Jeg dynes krige det ku være interasant at høre hvordan jeres forældres forhold til jeres ildere er.
For mit eget vedkommende er det sådan:
Min mor synes de lugter forfærdeligt og mener ikke hun kan holde ud af være hjemme hos mig af den grund. Ellers synes hun at Thor er sød fordi han er angora.
Min far ser dem på ligefod som rotter og dem har han en fobi for.
Så det er vare nogle rigtig ærgelige forældre jeg har, synes jeg.
Min (Peter) mor passer vores dyr når vi ikke er hjemme, og min far bliver sur hvis han ikke må komme med på udstillinger i Norge... :P
Min far har dog et problem når han besøger os, for af en eller anden grund ( han går i uldsokker ) så synes vores ilder det er rigtigt sjovt at bide ham i han tår.. Han har prøvet at komme i alm. sokker og med gummistøvler, men nu vil de bare bide/nakke i ham. Om så de skal kravle ned i et par gummistøvler..
Men han tager det nu rigtigt pænt... :)
I alle de år jeg havde ildere i min lejlighed, var min mor ikke og besøge mig, det er jo fair nok, det var det valg hun tog og det valg jeg tog... min far havde ingen problemer med dem, men ham ser jeg stort set aldrig.
Min mor bryder sig ikke specielt om dem. Hun er lidt bange for dem når de snuser til hendes tær. Men hun har da passet dem hvor det gik fint nok selvom de ikke fik en masse nus.
Min far er ikke god til nogle dyr, så ilderne er meget slemme for ham. Vil sige han er direkte bange for dem. Han prøver at kæle dem nogle gange men hvis de så meget som trækker vejret så hiver han hånden til sig.
I starten syns mine forældre det var nogle spøjse dyr og min mor syns de stank forfærdeligt men at de var vildt kære..
Nu syns hun slet ikke at de lugter og hun syns de er så kære og søde, men hun er ikke tryg ved at de løber rundt mens hun er her, hun kan sagtens nusse lidt på dem og hun snakker også altid med dem, men ikke mere end det.
Min far kan ikke forholde sig til dem, han syns stadig de er mærkelige og mener at små pelsede rovdyr kan han ikke stole på *G* så han nøjes med at kigge på dem igennem buret og snakke lidt til dem :)
Mine svigerforældre elsker dem.. de syns de er så søde og sjove og vil hellere end gerne snakke med dem når de er her :)
nu er jeg så heldig at mine forældre selv har en ilder, eller det er nu min lillesøsters :) så de har intet problem med dem overhovedet og de passede dem da vi var på ferie. Meeen de er dog mindre glade for mallory, specilet fordi at hun for nylig bed sig fast i tuden på min far :( men det er også forståeligt nok da det må have gjort mega nas :D
Min mor sys de var farlige, lugtede osv i starten...
Så fik jeg hende loket ned i lejligheden og fået hende til at tro på at de var søde osv. Indtil Coda bungijumped op på hende i en helveds fart og stjal hendes kiks! Så var hun bare endnu mindre tryg ved dem og kom kun ned hvis de var i bur..
Nu har vi haft dem i lidt over 2 år og det er blevet meget bedre! Nu må de være ude når hun er der og hun er begyndt at turde at tage enten Loui eller Coda op, det er godt nok meget hurtig, men hun gør det og hun er MEGET stolt når hun har haft dem oppe.. Så står hun tit ude i køkkenet om smugfodre dem med en masse godbidder, når jeg så tager hende i det så har hun ike noget med det at gøre :lol:
Og hun tør godt at passe dem nu!
