Hejsa..
Nu har jeg jo fulgt med herinde i noget tid, samt kender jeg nogle privat indenfor ilderverdenen, som også avler..
Jeg har før snakket med dem om nedenstående, og kunne godt tænke mig at høre andres mening..
Jeg har ofte undret mig over hvordan det kan være at DIF (Er det sådan det forkortes?) ikke i samarbejde med de seriøse avlere i DK, går sammen om at lave noget i retning af DKK indenfor hunde verdenen?
Altså en "klub" hvor man skal leve op til visse betingelser for at kunne være medlem, og avle under denne?
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare det, men håber ikke det er helt volapyk det jeg skriver..
Nu har jeg selv tavlehunde, og hvis jeg i fremtiden skal avle, kræver det at mine hunde blir godkendt til avl, med henblik på deres sundhed både fysisk og psykisk.
Dette synes jeg er en rigtig god ide, for at hvalpekøbere, dermed ved at man køber hos en der står inde for sin avl, samt at personen ikke bare har lavet et "hyggekuld" uden at tjekke for diverse ting.
Jeg ved godt at der i ilderverdenen ikke er krav om tjek for sundhed før man kan avle, og det er nok noget af det jeg undrer mig mest over. For må da være det optimale for de seriøse opdrættere, at kunne vise ud af til at man kun avler på sunde dyr med en hvis standard indenfor kræft osv. som - så vidt jeg har forstået - er den sygdom der hyppigst opstår hos ildere i dk (Ret mig hvis jeg tager fejl)
Nå men håber der er nogle der har kunne finde rundt i alt det her *G* og som har nogle tanker at dele ud af :) Som sagt er det KUN min egen nysgerrighed der ligger som baggrund for denne tråd, og ikke for at træde nogle over fødderne, som jeg har på fornemmelsen at man ofte tror en tråd herinde er :)
Jeg sys det er en rigtig god tanke og har selv tænkt noget lign før!
Og jo kræft er desværre noget af det hyppigste indenfor ilderavl. Desværre!
Kan desværre ikke fortælle hvorfor det ikke bare er sådan, kuyn gi dig ret i at det burde være sådan efter min mening!
Tror bestemt ikke du træder nogle over tæerne ved dette emne. Sys det er et godt emne og er spændt på hvordan det udvikler sig!
Måske nogle af dem fra DIF kan svare?!
Dejligt at jeg ikke blev misforstået :)
Er der virkelig ikke andre der har noget at sige til denne sag? Kan se tråden er læst en del gange :)
Jeg syntes personligt at det ville være lækkert hvis man kunne blive avlsgodkendt her i DK.
syntes du forklarer det rigtig godt, og håber der er nogen der kan svare dig, (kigger lige med;))
Jeg ved at vi har forsøgt engang. Vi lavede i 2005 en opdrætter forening, DIU, med en avlskårring af dyrene.
Men ja, det var umuligt at blive enige, og til sidst gik foreningen i opløsning.
Som ann siger hr det været forsøgt før og i og med at der næsten ingen ilderavlere er og at dem der så er tit er uenge om stort set alt, så er det ret svært at samle folk indenfor avl.
Det at vi er sådan et lille miljø gør så nok også at vi alligevel har en fælles forståelse for mange værdier og at der er en vis standard de fleste steder uanset om der er en forening.
Citat fra: Anne Dato 18. Februar 2010, kl. 20:33
Som ann siger hr det været forsøgt før og i og med at der næsten ingen ilderavlere er og at dem der så er tit er uenge om stort set alt, så er det ret svært at samle folk indenfor avl.
Det at vi er sådan et lille miljø gør så nok også at vi alligevel har en fælles forståelse for mange værdier og at der er en vis standard de fleste steder uanset om der er en forening.
Er der ikke nogele steder andre del af verdene de har lavet noget lign , man kunne se på og lave noget til brug i DK?
DETTE ER IKKE MNET SOM NEGATIVT OM NOGLE!!! men tænker bare at hvis der er avlerne i DK der skal stå for at at blive enige er det da klart man ikke kan blive enige for hver avler sys jo at ens dyr og den måde man kører sin avl på er fantastisk!
Og hvis man gør/mener noget forsk. så vil man jo føæle sig ramt hvis der pludselig bliver lavet nogle regler for avlen som ikke passer til hvordan man gør det selv!
