Nyheder:

Ingen spørgsmål er dumme, så bare spørg hvis du er i tvivl og husk endelig at fortælle lidt om dig selv, i Præsentationer :)

Hovedmenu

Zallie

Startet af Barky, 14. Maj 2012, kl. 19:58

Barky

Zallie flyttede ind hos mig da hun var 8 uger gammel, men jeg havde kendt hende siden hun var 2 uger gammel. Det er 7 år siden. Jeg kan slet ikke forstå at der er gået 7 år allerede. Før man får set sig om har den ene dag taget den anden, og det ene år taget det andet. Når jeg tænker på alt det der er sket med mig og mit liv på "blot" 7 år, føles det pludselig som lang tid.

Som hvalp var Zallie utroligt nem og sød. Der var stort set ikke noget bidetræning med hende, og hun var kærlig og glad for mennesker og glad for at blive nusset med. Dog havde hun en vilje af stål, og sammenførslen med min flok bestående af Sirius, Albert og Alma var ikke ret nem. For selvom Zallie kun var en lille hvalp, så ville hun bestemme alt. Og det fandt Albert sig ikke i, ikke fra sådan en lille pipskid. Efter noget tid accepterede Zallie dog (og ganske mod hendes vilje) at hun måtte vente med at blive bossen. Tilgengæld fandt hun sig en niche hun kunne fordybe sig i. En niche eller måske rettere en hobby som hun dyrkede hele sit liv.

Zallie var den mindste i sit kuld, og som helt lille kunne hun uden problemer smutte ud af buret og lege for sig selv med al legetøjet. Og når ilderne rendte rundt på mit værelse tog Zallie alt legetøj og stablede i en bunke inde i buret og lagde sig til at sove oven på den. Med sin stålvilje krævede hun alt legetøj og nægtede at dele med nogen. Og sådan en lille sag kan blive edder hysterisk hvis nogen tog noget af legetøjet fra hende. I særdeleshed boldene.
Med årene blev hun lidt mildere på dette punkt, hun tillod de andre ildere at lege med legetøjet, men hun overvågede det og ryddede op efter dem. Alt blev samlet i hendes lager under sofaen. Og sommetider også før, at de andre ildere var færdige med at lege.

Hun har også praktiseret tyveri af legetøj. Jeg kan huske at jeg var hjemme ved en ilderveninde med Zallie i en transportkasse, og mens Zallie rendte rundt for sig selv fyldte hun hendes transportkasse med min venindes ilderlegetøj. En anden gang var vi ude og samle sponsorater til VIF sammen med Trine, og i Zoocity fik Zallie lov til at vælge sig et stykke legetøj. Valget faldt på et Kong pivedyr, som hun ikke gav slip på før vi stod ved kassen og det altså skulle bippes ind.

Jo, lidt hysterisk og ret mokket har hun altid været. Og hun kunne bære nag i evigheder. Da jeg fik Teddy tilbage i september 2009, som helt lille killing, da drillede han hende på et tidspunkt mens hun sov, og hun vågnede og BED ham i poten. Det havde han ganske vist fortjent. Men hun tilgav ham aldrig, og han fik altid "blikket" når han kom forbi hende. Men katte er ikke det eneste dyr som har fået Zallie's "kærlighed" at føle med tænderne.
Hun havde et lusket trick mod hunde. I de 2 første år af Zallie's liv ville hun selv gå, og blev hys hvis man bar hende. Så hun gik rigtig flot som en lille hund, og vi gik ofte ture. Når der så kom en hund imod os lagde Zallie sig ned og stirrede på den. Jeg advarede naturligvis altid hundeejerne... Men alt for tit, troede de ikke på mig når jeg sagde at de ikke burde hilse på hende. For Zallie blev liggende så pænt og stille og roligt, uanset hundens størrelse. Og det sekund at hundes næse var indefor rækkevidde var hun hurtig som en hugorm og hakkede hunden i næsen.
Men, hun har (desværre) også bevist at end ikke en transportkasse kan afholde hende fra den triste vane med at bide hunde. For det er næsten lykkedes Zallie at give en hund en tungepiercing igennem tremmerne på en transportkasse.

Jo jo. Man skulle ikke komme Zallie på tværs. Hun var en snedig lusket mokket og hysterisk lille diva, når tingene ikke kørte efter hendes hoved. Hvordan hun behandlede sine nærmeste ildervenner er også et bevis på det. Til enhver tid kunne Zallie finde på at smide ilderne udfra hvor de sov, uden selv at ligge sig der. Men bare fordi at hun kunne. Og Zallie sloges på ingenmåde fair, det var der ingen sikker gevinst i jo. Zallie bed alle de forkerte steder udfra normal ilderkamp teknik. Hun gik målrettet efter fødderne og halerne og hovederne. Og tit uden provokation. Langsomt listende ind på byttet og langsomt førende hovedet ned mod fødderne - indtil HUG. Men på en eller anden måde er hun altid blevet tilgivet og vasket og puslet om efterfølgende. Se dét er en dronning!