Dengang jeg fik min første ilder boede jeg hjemme og min mor var ikke ligefrem begejstret da jeg sagde at jeg ville have en ilder. Men hun accepterede da og var åben for ideen. Da jeg så kom hjem med ham, syntes hun han var rigtig sød og hun tog sig også godt af ham når jeg ikke lige var hjemme (min mor gik hjemme og jeg arbejdede). Min far er mere neutral, men kunne da også godt li´ det lille kræ... :) Mine forældre har for længst accepteret ildere som de er. Det gjorde de faktisk efter få dage med min første ilder...da jeg konstaterede at jeg ville have en ilder (faktisk ville jeg have ilder før, men da boede jeg på kostskole og måtte ikke have dyr) havde de heller ikke nogen indvendinger, da de også godt vidste at det ikke ville nytte spor!! :fnis:
Det var så tilbage i sommeren 1997 og jeg har haft mange ildere siden da. Jeg flyttede for mig selv i 98 (mener jeg), men mine forældre fortsatte med at passe dem når jeg var ude/på ferie osv. Mine forældre bliver stadig brugt til at passe ilderne, selvom vi har det problem at Mallow bider lidt i min far :-$ (ok Mallow kan så også finde på at bide i alle andre end mig og Jonas, men heldigvis er hun stort set altid sød ved min mor).
Jonas accepterede ilderne med det samme og blev hurtigt gode venner med dem jeg havde dengang jeg mødte ham (bla. Marius som jeg desværre måtte sige farvel til i efteråret). Jonas er dog imod ideen med at have dyr, da han godt kan li´ at være uafhængig og kunne være væk i weekender osv. uden det skal planlægges. Men når det så er sagt, så er han ret glad for dem også selvom han ikke altid vil indrømme det!!! :fnis:
Min mor synes de er søde og jeg må gerne tage dem med hjem og de vil også gerne passe dem. Jeg tror min stedfar er lidt ligaglad, men han kan godt finde på at sige at han kværker dem hvis de bider ham i tæerne, hvorefter han pænt bliver mindet om at såå hværker jeg HAM. Heldigvis er det aldrig kommet til noget kværken fra nogens side.
Mine søskende elsker mind dyr.
Hessels familie er en anden historie, der skal vi i hvert fald ikke tage dyrene med hen, de synes de er ulækre og er heller ikke blege for at sige at man godt kan lugte dem her i lejligheden. De kommer ikke tit på besøg, og når de gør så holder vi ilderne på deres værelse, ellers så ville de ikke være her.
Min svigermor synes de rigtig hyggelige - men hun er lidt nervøs for dem når de leger og snuser til hendes tæer.
Min mor kan ikke li dem - men synes det bedre jeg har dem end mine rotter. Men hun har dog givet tilladelse til en af dem måtte gå rundt i stuen og køkkenet :)
Min far synes de rigtig fine, med stadig "klamme", men når vi kommer SKAL han holde dem og drille dem osv. Men når de så napper ham synes han de lidt dumme, men at de sq meget sjove.
Min mor kan slet ikke lide dem, så må hverken tage den med til familie komsammen og hun vil ikke op til os.
Men min søster må slæbe sin tæppetisser med over alt på det grundlag at det generer jo ikke nogen at han er der, det skal så lige siges at min kæreste er meget allergisk overfor hunde og katte, så på det grundlag generer det folk pluds at hunden er skudt i låget.
Derfor har vi konstant en diskution om emnet, men har efterhånden anerkendt at det er en tabt kamp...
Mine forældre er tosset med dem. Specielt min far elsker dem næsten lige så meget som mig. Når vi har gæster viser han dem stolt frem, for alle skal se hvor søde sådan nogle dyr er. :D
I starten (puh det er svært at huske synes jeg) da jeg fik ilder boede jeg hjemme, og min mor var ikke voldsomt begejstret for ideen om at jeg skulle have en ilder. Indtil at jeg selv byggede et udebur imens hun var væk en weekend. Så måtte hun nok erkende at jeg faktisk ønskede mig en ilder RET meget. Og jeg fik så et gavekort til en ilder af hende i fødselsdagsgave.
Det er ikke fordi at hun ikke kan lide dyr, hun er næsten ligeså glad for dyr som jeg er. Hun er bare mere til katte. *G* Og ildere er IKKE som katte.