Puha det er et svært enmne men hvor ville det dog være godt hvis der blev lavet noget lign DKK bare for ilderer! Ærgeligt vi ikke bar e har en Stor ilderguru vi alle stolede blindt på som kunne sætte nogle regler og standarter op!
Hvordan er man egentlig nået til enighed i DKK hos de forsk. racer?!
Okay.. Vidste ikke noget lignende var afprøvet før..
Men nej som avlere blir man jo nok aldrig helt enige.. Men tænker det må være for alles bedste hvis der kom nogle retnings linjer op :)
For når jeg kigger herinde, så virker det nemlig ikke som om at dem der står frem som avlere er enig i værdier osv.. Derfor jeg tænkte det kunne være en ide :)
A_M_T..
Der er jo den fordel af mange af racerne går mange mange år tilbage og man derfor har en standard for hvordan en hund skal se ud! Dertil kommer der de arvelige sygdomme som er dem man skal tjekke for, for at kunne blive avls godkendt..
I min egen race er AD/HD desværre meget fremme, så derfor er det sat som krav at hundene skal tjekkes for disse arvelige lidelser.. Man måler HD i skala A-E hvor A er bedst og E værst.. AD måles fra 0-3..
Min race må MAX ha C i hofter D og E hofter er lig med diskvalificering fordi der er for stor chance for at lidelsen gives videre, samt at hunden lider under det.
Ligeledes må der albuerne MAX ligge på 2, igen i håb om at undgå at give lidelsen videre til hvalpe..
Racer som er kendt for problemer med knæ luftveje og øjne sygdomme har det som krav at hundene skal tjekkes inden avl!
Derud over sidder der et avlsråd i hver specielklub under DKK (Raceklub) som hele tiden vurderer om der skal sættes flere krav til racerne. Og det er jo en af de ting jeg er ekstra glad for, netop fordi det i mine øjne er lig med bedre avl for ALLE indenfor racen, ligemeget om de enkelte avlere så er enige eller ej!
Det må jo være i alles ønske at fremme sin race, eller i ilderens tilfælde dyrets race med bedst mulige sundhed frem for alt, også selvom man ikke er enige i alt.
Nu har de jo avlskåringer og kriterier i Tyskland som man evt. kunne finde noget om.
Jeg syntes personlig også det ville være en vild god ide at få lavet et avlssystem lidt lige som DKK
Nu har jeg ret dårlige erfaringer med avlsdyr købt i Tyskland, hvor forældre dyrene var avlsgodkendt, og opdrætteren med i en avlerforening.
Jeg talte endda med formanden for den forening, ham der avlsgodkender dyrene, om det, og han mente åbenbart at det er okay at bruge dyr i avl der giver kryptokide hvalpe.
Så det giver jeg nu ikke ret meget for.
ja jag håller med Ferretparadise där. Jag har själv haft samtal med en som är ansvarig för att godkänna valpar för föreningens räkning, och sedan bedömmer deras avelsduglighet när de blivit äldre. Säger som så här: we do NOT agree ;) På pappret låter deras krav vettiga, men IRL fungerar det lite ansorlunda, och de släpper igenom många illrar som faktiskt bär på defekter. Men tanken är god. Först bli valparna inspekterade och är de godkända får de ett gemensamt registreringsnummer. För att få ett eget registreringsnummer krävs det att de genomgår en breeding exam, klarar de den så får det sitt eget nummer och kan då användas i avel. Frågan är: finns det någon som äreller skulle anses kababel till att bedömma huruvida valparna är godkända samt dugliga i avel? Det är bara uppfödaren själv som kan göra det enligt mig, då alla har olika målsättningar. Finns det någon uppfödare som skulle acceptera att en lekman, någon annan i illervärlden pekar på deras valpar och säger: ja honom får du avla på, nej, henne får du inte avla på? Problemet med en sådan här förening är att det inte finns nog med kunskap, och det finns helle ringa opartiska männsikor som besitter nog med kunskap för at tbara genom att titta på en iller kunna avgöra om den får avlas på.
