Jeg møder meget modstand fra folk på grund af min store kærlighed for ildere. Det er ingen hemmelighed, at jeg åbenbart har det med at tage mig af dyr, som ingen andre vil have selvom rotter som kæledyr er blevet meget udbredt, så er jeg altid blevet mødt af fordomsfulde mennesker, der faktisk direkte siger, at min rotte er klam og ulækker uden de har mødt den. Jeg ved ikke, hvorfor de tror de kan bilde sig ind at sidde og snakke så grimt om noget, de ikke aner noget om. Jeg synes jo heller ikke hendes kanin er det mest søde, men jeg siger det jo ikke til hende, men når det er rotter må man åbenbart godt sige hvad man vil.
Selv min familie har sagt, at de glædede sig til, at rotten døde. "Skal vi ikke sætte musefælder op, så vi kan komme af med den?". Og hvis der var rester fra aftensmaden som min rotte kunne få, så MÅTTE jeg IKKE give det til rotten selvom det alligevel skulle blive smidt ud. Det er rigtigt sært.
Jeg har så haft rotter i flere år og jeg er ikke særlig sart overfor kritiske meninger, fordi folk er fordomsfulde og kan ikke se tingene med andre øjne og det er i virkeligheden dem, der går glip af noget fordi rotter er noget af det mest fantastiske dyr at have.
Og så valgte jeg, at købe mine ildere fordi jeg flyttede hjemmefra og har altid ønsket mig dem, men måtte ikke få dem. Og bliver jeg ikke mødt med samme attitude? De lugter, de larmer, de roder og selvfølgelig angreb Olivia min mors fod, som min mor aldrig vil tilgive mig for.
Jeg får hele tiden af vide, at jeg lugter. Jeg hader simpelthen at tage folk med hjem sommetider, fordi selvfølgelig vil der lugte af ildere, men jeg gør mit bedste for at skifte deres bakke konstant og de får et bad engang imellem, men man kan jo ikke ændre på det? Sådan lugter de jo!
Og herre gud da, selvfølgelig så vælter de mine planter.... Selvfølgelig vil de ud på toilettet og lege straks man åbner døren derud. Og ja, ja, du kan ikke åbne et skab uden de alle tre hopper derind og er umulige at få ud igen og ja, de sover i mit undertøj, fordi det er noget af det bedste de ved. De hopper op på min ryg, når de er i bad, fordi de vil tørre sig i mit tøj og de stjæler mine ting og gemmer dem. Det er derfor der roder engang imellem i min lejlighed. Jeg støvsuger hver dag og rydder op og tror du da ikke lige, at når de kommer ud igen gør de nøjagtigt det samme så jeg kan rydde det op igen. Og hvad så?
Jeg kunne komme med så mange episoder hvor jeg skulle forsvare mig overfor mine dyr og egentlig burde jeg sige, at jeg er ligeglad med deres meninger, men det er faktisk mine nærmeste og min familie som retter på mig.
Prøver I lignende?
Tilde.
Ja ha prøvet meget af det du nævner men det rører mig bare ikke :) Min kæreste er heller ikke altid lige glad for min passion for dyr men han har lært at leve med det for han ved at dyrene er mit liv og det måske hårdt men jeg vil til enhhver tid vælge dem frem for ham hvis han gav mig et ultimatum. Alle mine venner og familie ved jeg elsker dyr og selvom de ikke altid forstår og synes de klamme, lugter osv. så accepterer de det fordi de ved hvor meget jeg holder af alverdens kræ men derfor
tager jeg mig heller ikke af hvad de siger for ved de jo ikke siger det for at såre mig men fordi det er deres mening og det synes jeg egentligt er fint nok jeg har også mine meninger og dem siger jeg også :)
ja bare rolig du er ikke alene!! Jeg hører tit for hvor ulækre mine dyr er, mest fra min mands familie som slet ikke kan sætte sig ind i det at man kan have kæledyr. De mener, at dyrene er en byrde som er fuldstændig ligegyldig og de kan slet ikke forstå hvorfor de ikke kan være alene hjemme i længere tid. Min mand og jeg overvejede at tage Santo, vores ældste ilderdreng, med til Sverige her i sommer og der kunne min svigerinde ikke forstå hvorfor vi ikke ville tage færgen hvis ikke Santo måtte komme med op på dækket. "Det er jo bare et dyr!!". Men nej, mine dyr er ikke bare dyr, de er en del af min familie! Men det er der aldrig forståelse for. Min svigermor har direkte sagt at de skal være i bur på deres værelse når hun er der, for ellers får de et spark! jeg har prøvet at snakke hende til fornuft, og sagt at de jo bor der og det gør hun ikke, men det hjælper ikke noget og de er derfor i deres bur når hun er her (ikke for hendes skyld, men for deres!).
Vi får også mange kommentarer når vi er ude og gå tur med de små. For eksempel var der en dame som stod og bandede og svovlede over at vi havde dem med ude og gå for de var simpelthen for ulækre. Hun tog derefter sit kamera frem og ville til at tage et billede af dem - der måtte jeg sige fra og bede hende pakke det væk!! Det vil jeg ikke finde mig i!!
