Fordomsfuld overfor mine ildere

[katja]

kender det kun alt for godt,

mine ildere har et værelse for dem selv, min mor eller rettere hele min familie er død bange for dem, heldigvis er min kæreste ikke, han skal bare lige lære dem at kende

og ja ildere lugter, det kommer vi ikke uden om, men hvis bakken ordnes flere gange dagligt, samt rene hængekøjer osv tit, så syntes jeg faktisk ikke det er så slemt, men ok, jeg bor her jo,det gør mine gæster ikke

jeg har også haft rotter det var lidt den samme bla bla historie, men tja kan de ikke klare lugten i bageriet, så lad vær at komme, jeg lader dog ikke mine ildere rende i mit tøj, eller sove i  mine skabe, for jeg har det også sådan jeg behøver jo ikke stinke af ilder når jeg skal ud

[Eliza]

Når det er jeres familie der har sagt sådan nogle ting om jeres dyr, hvorfor siger I så ikke fra?
Familie burde have forståelse for hinanden. - Og ikke gøre hinanden kede af det!
Fx. hvis min familie siger "puha den er godt nok strid i dag" om lugten, så siger jeg "ja, jeg sveder sku' også tran i dag, gør du ikke?" og så er der en lidt større accept for det. Eller hvis der er en jeg føler gentagne gange har kommenteret noget, som fx deres lugt, overfor andre familiemedlemmer mens jeg er til stede, så siger jeg det til personen når jeg lige er alene med vedkommende, at det faktisk sårer mig at høre det gang på gang. Har aldrig oplevet at min familie ikke tager hensyn til mine dyr eller deres lugt, og lader være med at kommentere noget hvis de ved det gør mig ked af det.
Så tager jeg jo til gengæld også hensyn til dem. Fx sørger jeg for at Yéyé sover når min mor er på besøg, eller også er hun i bur/løbegård eller et andet rum, fordi hun er så bange for hende. Jeg siger ikke til folk "skal du ikke lige hilse på....." for det er mig der har valgt at have dem, ikke dem.

Folk på gaden er man selvfølgelig ikke herre over, og det er der bare ikke noget at gøre ved. Hvis folk føler de simpelthen lige bliver nødt til at komme med en latterlig kommentar, så må vi bare lægge øre til. Eller forklare dem at sådan er det altså ikke.
Jeg har tit mødt de der damer "UHA NEJ! Er det en fritte!! Sådan en har engang angrebet mig lige i halsen!!! aaarghhh" og så dåner de jo nærmest... Og til det kan jeg jo bare sige "Jamen, dét lyder da godt nok ubehageligt." Man behøver ikke åbne en samtale om det. Man kan på en pæn måde sige en sætning og sørge for at den slutter med et punktum så den anden part ikke kommer med mere nonsens. Man skal vælge sine kampe, og når jeg går tur med mine kræ, så gør jeg det for deres skyld. Det skal være en hyggelig stund mellem mig og mit dyr, ikke en tur hvor jeg kommer hjem og er blodrød i hovedet af arrigskab. Det er der ingen grund til, for man får intet ud af det.

nej det havde jeg da slet ikke tænkt på jeg kunne

[Line]

Så må du jo prøve det næste gang, kan være det hjælper på dit humør 

[Eliza]

der er bestemt ikke noget i vejen med mit humør så længe jeg ikke skal høre på latterlige kommentarer fra personer der tror de er så smarte at høre på 

[AlisVolatPropiis]

Tjah....vil det ikke altid være sådan?

Jeg undrer mig over dem der vil dele deres hjem med store adderkopper, skræmmende store fugle, visse kærestetyper, ja endda børn..og især dem der ikke har lyst til at lukke et dyr ind i deres hjem og hjerte...
Men det er sådan de har valgt at leve deres liv....og sådan her jeg har valgt at leve mit.
Min ene far -elsker ildere. Min (sted)far er naturinteresseret og rent biologisk interesserede i dem. Min mor anmoder pænt om de er i buret når hun er her -og vil ikke overnatte i min lejlighed -hun hader dem ikke, og holder også gerne en, men en af de søde -under kontrollerede forhold.
Min svigermor synes de er søde

-alle (undtagen min rigtige far) -synes de lugter -og det gør de jo?! -kan jeg leve med lugten fordi jeg elsker mine kræ JA sgu -jeg er vant til den og nyder den til en vis grad. Men sådan er alle ikke, og nogle mennesker kan være meget sårende, som folk der synes det da er "træls" for mig jeg mistede Aisha (hvilket er at forvente fra visse, men da især kan være sårende når man ved personen ville reagere helt anderledes hvis det var hendes hund der var blevet aflivet -som om mine ildere er mindre værd) -men det er de jo...for langt størstedelen af de mennesker man omgår sig med...rager ens kæledyr dem en bønne.