Vad man skulle kunna göra är att sätta upp gemensamma krav vad gäller hur valparna skall skötas, vad som följer med valparna (tex chip, vaccin etc), gemensamma kontrakt och registreringsnummer. Kanske krav om stamtavla i ett visst antal generationer (men även det är riskfyllt). I frankrike har de en typ av "avelskontrakt", som är helt obunden till föreningar, som vem som helst bara kan skriva under och ha på sin hemsida. Den säger att man själv går med på att inte medvetet avla på fancy illrar eller angora (albino, viltfärgat, pastell och tomtar är tillåtet). Hur valparna skall hållas och utfodras, vilka krav man har som säljare. Att man inte medvetet avlar på sjuka djur eller djur med andra defekter. Det är helt ok att ta en kull på tex 2 panda tecknade illrar, men då säljs de valparna utan den här uppfödargarantin. Och det här är som sagt frivilligt, och inte föreningsreglerat.
Citat fra: FerretParadise Dato 19. Februar 2010, kl. 09:56
Nu har jeg ret dårlige erfaringer med avlsdyr købt i Tyskland, hvor forældre dyrene var avlsgodkendt, og opdrætteren med i en avlerforening.
Jeg talte endda med formanden for den forening, ham der avlsgodkender dyrene, om det, og han mente åbenbart at det er okay at bruge dyr i avl der giver kryptokide hvalpe.
Så det giver jeg nu ikke ret meget for.
samt de danskere der sidst var dernede og gav ekstra penge for at få deres dyr avlsgodkendt ikk har modtaget noget som helst papir på de er godkendt(og det er efterhånden mange måneder siden)
jag förstår inte hur man som uppfödare faktiskt kan lita på och tillåta att andra godkänner deras djur för avel. Det är precis som att bara för at ten iller vinne rpå utställningar så blir de automatiskt bra till avel :S Scary :s
Att mina djur vinner på utställningar har ingen som helst betydelse för min avel, då jag anser at tden enda som kan avgöra om mina djur är bra till MIN avel är jag själv, vad andra tycker skiter jag faktiskt i ;) Då det bara är jag som vet vad ajg har för målsättning och hur jag värderar avelsdjur.
För at tdra ett exempel.. en av mina illrar som vunnit mycket på utställningar, och som helt säkert skulle klara en avelsbedömning i tyskland aldeles utmärkt är mina angora Daisy. Förutom att hon är en angora hona, så är hon även inavlad, och har en rad sjukdomar i släkten, som eventuellt skulle kunna vara ärftliga. Så att gå på resultat efter utställningar eller avelsbedömningar är bara .. ja... tragiskt enligt mig.
jeg ville godt tage imod tilbudet om at få avlsgodkendt vores dyr, hvis det var her i dk, samt hvis det var nogen ilderkyndige dyrlæger samt nogen der satte sig ind i de forskellige linjer. jeg ville ikk tage hen hvor der bare var en der lige kiggede om dyret så godt ud, for det kan ikke bruges til noget.
frågan som jag ser det är: finns det några riktigt illerkunniga veterinärer, som besitter nog med kunskap för att bedömma om en ille rär lämpad till avel, både genotypiskt och fenotypiskt? jag känner ingen...
Citat fra: Starshineferrets Dato 19. Februar 2010, kl. 10:29
frågan som jag ser det är: finns det några riktigt illerkunniga veterinärer, som besitter nog med kunskap för att bedömma om en ille rär lämpad till avel, både genotypiskt och fenotypiskt? jag känner ingen...
nej det tror jeg desværre ikke der gør.
