En udefra undrer sig lidt...

[cibatuchsi]

frågan som jag ser det är: finns det några riktigt illerkunniga veterinärer, som besitter nog med kunskap för att bedömma om en ille rär lämpad till avel, både genotypiskt och fenotypiskt? jag känner ingen...

nej det tror jeg desværre ikke der gør.
men håber da at der med tiden der kommer nogen dyrlæger der har studeret ildere som speciale. samt har  sat sig ind i det med genitik osv

[Starshineferrets]

Fortfarande så är det väldigt svårt att bedömma en iller objektivt, även om man besitter kunskapen. Det är väldigt lätt att välja utifrån sina egna preferenser, precis som på utställningar. OM någon skulle göra en bedömning på avelsdugligheten på en pastell, men själv har en preferens mot angora, så finns risken att den illern verkar lämpa sig mindre i avel för den som dömmer, än vad det hade gjort för en pastell. Jag får ibland förfrågningar om vad jag tycke rom vissa illrar till avel, och ja, får jag bara en iller i famnen och nån som säger: vad tycker du, så bedömme rjag den per automatik utifrån min egen avel. Är den då fancy tex. så kommer den att vara "skit", för mig. Men får jag samtidigt som jag får illern i famnen, en bra förklaring på vad ägaren har för målsättning med sin avel, så kan jag göra en mer objektiv bedömning, och inte dömma den uteftre hur den skulle passa i min avel, utan istället mer utifrån hur den skulle passa in i ägarens avel. Även om det är svårt att göra en objektiv bedömning även då eftersom man har sina egna preferenser. Då är det lättare att göra en objektiv bedömning i utställningssamanhang. Sedan är det ju väldigt mycket som kommer an på omständigheterna. Illern som bedöms är kasnke inte i sig särskilt bra, men i kombination med en annan iller som väger upp dess"brister", kan just den illern vara perfekt för den uppfödarens avel. Även sådant är omöjligt att ta i beaktande vid en avelsbedömning. Isåfall skulle det krävas att man satte sig ner med den som skulle bedömma, och genomgående förklarade sin avel, sina illrar, och förklarade varje kombination klart och tydligt, för att personen skulle kunna göra en bedömning på helheten. Men at tbedömma enskilda djurs avelsvärde är för mig en omöjlighet, det är bara uppfödaren själv som kan göra det.

Som exempel . jag har Aylen, vars utseende jag inte är helt nöjd med. Jag vet att någon som bedömde hennes avelsduglighet skulle säga att hon var super. Dels för att hon i övrigt har en bra struktur, hon ser sund ut, hon har en helt ok stamtavla med en mor som lever och är 9 år lite drygt. Men för mig, är hon inte perfekt. För att hon skall ge avkomma som passar in i MIN avel, så måste jag verkligen välja hane till henne med omsorg, för att kunna få fram den typ av valpar jag vill ha. men en avelsbedömning på henne skulle rakt av säga: Jätte bra! Och jag skulle då kunna para henne med vad som helst, bara hanen var godkänd. men jag skulle inte få det resultat JAG vill ha.

[Anne]

Som sara er inde på så er det meget svært at lave nogle gode standarder, fordi man ved så lidt.
Der er jo ingen idé i at bygge det på antagelser, så man faktisk ender med at godkende en masse dårligt, og måske udelukke noget godt med reglerne.

Jeg har selv været med til at forsøge at lave en avlsstandard (eller dvs på sidelinien, det var ikke mig der udviklede det ), men jeg tror virkelig ikke der ville være mere end 2 avlere der ville have lyst til at være med uanset, for man er nødt til at opstille nogle kriterier, og der er altid nogle der er uenige og har andre idéer om hvad der er rigtigt.

HVis der er nogen der bræder helt vildt for det og har en reel viden, så er der allerede gjort meget forarbejde til det i dif, og der ligger mere eller mindre en model der kunne bruges med lidt justeringer, men spørgsmålet er hvad det ville gavne, og om det kke i sidste ende bare ville være for de få avlere der tilfældigvis har samme tilgang til tingene som modellen. Resten ville så tage afstand for både dif og avlsgodkendelserne, hvis den krævede noget de ikke ville, eller kunneleve op til, og hvis den så dårligt på noget af det de synes var helt fint af bruge.