En anden gang var der en dame der spurgte om ikke jeg så ville have lavet et par lækre handsker af dem når de døde?????!!!
Man møder desværre mange negative mennesker når man er ejer af et ikke helt almindeligt dyr, men heldigvis er der også mange positive oplevelser og det er dem man skal samle på!!
Min mor er for eksempel helt vild med dem! Hun siger at det er hendes små børnebørn og køber ting til dem. Min far er endnu ikke overbevist, men han kan godt lige når de leger og han synes de er skide sjove - bare ikke for tæt på hans føder :P
Jeg har også mange gange givet adressen herind til dette forum fordi der er mange der vil vide mere og er oprigtigt interesserede når vi fortæller om hvordan det er at have disse dejlige dyr :D
op med humøret, man kan alligevel ikke lave om på mennesker :/ Men et lille råd hvis folk siger "de er ulækre" så sig: "det synes de også at du er!!" det lukker tit munden på folk ^^
Det tror jeg desværre mange af os oplever og indrømmet så bliver jeg også ret sur..
Mine svigerindes far har nu ved flere selskaber sagt højt at der jo må stinke hjemme hos os når vi har dem, for de er jo klamme og lugter og vi har jo så mange (3stk på det tidspunkt). Jeg fatter heller ikke hvorfor han tror han kan tillade sig at sige sådan noget.
Min famile opfører sig som om de er blevet skambidt af mine dyr, hvilket de ALDRIG nogensinde er. De har måske fået et nap eller lille bid fra især da de var hvalpe, men aldrig så det blødte eller noget. De har set jeg er blevet bidt meget alvorligt da jeg havde en dreng der var syg og som det slog klik for nogle gange. Men det var også før det. Min svigerinde kan godt gøre et stort nummer ud af at hun synes de lugter (en holdning der faktisk først er kommet med tiden for i starten var det ikke en problem) men jeg synes sgu også hendes hund stinker når den ligger under bordet og skider :)
Fremmede mennesker på gaden mener også at det er tilladt at komme hen til en og lige fortælle at det da er nogle klamme dyr man har der.
Og så er der ALLE fordommene om ildere så folk kigger altid underligt på en når man fortæller man har dem og man skal forklare at de ikke altid bider og at de ikke stinker helt vildt.
Citat fra: Eliza Dato 11. Juli 2011, kl. 14:12
Og så er der ALLE fordommene om ildere så folk kigger altid underligt på en når man fortæller man har dem og man skal forklare at de ikke altid bider og at de ikke stinker helt vildt.
eller suger blod ikke at forglemme :P
hov jeg vil lige fortælle at hvis man vasker en ilder for meget så kommer den til at lugte mere, da huden vil prøve at opretholde det naturlige fedtlag de har i pelsen. Ildere må jo højst vaskes 1-2 gange om året for pelsen/huden kan ikke tåle det.
Når det er jeres familie der har sagt sådan nogle ting om jeres dyr, hvorfor siger I så ikke fra?
Familie burde have forståelse for hinanden. - Og ikke gøre hinanden kede af det!
Fx. hvis min familie siger "puha den er godt nok strid i dag" om lugten, så siger jeg "ja, jeg sveder sku' også tran i dag, gør du ikke?" og så er der en lidt større accept for det. Eller hvis der er en jeg føler gentagne gange har kommenteret noget, som fx deres lugt, overfor andre familiemedlemmer mens jeg er til stede, så siger jeg det til personen når jeg lige er alene med vedkommende, at det faktisk sårer mig at høre det gang på gang. Har aldrig oplevet at min familie ikke tager hensyn til mine dyr eller deres lugt, og lader være med at kommentere noget hvis de ved det gør mig ked af det.
Så tager jeg jo til gengæld også hensyn til dem. Fx sørger jeg for at Yéyé sover når min mor er på besøg, eller også er hun i bur/løbegård eller et andet rum, fordi hun er så bange for hende. Jeg siger ikke til folk "skal du ikke lige hilse på....." for det er mig der har valgt at have dem, ikke dem.
Folk på gaden er man selvfølgelig ikke herre over, og det er der bare ikke noget at gøre ved. Hvis folk føler de simpelthen lige bliver nødt til at komme med en latterlig kommentar, så må vi bare lægge øre til. Eller forklare dem at sådan er det altså ikke.
Jeg har tit mødt de der damer "UHA NEJ! Er det en fritte!! Sådan en har engang angrebet mig lige i halsen!!! aaarghhh" og så dåner de jo nærmest... Og til det kan jeg jo bare sige "Jamen, dét lyder da godt nok ubehageligt." Man behøver ikke åbne en samtale om det. Man kan på en pæn måde sige en sætning og sørge for at den slutter med et punktum så den anden part ikke kommer med mere nonsens. Man skal vælge sine kampe, og når jeg går tur med mine kræ, så gør jeg det for deres skyld. Det skal være en hyggelig stund mellem mig og mit dyr, ikke en tur hvor jeg kommer hjem og er blodrød i hovedet af arrigskab. Det er der ingen grund til, for man får intet ud af det.