men håber da at der med tiden der kommer nogen dyrlæger der har studeret ildere som speciale. samt har sat sig ind i det med genitik osv
Fortfarande så är det väldigt svårt att bedömma en iller objektivt, även om man besitter kunskapen. Det är väldigt lätt att välja utifrån sina egna preferenser, precis som på utställningar. OM någon skulle göra en bedömning på avelsdugligheten på en pastell, men själv har en preferens mot angora, så finns risken att den illern verkar lämpa sig mindre i avel för den som dömmer, än vad det hade gjort för en pastell. Jag får ibland förfrågningar om vad jag tycke rom vissa illrar till avel, och ja, får jag bara en iller i famnen och nån som säger: vad tycker du, så bedömme rjag den per automatik utifrån min egen avel. Är den då fancy tex. så kommer den att vara "skit", för mig. Men får jag samtidigt som jag får illern i famnen, en bra förklaring på vad ägaren har för målsättning med sin avel, så kan jag göra en mer objektiv bedömning, och inte dömma den uteftre hur den skulle passa i min avel, utan istället mer utifrån hur den skulle passa in i ägarens avel. Även om det är svårt att göra en objektiv bedömning även då eftersom man har sina egna preferenser. Då är det lättare att göra en objektiv bedömning i utställningssamanhang. Sedan är det ju väldigt mycket som kommer an på omständigheterna. Illern som bedöms är kasnke inte i sig särskilt bra, men i kombination med en annan iller som väger upp dess"brister", kan just den illern vara perfekt för den uppfödarens avel. Även sådant är omöjligt att ta i beaktande vid en avelsbedömning. Isåfall skulle det krävas att man satte sig ner med den som skulle bedömma, och genomgående förklarade sin avel, sina illrar, och förklarade varje kombination klart och tydligt, för att personen skulle kunna göra en bedömning på helheten. Men at tbedömma enskilda djurs avelsvärde är för mig en omöjlighet, det är bara uppfödaren själv som kan göra det.
Som exempel . jag har Aylen, vars utseende jag inte är helt nöjd med. Jag vet att någon som bedömde hennes avelsduglighet skulle säga att hon var super. Dels för att hon i övrigt har en bra struktur, hon ser sund ut, hon har en helt ok stamtavla med en mor som lever och är 9 år lite drygt. Men för mig, är hon inte perfekt. För att hon skall ge avkomma som passar in i MIN avel, så måste jag verkligen välja hane till henne med omsorg, för att kunna få fram den typ av valpar jag vill ha. men en avelsbedömning på henne skulle rakt av säga: Jätte bra! Och jag skulle då kunna para henne med vad som helst, bara hanen var godkänd. men jag skulle inte få det resultat JAG vill ha.
Som sara er inde på så er det meget svært at lave nogle gode standarder, fordi man ved så lidt.
Der er jo ingen idé i at bygge det på antagelser, så man faktisk ender med at godkende en masse dårligt, og måske udelukke noget godt med reglerne.
Jeg har selv været med til at forsøge at lave en avlsstandard (eller dvs på sidelinien, det var ikke mig der udviklede det :) ), men jeg tror virkelig ikke der ville være mere end 2 avlere der ville have lyst til at være med uanset, for man er nødt til at opstille nogle kriterier, og der er altid nogle der er uenige og har andre idéer om hvad der er rigtigt.
HVis der er nogen der bræder helt vildt for det og har en reel viden, så er der allerede gjort meget forarbejde til det i dif, og der ligger mere eller mindre en model der kunne bruges med lidt justeringer, men spørgsmålet er hvad det ville gavne, og om det kke i sidste ende bare ville være for de få avlere der tilfældigvis har samme tilgang til tingene som modellen. Resten ville så tage afstand for både dif og avlsgodkendelserne, hvis den krævede noget de ikke ville, eller kunneleve op til, og hvis den så dårligt på noget af det de synes var helt fint af bruge.
Jeg er ikke engang sikker på jeg selv ville støtte op om avlsgodkendelse hvis jeg nogensinde får held med et opdræt, fordi der er så mange punkter hvor man kan være uenig i bestemmelserne.
Til gengæld har jeg da helt sikkert mine egne idéer om hvad der er rigtigt og forkert og hvad jeg vil. Jeg ville f.eks. aldrig bruge angora, men jeg kan ikke bevise at det er dårligt at bruge angora hanner. HVis man sådan KUN skal bygge på fakta, hvilket man næste bør, så står vi igen på bar bund, for forskning i ildere er bare ikke det der er mest af.
Jeg ville ikke bryde mig om at der er en forening som skal bestemme over hvilke dyr jeg skal avle på....det må være op til den enkelte avler/opdrætter om hvad de mener er rigtigt at avle på.
Og som andre har skrevet så er folk ikke enige i hvad der er rigtig og forkert at avle på, så det bliver meget svært at lave en avlsforening
Jeg må sige, at min mening nok er lidt farvet af hvad der foregik i en forening tilbage i 2005.
Da var det nogen i bestyrelsen der skulle ud og godkende folks dyr og deres forhold, og de skulle godkende hinanden. Jeg fik så afvide af den ene, at en af de andre havde fået godkendt et dyr der havde fået fjernet den ene nyre pga kræft. Sådan noget kan jeg og andre da bestemt ikke bruge til noget.
