Fordomsfuld overfor mine ildere

[Ida]

Jeg møder meget modstand fra folk på grund af min store kærlighed for ildere. Det er ingen hemmelighed, at jeg åbenbart har det med at tage mig af dyr, som ingen andre vil have selvom rotter som kæledyr er blevet meget udbredt, så er jeg altid blevet mødt af fordomsfulde mennesker, der faktisk direkte siger, at min rotte er klam og ulækker uden de har mødt den. Jeg ved ikke, hvorfor de tror de kan bilde sig ind at sidde og snakke så grimt om noget, de ikke aner noget om. Jeg synes jo heller ikke hendes kanin er det mest søde, men jeg siger det jo ikke til hende, men når det er rotter må man åbenbart godt sige hvad man vil.
Selv min familie har sagt, at de glædede sig til, at rotten døde. "Skal vi ikke sætte musefælder op, så vi kan komme af med den?". Og hvis der var rester fra aftensmaden som min rotte kunne få, så MÅTTE jeg IKKE give det til rotten selvom det alligevel skulle blive smidt ud. Det er rigtigt sært.
Jeg har så haft rotter i flere år og jeg er ikke særlig sart overfor kritiske meninger, fordi folk er fordomsfulde og kan ikke se tingene med andre øjne og det er i virkeligheden dem, der går glip af noget fordi rotter er noget af det mest fantastiske dyr at have.
Og så valgte jeg, at købe mine ildere fordi jeg flyttede hjemmefra og har altid ønsket mig dem, men måtte ikke få dem. Og bliver jeg ikke mødt med samme attitude? De lugter, de larmer,  de roder og selvfølgelig angreb Olivia min mors fod, som min mor aldrig vil tilgive mig for.

Jeg får hele tiden af vide, at jeg lugter. Jeg hader simpelthen at tage folk med hjem sommetider, fordi selvfølgelig vil der lugte af ildere, men jeg gør mit bedste for at skifte deres bakke konstant og de får et bad engang imellem, men man kan jo ikke ændre på det? Sådan lugter de jo!
Og herre gud da, selvfølgelig så vælter de mine planter.... Selvfølgelig vil de ud på toilettet og lege straks man åbner døren derud. Og ja, ja, du kan ikke åbne et skab uden de alle tre hopper derind og er umulige at få ud igen og ja, de sover i mit undertøj, fordi det er noget af det bedste de ved. De hopper op på min ryg, når de er i bad, fordi de vil tørre sig i mit tøj og de stjæler mine ting og gemmer dem. Det er derfor der roder engang imellem i min lejlighed. Jeg støvsuger hver dag og rydder op og tror du da ikke lige, at når de kommer ud igen gør de nøjagtigt det samme så jeg kan rydde det op igen. Og hvad så?

Jeg kunne komme med så mange episoder hvor jeg skulle forsvare mig overfor mine dyr og egentlig burde jeg sige, at jeg er ligeglad med deres meninger, men det er faktisk mine nærmeste og min familie som retter på mig.

Prøver I lignende?

Tilde.

[Dyrenørden]

Ja ha prøvet meget af det du nævner men det rører mig bare ikke Min kæreste er heller ikke altid lige glad for min passion for dyr men han har lært at leve med det for han ved at dyrene er mit liv og det måske hårdt men jeg vil til enhhver tid vælge dem frem for ham hvis han gav mig et ultimatum. Alle mine venner og familie ved jeg elsker dyr og selvom de ikke altid forstår og synes de klamme, lugter osv. så accepterer de det fordi de ved hvor meget jeg holder af alverdens kræ men derfor
tager jeg mig heller ikke af hvad de siger for ved de jo ikke siger det for at såre mig men fordi det er deres mening og det synes jeg egentligt er fint nok jeg har også mine meninger og dem siger jeg også

[Minority ferrets]

ja bare rolig du er ikke alene!! Jeg hører tit for hvor ulækre mine dyr er, mest fra min mands familie som slet ikke kan sætte sig ind i det at man kan have kæledyr. De mener, at dyrene er en byrde som er fuldstændig ligegyldig og de kan slet ikke forstå hvorfor de ikke kan være alene hjemme i længere tid. Min mand og jeg overvejede at tage Santo, vores ældste ilderdreng, med til Sverige her i sommer og der kunne min svigerinde ikke forstå hvorfor vi ikke ville tage færgen hvis ikke Santo måtte komme med op på dækket. "Det er jo bare et dyr!!". Men nej, mine dyr er ikke bare dyr, de er en del af min familie! Men det er der aldrig forståelse for. Min svigermor har direkte sagt at de skal være i bur på deres værelse når hun er der, for ellers får de et spark! jeg har prøvet at snakke hende til fornuft, og sagt at de jo bor der og det gør hun ikke, men det hjælper ikke noget og de er derfor i deres bur når hun er her (ikke for hendes skyld, men for deres!).