Dog måtte hun medgive at det var synd kun at have een ilder, så jeg fik lov at købe en mere.
Og året efter måtte jeg passe en ilder for en anden ejer, og samme år fik jeg en hvalp, samt fik lov at beholde pasningsilderen.
Så tror jeg at hun erkendte at løbet var kørt og jeg var ilder-freak. *G*
Ligesom mange andres forældre er hun lidt usikker på dem stadig (her 7 år senere) men kan godt holde dem hvis de ikke prøver at bide hende.
Men ok, selv da jeg havde en bideilder og han bed hende, så fortalte hun mig at det var hendes egen skyld hvis der kom blod, fordi at hun blev forskrækket og trak ham væk. *G*
Mine søskende er rigtig glade for mine ildere, og bruger meget tid på at lege med dem når de er på besøg. Min søster passer dem altid når jeg er væk.
Det var min fars forslag at vi fik ilder, da jeg flyttede ind til ham som 18årig -han boede i kbh. :) Han elsker dem vildt...og synes det er hyggeligt at være på udstilling og se de søøøde ildere, han fik også sin helt egen ilder Fidibus, da jeg flyttede ud. Desværre døde han af kræft, kun tre år gammel og far har besluttet at nøjes med at nyde mine...
Min mor synes de er søde nok, men lugter og hun er ikke ubetinget glad for nappende dyr....men hun synes ikke de er klamme eller noget, hun har bare venligt bedt mig respektere der ikke skal være ildere i hendes hus og så respekterer hun de er i mit :)
Min stedfar synes de er rigtig spændende....men på....instinkt og hvordan man behandler dem bedst måden...han droppede sit biologistudie som ung, men han har aldrig rigtig mistet interessen....så han er mest interesseret i det naturlige aspekt i dem, løbetider, brunst, hvordan de er osv. Han synes de er sjove og vil meget gerne høre om dem og se på dem...men han er ikke typen der nusser og kaster sig over dyr....hvilket også gør mange dyr drages til ham -han er god til dem. :)
vi snakker ikke med mine forældrer med ved 100 % min mor ville ha brugt dem som undskyldning for ikke at komme hvis jeg havde snakket med hende.
min svigerfamilie har som sådan ikke noget imod dem, men ser helst at de skal blive på deres værelse når de er her. syntes jeg også er fair nok.
sidste år passede svigerfar+kæresten nogen af dyrerne, samt sólvá og mikkel da vi var på udstilling i norge og ja det gik fint nok. i næste weekend skal svigermor+manden passe 3 af dyrere samt vores 3 børn og håber da det går fint ;) heldigvis er sólvá her til at skifte og nusse med dyrerne hvis det går helt galt...hehe og ja så har vi lovet at det ikke er daggamle kyllinger eller en hel kanin de skal til at klippe ud til dem...
Min mor synes de er søde, dog stoler hun ikke 100 % på dem, ingen af dem bider mig, men af en eller anden grund napper loppen lidt min mor :)
Min mor er lidt både og. Hun kan godt lide Chucky, men Amina syntes hun er for voldsom, fordi at hun er så teenage-dum. Chucky elsker også min mor - bare lidt for meget nogengange, for han vil meget gerne lege med hende (han gider sgu aldrig lege med mig), men han bider hende i tæerne for at vise hvor glad han er, og det er hun utryg ved. Så det er lidt en selvforstærkende cirkel. Men hun tager gerne ud og kigger når jeg er på udstilling og fortæller vidt og bredt om hendes "barnebarn" der har vundet mange præmier og er rigtigt flot :)
Min far hader dyr og har desuden ikke haft ordentligt kontakt med ham i 8-10 år. Men jeg ved at han ville syntes at de var afskyelige.
Generalt kan ingen i min familie lide lugten de mener de stinker langt væk og vil ikke have dem i deres bil eller hus.