Jeg ved godt at det var dengang, og de mennesker slet ikke er med i foreningen mere. Men det jeg mener er, at det ikke bare kan være nogle "almindelige" mennesker der skal godkende dyrene.
Selv har jeg samme mening som Erika, jeg vil ikke have at andre skal godkende de dyr jeg vil bruge i min avl. Jeg tror på at jeg godt selv kan finde ud af det, uden at det går helt galt. ;)
Jeg kan godt følge jeres forbehold..
Men samtidig ser jeg bare stadig store muligheder/fordele i det.. Om det er fordi jeg er "farvet" af fordelene ved det mht. hunde skal jeg ikke kunne afvise..
Kan dog også godt se at hunde verdenen er væsentlig større samt har meget mere forskning i dyrene som helhed end der er i ilderne...
Som sagt havde jeg bare undret mig en del, og tænkte jeg derfor ville smide det ud i fora her, da jeg ved at en del af jer er det jeg vil kendetegne som seriøse opdrættere :)
Men mht. ikke at være enige omkring hvad der er ok at avle på, ikke ok at avle på.. Så er der nu også STOOOR uenighed inden for hunde avlen..
Jeg er - som skrevet i første indlæg - ikke selv avler pt. men har store håb/drømme/planer om at blive det i fremtiden.. Og derfor er det noget jeg finder ekstremt interessant, ikke kun indenfor hundene :)
Og jeg er da langt fra enig i de bestemmelser der er omkring avlen i min race - forstået på den måde at jeg synes man må avle på alt for "dårlige" hunde - men har så bare gjort at jeg har sat mig mine egne krav til fremtidig avl, ligeså vel som jeg har dem til mine avlsdyr.. :)
Har dog ikke prøvet det modsatte, at jeg mente at det var forsvarligt at avle på "dårligere" dyr end hvad standarden siger :)
Kan du nævne nogen fordele?
Nu kender jeg ikke til hundeforeninger(selvom jeg lige har haft hund)
Jeg tænker nu at hundeavl på rene racer er jo heller ikke det bedste - de er tit fyldt med arvelige sygedomme og dem skal man jo gerne af med
Citat fra: Amazing Ferret Dato 21. Februar 2010, kl. 23:48
Kan du nævne nogen fordele?
Nu kender jeg ikke til hundeforeninger(selvom jeg lige har haft hund)
Jeg tænker nu at hundeavl på rene racer er jo heller ikke det bedste - de er tit fyldt med arvelige sygedomme og dem skal man jo gerne af med
Det med at de er fyldt med arvelige sygdomme, er lidt en skråne.. Ja man hører ofte om det på tavlehunde, men det er fordi der er krav om at de blir undersøgt for det.. Det er der ikke på blandinger, så de kommer ikke frem i lyset :)
Jeg ser mange fordele i det,. Jeg kan via mine hundes tavler se langt tilbage i generne på dem, mht. netop arvelige sygdomme, men også sindet da jeg har valgt ud fra at forældredyr og længere ud SKAL ha været mentaltestet...
Det har gjort at jeg på min tæve på forhånd havde en rigtig god ide om hvilken slags hund hun er igang med at udvikle sig til.. Nemlig en brugshund med STOOOORT B..
Selvfølgelig er der også i hunderegi, opdrættere som ikke går så højt op i at undersøge alt til bunds, men det er så også bare opdrættere jeg aldrig ville købe hund fra. Eftersom jeg har højere krav til mine avlsdyr end påkrævet.
Samtidig gør det, at når/hvis jeg kommer i gang med opdræt selv, så kan jeg sikre at jeg ikke går ind og laver linjeavl som i mine øjne ikke er i orden.. Samt kan jeg garantere mine hvalpekøbere at både sind og fysisk i minimum 4led tilbage er i top, da jeg som skrevet har meget høje krav til hvad mine egne hunde skal kunne præstere med deres fysisk, men så sandelig også deres sind, da jeg kun avler hvis jeg kan få et tilfredsstillende resultat i deres mentaltest :)
Nu har jeg som sagt selv en race hvor der kan være problem med arvelige sygdomme, og ved at have tavle på dem, og de er undersøgt til bunds kan jeg give mine hvalpekøbere en meget stor garanti for at deres hvalp forbliver rask også når den blir voksen.. Højere end hvad jeg kunne hvis de ikke var undersøgt, eller ikke havde tavlerne som hvalpekøberene selv kan granske i..