Ja jeg kender det alt for godt! ... Jeg prøver at huske de positive kommentarer og glemmer de negative, når man sådan går tur.
Min familie var MEGET skeptiske da jeg sagde at jeg ville have en ilder... Men da jeg så endelig fik købt min første dreng, blev min far HELT forelsket i ham! Han siger altid, når han kommer: Hvor er min yndling.. Og nu her hvor han har været syg, ringer han hver eneste dag for at høre hvordan det går med ham, også selvom han er på ferie! Så han blev hurtigt "omvendt".. Min mor er ikke vild med dem heller, men der kommer heldigvis ingen kommentarer.. Jeg ved hun ikke bryder sig om dem, men jeg tager hende alligevel i at samle dem op og kæle med dem :fnis:
Det var værre med mine svigerforældre.. De synes det er noget mærkeligt noget. De lugter, de er klamme, at vi bruger for mange penge på dem (dyrlæge regninger)... MEN ... Nu er sviger mor også blevet taget i at stå og kæle med dem, når de har været i løbegård ude i deres have! Ja vi har sku fået lov til at tage dem med ud til dem!!... Min svigerfar kommer også med de der ondsvage kommentarer.. Neeiii, sikke et par fine handsker! .. Tror du man kan klippe halen af med en skævbidder! Og jeg siger bare neeii, og samler dem op og kysser mine dyr hver gang han siger det!..
Tror jeg forsøger på at sige, at det tog mig 2 år at få min svigermor til nogen lunde at acceptere dem! Min svigerfar sker det aldrig med! Sådan er mennesker bare forskellige. Nogle kan lide katte, andre hunde! Vi kan lide ildere og rotter, mus.... Jeg siger også tit til dem at jeg synes deres hund lugter, når de siger at mine dyr lugter! Jeg håber da for dig at din familie løsner sig lidt og accepterer dem!.. Tror det hjælp ved mine svigerforældre, at vide, at hvis de ikke snart holdte kæft, så ville vi blive meget sure på dem, og mere eller mindre ikke snakke til dem, hvis de ikke kunne tale pænt om vores dyr, vores børn!..
Det bliver bedre med tiden... Når de har kommenteret nok gange, og man stadig ikke har solgt/bortgivet/skaffet sig af med de mærkelige dyr så opgiver de at forsøge.
Det eneste man kan gøre efter min mening er et oplyse folk hvis de vil, ellers blot vise at man elsker sine dyr uden at overdrive (f.eks ved at putte dem i hovedet og hænderne på alle og enhver om de ønsker det eller ej).
Vi, som ilder ejere, må ligeledes acceptere at vi HAR valgt at have et anderledes dyr som kæledyr. Og det VIL afføde reaktioner både positive og negative.
Hvis vi kaster kritikken af os og holder os postive og åbne, så kan vi vende stemningen. Men det tager tid. Meget lang tid.
I dag er der flere som trods alt VED hvad en ilder er, end der var for bare 10 år siden. Så det går da helt bestemt fremad.
Selv folk som har katte og hunde, som nok kan betegnes som de mest almindelige dyr at have, må høre på kommentarer omkring deres dyrehold.
Der findes jo mennesker som foragter alle dyr, og finder det dybt grotesk overhovedet at dele sit hjem med eet dyr.
Så findes der mennesker som måske nok har et dyr, men overhovedet ikke forstår ideen med at gå op i dette dyr, eller andre dyr for den skyld. "Hvad mener du med at du blander foderet? Vores kat har fået whiskas i de sidste 20 år, og den har det fint!"
Og så er der os, "ekstremisterne/fanatikerne" som 100% ændrer vores livsstil for at tilpasse os dyrenes adfærd og underligger os alle mulige "mystiske" ritualer for at imødekomme vores dyrs behov. F.eks fodring 3 gange om dagen med råt kød for at det ikke skal blive dårligt, overvåge fodringen, partere dyrekroppe og stå op flere timer før vi tager på arbejde for at dyrene, hvis de vil, lige kan strække benene....
Dengang jeg sagde at jeg ville have en ilder var mine forældre ikke begrejstrede ved ideen, men de kender mig og ved hvordan jeg er når jeg vil noget - ergo der gik ikke længe før vi havde en ilder. De indså dog ret hurtigt at det faktisk var et sødt lille dyr og min mor der gik hjemme havde ham hurtigt ude hver dag når jeg kom hjem. Han boede i bur, men var faktisk ude hele dagen, fordi min mor hurtigt indså at han var en god hjælper!!
Mine forældre kan godt li´ mine ildere heldigvis. Og Mallow bider kun lidt i min far! :-$
Svigerfamilien derimod er ikke vilde med dem. Jonas´ far er den værste. Men han er generelt også en meget sær mand (det er den pæne måde at sige idiot på!). Han har tilmed stået og sagt til nevøerne (2 og 5 år) at de ikke tør stikke fingrene ind til dem og laver grin med det...ehhh jeg har sgu en ilder som jeg beder folk om at lade være med at stikke fingrene ind til af en ret god grund!! Jeg ønsker ikke at Mallow skal bide dem, men jeg håber virkelig at hun en dag får fat i ham og bider til, for så kan han forhåbentlig lære at holde sin kæft!! Jeg ved at hun bider og derfor tager jeg mine forholdsregler og så skal den mand sgu ikke stå og opfordre børn til at stikke fingrene derind!!
