synes det kunne være interessannt at høre
her så jeg dem på et marked da jeg var en 20 år tror jeg det var heeel tvildt fancy dengang og det var på det tidspunkt hvor det endnu var lovligt at fjerne stinkkirtlerne som ejeren kaldte dem. prisen var skyhøj 2500kr (på et marked) og jeg var flad som en fregne. Igennem årene er de dukkerop hist og pist dog aldrig som direkte kæledyr. Jeg nåede ikke at opleve nogen der havde dem som kæledyr men så dem på markeder, i dyrehandler, osv osv. Stanken afskrækkede mig dog og den mangelsfulde oplysning om bidetræning og og og...
men lysten forsvandt ikke helt den blev såmænd bare oversygget af usikkerhed fordi jeg aldrig havde været rigtigt tætpå en.
ja så kom det berømtevorbasse marked hvor jeg føst snakkede med en vildtfarvet det bedsig fast i min bluse meeeget tæt på mine brystvorter så den røg i bur igen :S og ud kom Quark og lagde sig fint til at sove i min hånd <3 Lidt penge senere var han stoppet i enn hamster transportkasse og transporteret ud fra pladsen og hen til bilen, hvor han sov i mit skød (uden kasse) hele vejen hjem <3
derefter fik jeg fundet frem til ilderforum og senere jer og fiklært en masse om hvordan han får det bedst :dans:
hvordan blev i introduceret til ildere?
en veninde og jeg havde gået og snakket om at vi ønskede os lidt en ilder da vi synes de var super interresante..
Men det gik lidt væk igen, da vi ikke rigtig snakkede om det.
En dag kom jeg pludselig i tanke om det og begyndte at søge, dog fandt jeg underligt nok ingen ilder hjemmesider, men links til hvor man kunne købe ildere.
Jeg kiggede rundt for sjov, og ligepludselig så jeg et billed af en smuk albino, han var 3 år og der var bur osv med. Bedte ejeren om at sende billeder til min mobil, og jeg var forelsket.
Dagen efter fandt vi pengene frem og kørte til holsterbro, hvor jeg fik overraskelsen med at han også var korthalet.
Det var kærlighed ved første blik, og ja :).
Derefter måtte jeg jo hjem og læse om ilderne..
Jeg kom en dag ind i en lille dyrehandler i Taastrup, og der havde de ildere. Jeg anede ikke noget om ildere, og havde hverken set eller hørt om et dyr der hed ildere.
Jeg faldt pladask for den ene i buret, og ville selvfølgelig gerne købe ham.
Dyrehandleren var ikke meget for at sælge ham til mig da hun sagde at en ilder ikke skulle være et impulskøb. Og så begyndte hun at fortælle om ilderen. Først alle de mindre sjove ting om ilderen, om at de kunne være svære at bakketræne til tider og at der kunne komme uheld, hvor meget tid de krævede osv...hvor efter hun spurgte om jeg stadig var interesseret, og det var jeg. Så begyndte hun at fortælle alle de skønne ting om ilderen :) og så var jeg da først helt solgt.
Hun bad mig gå hjem og tænke over det, og så kunne jeg vende tilbage hvis jeg stadig var interesseret efter lidt tænketid. Og imens ville hun sætte ham som reserveret.
Så jeg gik hjem, fandt det gamle og langsomme modem frem, og prøvede at finde yderligere oplysninger om ilderen. Hvilket så kun var på amerikanske sider da der ikke var info på dansk om ildere i 1997.
Jeg vendte tilbage, og fik lov at købe ham, men kun hvis jeg også købte forskellige andre ting som en ilder havde brug for. Så jeg kom hjem med et bur, bakke og ildermad. Og fik at vide at jeg endelig skulle komme tilbage hvis jeg havde spørgsmål.
Og så begyndte mit liv ellers med ildere. Den ilder jeg havde fået var bestemt ikke en jeg idag ville kalde for kæledyrsilder, han var en personers ilder, han bed ikke mig, men ellers alle andre hvis de prøvede at røre ham, men gik ikke uopfordret hen og bed. Så folk blev bare bedt om at lade være med at røre ham når de var på besøg. Bakketrænet var han allerede da jeg fik ham, da dyrehandleren havde ilderne med hjemme efter lukketid så de kunne blive socialiseret og ikke skulle sidde i et bur hele tiden.