Jeg er ikke engang sikker på jeg selv ville støtte op om avlsgodkendelse hvis jeg nogensinde får held med et opdræt, fordi der er så mange punkter hvor man kan være uenig i bestemmelserne.

Til gengæld har jeg da helt sikkert mine egne idéer om hvad der er rigtigt og forkert og hvad jeg vil. Jeg ville f.eks. aldrig bruge angora, men jeg kan ikke bevise at det er dårligt at bruge angora hanner. HVis man sådan KUN skal bygge på fakta, hvilket man næste bør, så står vi igen på bar bund, for forskning i ildere er bare ikke det der er mest af.

[Amazing Ferret]

Jeg ville ikke bryde mig om at der er en forening som skal bestemme over hvilke dyr jeg skal avle på....det må være op til den enkelte avler/opdrætter om hvad de mener er rigtigt at avle på.

Og som andre har skrevet så er folk ikke enige i hvad der er rigtig og forkert at avle på, så det bliver meget svært at lave en avlsforening

[FerretParadise]

Jeg må sige, at min mening nok er lidt farvet af hvad der foregik i en forening tilbage i 2005.
Da var det nogen i bestyrelsen der skulle ud og godkende folks dyr og deres forhold, og de skulle godkende hinanden. Jeg fik så afvide af den ene, at en af de andre havde fået godkendt et dyr der havde fået fjernet den ene nyre pga kræft. Sådan noget kan jeg og andre da bestemt ikke bruge til noget.

Jeg ved godt at det var dengang, og de mennesker slet ikke er med i foreningen mere. Men det jeg mener er, at det ikke bare kan være nogle "almindelige" mennesker der skal godkende dyrene.

Selv har jeg samme mening som Erika, jeg vil ikke have at andre skal godkende de dyr jeg vil bruge i min avl. Jeg tror på at jeg godt selv kan finde ud af det, uden at det går helt galt.

[Stjerne]

Jeg kan godt følge jeres forbehold..
Men samtidig ser jeg bare stadig store muligheder/fordele i det.. Om det er fordi jeg er "farvet" af fordelene ved det mht. hunde skal jeg ikke kunne afvise..
Kan dog også godt se at hunde verdenen er væsentlig større samt har meget mere forskning i dyrene som helhed end der er i ilderne...

Som sagt havde jeg bare undret mig en del, og tænkte jeg derfor ville smide det ud i fora her, da jeg ved at en del af jer er det jeg vil kendetegne som seriøse opdrættere

Men mht. ikke at være enige omkring hvad der er ok at avle på, ikke ok at avle på.. Så er der nu også STOOOR uenighed inden for hunde avlen..
Jeg er - som skrevet i første indlæg - ikke selv avler pt. men har store håb/drømme/planer om at blive det i fremtiden.. Og derfor er det noget jeg finder ekstremt interessant, ikke kun indenfor hundene
Og jeg er da langt fra enig i de bestemmelser der er omkring avlen i min race - forstået på den måde at jeg synes man må avle på alt for "dårlige" hunde - men har så bare gjort at jeg har sat mig mine egne krav til fremtidig avl, ligeså vel som jeg har dem til mine avlsdyr..
Har dog ikke prøvet det modsatte, at jeg mente at det var forsvarligt at avle på "dårligere" dyr end hvad standarden siger

[Amazing Ferret]

Kan du nævne nogen fordele?
Nu kender jeg ikke til hundeforeninger(selvom jeg lige har haft hund)

Jeg tænker nu at hundeavl på rene racer er jo heller ikke det bedste - de er tit fyldt med arvelige sygedomme og dem skal man jo gerne af med

[Stjerne]

Kan du nævne nogen fordele?
Nu kender jeg ikke til hundeforeninger(selvom jeg lige har haft hund)

Jeg tænker nu at hundeavl på rene racer er jo heller ikke det bedste - de er tit fyldt med arvelige sygedomme og dem skal man jo gerne af med

Det med at de er fyldt med arvelige sygdomme, er lidt en skråne.. Ja man hører ofte om det på tavlehunde, men det er fordi der er krav om at de blir undersøgt for det.. Det er der ikke på blandinger, så de kommer ikke frem i lyset

Jeg ser mange fordele i det,. Jeg kan via mine hundes tavler se langt tilbage i generne på dem, mht. netop arvelige sygdomme, men også sindet da jeg har valgt ud fra at forældredyr og længere ud SKAL ha været mentaltestet...
Det har gjort at jeg på min tæve på forhånd havde en rigtig god ide om hvilken slags hund hun er igang med at udvikle sig til.. Nemlig en brugshund med STOOOORT B..
Selvfølgelig er der også i hunderegi, opdrættere som ikke går så højt op i at undersøge alt til bunds, men det er så også bare opdrættere jeg aldrig ville købe hund fra. Eftersom jeg har højere krav til mine avlsdyr end påkrævet.