Og måske man bare skulle stille sig tilfreds med folk elsker en.....uden de automatisk behøver elske ens dyr. Der er helt sikkert også sider af dem, man egentlig ikke bryder sig om.

Og selvfølgelig er pli, respekt og gensidig accept et krav jeg stiller folk, men nogle gange, i nogle situationer -så kan man ikke forlange folk forstår en 100% -og så kan man jo stille sig selv, eller dem det spørgsmål -om de skal elske alt ved en....eller om det er nok de holder af andre sider end lige dyrene

Desuden så bør folk forstå en venlig anmodning om at undlade at kommentere dyrene hvis de er for grove (fremmede undtaget -de kan få deres egen kommentar med på vejen) -Og hvis de ikke forstår en venlig hentydning, så vil jeg mene det mere er det indbyrdes forhold man har med dem, der er galt og disrespektfuldt, end det er forholdet mellem dem og ens kæledyr.

[Line]

der er bestemt ikke noget i vejen med mit humør så længe jeg ikke skal høre på latterlige kommentarer fra personer der tror de er så smarte at høre på 

Helt ærligt Eliza prøv lige at slå koldt vand i blodet. Der var absolut intet latterligt ved mit indlæg, og jeg synes ærlig talt ikke du skal sidde og udtale dig om hvor vidt jeg tror jeg er smart eller ej når du ikke kender mig.

[Anne]

Min svigerfamilie synes også de stinker og kan ikke lide dem. Jeg synes ærligt talt det er uforskammet af dem at sige det, men så siger jeg bare når jeg er hjemme hos dem at jeg synes deres hund lugter værre, selv om de ikke er i tvivl om at jeg synes hun er skøn. Så kan de jo selv se hvor sjovt det er at få den slags kommentarer.

[Namilla]

De er rovdyr og de skider indenfor... de dufter ikke ligefrem af roser... Men det er jo det valg man tager, når man vælger at have ildere... man kan ikke tvinge andre til at have det på samme måde med dem, som man selv har! Lige så vel som jeg heller ikke kan tvinge andre til at se det fascinerende i slanger og edderkopper...
Jeg tror bestemt ikke man vinder noget ved at gå i forsvar og blive sur, når andre ikke forstår ens valg...man vil opleve det mange gange i livet, og hvis ikke det er overfor dyr, så er det overfor noget andet... Det bedste man kan lære er at være afslappet og bare konstatere, at det er nu engang ens valg...

[FerretParadise]

Nu ser jeg ikke min familie så tit, men de ved alle udemærket godt, at de ikke skal sige noget nedsættende om mine dyr. Det kender de mig godt nok til. Jeg ved så også godt, at de ikke interesserer sig for mine dyr, så jeg lader være med at tale om dem, kun hvis jeg bliver spurgt direkte. Og jeg søger for, at jeg heller ikke lugter af dem.

Hvis folk på gaden siger noget nedsættende om mine dyr, så får de svar på tiltale.

[Anne]

Jeg er som regel ligeglad med hvad folk på gaden siger. Hvis det er særligt åndsvagt kan jeg godt finde på at svare igen, men for det meste er jeg bare død-seriøs og mega overbærende mens jeg pædagogisk forklarer dem hvorfor det de siger er forkert, og så går. Så falder åndsvage kommentarer lidt til jorden. F.eks. hvis nogen siger noget om at de skal pelses, så forklarer jeg dem pænt at ilderes pels ikke har samme kvalitets som minks, og at de i øvrigt ikke er dyr der bliver brugt i samme grad i industrien, men mere kæledyr som hund og kat. Eller hvis de siger "ad den ligner en rotte" så får de forklaret at ilderen ligesom katten er et rovdyr der spiser gnavere, og hvis de stadig synes de ligner en rotte så viser jeg dem ildernes tænder. Normalt får man så vendt det til noget mere positivt.
Det er ikek så lang tid siden der var en mand der mente at My var kød til en kinesisk reataurent. Jeg endte faktisk med at stå og snakke med ham ret længe, og det viste sig at hans nabo havde en ilder som engang var stukket af ind til ham, og så havde han fundet den i sin taske. Han var faktisk meget flink viste det sig, men havde bare en provokerende humor.

