At købe en hund og så sælge ilderen!!!

[Amazing Ferret]

Jeg tænkte på at jeg lige ville høre hvad folks mening er til dette emne, da det sker ret tit desværre

Er det ok at sælge sin ilder når man køber en hund? Burde man ikke undersøge om hund og ilder kan sammen først? Og det kan vel godt lade sig gøre at sørge for at hund og ilder ikke er sammen, så man har mulighed for at beholde begge

[Minority ferrets]

Jeg synes det kommer an på hvem det er der har problemet - forstå mig ret hvis jeg havde ilderen først og så fik en hund og de ikke kunne sammen ville jeg nok skaffe mig af med hunden, men i tilfælde som her hjemme hvor der er 6 ildere og det så var den ene ilder der ikke kunne med hunden ville jeg nok komme af med ilderen afhængig af om den var gammel, syg eller lignende. Det er svært at sige når man ikke står i situationen... Hvis det går fint med alle de andre ildere og hunden ville jeg da bestemt overveje om det så ikke var bedst for alle parter at komme af med ilderen.

Men i tilfælde hvor jeg har en ilder og en hund og hunden er kommet sidst vil det klart være hunden der skulle tilbage til hvor den kom fra eller sendes videre

[Starshineferrets]

Först in, sist ut är allt jag kan säga. Allt annat är för mig ganska så oacceptabelt. Man väljer inte ett nytt djur över ett gammalt. (sedan finns det såklart andra omständigheter som kanske kan rättfärdiga det, men ja... inte sånt här)

[AlisVolatPropiis]

Gentager lige mig selv...

Jeg ville aldrig nogensinde kunne gøre det....jeg elsker mine kræ som var det mine børn, og man smider da ikke et barn ud bare fordi man får et nyt? -sær indstilling til levende væsner...

Dyr er i mine øjne noget man kun skal anskaffe sig hvis man er villig til at tage ansvar for dem til evig tid -medmindre der sker noget man ikke kan forudse eller sikre sig imod.

Jeg vil selv meget gerne have hund...og jeg vil da klart prøve at sammeføre ildere og hund. Men jeg har så sandelig da også tænkt mig at tage mine forholdsregler hvis det ikke kan lade sig gøre. Jeg vil ikke leve uden ilder, men ned i antal inden anskaffelsen af hunden, det øger i mine øjne chancen for sammenførsel. Men det øger også mit overskud til at efterkomme begge dyreracers behov hvis det ikke skulle gå. Min lejlighed kan deles op, og jeg er parat til at kompensere for begge racers behov.

Jeg synes virkelig det er trist med en brug smid væk -indstilling til dyr...når dyret ikke længere opfylder ens behov tilstrækkeligt -så blir dyret taberen, for nu skal man have noget andet og mere spændende... -Det er måske noget man burde tænke over før anskaffelse af det oprindelige dyr...men også i forhold til nye.
Et dyr er et livsvarigt ansvar -så længe dyret er i live. Og ikke bare en ting man afskaffer igen når man lige ønsker sig noget andet i sit liv. I mine øjne er det godt nok ansvarsfralæggelse og egoistisk. Ens dyr knytter sig faktisk meget til en, og til deres enviroment.

I mine øjne skal der virkelig ske noget drastisk uforudsigeligt, eller man skal virkelig ikke være i stand til at opfylde DYRETS behov før man "giver op!"

[Katrine]

For mig er det en selvfølge at den der er kommet til sidst skal ud, da jeg i hvert fald har stærke bånd til mine dyr, og derfor er mindst bånd til sidste tilkommende.
Og det gælder alle dyr

[MulleMille]

Jeg synes ikke man kan bortskaffe hverken den eller den anden. Men man må jo finde en måde begge dyr kan bo under samme tag.

Vi havde selv hund da vi fik Amalie, det tog tid for både Amalie & min hund Kia at finde ud af det. Og selv i dag sætter Kia nogle gange Amalie på plads. For Amalie kan virkelig drille Kia, og hive hende i ørerne og så får kia da lov at fortælle at det vil hun ikke have. Efter 8 gang forstår Amalie det ca. Jeg er også sikker på at de ikke altid er lige glad for hinanden men de har da tilpasset sig, og det fungere fint. Kom vi i det tilfælde hvor en ilder, vi købte eller fik, ikke kunne sammen med vores hund, jamen så måtte løsningen jo være at dele huset i to. Men tror med tid og tålmodighed kan man nå langt... Jeg ville ihvertfald ikke op give og så sælge nogen af dem!  Jeg har selv anskaffet mig dem, så derfor er det mit ansvar...