Samtidig gør det, at når/hvis jeg kommer i gang med opdræt selv, så kan jeg sikre at jeg ikke går ind og laver linjeavl som i mine øjne ikke er i orden.. Samt kan jeg garantere mine hvalpekøbere at både sind og fysisk i minimum 4led tilbage er i top, da jeg som skrevet har meget høje krav til hvad mine egne hunde skal kunne præstere med deres fysisk, men så sandelig også deres sind, da jeg kun avler hvis jeg kan få et tilfredsstillende resultat i deres mentaltest

Nu har jeg som sagt selv en race hvor der kan være problem med arvelige sygdomme, og ved at have tavle på dem, og de er undersøgt til bunds kan jeg give mine hvalpekøbere en meget stor garanti for at deres hvalp forbliver rask også når den blir voksen.. Højere end hvad jeg kunne hvis de ikke var undersøgt, eller ikke havde tavlerne som hvalpekøberene selv kan granske i..

Men mest af alt kan jeg bruge mine stamtavler til at jeg har en stærk raceklub i baghånden, både for mig selv, men så sandelig også for mine hvalpekøbere hvis noget skulle gå galt.
I en tid som denne hvor forbud og andet hele tiden er oppe i medierne, giver det mig en stor indre ro da min specielklub er en af de stærkeste, hvis ikke den stærkeste i DK.. Og det gør at jeg hele tiden ved hvad der sker inden det kommer i medierne da klubben er i konstant kontakt med deres medlemmer.

Håber det gav svar på spørgsmålet, ellers så spørg endelig mere ind til det

[Anne]

Nu ved jeg ikke ret meget om hvordan dkk og lignende fungerer, men jeg ved dog at der er mange racestandarder der kræver nogle ting der er dårligt for hunden. F.eks. den berømte flade snude der giver vejrtrækningsproblemer.

[Stjerne]

Nu ved jeg ikke ret meget om hvordan dkk og lignende fungerer, men jeg ved dog at der er mange racestandarder der kræver nogle ting der er dårligt for hunden. F.eks. den berømte flade snude der giver vejrtrækningsproblemer.

Der er vi helt enige.. Mops osv har man ødelagt for meget ved.. MEN heldigvis er der mange avlere, der netop sørger for at avle indenfor standarden, men stadig så hundene ikke har problemer med vejrtrækningen..
Der er det jo op til den enkelte hvalpekøber og avler, at sørge for at holde standarden men stadig avle raske hvalpe.. Det kan lade sig gøre

[Anne]

Jeg synes ellers det er et eksempel på at standarden opfordrer til kompromiser med hundens velfærd og det er ikke rimligt i mine øjne. Jeg ville aldrig gå på kompromis med dyrenes velbefindene for at få en bestemt proportioneret ilder (eller andet dyr for den sags skyld).

Men det er meget svært med fælles standarder. Mange mener at en ilderhvalp ikke er gammel nok til at flytte hjemmefra før den er 10 uger, men der er også nogle der mener at de er fint klar som 8 ugers. HVor skal grænsen så være? ved 8 uger ville mange blive forargede over at det er ALT for tidligt, men ved 10 uger vil andre mene at det er noget værre hysteri og nægte at være med.

Skal man påbyde chipmærkning? ¨Så er der igen mange der falder fra, fordi de ikke vil chippe deres hvalpe.
Og hvis man ikke påbyder det, hvordan skal man så holde styr på det hele?

Skal dyr i en tavle være chippede før de gælder som led? Der er utroligt mange hvor stamtavlerne er med uchippede dyr, og tror du at avlerne vil give afkald på deres flotte lange tavler for en avlsgodkendelse? HVis ikke dyrene skal være chippede, hvordan kan man så forhindre folk i selv at lave tavler?

