han var oppe hos os. Han virkede helt vildt skræmt for når vi rørte ved ham. Og tillod os slet ikke at løfte på ham.
Det blev vi jo nød til somme tider alligevel, så vi brugte et tæppe vi pakkede ham ind i og roste ham så helt vildt og gav ham olie og godbidder som belønning.
Siden har han udviklet sig helt vildt. Han havde en periode hvor han forgudet Robert enormt meget. Også fordi Robert tog sig så meget af ham i starten. Men siden er det hele endt og nu er Pixel og jeg også gode venner. Han har ikke bidt nogle siden vinter.
Men sjovt nok har han heller aldrig bidt mine børn, ikke engang mens han var slem med tænderne.

Han bider stadig meget hårdt når vi leger med ham.. men han slipper igen når vi siger Ah Ah eller Nej Pixel.
Så det har taget lidt under et år.. men han er bare en rigtig bamse dreng i dag. Og det er jo helt bestemt en dejligt ting at tænke tilbage på hvor dejlig han endte med at blive.
Og bedst af alt.. Nu har jeg endelig lært ham at møsse også.. Helt uden han bider!!

Af vores andre dyr er der ingen af dem der har bidt i andet end leg. Kun Micko der er en smule bange for vand og kan finde på at bide hvis han skal i bad.