Jeg fik skrevet at Zallie kun ville gå selv de første 2 år, hun har en stålvilje, så naturligvis gik det efter hendes hoved. Men så fra dag til dag ville hun ikke gå mere. Så de sidste 5 år har hun trofast siddet i hætten på mig når vi var ude og gå, det har også bragt hende rigtig mange steder hen. Også steder hvor ildere normalt ikke er velkomne. Men ingen opdager en lille bule i hætten med mindre at den kigger frem. Jeg har ofte brokket mig til hende, over at det altså var hendes tur til at bære mig. Men sådan blev det aldrig, for det er imod Zallies vilje.

Jeg prøvede også engang at lære Zallie at komme hen til mig når jeg kaldte. Jeg vidste at hun kunne sit navn, for Zallie var nemlig rigtig intelligent. Men ak, ilderen stoppede op og gloede på mig som om at jeg var retarderet. Og ignorerede mig så. Og som jeg sagde, vilje af stål... Det kan stadig tælles på 2 hænder det antal gange hvor Zallie er kommet når jeg har kaldt på hende, på 7 år. Andre gange ignorerede hun mig ikke. Hvis hun f.eks lavede noget hun ikke måtte og jeg sagde nej bestemt til hende. Så kunne hun finde på at stille sig op, midt på gulvet, kigge mig i øjnene og skide mens hun så fornærmet på mig.

Der var intet at gøre. Zallie gjorde altid præcis hvad der passede hende, og gik man imod hende så Oh Ve den stakkel!
Nu lyder hun måske som lidt af en monster-ilder. Men det var hun på ingenmåde. Hun var bestemt.
Tilgengæld var hun også overmåde kærlig og greb enhver anledning til at blive nusset og forgudet. Det bedste sted var imellem skulderbladene. Så skød hun ryg og puffede hale og begyndte at slikke sig manisk om munden. Men altså, bare helst ikke for tidligt på dagen. Zallie var en B-ilder og er kun sjældent set stå op før kl 12. Og når hun så vågnede, så var en gnubbetur mod tremmerne helt herligt!
Hendes øjne var meget dybe, i den forstand at hun aldrig gav et overfladisk blik. Det gik altid rent ind. Om det så var et kærligt blik, eller et tvært blik.

Jeg kan blive ved med at fortælle om ting hun har gjort, hvordan hun var, alle hendes små særheder og mani'er.
Hun gnaskede i madskålen mens hun spiste hele sit liv.
Hun blev sur når man tog legetøj fra hende, og kunne bruge timer på at hente den samme bold på plads.
Hun var bange for små ilderhvalpe.
Hun kunne komme til at bide i læben når man kyssede for længe med hende.
Hun har flere gange tisset i bussen på gulvet.
Hun var bange for at blive sænket ned i badekarer uden vand.
Hun elskede mus og var dygtig til at slå dem ihjel.
Hendes næse skiftede farve hele livet.

At Zallie var en vanvittig smuk ilder behøver jeg ikke fortælle. Men det var hun altså. Fantastisk bygning og udtryk. Altid perfekt pels.
Hendes udstillingsmeritter siger alligevel det hele. Men jeg er nu glad for at hun opnåede Championcertifikat her i år. For det havde hun virkelig fortjent.

På en måde er jeg ikke ked af at hun ikke er her mere, for jeg har haft utrolig lang tid med hende. Meget længere end jeg nogensinde havde håbet på. Selvfølgelig ville jeg ønske at hun stadig var her, men hendes liv har været så godt og langt. Hun har aldrig haft en sygedag. Og pga hendes stålvilje, er jeg helt sikker på at Zallie's liv har været præcis som hun ønskede det. Hun kravlede dybt ind under huden på mig, og har været en loyal og trofast ven for mig i mange år.
Dog er jeg ked af at Anne ikke fik lov til at sige farvel til Zallie. For Zallie har været Anne's ilder næsten ligeså meget som hun var min. Og hvis dette gør ondt på mig, så gør det også ondt på Anne.

Jeg kommer til at savne hende rigtig meget. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Når man har gået op og ned af hinanden i så mange år, og den ene forsvinder en dag. Så kommer der et hul i hjertet. Nogle huller kan lappes, andre kan ikke. Jeg ved at der stadig er et hul fra da Sirius forlod mig i 2010. Og Zallie vil også efterlade et ulægeligt hul.

