Som alle nok ved så måtte jeg sælge Lilli da hun ikke længere kunne sammen med min hund, og det har givet andledning til en hel masse tanker.
En af de første tanker jeg havde var at jeg så hurtigt som muligt skulle have en ny ilder da jeg synes at det var synd at Daisy pludselig skulle undvære en legekammerat.
Men de sidste par dage har jeg begyndt at overveje om jeg nu skal have en ny ilder eller ej.
Efter at Lilli er blevet solgt har jeg fået et helt andet forhold til Daisy, hun er blevet mere kontaktsøgende, er begyndt at sove sammen med mig om natten og er blevet helt ekstremt kærlig overfor mig. Selv min hund og Daisy er ved at få et rigtigt godt forhold igen og vovsen er endda begyndt at nusse hende en smule igen og finder sig pænt i at Daisy deler sengen/sofaen med os om aftenen og natten.
Jeg må indrømme at jeg er lidt bange for at få en ilder mere, er bange for at jeg mister det forhold jeg nu har fået til Daisy, og meget bange for at det vil komme til at gå galt mellem den nye ilder og min hund :(
Men så igen så kan en ny ilder jo give Daisy en masse som jeg eller hunden ikke kan, og savner da også at se 2 totter båtte rundt og lege på gulvet osv..
Kan ikke helt finde ud af hvad der ville være bedst for Daisy, og om det bare er af egoistiske grunde at jeg vil "beholde hende for mig selv"
Håber at min tråd giver bare en smule mening og at der er nogen herinde der kan give mig nogle råd til hvad hulen jeg skal gøre?
måske kunne du finde en voksen ilder som i forvejen har været vant til hund? syns jeg da jeg har set nogen gange., men kræver jo nok at man har god tid til at vente på den rette kommer
Du kunne også finde en der har ilder tæt på dig, som kunne komme over til dig, eller omvendt, så ilderne kunne lege sammen? :)
Citat fra: Bawa Dato 30. Januar 2010, kl. 17:37
Du kunne også finde en der har ilder tæt på dig, som kunne komme over til dig, eller omvendt, så ilderne kunne lege sammen? :)
Det er også noget af det jeg har haft i tankerne, der er en del herinde som bor i overskuelig afstand fra mig, og det kunne jo være at de kunne overtales til at lege med os :)
Men vil det være nok for Daisy? Altså jeg tænker på om hun stadig vil komme til at mangle noget ilder selvskab herhjemme, eller kan hun "nøjes" med mig og hunden?
Det der bekymrer mig mest er at hun altid har været vandt til at have en anden ilder, og vil jo nødigt have at hun bliver ensom eller sådan noget... :)
Da jeg mistede alle, pånær My, havde jeg meget samme tanker som dig. Det var både fordi jeg havde svært ved tanken om en ny, og fordi at My søgte os meget mere, nu hvor hun ikke havde de andre.
Jeg har dog ikke et sekund fortrudt Joa, det var det HELT rigtige, selv om jeg mange gange overvejede at lade være og bare have My til hendes dages ende, alene.
My har nydt at få en ny at putte med, på trods af en lidt streng sammenførsel (men ikke alvorligt slem), og at lege med. Nu er Joa godt nok hvalpeskruk for tiden, men når hun ikke er mærkelig, så leger de sammen og sover sammen. My er blomstret meget op efter jeg fik Joa og er begyndt at lege meget mere end før.
Jeg har jo haft My i snart 5 år og derfor har vi automatisk et tæt forhold, men det er da rigtigt at det ikke er helt symbiotisk nu som da hun ikke havde andre ildere. Jeg tænker så på den måde at en andne ilder giver hende noget jeg ikke kan, og der er ingen tvivl om at hun stadig elsker sin moar.
Jeg havde også my inde at sove i sengen i perioden hun var alene, og dte var SÅ hyggeligt, men jeg er sikker på at jeg gjrde det bedste for hende, og oveni købet fik jeg jo så Joa som er SÅ overdrevet kælen at det ikke ligefrem er fordi jeg mangler en ilder i mine arme.
Chucky blev aleneilder for 1,5 år siden og havde også de tanker som du har nu. Men han har det sgu fint har jeg fundet ud af. Det eneste problem er, at han er blevet sær over for andre ildere og han ser vidst mere mig som en ilder end hans artsfæller.
Citat fra: lille_jill Dato 1. Februar 2010, kl. 00:56
han er blevet sær
altså Jill. Det ene skal jo passe til det andet ;)
^haha.. det tænkte jeg slet ikke over :)