Men mest af alt kan jeg bruge mine stamtavler til at jeg har en stærk raceklub i baghånden, både for mig selv, men så sandelig også for mine hvalpekøbere hvis noget skulle gå galt.
I en tid som denne hvor forbud og andet hele tiden er oppe i medierne, giver det mig en stor indre ro da min specielklub er en af de stærkeste, hvis ikke den stærkeste i DK.. Og det gør at jeg hele tiden ved hvad der sker inden det kommer i medierne da klubben er i konstant kontakt med deres medlemmer.
Håber det gav svar på spørgsmålet, ellers så spørg endelig mere ind til det :)
Nu ved jeg ikke ret meget om hvordan dkk og lignende fungerer, men jeg ved dog at der er mange racestandarder der kræver nogle ting der er dårligt for hunden. F.eks. den berømte flade snude der giver vejrtrækningsproblemer.
Citat fra: Anne Dato 22. Februar 2010, kl. 13:35
Nu ved jeg ikke ret meget om hvordan dkk og lignende fungerer, men jeg ved dog at der er mange racestandarder der kræver nogle ting der er dårligt for hunden. F.eks. den berømte flade snude der giver vejrtrækningsproblemer.
Der er vi helt enige.. Mops osv har man ødelagt for meget ved.. MEN heldigvis er der mange avlere, der netop sørger for at avle indenfor standarden, men stadig så hundene ikke har problemer med vejrtrækningen..
Der er det jo op til den enkelte hvalpekøber og avler, at sørge for at holde standarden men stadig avle raske hvalpe.. Det kan lade sig gøre :)
Jeg synes ellers det er et eksempel på at standarden opfordrer til kompromiser med hundens velfærd og det er ikke rimligt i mine øjne. Jeg ville aldrig gå på kompromis med dyrenes velbefindene for at få en bestemt proportioneret ilder (eller andet dyr for den sags skyld).
Men det er meget svært med fælles standarder. Mange mener at en ilderhvalp ikke er gammel nok til at flytte hjemmefra før den er 10 uger, men der er også nogle der mener at de er fint klar som 8 ugers. HVor skal grænsen så være? ved 8 uger ville mange blive forargede over at det er ALT for tidligt, men ved 10 uger vil andre mene at det er noget værre hysteri og nægte at være med.
Skal man påbyde chipmærkning? ¨Så er der igen mange der falder fra, fordi de ikke vil chippe deres hvalpe.
Og hvis man ikke påbyder det, hvordan skal man så holde styr på det hele?
Skal dyr i en tavle være chippede før de gælder som led? Der er utroligt mange hvor stamtavlerne er med uchippede dyr, og tror du at avlerne vil give afkald på deres flotte lange tavler for en avlsgodkendelse? HVis ikke dyrene skal være chippede, hvordan kan man så forhindre folk i selv at lave tavler?
Skal man godkende silvere eller dyr med aftegn mellem ørene i avl? Det lader til det oftest er dem der er døve eller får døve hvalpe, men det er jo ikke alle der er det?
Det er kun få af de spørgsmål der melder sig på banen, og uanset hvad man gør så vil man aldrig kunne lave noget for alle, hvor opdrætterne føler at det de allerede har bliver "respekteret".
Det er vel i og for sig ikke sværere end i hunde verdenen da alt det blev startet op :)
Ja der vil altid være nogen der føler sig trådt på, men så længe man kan se det er for ilderens velfærd er det så ikke det værd???
Mht. hunde der skal leve op til en standard, hvor de må li på velfærdssiden for at kunne klare det, så ville jeg personligt aldrig vælge en sådan race! Det har noget at gøre med at gøre op med sig selv, hvad man vil være med til.
Jeg synes bare det er en skam at se et så lille samfund - forstå mig ret - som ilder verdenen ha så lidt enighed omkring noget som helst. Mange af de tråde der er bare på dette ene forum der omhandler avl ender ofte i skænderier fordi avlerne ikke er enige. Og ja set udefra giver det bare ikke et særlig godt indtryk af avlerne enkeltvis.