Hvad der dog trøster mig rigtig meget, er at hun havde uendeligt mange bedre dage, end hun havde dårlige. Og at hun har fået det liv hun ønskede, og at nu er hun oppe hos sine venner igen. Sirius, Albert, Alma og Faunus. Min familie i himlen.

Tak fordi at du var mit mirakel. Tak for alle de pragtfulde år du har givet mig. Tak for den udsøgte fornøjelse det var at lære dig at kende, og dele mit liv med dig.
Fordi at du er som du er - har du gjort mit liv bedre.
Zallie of FerretParadise
9/5-2005 - 14/5-2012

Goodbye Zallie












































Farvel Zallie... Lov mig at du vil hilse de andre.
Bla bla bla.... Hilsen Julia

Tanja11

kondolerer mange gange, hun lød til at have været en dejlig ilder :(
men hun fik en flot alder
Calcifer <3

R.I.P. Futte og Tykke

Anne

Zallie... jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige eller skrive eller gøre. Jeg sad med tårer i øjnene igennem hele indlæget, og da jeg kom til den sidste del kunne jeg ikke lade være med at stortude. For det er jo rigtigt, Zallie var altid lidt min og jeg elskede hende virkelig højt, selv om jeg så hende alt for lidt.

Jeg kan tydeligt huske første gang jeg besøgte dig(jer) på sjælland og du hentede mig med Zallie på armen. Jeg havde set Zallie i dine billedtråde og været meget forelsket i hendes udseende, men da hun sad der og kiggede frem var det bare kærlighed ved første blik. Tænk aldrig mere at skulle gå tur med hende når jeg er på besøg og aldrig mere skulle hentes af dig og Zallie, aldrig mere gå tundt med Zallie på armen hjemme hos dig eller lege med bolde (eller dvs kaste bolde, som Zallie så smider ind under sofaen). Det har jo været faste ritualer hver gang jeg har været på sjælland de sidste mange år.

Det er slet ikek til at forstå, og selv om jeg var ked af at hun var syg og vidste jeg måske ikke kom til at se hende igen, så overrasker det mig også lidt hvor ondt det gør på mig og hvor ked af det jeg er, det er ligeså om om alt det gode gamle nu er væk.

Zallie var heldig at have dig, og hun var heldig at få et langt og godt liv. Hvem skulle have troet den lille indavlede silvertøs skulel blive 7 år!

Nanna

Nu sidder jeg også og tuder.. Så smukt skrevet.. og kondolerer igen. Jeg er sikker på, at hun har det rigtig godt deroppe med de andre!
Mange hilsener fra Nur, Keela, Louie og Nanna

katjap

Kondolerer. Sikke en dejlig beretning om hendes lange gode liv.

FerretParadise

Åh for helvede, nu sidder jeg her og hyler.  :(

Det var virkelig dejligt at læse om Zallie, og få en masse minder og faktisk også ting afvide som jeg ikke vidste om Zallie.
Kondolerer mange gange Julia....
Ann Hillerslev.

PiaLyng


lussingen

Det gør mig ondt Julia at I skulle sige farvel til hinanden i dag :( Zallie har efterladt sine poteaftryk på rigtig mange af os. Kondolerer :(
Med venlig hilsen Mette og de 4 banditter: Sundance, Cassidy, Jackson og Bølle-Barlow.

mette11

Jeg er så ked af at læse det her, men jeg vidste det jo godt. For Zallie havde det ikke godt længere og du ville ikke byde hende et liv, hvor hun ikke havde det godt. Zallie har haft et godt langt liv og det må man huske på. Jeg havde nok lidt håber at hun ville være en af dem som levede for evigt, men jeg er bare ikke stødt på dem endnu, selvom jeg håber gang på gang at møde dem. Jeg er glad for at have mødt Zallie og leget med hende, for hun var virkelig en fantastisk ilder  <3

Amazing Ferret


Cille

Kondolere....at miste ilder er altid hårdt :(

Malou

Kondolere..  :(

Hvor er det fint skrevet

Miliah

Kondolere mange gange. Hun lyder til at have været en vidunderlig ilder - vidunderlig ser hun hvertfald ud :)

Shamua

#13
Kondolerer mange gange  :'(

Det er dejligt at høre om hende og jeres venskab. Jeg har tænkt på jer meget i dag. Jeg håber hun kom godt af sted - og det gjorde hun jo selvfølgelig. Det er en smuk video du har lavet til hende!

Sov godt smukke pige  <3

Vh. Marianne

Eliza

Er så ked af det på dine vegne Julia :( Ville ønske du kunne have haft hende 100 år mere. Et STORT KRAM herfra, hold fast i alle de gode tanker og minder du har om din fantastiske pige.

Sov sødt Zallie..
Fordi al den tid jeg kan få med mine dyr er vigtig.