For mig startede det hele, da min bror fik sin første ilder. Jeg var totalt forelsket første gang jeg så den. Det var en standard han og noget af en bandit.
Derefter begyndte jeg at læse alt jeg kunne finde om ildere. Da jeg efter ret lang tid mente, at jeg nu var klar til at få sådan en lille pelstot, ledte jeg efter den rette og hende fandt jeg på dba. Hun var standard og 2½ år gammel. Hun boede i Svendborg og søgte et nyt hjem da hun ikke kunne med andre ildere. Jeg fik efter lidt plagen overtalt med daværende kæreste til at kører mig til Svendborg og hente hende. Det var den længste tur EVER. Men det var det hele værd da jeg endelig kom hjem med hende. Hun var den sødeste ilder jeg kunne have ønsket mig.
Jeg måtte desværre sige farvel til hende sidste år, da hun for anden gang fik binyrekræft. Men efter hende var der ingen vej tilbage jeg måtte have flere ildere.. :fnis:
Jeg var edenligt mest til katte men dem måtte jeg ikke have hvor jeg bor nu.
Jeg kiggede mit indre kæledyrs index igennem og tænkte på en ilder og begyndte at læse lidt op om dem. Jeg havde en gammel veninde fra efterskolen som havde dem (Anne) og ringede til hende for at forhøre mig.
Jeg fik min første ilder Grace fra en dyrhandel (Jeg var solgt da jeg så hende første gang.) selvom Anne havde frarådet mig men jeg var da sikker på at jeg vidste nok om ildere til at kunne styre en hvalp. Det kunne jeg ikke. Anne kom heldigvis ned og hjalp mig den første weekend.
Grace døde desværre i mandags af sukkersyge men selvom hun var en håndfuld blev hun min lille darling.
Jeg var i folkeskole praktik i Zoocity i Rødovre da jeg første gang mødte en ilder. Jeg havde faktisk aldrig hørt om dem før.
Jeg skulle kun være i praktik i en uges tid, og det var faktisk meningen at jeg skulle hele den store dyrehandel rundt, og få noget forskellig erfaring med de forskellige arter. Men første dag, skulle jeg gøre rent hos ilderne og give mad og vand.. Og hele ugen ordnede jeg mine opgaver og løb så tilbage til buret og satte mig ind til ilderne.
Jeg blev forelsket i den voksne albinohan de havde derinde, samt nogen små frække standard hvalpe som nappede mig i benene.
Der gik nogen år før jeg fik lov, jeg var kun 16 da jeg mødte dem første gang, og jeg sad og læste om dem i et par år med jævne mellemrum (Min mor sagde nej til at jeg måtte få en).
Indtil at jeg i en weekend hvor hun var bortrejst, kort før min 18 års fødselsdag, byggede et stort bur i haven til ildere.. Da hun kom hjem blev hun noget overrasket, men var ikke afvisende overfor at få en ilder mere. Jeg spurgte self, men hun sagde ikke nej eller ja..
Jeg fik et gavekort til en ilder på min 18 års fødselsdag, og vi bestilte en ilder fra Runddelens dyrehandel på Nørrebro...
Jeg kunne hente Sirius d. 6 juli... Og sådan startede det for mig..
Efter nogen mdr gik jeg på nettet og fandt nogen forums jeg meldte mig ind på... Og her har jeg hærgret siden... :P
Jeg så en ilder for første gang i ´95 tror jeg...jeg boede på kostskole dengang og måtte ikke have dyr, men jeg var dybt fascineret af de ildere jeg så...det var nogle store tis-gule albinoer i dyrehandlen i City 2...
Jeg var virkelig solgt efter at have set dem og tænkte på dem lige frem til jeg blev student i ´97, hvor jeg så flyttede fra kostskolen og købte min første ilder, Julius.
Dengang var der som Stephanie skriver ikke noget som helst at finde om ildere på dansk og internettet var kun lige begyndt at gøre sit indtog i danske hjem, men jeg havde heldigvis internetadgang og evnen til at søge og læse amerikansk. Så jeg fandt hurtigt ud af at min ilder ikke skulle bo i et kaninbur i spåner og spise Whiskas (heldigvis da!). Siden da har jeg haft ildere og har aldrig fortrudt det (jo hver gang jeg har mistet en ilder vil jeg ikke have flere, for det gør for ondt, men kan alligevel ikke lade være, da jeg elsker de små kræ overalt på denne jord).