Vi får også mange kommentarer når vi er ude og gå tur med de små. For eksempel var der en dame som stod og bandede og svovlede over at vi havde dem med ude og gå for de var simpelthen for ulækre. Hun tog derefter sit kamera frem og ville til at tage et billede af dem - der måtte jeg sige fra og bede hende pakke det væk!! Det vil jeg ikke finde mig i!!
En anden gang var der en dame der spurgte om ikke jeg så ville have lavet et par lækre handsker af dem når de døde??!!!

Man møder desværre mange negative mennesker når man er ejer af et ikke helt almindeligt dyr, men heldigvis er der også mange positive oplevelser og det er dem man skal samle på!!
Min mor er for eksempel helt vild med dem! Hun siger at det er hendes små børnebørn og køber ting til dem. Min far er endnu ikke overbevist, men han kan godt lige når de leger og han synes de er skide sjove - bare ikke for tæt på hans føder

Jeg har også mange gange givet adressen herind til dette forum fordi der er mange der vil vide mere og er oprigtigt interesserede når vi fortæller om hvordan det er at have disse dejlige dyr

op med humøret, man kan alligevel ikke lave om på mennesker :/ Men et lille råd hvis folk siger "de er ulækre" så sig: "det synes de også at du er!!" det lukker tit munden på folk ^^

[Eliza]

Det tror jeg desværre mange af os oplever og indrømmet så bliver jeg også ret sur..

Mine svigerindes far har nu ved flere selskaber sagt højt at der jo må stinke hjemme hos os når vi har dem, for de er jo klamme og lugter og vi har jo så mange (3stk på det tidspunkt). Jeg fatter heller ikke hvorfor han tror han kan tillade sig at sige sådan noget.
Min famile opfører sig som om de er blevet skambidt af mine dyr, hvilket de ALDRIG nogensinde er. De har måske fået et nap eller lille bid fra især da de var hvalpe, men aldrig så det blødte eller noget. De har set jeg er blevet bidt meget alvorligt da jeg havde en dreng der var syg og som det slog klik for nogle gange. Men det var også før det. Min svigerinde kan godt gøre et stort nummer ud af at hun synes de lugter (en holdning der faktisk først er kommet med tiden for i starten var det ikke en problem) men jeg synes sgu også hendes hund stinker når den ligger under bordet og skider 

Fremmede mennesker på gaden mener også at det er tilladt at komme hen til en og lige fortælle at det da er nogle klamme dyr man har der.

Og så er der ALLE fordommene om ildere så folk kigger altid underligt på en når man fortæller man har dem og man skal forklare at de ikke altid bider og at de ikke stinker helt vildt.

[Minority ferrets]

Og så er der ALLE fordommene om ildere så folk kigger altid underligt på en når man fortæller man har dem og man skal forklare at de ikke altid bider og at de ikke stinker helt vildt.

eller suger blod ikke at forglemme

[Eliza]

hov jeg vil lige fortælle at hvis man vasker en ilder for meget så kommer den til at lugte mere, da huden vil prøve at opretholde det naturlige fedtlag de har i pelsen. Ildere må jo højst vaskes 1-2 gange om året for pelsen/huden kan ikke tåle det.

[Line]

Når det er jeres familie der har sagt sådan nogle ting om jeres dyr, hvorfor siger I så ikke fra?
Familie burde have forståelse for hinanden. - Og ikke gøre hinanden kede af det!
Fx. hvis min familie siger "puha den er godt nok strid i dag" om lugten, så siger jeg "ja, jeg sveder sku' også tran i dag, gør du ikke?" og så er der en lidt større accept for det. Eller hvis der er en jeg føler gentagne gange har kommenteret noget, som fx deres lugt, overfor andre familiemedlemmer mens jeg er til stede, så siger jeg det til personen når jeg lige er alene med vedkommende, at det faktisk sårer mig at høre det gang på gang. Har aldrig oplevet at min familie ikke tager hensyn til mine dyr eller deres lugt, og lader være med at kommentere noget hvis de ved det gør mig ked af det.
Så tager jeg jo til gengæld også hensyn til dem. Fx sørger jeg for at Yéyé sover når min mor er på besøg, eller også er hun i bur/løbegård eller et andet rum, fordi hun er så bange for hende. Jeg siger ikke til folk "skal du ikke lige hilse på....." for det er mig der har valgt at have dem, ikke dem.