Alt sådan noget kunne man slippe for, hvis der var en fælles standard at leve op til. Og eftersom en sådan ikke findes endnu, ville det jo ikke være et spørgsmål om at sætte ilderens sundhed over styr, men sørge for at lave nogle bestemmelser som netop gør sundheden bedre i DK.
Jeg synes idéen er god nok, men jeg tror aldrig det ville komme til at fungere i praksis.
Dem der ikke får godkendt deres dyr, vil jo automatisk fremstå som dårligere opdrættere og det synes jeg ville være synd, for det behøver jo ikke være tilfældet.
Jeg tror vejen frem, er at opdrættere spiller med helt åbne kort, så køberne selv kan tage stilling til om det er noget de er interesserede i. Hvis man f.eks. gerne vil have en ilder med god sundhedsstatistik og høj levealder i linjen, så lader man selvfølgelig være med at købe fra en der avler på dyrehandlerildere. Det behøver man ikke et stempel for at finde ud af.
Jag kan berätta om mina egna erfarenheter om att vara en uppfödare som har skrivit under en uppfödarkontrakt...
2008 grundades det en landsomfattande huvudförening i Finland, "Finska Illerunionen", eller Finnish Ferret Union. Det hålls ett register över alla de illrar som är registrerade till unionen dit man kan samla in all fakta som bara finns att veta om illern (namn, uppfödaren, födelsedatum, färg, släktträd, sjukdomshistorik mm). Alla illrar som fyllt över 6 månader kan bli registrerade av ägaren. Under 6 månader gamla valpar kan enbart uppfödaren registrera ifall uppfödaren är en officiel uppfödare som gjort en uppfödarkontrakt med unionen. ALLA får söka officielt uppfödarnamn, och då skall de få göra en ansökan (som det finns en färdig blankett till som man skall fylla i och svara frågorna som är uppställda), som bedöms av en styrelsen som består av både uppfödare och illerägare som tillhör någon "underförening" av unionen.
Meningen är, att illrervalpar som är uppfödda av icke-officiella uppfödare inte kan annonseras som registrerade (de kan inte registreras av deras uppfödare själv, om uppfödaren inte säljer valparna först i 6 månaders ålder), även om de skulle ha en uppfödarnamn (som inte skulle då alltså vara officielt!), och människorna skulle skaffa sig valpar från ordentliga, officiella uppfödare, och inte av sådana uppfödare som inte själv heller vet just någonting om illrar, utan vill avla med sina illrar eftersom "de är världens sötaste och snällaste och...". Vi hoppas att i framtiden skulle det minska på eller hoppeligen stoppa helt oplanerade parningar och meningslöst uppfödande av kullar, och på så sätt också även minska på hembytare (alltså illrar som hamnar att byta hem ofta), eftersom våra officiella uppfödare har vissa krav för hemmen som de säljer sina valpar till och uppfödarnas uppgift är även att ge ordentligt med kunskap om illrar till sina valpköpare. Det finns 5 officiella uppfödare för tillfället. Hittills är det vara en ansökan har inte blivit godkännt, eftersom sökaren uppfyllde inte de krav som unionen har för sina uppfödare. Andra ansökningar har inte kommit än, men vi hoppas för flera...
Enligt reglerna får man inte göra kombinationer där det finns samma individer mera än 1 gång i minst 3 generationer bakåt. Vi strävar efter att man inte kan registrera avelsillrar med minst 3 generationer med släktträd, från och med år 2011 kan man inte registrera avelsdjur utan minst fyra generationer av släktträd och från och med år 2013 illrar med minst 5 generationer bakåt. Men, en iller som inte uppfyller dessa krav kan också bli accepterad till avel om man söker en specialtillstånd för det, förklarar varför just den illern är så bra för avelsbruk och din ansökan blir accepterad av styrelsen (samma som ovannämnt). Man får inte dölja sina illrars fel eller sjukdomar. Varje uppfödares mål skall vara att uppföda friska illrar med bra lynne. Det finns en finsk standard för illrar och färger, men det är mera en vägledning till hur en iller skall se ut, så alla uppfödare får ha sina egna åsikter och smak. Varje uppfödare får ha sina egna tankar också gällande färger, hårlängd mm.
Det finns även flera punkter i kontraktet, men de här är nu kanske de som handlar om själva uppfödandet och val av avelsillrar.