Skal så lige siges at de godt kan sove sammen engang imellem også, så det er ikke ren hade forhold
Men Kia er en ældre Labrador på 7 år, og når der så kommer sådan en lille krudt ugle der tror at man gerne må bide i poter hale og øre, så er det ikke nemt at være hund.. Og den sofa man altid har ejet skal man pludselig dele, kun sengen har man i fred, så kan man godt blive lidt muggen, og så er man nød til at spise lidt af hendes Barf som straf for hun tager alt pladsen...

[mette11]

Jeg ville aldrig kunne gå af med mine ildere for at give plads til et andet dyr. Hvis jeg skulle gå af med et dyr, så måtte det også være det sidst ankomne og der skulle være gode grunde til at jeg gik af med ham/hende. Jeg kunne aldrig gå af med et dyr som jeg havde haft i længere tid og havde knyttet mig til, men jeg har da fuld forståelse for at folk ind imellem går af med et af deres dyr, hvis det er for dyrets bedste at få et nyt hjem, eller der er andre forhold der gør at det er det bedste.
Men det med at anskaffe sig et nyt dyr, som fex. en hund og så gå af med det dyr man havde i forvejen har jeg absolut ingen forståelse for! Jeg bliver også så ked af det på ilderens vegne gang på gang når man ser en ilder der bliver sat til salg, fordi ejeren har fået en hund og så ikke gider ilderen mere.

Vi har selv lige fået en baby som nu er knap 3 uger og ja det gør det da en del mere besværligt at have ildere, men derfor skal der da stadig være plads til ilderne. De er også mine babyer jo og de var her først, så derfor skal de ikke væk! Jeg elsker dem stadig lige så højt som jeg gjorde før, men jeg kan ikke bruge 10-16 timer sammen med dem, som jeg gjorde før (men ok, de sov også en del timer vi var sammen jo). Heldigvis er mine kræ så privilegerede at de har en stor udendørs løbegård som de elsker at være i, så der er de meget af dagen nu. Og de får forhåbentlig snart deres eget værelse (da vi pga. ombygning lige nu kun bor i stueetagen bor ilderne i stuen og det er sgu upraktisk) igen. Vi er så også så heldige at have en baby der sover længe om morgenen, så jeg har nogle timer sammen med ilderne hver morgen inden hun vågner hvor vi kan hygge bare os tre. Og når Jonas så kommer hjem sidst på eftermiddagen har jeg igen tid til dem og hver aften er vi alle fem sammen i stuen, så det kan sagtens lade sig gøre at have ildere og baby sammen, bare man tilrettelægger det og sørger for at ilderne har plads til at lege også når de ikke kan være i stuen.

[cajjolinee]

Jeg syns IKKE det er OK i det hele tatt, jeg kunne ALDRI bytta ut mine dyr mot et nytt!!
Jeg skjønner meg virkelig ikke på folk som gjør det, altså hadde hunden vært der først, greit nok, men man bytter bare ikke ut dyr altså, det er respektløst!!
Har en beskjennt som kjøper seg hunde valper vært år, og når hu blir lei, så selger hun dem og kjøper seg ny
Hun snakka om ilder for litt sia, og visst hu har tenkt og skaffe seg så skal jeg advare ALLE mot og selge ilder til henne!!
Jeg tror ikke dem som bytter ut dyra sine har no spesielt bånd til dem eller kan være serlig glade i dem
Jeg har hatt hund og den måtte omplasseres pga livs situasjon og jeg har hjertesorg enda
Aldri igjen!! Dyra mine skal bo hos meg ut livet!!

[Oy]

Jeg var ret æv, over at mine hunde ikke kan med ilderne, da det gør de ikke kan løbe frit rundt over det hele mere ( Men vi tog konsekvensen og byggede en lækker løbegård i halvdelen af soveværelset, som ilderne har nu =) Og når jeg lige får frittesikret altanen, får de også den at løbe ud på her hele sommeren =) Jeg ville aldrig gå af med de små bæster, selvom hundene har besværliggjort at holde dem lidt mere end forventet, desværre.
Men mine ildere bliver - Og hundene med