Jeg får også mange forskellige kommentarer af fremmede...og jeg kan ikke holde min kæft hvis de siger grimme ting!! Jeg går da heller ikke hen til folk og siger at de er klamme og lugter, selvom nogen faktisk er det!! Hvis man ikke har noget pænt at sige, bør man holde sin kæft. Folk er virkelig uforskammede og jeg kan ikke have det! Desværre bliver jeg nogengange så overrumplet at jeg ikke reagerer...det irriterer míg grænseløst, for de skal sgu ikke tro det er ok at gå og sige grimme ting til mig!
De mennesker som fortæller mig at mit hjem, mig eller mine dyr lugter - ja de bliver sgu slettet fra listen over folk der er velkomen i mit hjem!! Jeg ved godt at mine kræ har en lugt, men det behøver man ikke fortælle mig! Og hvis man gør det - ja så får man sgu også selv at vide at man lugter!! Jeg kan ikke have det - det er så uforskammet at fortælle folk at der/de lugter!
Ja jeg tvivler på at min svigermor ændrer mening!! Hun hader alle dyr! Og hun er faktisk værre når hun taler til mig - hvis hun da taler til mig :/ jeg kan prøve at føre en samtale med hende og hun ignorerer mig fuldstændig! Men det kan da nemt ske det ændrer sig i andre tilfælde :)
Citathvis hun da taler til mig :/ jeg kan prøve at føre en samtale med hende og hun ignorerer mig fuldstændig!
Shit hvor uforskammet!!! :(
Citat fra: mette11 Dato 11. Juli 2011, kl. 17:33
Citathvis hun da taler til mig :/ jeg kan prøve at føre en samtale med hende og hun ignorerer mig fuldstændig!
Shit hvor uforskammet!!! :(
Jeps og sådan har det været fra starten! Hverken min mand eller jeg kan gøre noget rigtigt. Men altså hun er også ret speciel for hun vil ikke engang have særligt meget med sine børnebørn at gøre for de larmer jo og er beskidte :/
Men jeg husker altid på at det heldigvis ikke er hende jeg er gift med !!
CitatMen jeg husker altid på at det heldigvis ikke er hende jeg er gift med !!
Ja det er da en trøst, men det er virkelig surt når ens svigerfamilie er nok idioter!! :(
Jeg prøver det også tit. At de siger grimme ting om mine ildere, men også mange der synes de er vildt nuttet. Mine forældre besøger mig helst ikke og de synes sådan det bare jeg skal skaffe mig af med dem, men de kan glemme det. De er panisk over for mus og rotter og de ser ilderne som det samme, et rovdyrs skadedyr :(
kender det kun alt for godt,
mine ildere har et værelse for dem selv, min mor eller rettere hele min familie er død bange for dem, heldigvis er min kæreste ikke, han skal bare lige lære dem at kende
og ja ildere lugter, det kommer vi ikke uden om, men hvis bakken ordnes flere gange dagligt, samt rene hængekøjer osv tit, så syntes jeg faktisk ikke det er så slemt, men ok, jeg bor her jo,det gør mine gæster ikke
jeg har også haft rotter det var lidt den samme bla bla historie, men tja kan de ikke klare lugten i bageriet, så lad vær at komme, jeg lader dog ikke mine ildere rende i mit tøj, eller sove i mine skabe, for jeg har det også sådan jeg behøver jo ikke stinke af ilder når jeg skal ud
Citat fra: Line Dato 11. Juli 2011, kl. 14:52
Når det er jeres familie der har sagt sådan nogle ting om jeres dyr, hvorfor siger I så ikke fra?
Familie burde have forståelse for hinanden. - Og ikke gøre hinanden kede af det!
Fx. hvis min familie siger "puha den er godt nok strid i dag" om lugten, så siger jeg "ja, jeg sveder sku' også tran i dag, gør du ikke?" og så er der en lidt større accept for det. Eller hvis der er en jeg føler gentagne gange har kommenteret noget, som fx deres lugt, overfor andre familiemedlemmer mens jeg er til stede, så siger jeg det til personen når jeg lige er alene med vedkommende, at det faktisk sårer mig at høre det gang på gang. Har aldrig oplevet at min familie ikke tager hensyn til mine dyr eller deres lugt, og lader være med at kommentere noget hvis de ved det gør mig ked af det.
Så tager jeg jo til gengæld også hensyn til dem. Fx sørger jeg for at Yéyé sover når min mor er på besøg, eller også er hun i bur/løbegård eller et andet rum, fordi hun er så bange for hende. Jeg siger ikke til folk "skal du ikke lige hilse på....." for det er mig der har valgt at have dem, ikke dem.
Folk på gaden er man selvfølgelig ikke herre over, og det er der bare ikke noget at gøre ved. Hvis folk føler de simpelthen lige bliver nødt til at komme med en latterlig kommentar, så må vi bare lægge øre til. Eller forklare dem at sådan er det altså ikke.
