børn og ildere

[ZyferMarcail]

ja jeg ved jo godt det ikke er det bedste combination.
men jeg kan da ikke være den eneste der mener dette kan lade sig gøre
er der andre der har børn og ilder og kan man ikke godt få disse to ting til at hænge sammen?
min søn er 4 år jeg vil gerne have en voksen ilder er er bidetrænet og alligevel er jeg godt klar over at bid kan forekomme
min plan er så at have ilderen til at stå i udestuen hvor der er samme temp som resten af huset for den uge min søn er hos hans far er døren altid åben og ellers er køkkenvinduet åben så de ikke på nogen tid kommer til at være alene med hananden
og er det nemmer at få en bidetrænet ilder til at slippe end en ikke bidetrænet mit svar ville jo klart være ja for det ville jo være logik, men hvad er jeres erfaring med det
jeg prøver bare at få svar på alle spørgsmål inden jeg bare løber ud og køber en =)
nu fik jeg jo mærket adskillige bid her i weekenden og det gjorde ondt og man fik en aver som min søn kalder sår =) 

[Sølvsten]

Jeg har to børn. Ja de vil nok ikke kaldes børn. Amanda er 12 og Emil er 19. Emil gør alt for at undgå dem. Han kan ikke klare at blive bidt i tærerne og det gør de en gang imellem når vi leger. Amanda er meget sammen med vores dyr. Hun er også blevet bidt mange gange. Ikke så det bløder men derfor kan det jo godt gøre ondt. Vi har en ilder der ikke er glad for Amanda og hun bider hende hvis det passer hende. Jo man kan godt ha ilder sammen med børn men man skal være meget opmærksom hele tiden. Vores løber frit når vi er hjemme og jeg tror jeg ville få stress hvis jeg skulle løbe rundt og holde øje med dem hele tiden hvis jeg havde et barn på 4. Men det kommer jo igen helt an på hvordan ens hjem og hverdag er indrettet.

[ZyferMarcail]

jeg vil nok ikke lade min løbe frit når sønnen er hjemme men så er der jo hver anden uge hvor den kan uden det beyder noget for der er sønnen her jo ikke da mig og faderen deler 7/7=)

[Robert]

Min ilder Buster som jeg fik i maj som er 2 år gammel, Bed også mig meget i starten, ikke til blods, men sat sig godt fast. Men efter han er blevet kastrert og jeg har skæld ham ud ved at sige nej og derefter sat ham i en kasse nogen minuter når han gjord det, har han lært han ikke må bide hård. Jeg giver ham lov at bide i leg, Men nu bider han heller ikke hårdt længere han rør kun lidt med tænderne.

[Namilla]

Jeg tror det risikable med børn og ildere er, at børnene hurtigt kommer til at betragte dyrene som onde, når de napper... børnene forstår ikke, at ilderne ikke gør det i ondskab, men i leg, for det gør jo ondt...(og det vi kalder "lege-nap" gør jo også ondt på børn)...
En opdraget ilder vil naturligvis bide mindre, end en der ikke er bidetrænet... og sikkert også mest bare nappe... men de kan altså også sætte tænderne i og "låse"... hvis de fx bliver taget forkert eller klemt...(hvad et barn jo godt kan komme til)...
Jeg er måske pylret, men jeg ville ikke lade min venindes dreng på 4 år være sammen med ildere... han er for vild, og det ville ende galt... Hvis ilderen skulle være ude, samtidig med ham, så ville jeg placere drengen et sted, hvor ilderen ikke kunne komme til.. på et bord fx...og så udstyre knægten med noget legetøj (fx en "fiskestang"), så han kunne lege med ilderen, uden at komme til den...