Men når det er svigerfamilien så får de bare at vide at jeg synes derse hund også lugter. De ved udemærket godt hvad dyrene betyder for os, men synes åbenbart alligevel det er ok at kommentere dyrene.

[Dark Crystal Ferret]

Jeg kan da sige jeg kun har mine børn og min mor i hele min familie der kan lide vores dyr. i alle de 4 år jeg har haft ilder nu, har min Farmor som faktisk betyder alt for mig. Trukket sig længere og længere fra mig. Og udover mine børn og min mor er der ingen i min familie der vil komme ind i vores hjem, fordi de er bange for vores dyr.
Min far syndes de ligner rotter og min Farmor især er så bange for dem hun ikke vil besøge os overhovedet.
Roberts familie mobber os meget med de vil huske et haglgivær næste gang og det er skade dyr.. Men de kan godt forstå vi syndes det er søde osv.
Man høre rigtig meget. Men udover Roberts familie og som sagt mine børn og min egen mor har vi ingen der kan lide dem fra vores familie.
Der går rigtig mange rygter om ilder, og mange ser dem stadig som skadedyr osv.
Så nej, du er bestemt ikke alene med det Tilde.. Det er nok bare sådan det er at være ilder ejer (desværre)
Men jeg tænker bare på det som at de ikke ved hvad de går glip af.. Og det røre mig ikke så meget mere de vælger mig fra pga dyrene ( med der er jo så også en anden grund i forhold til min egen familie.. men det er jo så en helt anden historie) 

[Chanette]

Jeps.... Jeg har osse prøvet det.. Fik direkte afvide at hvis jeg fik sådan nogle dyr indenfor huset, så ville hun ikke komme og besøge mig, for de lugtede... Fortalte hende at jeg anskaffede mig de dyr jeg elsker, og ikke hvad mine venner mente jeg skulle ha.... Så er det bare ikke mine venner.... Ellers må man jo bare mødes andre steder... Helt ærligt, så lugter det osse at ha hgund og kat.. Er tit kommet i hjem, hvor jeg kunne lugte dem lige så snart døren blev åbnet.. Fritter DUFTER, og kan andre ikke klare lugten i bageriet, så er det sq ud af min kiosk... Kan godt forstå det er møg irriterende at få sådanne kommentarer, de skulle hellere tænke på hvor højt du er skattet hos dem og vide at når de elsker dig/holder af dig, så følger der noget andet med, og sådan er det... Min kære lille moar har altid været bange for dem, men hun er åben overfor at ville lære mine komme fritter at kende... Hun vil se hvorfor jeg er så solgt... Se, det er sådan det skal være... Men desværre, har selv hørt det flere gange fra veninderne, og må faktisk indrømme at kun to af mine veninder, er åbne overfor det, een af dem har spurgt om jeg ikke ville ha buret lukket lige i starten til hun fik sat sig i sofaen... 

[Ida]

Hej alle sammen.

Tak for jeres mange svar, som jeg kan se udfra jeres kommentarer så er jeg ikke den eneste. Det tænkte jeg egentlig nok. Jeg undskylder mit sene svar, men jeg har haft rigtigt travlt, så det er derfor jeg først svarer nu.
Jeg ved jo godt inderst inde, at det ikke nytter noget, at tage det personligt når folk snakker grimt om mine dyr. Det er bare sjovt, at den dag hvor jeg havde skrevet indlægget, så fik jeg igen kommentarer omkring mine ildere da jeg var ude og gå.
Det der gør mig irriteret er at jeg nærmest skal retfærdiggøre hvorfor jeg har mine ildere. Især overfor mine mor. Får af vide at jeg stinker og i går fik jeg at vide, at det var ligefrem "taberagtigt" at have ildere. ELLER NEJ, hov, hov, det er ikke taberagtigt at have EN ilder.... Det er taberagtigt at have mange ildere. (Hun prøver at få mig til at sælge to af mine ildere og måske beholde en. Eller dem alle ifølge hende).
Jeg er irriteret over det. Får af vide at hvis jeg skal til Berlin med hende, så skal jeg altså lige vaske mit tøj engang til så jeg ikke lugter i mit tøj. Det er en smule irriterende, men hvis folk bare er nysgerrige og gerne vil vide mere om dyret, så er jeg åben og villig til at snakke. Ikke altid jeg gider stoppe og snakke om hvor utroligt det er at jeg har en ilder, fordi folk er så forbavset over at se en ilder.