Jeg har tit mødt de der damer "UHA NEJ! Er det en fritte!! Sådan en har engang angrebet mig lige i halsen!!! aaarghhh" og så dåner de jo nærmest... Og til det kan jeg jo bare sige "Jamen, dét lyder da godt nok ubehageligt." Man behøver ikke åbne en samtale om det. Man kan på en pæn måde sige en sætning og sørge for at den slutter med et punktum så den anden part ikke kommer med mere nonsens. Man skal vælge sine kampe, og når jeg går tur med mine kræ, så gør jeg det for deres skyld. Det skal være en hyggelig stund mellem mig og mit dyr, ikke en tur hvor jeg kommer hjem og er blodrød i hovedet af arrigskab. Det er der ingen grund til, for man får intet ud af det.
nej det havde jeg da slet ikke tænkt på jeg kunne
Så må du jo prøve det næste gang, kan være det hjælper på dit humør ;)
der er bestemt ikke noget i vejen med mit humør så længe jeg ikke skal høre på latterlige kommentarer fra personer der tror de er så smarte at høre på ;)
Tjah....vil det ikke altid være sådan?
Jeg undrer mig over dem der vil dele deres hjem med store adderkopper, skræmmende store fugle, visse kærestetyper, ja endda børn..og især dem der ikke har lyst til at lukke et dyr ind i deres hjem og hjerte...
Men det er sådan de har valgt at leve deres liv....og sådan her jeg har valgt at leve mit.
Min ene far -elsker ildere. Min (sted)far er naturinteresseret og rent biologisk interesserede i dem. Min mor anmoder pænt om de er i buret når hun er her -og vil ikke overnatte i min lejlighed -hun hader dem ikke, og holder også gerne en, men en af de søde -under kontrollerede forhold.
Min svigermor synes de er søde
-alle (undtagen min rigtige far) -synes de lugter -og det gør de jo?! -kan jeg leve med lugten fordi jeg elsker mine kræ JA sgu -jeg er vant til den og nyder den til en vis grad. Men sådan er alle ikke, og nogle mennesker kan være meget sårende, som folk der synes det da er "træls" for mig jeg mistede Aisha (hvilket er at forvente fra visse, men da især kan være sårende når man ved personen ville reagere helt anderledes hvis det var hendes hund der var blevet aflivet -som om mine ildere er mindre værd) -men det er de jo...for langt størstedelen af de mennesker man omgår sig med...rager ens kæledyr dem en bønne.
Og måske man bare skulle stille sig tilfreds med folk elsker en.....uden de automatisk behøver elske ens dyr. Der er helt sikkert også sider af dem, man egentlig ikke bryder sig om.
Og selvfølgelig er pli, respekt og gensidig accept et krav jeg stiller folk, men nogle gange, i nogle situationer -så kan man ikke forlange folk forstår en 100% -og så kan man jo stille sig selv, eller dem det spørgsmål -om de skal elske alt ved en....eller om det er nok de holder af andre sider end lige dyrene :)
Desuden så bør folk forstå en venlig anmodning om at undlade at kommentere dyrene hvis de er for grove (fremmede undtaget -de kan få deres egen kommentar med på vejen) -Og hvis de ikke forstår en venlig hentydning, så vil jeg mene det mere er det indbyrdes forhold man har med dem, der er galt og disrespektfuldt, end det er forholdet mellem dem og ens kæledyr.
Citat fra: Eliza Dato 11. Juli 2011, kl. 22:32
der er bestemt ikke noget i vejen med mit humør så længe jeg ikke skal høre på latterlige kommentarer fra personer der tror de er så smarte at høre på ;)
Helt ærligt Eliza prøv lige at slå koldt vand i blodet. Der var absolut intet latterligt ved mit indlæg, og jeg synes ærlig talt ikke du skal sidde og udtale dig om hvor vidt jeg tror jeg er smart eller ej når du ikke kender mig.
Min svigerfamilie synes også de stinker og kan ikke lide dem. Jeg synes ærligt talt det er uforskammet af dem at sige det, men så siger jeg bare når jeg er hjemme hos dem at jeg synes deres hund lugter værre, selv om de ikke er i tvivl om at jeg synes hun er skøn. Så kan de jo selv se hvor sjovt det er at få den slags kommentarer.
De er rovdyr og de skider indenfor... de dufter ikke ligefrem af roser... Men det er jo det valg man tager, når man vælger at have ildere... man kan ikke tvinge andre til at have det på samme måde med dem, som man selv har! Lige så vel som jeg heller ikke kan tvinge andre til at se det fascinerende i slanger og edderkopper...
Jeg tror bestemt ikke man vinder noget ved at gå i forsvar og blive sur, når andre ikke forstår ens valg...man vil opleve det mange gange i livet, og hvis ikke det er overfor dyr, så er det overfor noget andet... Det bedste man kan lære er at være afslappet og bare konstatere, at det er nu engang ens valg...