Skal man godkende silvere eller dyr med aftegn mellem ørene i avl? Det lader til det oftest er dem der er døve eller får døve hvalpe, men det er jo ikke alle der er det?

Det er kun få af de spørgsmål der melder sig på banen, og uanset hvad man gør så vil man aldrig kunne lave noget for alle, hvor opdrætterne føler at det de allerede har bliver "respekteret".

[Stjerne]

Det er vel i og for sig ikke sværere end i hunde verdenen da alt det blev startet op
Ja der vil altid være nogen der føler sig trådt på, men så længe man kan se det er for ilderens velfærd er det så ikke det værd???

Mht. hunde der skal leve op til en standard, hvor de må li på velfærdssiden for at kunne klare det, så ville jeg personligt aldrig vælge en sådan race! Det har noget at gøre med at gøre op med sig selv, hvad man vil være med til.

Jeg synes bare det er en skam at se et så lille samfund - forstå mig ret - som ilder verdenen ha så lidt enighed omkring noget som helst. Mange af de tråde der er bare på dette ene forum der omhandler avl ender ofte i skænderier fordi avlerne ikke er enige. Og ja set udefra giver det bare ikke et særlig godt indtryk af avlerne enkeltvis.

Alt sådan noget kunne man slippe for, hvis der var en fælles standard at leve op til. Og eftersom en sådan ikke findes endnu, ville det jo ikke være et spørgsmål om at sætte ilderens sundhed over styr, men sørge for at lave nogle bestemmelser som netop gør sundheden bedre i DK.

[Malene]

Jeg synes idéen er god nok, men jeg tror aldrig det ville komme til at fungere i praksis.
Dem der ikke får godkendt deres dyr, vil jo automatisk fremstå som dårligere opdrættere og det synes jeg ville være synd, for det behøver jo ikke være tilfældet.
Jeg tror vejen frem, er at opdrættere spiller med helt åbne kort, så køberne selv kan tage stilling til om det er noget de er interesserede i. Hvis man f.eks. gerne vil have en ilder med god sundhedsstatistik og høj levealder i linjen, så lader man selvfølgelig være med at købe fra en der avler på dyrehandlerildere. Det behøver man ikke et stempel for at finde ud af.

[Pickpocketsferrets]

Jag kan berätta om mina egna erfarenheter om att vara en uppfödare som har skrivit under en uppfödarkontrakt...

2008 grundades det en landsomfattande huvudförening i Finland, "Finska Illerunionen", eller Finnish Ferret Union. Det hålls ett register över alla de illrar som är registrerade till unionen dit man kan samla in all fakta som bara finns att veta om illern (namn, uppfödaren, födelsedatum, färg, släktträd, sjukdomshistorik mm). Alla illrar som fyllt över 6 månader kan bli registrerade av ägaren. Under 6 månader gamla valpar kan enbart uppfödaren registrera ifall uppfödaren är en officiel uppfödare som gjort en uppfödarkontrakt med unionen. ALLA får söka officielt uppfödarnamn, och då skall de få göra en ansökan (som det finns en färdig blankett till som man skall fylla i och svara frågorna som är uppställda), som bedöms av en styrelsen som består av både uppfödare och illerägare som tillhör någon "underförening" av unionen.

Meningen är, att illrervalpar som är uppfödda av icke-officiella uppfödare inte kan annonseras som registrerade (de kan inte registreras av deras uppfödare själv, om uppfödaren inte säljer valparna först i 6 månaders ålder), även om de skulle ha en uppfödarnamn (som inte skulle då alltså vara officielt!), och människorna skulle skaffa sig valpar från ordentliga, officiella uppfödare, och inte av sådana uppfödare som inte själv heller vet just någonting om illrar, utan vill avla med sina illrar eftersom "de är världens sötaste och snällaste och...". Vi hoppas att i framtiden skulle det minska på eller hoppeligen stoppa helt oplanerade parningar och meningslöst uppfödande av kullar, och på så sätt också även minska på hembytare (alltså illrar som hamnar att byta hem ofta), eftersom våra officiella uppfödare har vissa krav för hemmen som de säljer sina valpar till och uppfödarnas uppgift är även att ge ordentligt med kunskap om illrar till sina valpköpare. Det finns 5 officiella uppfödare för tillfället. Hittills är det vara en ansökan har inte blivit godkännt, eftersom sökaren uppfyllde inte de krav som unionen har för sina uppfödare. Andra ansökningar har inte kommit än, men vi hoppas för flera...