Jeg vænnede mig så hurtigt til at kun læse informationer om ildere på engelsk og blev faktisk enormt overrasket over en dag at opdage at der rent faktisk fandtes fora og hjemmesider med ildere på dansk...tror faktisk kun det er omkring 4-5år siden at jeg opdagede den danske ilderverden (og så gik der længere tid før jeg selv valgte at blive aktiv i den), selvom jeg faktisk har haft ildere i 13 år!! Bedre sent end aldrig jo...
Jeg mødte en vild ilder i skoven, da jeg var yngre Glad og nysgerrig som jeg var styrtede jeg hjem til mine forældre og fortalte om det her dyr jeg havde set, min far fortalte mig så om den vilde ilder, derefter begyndte jeg ellers at læse og søge på nettet og så var jeg forelsket hjertet
Det var dog udelukket at jeg måtte få en ilder mens jeg boede hjemme, så da jeg flyttede hjem til min farmor fik jeg hende overtalt Smil Derefter meldte jeg mig ind på diverse ilderforums og begyndte at lede efter Min ilder. Det blev til en lille lys standart-han som jeg tog til Jylland og hentede og det var så starten på mit efterhånden 3 årige lange ilder-eventyr :D
Jeg så min første ilder på grøn koncert som 10 årig. Jeg plagede min mor indtil jeg fyldte 18. Da jeg flyttede samme år, var det første jeg gjorde at finde et kuld. Chucky's var det første som blev født hos en avler det år. Jeg valgte ham da han var 23 dage gammel :) Det var dog også min første psykiaters skyld; hun sagde, at hvis jeg fik en ilder, så ville min depression gå væk.
Citat fra: lille_jill Dato 14. August 2010, kl. 22:36
Jeg så min første ilder på grøn koncert som 10 årig. Jeg plagede min mor indtil jeg fyldte 18. Da jeg flyttede samme år, var det første jeg gjorde at finde et kuld. Chucky's var det første som blev født hos en avler det år. Jeg valgte ham da han var 23 dage gammel :) Det var dog også min første psykiaters skyld; hun sagde, at hvis jeg fik en ilder, så ville min depression gå væk.
Ej, hvem kunne dog finde på at tage sin ilder med til koncert :S
den hyggede sig nu meget godt.. Jeg har også haft chucky med fra 14-21 på Jonstrup Jazz festival idag.. det hyggede han sig da med..
Jeg har da også haft min den ene med til 1 maj... det hyggede hun sig da smadder meget med :)
Jeg kan huske at jeg så en alkoholiker, han havde 2 ildere (Tæver) inde i sin jakke og de lå og sov.. og Min bror og jeg var heeeelt vilde med dem! De var så søde! Og så var vi begge enige om at sådan nogle skulle vi have! HAHA.. Tror jeg var omkring 8 år eller sådan noget...
Så da jeg blev 13 fik jeg mit første job og tjente penge.. Så min anden løn brugte jeg på 1 dag... Vi kørte til zoo city, Min far, bror og hans kæreste og jeg..
Og alle farede rundt i et kæmpe bur... Men jeg ville have den lille dreng med en lyserød snude som lå og sov i bunden af buret.. Han blev opkaldt efter vores bedste ven's efternavn (Doktor, men forkotelse Dok) Og han var seriøst bare den skønneste lille dreng med den skønneste personlighed.. dog var jeg ikke særlig gammel, ikke særlig moden, ikke særlig erfaren og vidste intet om bakke/bide træning og vacciner og negle klipning osv..
Han stak så af 3 gange... 2 af gangene fandt vi ham igen.. sidste gang fandt vi ham aldrig og aner ikke hvad der skete med ham :( Var bare så ulykkelig..
første gang ud af vinduet fra første sal.. han fik dog ikke en skramme.. (Han var kravlet op bag radiatoren, op på mit skrivebord, op på vindueskammen og op i vinduet som stod lodret skråt... En lille houdini) Han kunne lugte en tæve i blokken foran os og var løbet hele vejen op af trapperne på 3 sal så da damen om morgenen skulle på arbejde sad han der og stirrede op på hende og hun fik et kæmpe chok :P Hahahah...