Nu ser jeg ikke min familie så tit, men de ved alle udemærket godt, at de ikke skal sige noget nedsættende om mine dyr. Det kender de mig godt nok til. Jeg ved så også godt, at de ikke interesserer sig for mine dyr, så jeg lader være med at tale om dem, kun hvis jeg bliver spurgt direkte. Og jeg søger for, at jeg heller ikke lugter af dem.
Hvis folk på gaden siger noget nedsættende om mine dyr, så får de svar på tiltale.
Jeg er som regel ligeglad med hvad folk på gaden siger. Hvis det er særligt åndsvagt kan jeg godt finde på at svare igen, men for det meste er jeg bare død-seriøs og mega overbærende mens jeg pædagogisk forklarer dem hvorfor det de siger er forkert, og så går. Så falder åndsvage kommentarer lidt til jorden. F.eks. hvis nogen siger noget om at de skal pelses, så forklarer jeg dem pænt at ilderes pels ikke har samme kvalitets som minks, og at de i øvrigt ikke er dyr der bliver brugt i samme grad i industrien, men mere kæledyr som hund og kat. Eller hvis de siger "ad den ligner en rotte" så får de forklaret at ilderen ligesom katten er et rovdyr der spiser gnavere, og hvis de stadig synes de ligner en rotte så viser jeg dem ildernes tænder. Normalt får man så vendt det til noget mere positivt.
Det er ikek så lang tid siden der var en mand der mente at My var kød til en kinesisk reataurent. Jeg endte faktisk med at stå og snakke med ham ret længe, og det viste sig at hans nabo havde en ilder som engang var stukket af ind til ham, og så havde han fundet den i sin taske. Han var faktisk meget flink viste det sig, men havde bare en provokerende humor.
Men når det er svigerfamilien så får de bare at vide at jeg synes derse hund også lugter. De ved udemærket godt hvad dyrene betyder for os, men synes åbenbart alligevel det er ok at kommentere dyrene.
Jeg kan da sige jeg kun har mine børn og min mor i hele min familie der kan lide vores dyr. i alle de 4 år jeg har haft ilder nu, har min Farmor som faktisk betyder alt for mig. Trukket sig længere og længere fra mig. Og udover mine børn og min mor er der ingen i min familie der vil komme ind i vores hjem, fordi de er bange for vores dyr.
Min far syndes de ligner rotter :S og min Farmor især er så bange for dem hun ikke vil besøge os overhovedet.
Roberts familie mobber os meget med de vil huske et haglgivær næste gang og det er skade dyr.. Men de kan godt forstå vi syndes det er søde osv.
Man høre rigtig meget. Men udover Roberts familie og som sagt mine børn og min egen mor har vi ingen der kan lide dem fra vores familie.
Der går rigtig mange rygter om ilder, og mange ser dem stadig som skadedyr osv.
Så nej, du er bestemt ikke alene med det Tilde.. Det er nok bare sådan det er at være ilder ejer (desværre)
Men jeg tænker bare på det som at de ikke ved hvad de går glip af.. Og det røre mig ikke så meget mere de vælger mig fra pga dyrene ( med der er jo så også en anden grund i forhold til min egen familie.. men det er jo så en helt anden historie) :fnis:
Jeps.... Jeg har osse prøvet det.. Fik direkte afvide at hvis jeg fik sådan nogle dyr indenfor huset, så ville hun ikke komme og besøge mig, for de lugtede... Fortalte hende at jeg anskaffede mig de dyr jeg elsker, og ikke hvad mine venner mente jeg skulle ha.... Så er det bare ikke mine venner.... Ellers må man jo bare mødes andre steder... Helt ærligt, så lugter det osse at ha hgund og kat.. Er tit kommet i hjem, hvor jeg kunne lugte dem lige så snart døren blev åbnet.. Fritter DUFTER, og kan andre ikke klare lugten i bageriet, så er det sq ud af min kiosk... Kan godt forstå det er møg irriterende at få sådanne kommentarer, de skulle hellere tænke på hvor højt du er skattet hos dem og vide at når de elsker dig/holder af dig, så følger der noget andet med, og sådan er det... Min kære lille moar har altid været bange for dem, men hun er åben overfor at ville lære mine komme fritter at kende... Hun vil se hvorfor jeg er så solgt... Se, det er sådan det skal være... Men desværre, har selv hørt det flere gange fra veninderne, og må faktisk indrømme at kun to af mine veninder, er åbne overfor det, een af dem har spurgt om jeg ikke ville ha buret lukket lige i starten til hun fik sat sig i sofaen... :fnis:
Hej alle sammen.
Tak for jeres mange svar, som jeg kan se udfra jeres kommentarer så er jeg ikke den eneste. Det tænkte jeg egentlig nok. Jeg undskylder mit sene svar, men jeg har haft rigtigt travlt, så det er derfor jeg først svarer nu.
Jeg ved jo godt inderst inde, at det ikke nytter noget, at tage det personligt når folk snakker grimt om mine dyr. Det er bare sjovt, at den dag hvor jeg havde skrevet indlægget, så fik jeg igen kommentarer omkring mine ildere da jeg var ude og gå.