Folk på gaden er man selvfølgelig ikke herre over, og det er der bare ikke noget at gøre ved. Hvis folk føler de simpelthen lige bliver nødt til at komme med en latterlig kommentar, så må vi bare lægge øre til. Eller forklare dem at sådan er det altså ikke.
Jeg har tit mødt de der damer "UHA NEJ! Er det en fritte!! Sådan en har engang angrebet mig lige i halsen!!! aaarghhh" og så dåner de jo nærmest... Og til det kan jeg jo bare sige "Jamen, dét lyder da godt nok ubehageligt." Man behøver ikke åbne en samtale om det. Man kan på en pæn måde sige en sætning og sørge for at den slutter med et punktum så den anden part ikke kommer med mere nonsens. Man skal vælge sine kampe, og når jeg går tur med mine kræ, så gør jeg det for deres skyld. Det skal være en hyggelig stund mellem mig og mit dyr, ikke en tur hvor jeg kommer hjem og er blodrød i hovedet af arrigskab. Det er der ingen grund til, for man får intet ud af det.

[Shamua]

Ja jeg kender det alt for godt! ... Jeg prøver at huske de positive kommentarer og glemmer de negative, når man sådan går tur.
Min familie var MEGET skeptiske da jeg sagde at jeg ville have en ilder... Men da jeg så endelig fik købt min første dreng, blev min far HELT forelsket i ham! Han siger altid, når han kommer: Hvor er min yndling.. Og nu her hvor han har været syg, ringer han hver eneste dag for at høre hvordan det går med ham, også selvom han er på ferie! Så han blev hurtigt "omvendt".. Min mor er ikke vild med dem heller, men der kommer heldigvis ingen kommentarer.. Jeg ved hun ikke bryder sig om dem, men jeg tager hende alligevel i at samle dem op og kæle med dem
Det var værre med mine svigerforældre.. De synes det er noget mærkeligt noget. De lugter, de er klamme, at vi bruger for mange penge på dem (dyrlæge regninger)... MEN ... Nu er sviger mor også blevet taget i at stå og kæle med dem, når de har været i løbegård ude i deres have! Ja vi har sku fået lov til at tage dem med ud til dem!!... Min svigerfar kommer også med de der ondsvage kommentarer.. Neeiii, sikke et par fine handsker! .. Tror du man kan klippe halen af med en skævbidder! Og jeg siger bare neeii, og samler dem op og kysser mine dyr hver gang han siger det!..
Tror jeg forsøger på at sige, at det tog mig 2 år at få min svigermor til nogen lunde at acceptere dem! Min svigerfar sker det aldrig med! Sådan er mennesker bare forskellige. Nogle kan lide katte, andre hunde! Vi kan lide ildere og rotter, mus.... Jeg siger også tit til dem at jeg synes deres hund lugter, når de siger at mine dyr lugter! Jeg håber da for dig at din familie løsner sig lidt og accepterer dem!.. Tror det hjælp ved mine svigerforældre, at vide, at hvis de ikke snart holdte kæft, så ville vi blive meget sure på dem, og mere eller mindre ikke snakke til dem, hvis de ikke kunne tale pænt om vores dyr, vores børn!..

[Barky]

Det bliver bedre med tiden... Når de har kommenteret nok gange, og man stadig ikke har solgt/bortgivet/skaffet sig af med de mærkelige dyr så opgiver de at forsøge.

Det eneste man kan gøre efter min mening er et oplyse folk hvis de vil, ellers blot vise at man elsker sine dyr uden at overdrive (f.eks ved at putte dem i hovedet og hænderne på alle og enhver om de ønsker det eller ej).

Vi, som ilder ejere, må ligeledes acceptere at vi HAR valgt at have et anderledes dyr som kæledyr. Og det VIL afføde reaktioner både positive og negative.
Hvis vi kaster kritikken af os og holder os postive og åbne, så kan vi vende stemningen. Men det tager tid. Meget lang tid.
I dag er der flere som trods alt VED hvad en ilder er, end der var for bare 10 år siden. Så det går da helt bestemt fremad.