Min ene storsøster har dog haft en ilder som desværre døde af alderdom, så hun har nu ikke så meget imod dem men synes ikke om viril lugten.
Min lillesøster er lidt bange for at blive bidt af dem og synes også at de lugter.
Dog kan min mor godt kommer og besøge mig uden at jeg skal lukke dyrene inden. men det kan min ældste søster ikke selvom jeg har prøvet at forklare hende gang på gang at de ikke bider hende men det er hun fuld bevidst om at de åbenbart gør.
"hvor jeg boede hjemme måtte jeg heller ikke have dem boende indendørs så mine forældre købte mig en campingvogn som jeg kunne have dem i. så det blev mere eller mindre mit værelse sov også tit derude"
Også har jeg fået lov til at overnatte en weekend hos min mormor og morfar men kun pga min ilder var meget meget syg da han var "indlagt" hos Alison i Ballerup, så efter jeg hentede ham overnattet jeg en dag mere hos dem og tog toget hjem næste morgen (formiddag/middag)
det er lugten og pga de har de tænder de har. :) det er jo så ekstremt farlige rovdyr som bider alt og alle og suger blod (eller noget, Trods man har tamme dyr som ikke bider haha) men ja tager det ikke så tungt jeg har mine dyr og de har deres . mine dyr er mine børn derfor kommer mine dyr i første række hos mig og hvis de ikke kan lide dem må de holde sig væk længere er den ikke. sådan har jeg det også med venner og veninder hvis de brokker sig så ryger de lige så hurtigt ud igen.
Nu var jeg så "heldig" at min bror havde ilder før jeg selv fik en, hvilket også gjorde at mine forældre kendte til den slags dyr fra starten.
Hans første ilder var dog lidt af en bideilder i starten og det har gjort min mor har været meget utryg ved alle andre ildere siden.
De sidste par år er min mor dog blevet NÆSTEN glad for dem, eller i hvert fald Dobby. Hun synes de er rigtig sjove og er heller ikke bleg for lige at få dem op og kører, så de er helt syge efter at lege med hende, men når de så kommer hoppende og dansende efter hende så hviner hun og gør alt for at komme væk fra dem igen. Det er noget af det mest underholdende der findes.
Men da vi var hjemme i Julen endte det med at hun gerne ville holde dem og kæle for dem osv. det havde jeg aldrig troet skulle ske. :)
Min far er lidt ligeglad med dem. Han synes de er søde nok, de skal bare lade hans tæer være i fred og ellers opfører sig bare nogenlunde pænt så er han tilfreds.
Jeg har dog opdaget at når vi har dem med op til dem så går de begge og nusser meget om dem, og snakker med dem oav. når de står i deres fine feriebur, som mine forældre har købt til dem.
Faktisk er det kommet dertil, hvor vi ikke må have lov til at komme på besøg medmindre vi har totterne med. :)
Faktisk de fleste i min familie var ret sikker på jeg var pænt tosset da jeg fik den første.
Sådan nogen "grimme rovdyr" der ville dræbe en om natten, suge alt ens blod, flænse en..osv osv
De synes så stadig jeg pænt underlig at gå så meget op i dem... men de fleste har da accepteret det :fnis:
Min mor blev så faktisk ok glad for de første ilder jeg havde.
Hun havde da også en ungling, og kærligheden var gengældt...MEN så fik hun kræft og kemo.
så de ilder jeg havde på det tidspunkt kunne ikke li duften fra hende...vil tro det var derfor.
Hendes yngling skambed hende seriøs, lige på det sted hvor hun faktisk fik drop med kemo.
Herefter har hun i mange år, ikke haft mod til at have kontakt med dem....dog synes hun stadig de dejlige at se på.
De sidste 2 år er det så blevet meget bedre med kontakten, og hun ville nok også kunne passe dem hvis det var... men ville nok helst være fri :fnis:
Men bare det at familien respektere at man har den hobby er nu ok for mig... jeg skal også nok respektere at hvis de kigger forbi og ikke lige har lyst til at være i samme rum som ilderne...ja så lukker jeg da lige af for ilderne,så mine gæster kan få fred.