Det der gør mig irriteret er at jeg nærmest skal retfærdiggøre hvorfor jeg har mine ildere. Især overfor mine mor. Får af vide at jeg stinker og i går fik jeg at vide, at det var ligefrem "taberagtigt" at have ildere. ELLER NEJ, hov, hov, det er ikke taberagtigt at have EN ilder.... Det er taberagtigt at have mange ildere. (Hun prøver at få mig til at sælge to af mine ildere og måske beholde en. Eller dem alle ifølge hende).
Jeg er irriteret over det. Får af vide at hvis jeg skal til Berlin med hende, så skal jeg altså lige vaske mit tøj engang til så jeg ikke lugter i mit tøj. Det er en smule irriterende, men hvis folk bare er nysgerrige og gerne vil vide mere om dyret, så er jeg åben og villig til at snakke. Ikke altid jeg gider stoppe og snakke om hvor utroligt det er at jeg har en ilder, fordi folk er så forbavset over at se en ilder.
Men selvfølgelig kan man lade som ingenting, men hvorfor er det man skal finde sig i, at blive svinet til på gaden fordi man har en ilder? Og især hvis det er ens familie. Det burde bare ikke være tilfældet og bare fordi jeg skriver dette herinde betyder det ikke, at jeg ikke siger fra overfor min familie, men det nytter jo egentlig ikke noget.
Tilde.
Citat fra: Minority ferrets Dato 11. Juli 2011, kl. 17:14
Ja jeg tvivler på at min svigermor ændrer mening!! Hun hader alle dyr! Og hun er faktisk værre når hun taler til mig - hvis hun da taler til mig :/ jeg kan prøve at føre en samtale med hende og hun ignorerer mig fuldstændig! Men det kan da nemt ske det ændrer sig i andre tilfælde :)
Det minder mig faktisk om min "svigermor", altså bare min kærestes mor, vi boede hos hende en overgang og hun kunne ikke lide mine ildere selvom hun prøvede at få et godt forhold til dem fordi det var nærmere dem der ikke brød sig om hende.
Laura har altid specifikt angrebet min kærestes mor og ikke for sjovt, men hvor hun rigtigt har bidt hende. Min kæreste stod og holdte Laura og så kom hans mor ind i køkkenet og hun stod to meter væk fra min kæreste, Morten, og så lige pludselig så springer Laura, uden varsel, op på Mortens mor og bider hende rigtigt hårdt.
Tit så har Mortens mor også givet dem råt kød og så har Olivia taget glædeligt imod det, hvorimod Laura har kigget lidt på det og har valgt at hun hellere ville have hendes hånd. Og hun har bidt ordentligt igennem, kan jeg sige dig!
Hun går også specifikt efter min kærestes mor, hvor hun tit sidder i en stol ved computeren fordi Laura jo ved hun tit er der og så venter hun til hun har fødderne det rette sted og så bider hun bare til. Generelt hopper og springer hun for at bide i min kærestes mor.
Hun bliver helt ivrig og agressiv når hun ser hende.
Men jeg tror generelt at det er fordi dyr kan fornemme ren ondskab og derfor prøver at bekæmpe det. Og jeg kan sige, at mens jeg sidder og skriver dette smiler jeg lidt. Bare lidt.
Vil ikke have at mine ildere bider andre. Faktisk troede vi Laura ikke kunne lide fremmede, men hun kan sagtens med andre mennesker, bare ikke min kærestes mor.
Jeg har aldrig rigtigt kunne give igen, når min kærestes mor har været lidt af en.... host host.... kælling, men når Laura satte sine tandmærker i hendes hånd uden videre og sked lidt i hjørnet når vi ikke kiggede, så fik hun en godbid og et "dygtig pige".... haha.... :D :lol:
Hmm... jeg kan ikke undgå at blive lidt provokeret nu...
Så du lader din ilder angribe et menneske, bare fordi du ikke kan lide hende? Jeg kan faktisk ikke bebrejde din svigermor, hvis hun får et dårligt forhold til ilderne (og dig)... På et tidspunkt har hun endda ladet jer bo hos hende, og takken hun får, er at du lader din ilder skide i hjørnerne og være aggressiv overfor hende?
Jeg ved godt, at man ikke kan med alle mennesker, og det er også fair nok, men jeg synes ikke at dyrene bør spille en rolle i det, og jeg synes faktisk det lyder til at din svigermor har forsøgt at skabe et forhold til dyrene! Hun har fodret dem og hun har accepteret at de var ude, når hun var der...
Hvis man har en ilder som er agressiv overfor fremmede, eller i det mindste overfor nogle fremmede, så mener jeg simpelthen man har en pligt til at holde den væk, når man har gæster!
Har du i øvrigt tænkt på, hvilken situation du sætter din kæreste i? Det kan dælme ikke være sjovt for ham, at have en kæreste der lader sine dyr angribe hans mor...han skal forsvare sin mor overfor dig, og dig overfor sin mor...
Citat fra: Namilla Dato 17. Juli 2011, kl. 17:46
Hmm... jeg kan ikke undgå at blive lidt provokeret nu...
Så du lader din ilder angribe et menneske, bare fordi du ikke kan lide hende? Jeg kan faktisk ikke bebrejde din svigermor, hvis hun får et dårligt forhold til ilderne (og dig)... På et tidspunkt har hun endda ladet jer bo hos hende, og takken hun får, er at du lader din ilder skide i hjørnerne og være aggressiv overfor hende?