Anden gang kravlede han ind i en børnehave.. Børnene fandt ham og fortalte det til en pædagog.. (Hun havde selv ildere) hun sagde at de ikke skulle komme for tæt på for de kunne bide osv! så går hun over imod ham... og han ruller så rundt på ryggen og ligger rigtig.. ''AAahhh, klø mig på maven! :D ''
Han havde virkelig den skønneste personlighed og han var rigtig dejlig.. og man håber jo altid på at få en ligesom.. men det er aldrig det samme...
MEN! Besluttede os så for at vi først skulle have en når vi vidste MEGET mere om dem og ville læse om dem osv.. For det var jo lidt synd for ham.. Men han var helt sund og rask og glad dreng (Han havde været til dyrelægen) Men han vejede dog AAALLLTT for meget :S (Men han var heller ikke kastreret)
Når ja... Nu har jeg så penge og tid til dem.. og har læst næsten alt hvad der er værd at vide og har prøvet det før.. og følte mig moden nok nu.. Så tænkte jeg ville få skaffet mig en lille dreng :) og indtil han blev salgsklar var jeg ude at shoppe en masse og læse en masse osv osv... :)
Men ildere er virkelig ikke noget man giver små børn lov til at have uden forældrene selv er inde i det :S
Det lærte jeg.. Bare synd det skulle gå ud over en ilder.. men han havde et godt liv og var sund og rask (Bortset fra han vejede næsten det samme som 2 ildere) Stakkels lille pus :(
-Okay... Rigtig Lang Roman! Undskyld! Og måske lidt off topic :)
Jamen jeg havde 2 tvillinge veninder da jeg var lille som havde en og så her for 1½-2 år siden skulle jeg vælge et nyt dyr at kræse om, og så faldte jeg hurtig for deres anderledes måde at være på men alligevel opdragen. Så jeg startede med at få en kastereret han på 2 år, altså Ego.
Der var en pige i aalborg der skulle på efterskole og kunne ikke have ham mere, så købte jeg ham, og faldt med det samme for ham:D
Citat fra: Kristine Dato 14. August 2010, kl. 23:08
Jeg kan huske at jeg så en alkoholiker, han havde 2 ildere (Tæver) inde i sin jakke og de lå og sov.. og Min bror og jeg var heeeelt vilde med dem! De var så søde! Og så var vi begge enige om at sådan nogle skulle vi have! HAHA.. Tror jeg var omkring 8 år eller sådan noget...
Så da jeg blev 13 fik jeg mit første job og tjente penge.. Så min anden løn brugte jeg på 1 dag... Vi kørte til zoo city, Min far, bror og hans kæreste og jeg..
Og alle farede rundt i et kæmpe bur... Men jeg ville have den lille dreng med en lyserød snude som lå og sov i bunden af buret.. Han blev opkaldt efter vores bedste ven's efternavn (Doktor, men forkotelse Dok) Og han var seriøst bare den skønneste lille dreng med den skønneste personlighed.. dog var jeg ikke særlig gammel, ikke særlig moden, ikke særlig erfaren og vidste intet om bakke/bide træning og vacciner og negle klipning osv..
Han stak så af 3 gange... 2 af gangene fandt vi ham igen.. sidste gang fandt vi ham aldrig og aner ikke hvad der skete med ham :( Var bare så ulykkelig..
første gang ud af vinduet fra første sal.. han fik dog ikke en skramme.. (Han var kravlet op bag radiatoren, op på mit skrivebord, op på vindueskammen og op i vinduet som stod lodret skråt... En lille houdini) Han kunne lugte en tæve i blokken foran os og var løbet hele vejen op af trapperne på 3 sal så da damen om morgenen skulle på arbejde sad han der og stirrede op på hende og hun fik et kæmpe chok :P Hahahah...
Anden gang kravlede han ind i en børnehave.. Børnene fandt ham og fortalte det til en pædagog.. (Hun havde selv ildere) hun sagde at de ikke skulle komme for tæt på for de kunne bide osv! så går hun over imod ham... og han ruller så rundt på ryggen og ligger rigtig.. ''AAahhh, klø mig på maven! :D ''
Han havde virkelig den skønneste personlighed og han var rigtig dejlig.. og man håber jo altid på at få en ligesom.. men det er aldrig det samme...