Men det nu ikke ret tit det sker....og dem der normalt kommer på visit er vant til det.
Også duften fra dem...de lugter anderledes og sådan er det, og alt efter ens rengøring efter dem, vil der være ok normal til meget stram ubehaglig duft fra dem :lol:
Så det jo også op til folk selv,hvor meget ens hjem skal stinke :fnis:
Min mor omtaler mine ildere som hendes børnebørn når hun skal fortælle nogen noget :lol: Hun skal altid lige nusse og hygge lidt. Hun vil smadder gerne passe dem. Eller det vil sige, hun holder virkelig af dem alle tre meget høj, men hun vil helst ikke røre ved Yéyé uden jeg har fa i hende. Hun blev ret skræmt over hende, ved at se hvor meget hun bed mig i starten. :X
Men om hun kun er forbi 2sek skal hun altid lige have tid til at nusse børnebørnene, og hun bliver altid glad når jeg har dem med hjemme hos hende <3
Min far er den bedste far og han synes bare de er virkelig søde. Han slæbte også resten af min familie med da jeg vi (Mikka og jeg) var til vores første udstilling. Han støtter mig i mit valg om at jeg vil have ilder, og gav mig sågar penge til min sidste ilder, hjælper mig med deres dyrlægeregninger osv. Så det er lækkert. Han er lidt ligesom mig, bare rigtig glad for alle dyr :P
Min mor derimod kan KUN li katte, men når hun er her kan hun også godt klare ilderne, bare det kun er Mikka og Pepsi hun skal nusse med :P hah. Hun er lidt bange for Venus fordi hun bed hende første gang, og Macto præsenterede også en vild krigsleg for hende da han var hvalp, så ham er hun heller ikke vild med. Men de brokker sig ikke over jeg har dem, så de har vist et okay forhold til dem :love:
Her er et billede fra første gang min far så Mikka :D Billede siger vel egentlig alt :love:
(http://i878.photobucket.com/albums/ab343/shamua88/DSC01265.jpg)
min mor er død bange for ildere, og kan ikke klare lugten
min far mener de er bedre som pelse
min kæreste mener de kan blive et par gode sutsko
så ja her i min familie er der alså ingen der er vilde med ildere, og de fatter ikke hvad jeg vil med de stinkende dyr, som de selv siger, men jeg elsker mine dyr, og de bor her hos mig er en del af mig, og det må de bare akseptere
min kæreste vil dog til sommer bygge en stor volier til dem, måske fordi han så håber jeg ikke har dem inden for, men jaa så tager hen fejl, men de vil da sikket blive glade for en volier
Smiler. Mine sviger forældre vil hverken se eller rører en ilder, kyllinger. For vi må selvfølgelig gerne fodre svigerfars fisk, fugle og kat ( da de havde en kat), når de skulle på ferie.. Min mor og far vil gerne være en del at vores dyr's liv. Min mor passede 2 ildere, 2 katte og et stort akvarium, da vi for 4 år siden var 7 dage i egypten. hun sad flere timer hver dag i vores hus og legede med dyrerne. Og når min mor og far er på besøg hos os, så kravler far rundt på gulvet. <3 <3 <3 <3
Jeg synes det er rart at se at jeg ikke er den eneste der ikke har problemer med forældre og deres holdning til ens dejlige ilder basse børn. Men misunder lidt dem hvor forældrene er er holte vilde med dyren. Nu flytter jeg snart hjem til en veninde, hendes mor er helt vild med mine ildere så det er jo bare fedt at det ikke blir et problem når hun kommer på besøg :)
Mine forældre er på ingen måde tilhængerer af mine dyr... de syns det er underligt og de lugter.
Men de accepterer sføli jeg har dem, og kommer gerne her hjem ;)