Men selvfølgelig kan man lade som ingenting, men hvorfor er det man skal finde sig i, at blive svinet til på gaden fordi man har en ilder? Og især hvis det er ens familie. Det burde bare ikke være tilfældet og bare fordi jeg skriver dette herinde betyder det ikke, at jeg ikke siger fra overfor min familie, men det nytter jo egentlig ikke noget.

Tilde.

[Ida]

Ja jeg tvivler på at min svigermor ændrer mening!! Hun hader alle dyr! Og hun er faktisk værre når hun taler til mig - hvis hun da taler til mig :/ jeg kan prøve at føre en samtale med hende og hun ignorerer mig fuldstændig! Men det kan da nemt ske det ændrer sig i andre tilfælde

Det minder mig faktisk om min "svigermor", altså bare min kærestes mor, vi boede hos hende en overgang og hun kunne ikke lide mine ildere selvom hun prøvede at få et godt forhold til dem fordi det var nærmere dem der ikke brød sig om hende.
Laura har altid specifikt angrebet min kærestes mor og ikke for sjovt, men hvor hun rigtigt har bidt hende. Min kæreste stod og holdte Laura og så kom hans mor ind i køkkenet og hun stod to meter væk fra min kæreste, Morten, og så lige pludselig så springer Laura, uden varsel, op på Mortens mor og bider hende rigtigt hårdt.
Tit så har Mortens mor også givet dem råt kød og så har Olivia taget glædeligt imod det, hvorimod Laura har kigget lidt på det og har valgt at hun hellere ville have hendes hånd. Og hun har bidt ordentligt igennem, kan jeg sige dig!
Hun går også specifikt efter min kærestes mor, hvor hun tit sidder i en stol ved computeren fordi Laura jo ved hun tit er der og så venter hun til hun har fødderne det rette sted og så bider hun bare til. Generelt hopper og springer hun for at bide i min kærestes mor.
Hun bliver helt ivrig og agressiv når hun ser hende.
Men jeg tror generelt at det er fordi dyr kan fornemme ren ondskab og derfor prøver at bekæmpe det. Og jeg kan sige, at mens jeg sidder og skriver dette smiler jeg lidt. Bare lidt.
Vil ikke have at mine ildere bider andre. Faktisk troede vi Laura ikke kunne lide fremmede, men hun kan sagtens med andre mennesker, bare ikke min kærestes mor.
Jeg har aldrig rigtigt kunne give igen, når min kærestes mor har været lidt af en.... host host.... kælling, men når Laura satte sine tandmærker i hendes hånd uden videre og sked lidt i hjørnet når vi ikke kiggede, så fik hun en godbid og et "dygtig pige".... haha.... 

[Namilla]

Hmm... jeg kan ikke undgå at blive lidt provokeret nu...
Så du lader din ilder angribe et menneske, bare fordi du ikke kan lide hende? Jeg kan faktisk ikke bebrejde din svigermor, hvis hun får et dårligt forhold til ilderne (og dig)... På et tidspunkt har hun endda ladet jer bo hos hende, og takken hun får, er at du lader din ilder skide i hjørnerne og være aggressiv overfor hende?

Jeg ved godt, at man ikke kan med alle mennesker, og det er også fair nok, men jeg synes ikke at dyrene bør spille en rolle i det, og jeg synes faktisk det lyder til at din svigermor har forsøgt at skabe et forhold til dyrene! Hun har fodret dem og hun har accepteret at de var ude, når hun var der...
Hvis man har en ilder som er agressiv overfor fremmede, eller i det mindste overfor nogle fremmede, så mener jeg simpelthen man har en pligt til at holde den væk, når man har gæster!
Har du i øvrigt tænkt på, hvilken situation du sætter din kæreste i? Det kan dælme ikke være sjovt for ham, at have en kæreste der lader sine dyr angribe hans mor...han skal forsvare sin mor overfor dig, og dig overfor sin mor...