Selv folk som har katte og hunde, som nok kan betegnes som de mest almindelige dyr at have, må høre på kommentarer omkring deres dyrehold.
Der findes jo mennesker som foragter alle dyr, og finder det dybt grotesk overhovedet at dele sit hjem med eet dyr.
Så findes der mennesker som måske nok har et dyr, men overhovedet ikke forstår ideen med at gå op i dette dyr, eller andre dyr for den skyld. "Hvad mener du med at du blander foderet? Vores kat har fået whiskas i de sidste 20 år, og den har det fint!"
Og så er der os, "ekstremisterne/fanatikerne" som 100% ændrer vores livsstil for at tilpasse os dyrenes adfærd og underligger os alle mulige "mystiske" ritualer for at imødekomme vores dyrs behov. F.eks fodring 3 gange om dagen med råt kød for at det ikke skal blive dårligt, overvåge fodringen, partere dyrekroppe og stå op flere timer før vi tager på arbejde for at dyrene, hvis de vil, lige kan strække benene....

[mette11]

Dengang jeg sagde at jeg ville have en ilder var mine forældre ikke begrejstrede ved ideen, men de kender mig og ved hvordan jeg er når jeg vil noget - ergo der gik ikke længe før vi havde en ilder. De indså dog ret hurtigt at det faktisk var et sødt lille dyr og min mor der gik hjemme havde ham hurtigt ude hver dag når jeg kom hjem. Han boede i bur, men var faktisk ude hele dagen, fordi min mor hurtigt indså at han var en god hjælper!!
Mine forældre kan godt li´ mine ildere heldigvis. Og Mallow bider kun lidt i min far! 
Svigerfamilien derimod er ikke vilde med dem. Jonas´ far er den værste. Men han er generelt også en meget sær mand (det er den pæne måde at sige idiot på!). Han har tilmed stået og sagt til nevøerne (2 og 5 år) at de ikke tør stikke fingrene ind til dem og laver grin med det...ehhh jeg har sgu en ilder som jeg beder folk om at lade være med at stikke fingrene ind til af en ret god grund!! Jeg ønsker ikke at Mallow skal bide dem, men jeg håber virkelig at hun en dag får fat i ham og bider til, for så kan han forhåbentlig lære at holde sin kæft!! Jeg ved at hun bider og derfor tager jeg mine forholdsregler og så skal den mand sgu ikke stå og opfordre børn til at stikke fingrene derind!!

Jeg får også mange forskellige kommentarer af fremmede...og jeg kan ikke holde min kæft hvis de siger grimme ting!! Jeg går da heller ikke hen til folk og siger at de er klamme og lugter, selvom nogen faktisk er det!! Hvis man ikke har noget pænt at sige, bør man holde sin kæft. Folk er virkelig uforskammede og jeg kan ikke have det! Desværre bliver jeg nogengange så overrumplet at jeg ikke reagerer...det irriterer míg grænseløst, for de skal sgu ikke tro det er ok at gå og sige grimme ting til mig!

De mennesker som fortæller mig at mit hjem, mig eller mine dyr lugter - ja de bliver sgu slettet fra listen over folk der er velkomen i mit hjem!! Jeg ved godt at mine kræ har en lugt, men det behøver man ikke fortælle mig! Og hvis man gør det - ja så får man sgu også selv at vide at man lugter!! Jeg kan ikke have det - det er så uforskammet at fortælle folk at der/de lugter!

[Minority ferrets]

Ja jeg tvivler på at min svigermor ændrer mening!! Hun hader alle dyr! Og hun er faktisk værre når hun taler til mig - hvis hun da taler til mig :/ jeg kan prøve at føre en samtale med hende og hun ignorerer mig fuldstændig! Men det kan da nemt ske det ændrer sig i andre tilfælde

[mette11]

hvis hun da taler til mig :/ jeg kan prøve at føre en samtale med hende og hun ignorerer mig fuldstændig!

Shit hvor uforskammet!!! 

[Minority ferrets]

hvis hun da taler til mig :/ jeg kan prøve at føre en samtale med hende og hun ignorerer mig fuldstændig!

Shit hvor uforskammet!!! 

Jeps og sådan har det været fra starten! Hverken min mand eller jeg kan gøre noget rigtigt. Men altså hun er også ret speciel for hun vil ikke engang have særligt meget med sine børnebørn at gøre for de larmer jo og er beskidte :/

Men jeg husker altid på at det heldigvis ikke er hende jeg er gift med !!

[mette11]

Men jeg husker altid på at det heldigvis ikke er hende jeg er gift med !!

Ja det er da en trøst, men det er virkelig surt når ens svigerfamilie er nok idioter!! 

[lille_thor]

Jeg prøver det også tit. At de siger grimme ting om mine ildere, men også mange der synes de er vildt nuttet. Mine forældre besøger mig helst ikke og de synes sådan det bare jeg skal skaffe mig af med dem, men de kan glemme det. De er panisk over for mus og rotter og de ser ilderne som det samme, et rovdyrs skadedyr