[ZyferMarcail]

meningen er heller ikke rigtigt at min søn skulle komme til det sådan på den måde og han intrasere sig heller ikke rigtig for dyr andet end den hund han har hos hans far
jeg behøber jo heller ikke nu og her købe en ilder jeg venter o til den helt perfekte ilder dukker op men når den så gør det vil jeg jo gerne have det hele på plads=)

[Anne]

Der findes også enkelte ildere som simpelthen er så søde og godmodige at de aldrig kunne drømme om at bide. Jeg har slev haft en af slagsen, og hvor den var før mig havde ejeren en lille søn og Puk (min ilder) sov i fodenden af hans vugge og skældte hunden ud når den kom for tæt på. Jeg kender da andre der har så gode ildere, men de hænger desværre ikke på træerne, og jeg ved ikke om jeg nogensinde skal blive så heldig at få sådan en igen. Jeg har et par stykekr som jeg uden problemer kan lade børn håndtere nu, men jeg tror ikke at de ville egne sig til at bo permanent sammen med mindre børn.

Men altså, der er jo også engang imellem nogen der sælger en eller 2 der har gået med børn, og selv om du selvfølghelig skal påregne at de kan ændre adfærd hjemme hos dig, om ikke andet for en periode, så ville det jo være et rigtigt godt udgangspunkt.

[mette11]

Jeg mener godt at det kan lade sig gøre at have ildere og børn. Det er for mig et spørgsmål om hvordan man strukturere det.
Vi har et værelse til ilderne og en stor løbegård som de er ude i flere timer om dagen. Jeg er selv gravid og har den holdning at mine ildere er mine børn og de var her først, så der skal være plads til alle. Men dermed ikke sagt at det bliver let. Vi er heldige at have plads til at ilderne har et værelse og en stor udendørs løbegård og derfor kan de være lukket inde, væk fra babyen uden at det er syndt for dem. Børn går jo heldigvis som regel tidligt i seng og så kan ildere jo løbe frit når de sover. Jeg har ikke bare tænkt mig at mine ildere skal være spærret inde, men jeg har tænkt mig at holde barn og ildere adskilt så længe barnet er for lille til at omgåes en ilder. Men jeg mener fex. godt at man kan sætte en spærring op mellem barn og ilder (fex. løbegårdspaneler) og så kan barnet sidde og kigge på ilderne. Man kan også sætte en baby op i en høj seng hvor ilderne ikke kan komme op og så kan de kigge på hinanden. Min nevø havde stor glæde af at sidde og kigge på mine ildere da han var helt lille. Han syntes det var fantastisk underholdning at se dem lege og så sørgede vi for at han sad hvor de ikke kunne nå ham og så var alle glade. Det kræver lidt kreativ tankevirksomhed, men er absolut ikke umuligt efter min mening. Ved da også at flere herinde har børn og ildere uden de store problemer. De indretter deres hverdag efter det og så kan det godt hænge sammen.

Jeg tror sagtens at en 4-årig kan lære at omgåes en ilder. Jeg har selv en nevø på 4½ og han kan godt være sammen med min ene ilder. Selv naboens datter på 1½ år kan snakke med den ilder!
Hvis man får en rigtig godmodig ilder, så tror jeg sagtens det kan lade sig gøre...mine piger vil jeg ikke lade være sammen med små børn, da den ene er ret hysterisk og den anden bider ret seriøst ind imellem...men det kommer jo helt an på ilderen...de er jo meget forskellige og det handler om at finde den som vil være rigtig for jer...

[Lena og Peter]

Vi fik vores første ilder i julen 2008 og der var vores datter, Petra, 6 år. Hun har uden problemer gået sammen med alle vores ilder. Vi har haft 6 af stk. som alle har løbet frit rundt i vores hus.

Hun lærte dog fra starten hvordan hun skulle reagerer når ( og ikke hvis ) de bed hende. Forskellen er måske at det var Petra der ønskes sig en ilder ( uden nogle indblaning fra forældrene..  , måske en lille løgn ) og derfor var hun også forberet på at de ville bide hende i starten. Hun er også blevet bidt, men vi har i dag 5 ilder og der er ikke nogle der bider hende og hun kan sidde og kæle med dem alle samme. Vi har dog også været så heldig at få sådan en ilder som Anne snakker om.
Men hvis barnet kan forstå hvordan man behandler en ilder og hvad men skal gøre når man bliver bidt, ser jeg ikke noget problem i det.