MEN! Besluttede os så for at vi først skulle have en når vi vidste MEGET mere om dem og ville læse om dem osv.. For det var jo lidt synd for ham.. Men han var helt sund og rask og glad dreng (Han havde været til dyrelægen) Men han vejede dog AAALLLTT for meget :S (Men han var heller ikke kastreret)
Når ja... Nu har jeg så penge og tid til dem.. og har læst næsten alt hvad der er værd at vide og har prøvet det før.. og følte mig moden nok nu.. Så tænkte jeg ville få skaffet mig en lille dreng :) og indtil han blev salgsklar var jeg ude at shoppe en masse og læse en masse osv osv... :)
Men ildere er virkelig ikke noget man giver små børn lov til at have uden forældrene selv er inde i det :S
Det lærte jeg.. Bare synd det skulle gå ud over en ilder.. men han havde et godt liv og var sund og rask (Bortset fra han vejede næsten det samme som 2 ildere) Stakkels lille pus :(
-Okay... Rigtig Lang Roman! Undskyld! Og måske lidt off topic :)
Gud, ham kan jeg godt huske, hende pædagogen (Mille) der fandt ham er på et andet forum og hun smed en fremlysning af ham derind. Kan godt huske at hun skrev at han var noget stor :fnis:
Jeg var omkring 13-14 år gammel da jeg så en ilder første gang. Det var i 1996.
Min kammerat havde købt to hos en opdrætter. Begge to standarter og piger.
Han var desværre ikke god ved dem. Han anede stort set ingen ting om ilder eller opdragelse af dem.
Han havde købt dem for sin løn for at gå med aviser.
Han brugte dem mest til at blære sig over for sine venner. Og de boede ude i deres legehus ude i haven. De lugtede helt forfærdeligt, og derfor fik jeg, uanset hvor meget jeg plagede mine forældre om en ilder, IKKE lov at få en. De LUGTER fik jeg altid i hovedet.
Jeg gik alligevel i gang med at sparre sammen til et udendørs bur til en ilder. Men det blev aldrig til noget.
Men mit ønske om en hold sig i godt behold frem til 2007.
Jeg så tit folk gå med ildere i snor i byen. Og jeg var altid over for snakke med dem om dem.
Jeg flyttede til Jyderup, en lille by mellem Holbæk og Kalundborg i 2004. Der i byen var der en pige der havde en sød standart ilder.
Hun ville ikke have jeg måtte kæle med den. Hun sagde det var på eget ansvar hvis jeg gjorde det.
I 2006 var jeg til noget jule frokost i City 2.
Inde i dyrebutikken var der små ilder hvalpe. Især en af dem var noget så sød. En lille standart på en 7 uger højst vil jeg tro.
Jeg fik endelig lov at holde en ilder. Han lå og gumlede i mine fingre og jeg faldt pladask for ham.
Oliver skulle han hedde. Hele turen hjem fra city 2, lavede jeg planer om hvordan jeg kunne købe den lille dreng.
Men da jeg ikke vidste noget overhovedet om ilder, gik jeg på biblioteket og lånte en bog om ilder som kæledyr. En gammel bog var det. Og den eneste jeg kunne finde.
Jeg læste den 4 eller flere gange igennem. Og undersøgte med bure og alt til den lille dreng der havde stjålet mit hjerte.
Men det blev aldrig til noget. Og i 2007 flyttede jeg til Kalundborg igen. Jeg havde der en lille kanin der hed Carmello.
Jeg var stadig varm på at få en ilder. Og havde i laaaang tid været inde på både forums. Og nogle ilderopdrætters hjemmeside. Playfull Ferrets hjemme side især.
Jeg meldte mig ind på Ilderforum.dk og spurgte om der var nogen der ville sælge mig en hvalp.
Men det var der ikke.. Jeg blev anbefalet en voksen.
Men ringede alligevel på en lille standart dreng. Det blev heller ikke til noget med ham. Og igen blev jeg anbefalet en voksen.
Derefter undersøgte jeg voksen tråde. Og iblandet dem var der et ungt par der solgte to ildere.
Der var ret mange der havde skrevet på dem allerede, men jeg skrev alligevel på dem.
Det endte ud med at jeg tog til Næstved med bussen en skønne dag, og kiggede på dem.
På det tidspunkt var jeg ikke klar over der var flere farver inden for ilder. Så at den lille dreng var silver, var jeg slet ikke klar over.
Men sådan endte det med at jeg købte mine to første ilder dyr. Drengen kaldte jeg Oliver. Og pigen beholdte sit navn. Zia.