I Finland har vi tyvärr inte rätt så ofta sjukdomshistorik för våra illrar (bara det som uppfödaren har själv fått reda på), och det är inte heller ovanligt att illern har ingen ordentlig stamtavla. Men vi hoppas att nu, tack vare unionen och registern, så kommer det att ske en förändring till den saken. Det är mest importsillrar som används till avel här, så det kan vara svårt att veta vilka sjukdomar det kan finnas i våra linjer, om illerns uppfödare inte har kunnat berätta mera om det (tyvärr så finns det mera uppfödare i världen som inte håller någon koll på sjukdomar som finns i linjerna än sådana som gör det). Jag har personligen haft ett par konflikter om vissa saker med unionen, men det är ingenting stort och allt har nog ordnat sig. För det mesta har jag nog varit nöjd med mitt beslut att söka uppfödarnamn från unionen. För tillfället finns det inte många uppfödare i Finland så det är ganska lätt att samarbeta i vissa saker, men kanske blir det svårare ifall det kommer i framtiden att finnas mera uppfödare och mera syn på saker.
Citat fra: Stjerne Dato 22. Februar 2010, kl. 15:01
Det er vel i og for sig ikke sværere end i hunde verdenen da alt det blev startet op :)
Ja der vil altid være nogen der føler sig trådt på, men så længe man kan se det er for ilderens velfærd er det så ikke det værd???
Mht. hunde der skal leve op til en standard, hvor de må li på velfærdssiden for at kunne klare det, så ville jeg personligt aldrig vælge en sådan race! Det har noget at gøre med at gøre op med sig selv, hvad man vil være med til.
Jeg synes bare det er en skam at se et så lille samfund - forstå mig ret - som ilder verdenen ha så lidt enighed omkring noget som helst. Mange af de tråde der er bare på dette ene forum der omhandler avl ender ofte i skænderier fordi avlerne ikke er enige. Og ja set udefra giver det bare ikke et særlig godt indtryk af avlerne enkeltvis.
Alt sådan noget kunne man slippe for, hvis der var en fælles standard at leve op til. Og eftersom en sådan ikke findes endnu, ville det jo ikke være et spørgsmål om at sætte ilderens sundhed over styr, men sørge for at lave nogle bestemmelser som netop gør sundheden bedre i DK.
Netop fordi vi er så få, har det svært ved at virke. Der skal ikke være ret meget mere end en eller 2 der bakker fuldstændigt ud før det falder til jorden. Så kan det godt være at der er 3 avlere der er enige, men resten vil så se dem som "den anden gruppe" og skabe en modvilje mod reglerne, som vil veje mindst ligeså megte som dem der er for.
Men det er faktisk ikke fordi jeg er imod, tvært imod så ville jeg da gerne tage det op igen, hvis det var noget der blev stemning for. Jeg ved bare at der er mange ting der bliver meget svære at sluge for alle. Og jeg ved hvor få der skal til som er megetr imod, før det bare skaber mere ballade end det gavner.
Det er der selvfølgelig allerede taget højde for i den modelskitse som er lavet, men som det ser ud lige nu har jeg lidt svært ved at komme til at se det køre sådan lige indenfor den nærmeste fremtid
Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke helt kan se nogle fordele ved en avlsforening. Som flere skriver så er vi så få avlere i DK at det næsten ikke kan lade sig gøre og som jeg også skrev tidligere, så vil jeg ikke have at andre skal bestemme om mit dyr er egnet til avl eller ej. Det må være op til den enkelte avler og vudere om ens dyr er egnet eller ej
Jeg vil ikke tvinges til at skulle vaccinere eller chippe mine hvalpe - det er mit valg og hvis folk ikke er tilfredse med det, ja så må man jo finde en anden avler som har netop lige de ting man ønsker af sin hvalp
Jeg er en af de få avlere som godt vil sende mine hvalpe i nye hjem når de er 8 uger - men de flytter kun hjemmefra når jeg mener de er klar og ikke et sekund før
Og derfor tror jeg det bliver svært at få en avlsforening til at køre, for ja mange af os er uenige om mange ting ang avl
Jeg tror det der er vigtigst er at vi skal acceptere hinandens meninger og holdninger omkring avl og så lade hvalpekøbere selv bestemme hvad de vil have....der er jo lidt af hvert, så der er da noget at vælge imellem :D