Jeg ved dog godt er der er meget forskel på et barn på 4 og et på 6, men det kan lade sig gøre.

[Amazing Ferret]

Jeg vil så sige at jeg faktisk har haft en del dårlige erfaringer med med børn og ildere

Jeg har oplevet et par gange nu at børn er blevet bange for ildere og at de er kommet retur.. I det ene tilfælde havde hvalpen ikke engang bidt knægten som var omkring 3-4 år. Men han var så ræd at han græd konstant og ikke ville sove om natten, så jeg fik hvalpen retur. og hun er noget af det mest blide der findes

Men det er selvfølgelig individuelt fra barn til barn.

[ZyferMarcail]

min søn er blevet bidt mange gange af min fars pappillon (ved godt det ikke er det samme) fra han lærte at kravle og til nu fordi den lille hund beskytter sig selv (ikke for et volsomt barn for det har han aldrig været) men også ville beskytte min far
men ved godt ilder bider noget hårde end en pappillon hvis de endelig bider til
jeg kunne jo også vente et år eller 1½ og drage sig nogen erfaringer ved at besøge forskællige opdratter og så forhåbenlig engang finde ilderen =)
men anskaffer mig bur i denne måned for så er det da i hvert fald klar =)

[Robert]

Jeg vil så sige at jeg faktisk har haft en del dårlige erfaringer med med børn og ildere

Jeg har oplevet et par gange nu at børn er blevet bange for ildere og at de er kommet retur.. I det ene tilfælde havde hvalpen ikke engang bidt knægten som var omkring 3-4 år. Men han var så ræd at han græd konstant og ikke ville sove om natten, så jeg fik hvalpen retur. og hun er noget af det mest blide der findes

Men det er selvfølgelig individuelt fra barn til barn.

Ja Buster var jo lige ved at blive aflivet på grund af deres barn blev bange for ham men det blev han heldigvis redet fra. Hader virkelig når nogen ser et dyr som en ting man bare har til man ikke gider mere.

[lussingen]

Vi har en dreng, der nu er 11 år. Da han var 7 fik vi vores første ilder. Hele familien havde sat sig ind i, hvad det ville sige at have ilder. Det vi ikke var forberedt på var, at den ilder vi fik, bed som ind i hel....
Dette kom vi dog igennem, hvilket til dels skyldes, at vi har en dreng, der ikke er bange for ilderne. Efter et stykke tid flyttede der 5 mere ind og vi har ikke oplevet problemer. Ligesom Ilderbanden skriver, så havde vi også snakket med vores dreng om, hvad han skulle gøre NÅR ilderen bed.

Der er selvfølgelig en væsentlig forskel på, om man har et stort barn eller en lille baby. Jeg vil give Mette11 ret, det kan godt lade sig gøre, hvis man tænker sig om og sørger for at "beskytte" begge parter.

[cibatuchsi]

vi har børn og ildere sammen, og ingen lider nød. inden vi fik Daniel der nu er 1½ år rendte vores dyr sammen med de to andre børn og det gik fint, selvom MIkkel ikke var så gammel. Nu er Dyrerne ude og rende i stuen når Daniel hænger på armen, sover eller sidder i sofaen. for han tror det er bamser og så jagter han dem.
Mikkel på 5 og sólvá på 9 har ingen problemer med at gå rundt sammen med dem.
Når vores dyr ikke er i stuen render de rundt på deres eget værelse og laver unoder.

Men igen dyr og børn er ikke alle ens. og hvis man allerede ra starten ved at barnet måske er en vildbasse eller at dyret kan ha løst tandsæt så ville jeg nok heller ikke lade dem være for meget sammen, i hvert fald ikke i starten.

Og nu skal det lige siges at vores dyr ALDRIG er i samme rum som vores børn uden opsyn.