Den første lange tid med dem, var meget hård. Oliver, var ikke en lille putte nut ilder. Nærmer mere eller mindre syg i knolden. Og jeg blev faktisk ret bange for ham til sidst. For han bed mig konstant, og han fattede bare ikke opdragelse. Han gik mere eller mindre i koma hvis man tog nakke tag på ham, som jeg ellers havde hørt man skulle gøre.
Men med lidt held endte det med jeg fik den mest fantastiske ilder ud af ham. En ilder der er mit hjerte så nært at jeg stadig ikke kan skrive om ham, se billeder eller noget, uden jeg sidder med tåre i øjnene.
Zia, var ilderen der viste mig charmen i en ilder. Hun gik få cm fra mig hele dagen, og skulle være med i alt jeg lavede. Hun var grunden til at jeg er faldet så meget for ildere, at jeg ikke kan forstille mig et liv uden dem.
Skøn tråd. :)
Jeg fik min første ilder tilbage omkring 97 eller 98 fordi min daværende kæreste (som jeg boede sammen med) ville have en. Jeg anede intet om dem andet end at de lugtede, de bed og at de ville æde mine marsvin hvis de slap ud så jeg var imod det men kunne ikke rigtigt sige nej da jeg havde mange marsvin og han ikke havde nogle dyr. Så vi tog til en opdrætter ved Dybbølsbro st og købte den skønneste lille pige som kom til at hedde Bissefis. Kort tid efter købte vi en dreng som kom til at hedde Basse. Vi havde dem kun i ½ års tid for pigen lugtede og uanset hvor meget hun blev vasket, så stank hun endnu mere (idag er jeg klogere). Og da fyren ikke længere gad ordne deres bakke og jeg var ved at kaste op når jeg gjorde det, så blev de solgt.
For ca 7 år siden skulle jeg så i Hvidovre stationscenter for at købe frokost i min pause som handicapchauffør. Jeg endte med ikke at få frokost den dag for der var en dyrehandel og jeg skulle jo liiiige derind og kigge og i et alt for lille bur med spåner, mellem en flok storbidende hvalpe, sad den skønneste hvalp og kiggede på mig. Jeg fik lov at tage ham ud og brugte min ½ time med at sidde og lege og nusse med ham. Jeg ville ikke købe et dyr som impulskøb så jeg tog derfra (med deres telefonnummer i tasken) mens jeg tænkte og tænkte. Jeg kunne slet ikke slå ham ud af hovedet så næste morgen da de åbnede, ringede jeg og reserverede ham til dagen efter hvor jeg havde fri. En måned senere ville jeg have selskab til ham så jeg ringede på en annonce i den blå avis og det viste sig at det var hvalpens opdrætter. De havde haft så mange hvalpe at de havde solgt nogle til en dyrehandel. Det var så lidt sjovt at jeg tilfældigvis fandt dem. Jeg har haft ildere lige siden og har aldrig fortrydt det. :)
Min kæreste og jeg flyttede sammen for præcis to år siden, og da han skulle i militæret kort efter følte jeg mig meget ensom. Så jeg fik lov til at få et kæledyr. Jeg overvejede alle mulige forskellige dyr, men en weekend han var hjemme så vi en ilder på animal planet :-$
Kort tid efter fik vi Sabby. Hun var en forfærdelig, bidende hvalp: Og nu, to år senere, er hun min dejlige ilder, der bider alle andre end mig :fnis:
Har i mange, mange år gerne ville have en ilder. Så en dag da min kæreste og jeg var i Zoo City så vi en... var meget tæt på at tage ham, men fornuften tog over. Gik hjem og kiggede på dba og fandt min lille dreng. Han har også været til salg her inde kan jeg se. :love:
Da min mand og jeg flyttede i en ny lejlighed måtte vi ikke have andet end burdyr, så jeg begyndte at søge på nettet efter alternative burdyr. Da vi begge synes kaniner var kedelige og at det i så fald bare kunne være lige meget, snakkede vi med en af vores venner om det og han kunne så fortælle at hans bror og svigerinde havde 2 ildere. Jeg læste en del om dyrene og vidste bare med det samme at det skulle være ildere vi skulle have :)
Jeg gik derefter på udkig på DBA og Gul og gratis og fandt Santo <3 Han er simpelthen mors dreng og vi har endnu ikke fortrudt at vi fik ham :D