Enligt reglerna får man inte göra kombinationer där det finns samma individer mera än 1 gång i minst 3 generationer bakåt. Vi strävar efter att man inte kan registrera avelsillrar med minst 3 generationer med släktträd, från och med år 2011 kan man inte registrera avelsdjur utan minst fyra generationer av släktträd och från och med år 2013 illrar med minst 5 generationer bakåt. Men, en iller som inte uppfyller dessa krav kan också bli accepterad till avel om man söker en specialtillstånd för det, förklarar varför just den illern är så bra för avelsbruk och din ansökan blir accepterad av styrelsen (samma som ovannämnt). Man får inte dölja sina illrars fel eller sjukdomar. Varje uppfödares mål skall vara att uppföda friska illrar med bra lynne. Det finns en finsk standard för illrar och färger, men det är mera en vägledning till hur en iller skall se ut, så alla uppfödare får ha sina egna åsikter och smak. Varje uppfödare får ha sina egna tankar också gällande färger, hårlängd mm.

Det finns även flera punkter i kontraktet, men de här är nu kanske de som handlar om själva uppfödandet och val av avelsillrar.

I Finland har vi tyvärr inte rätt så ofta sjukdomshistorik för våra illrar (bara det som uppfödaren har själv fått reda på), och det är inte heller ovanligt att illern har ingen ordentlig stamtavla. Men vi hoppas att nu, tack vare unionen och registern, så kommer det att ske en förändring till den saken. Det är mest importsillrar som används till avel här, så det kan vara svårt att veta vilka sjukdomar det kan finnas i våra linjer, om illerns uppfödare inte har kunnat berätta mera om det (tyvärr så finns det mera uppfödare i världen som inte håller någon koll på sjukdomar som finns i linjerna än sådana som gör det). Jag har personligen haft ett par konflikter om vissa saker med unionen, men det är ingenting stort och allt har nog ordnat sig. För det mesta har jag nog varit nöjd med mitt beslut att söka uppfödarnamn från unionen. För tillfället finns det inte många uppfödare i Finland så det är ganska lätt att samarbeta i vissa saker, men kanske blir det svårare ifall det kommer i framtiden att finnas mera uppfödare och mera syn på saker.

[Anne]

Det er vel i og for sig ikke sværere end i hunde verdenen da alt det blev startet op
Ja der vil altid være nogen der føler sig trådt på, men så længe man kan se det er for ilderens velfærd er det så ikke det værd???

Mht. hunde der skal leve op til en standard, hvor de må li på velfærdssiden for at kunne klare det, så ville jeg personligt aldrig vælge en sådan race! Det har noget at gøre med at gøre op med sig selv, hvad man vil være med til.

Jeg synes bare det er en skam at se et så lille samfund - forstå mig ret - som ilder verdenen ha så lidt enighed omkring noget som helst. Mange af de tråde der er bare på dette ene forum der omhandler avl ender ofte i skænderier fordi avlerne ikke er enige. Og ja set udefra giver det bare ikke et særlig godt indtryk af avlerne enkeltvis.

Alt sådan noget kunne man slippe for, hvis der var en fælles standard at leve op til. Og eftersom en sådan ikke findes endnu, ville det jo ikke være et spørgsmål om at sætte ilderens sundhed over styr, men sørge for at lave nogle bestemmelser som netop gør sundheden bedre i DK.

Netop fordi vi er så få, har det svært ved at virke. Der skal ikke være ret meget mere end en eller 2 der bakker fuldstændigt ud før det falder til jorden. Så kan det godt være at der er 3 avlere der er enige, men resten vil så se dem som "den anden gruppe" og skabe en modvilje mod reglerne, som vil veje mindst ligeså megte som dem der er for.

Men det er faktisk ikke fordi jeg er imod, tvært imod så ville jeg da gerne tage det op igen, hvis det var noget der blev stemning for. Jeg ved bare at der er mange ting der bliver meget svære at sluge for alle. Og jeg ved hvor få der skal til som er megetr imod, før det bare skaber mere ballade end det gavner.

Det er der selvfølgelig allerede taget højde for i den modelskitse som er lavet, men som det ser ud lige nu har jeg lidt svært ved at komme til at se det køre sådan lige indenfor den nærmeste fremtid