Jeg ved godt, at man ikke kan med alle mennesker, og det er også fair nok, men jeg synes ikke at dyrene bør spille en rolle i det, og jeg synes faktisk det lyder til at din svigermor har forsøgt at skabe et forhold til dyrene! Hun har fodret dem og hun har accepteret at de var ude, når hun var der...
Hvis man har en ilder som er agressiv overfor fremmede, eller i det mindste overfor nogle fremmede, så mener jeg simpelthen man har en pligt til at holde den væk, når man har gæster!
Har du i øvrigt tænkt på, hvilken situation du sætter din kæreste i? Det kan dælme ikke være sjovt for ham, at have en kæreste der lader sine dyr angribe hans mor...han skal forsvare sin mor overfor dig, og dig overfor sin mor...
Gider du godt lade være med at blande dig i det som om du faktisk ved noget om det her. Utroligt hvor mange meninger du har på noget du ikke aner noget som helst om.
Jeg får ikke mine ildere til at angribe hende. Jeg har altid prøvet at få dem adskilt, men at hun pludselig hopper to meter fordi hun ser hende. Det kunne min kæreste ikke se komme.
Det var mere ment som en joke fordi jeg troede min ilder ikke kunne lide fremmede, men det er kun hende hun ikke kan lide, men så skal man jo nok lade være med at sparke til ilderne når man ser dem. Og det var før hun viste den adfærd overfor min kærestes mor.
Og ja. Hun lod os bo hos hende, men hun gjorde det også til et levende helvede hvor hun lavede psykisk terror og kom hjem pissefuld og jagede mig rundt i huset for at råbe og skrige som hun var en teenager der er overfølsom overfor alkohol. Hun fik da også taget en stor sum af mine penge og ting mens jeg boede der. Stjal hvad jeg havde. Og så kan man spørge hvad for en kæreste satte mig i den situation?
Men det rager ikke dig. Det rager ikke dig at jeg ikke kunne bo andre steder end hos hende.
Men det kan du ikke vide, men det er fantastisk let at være fordomsfuld og bagklog. Så næste gang så bare hold det for dig selv.
Hav en go dag.
Tilde:
Så skal du måske overveje hvordan du formulerer dine indlæg.. Nej vi andre kan ikke vide hvad der præcist er forgået, vi kan kun forholde os til det du selv skriver, og ud fra det du selv har skrevet i det indlæg som Namilla har kommenteret, ja så virker det altså forkert.. Så prøv at lade være med at blive fornærmet over at vi ikke aner hvad der er forgået inden for hjemmets vægge og lad være med at skrive om ting du ikke vil have kommenteret, det er et offentligt forum og enhver kan skrive hvad de mener om hvad folk skriver herinde..
Forstår så godt Tilde blev fornærmet her.
Det Namilla skrev var vendt på hovedet af hvad Tilde selv skrev, og jeg ser ingen grund til at farre op over det.
Det er vel heller ikke forkert forstået af mig, at alle dyr somme tider finder en person de bare ikke kan med? Både hunde, katte, fugle og ildere har den evne til at sætte had på en bestemt person og være sød og blid imod alle andre. Det er altså ikke unormalt!
Jeg ved også at Tilde ikke har pusset dyrene på hendes svigermor, eller at de kunne finde på at angribe uden grund.
Som jeg kender Tildes dyr - og ja, ikke kun Aysiha.. så er de de sødeste og rareste dyr der findes. Så tror nu ikke der er mere i det.
Tror godt Tilde ved hvad i mener, og ja måske det var rodet skrevet.. Og jeg skriver også ofte rodet ting, og har altid gjort.
Har fået mine hug for det somme tider. Men man mener jo ikke noget ondt med det.
Så ... skal vi ikke bare slutte fred her og komme videre :)
Så må du jo overveje hvordan du formulerer tingene... hvis du prøver at læse dit indlæg, med objektive briller, så kan man altså ikke læse at din svigermor har gjort noget forkert, andet end faktisk at prøve at komme til at lære ilderne at kende... Fair nok at det sker en gang, men du skriver i dit indlæg, at hun har angrebet hende flere gange...
Hvis du ikke vil have tingene kommenteret, så lad være med at skrive det... Jeg kender dig ikke, og jeg kender ikke dine dyr, så jeg kan udelukkende tage udgangspunkt i hvad du selv skriver...
Namila- ja ja. Den er god med dig, du.
Citat fra: KariN Dato 17. Juli 2011, kl. 22:03
Tilde:
Så skal du måske overveje hvordan du formulerer dine indlæg.. Nej vi andre kan ikke vide hvad der præcist er forgået, vi kan kun forholde os til det du selv skriver, og ud fra det du selv har skrevet i det indlæg som Namilla har kommenteret, ja så virker det altså forkert.. Så prøv at lade være med at blive fornærmet over at vi ikke aner hvad der er forgået inden for hjemmets vægge og lad være med at skrive om ting du ikke vil have kommenteret, det er et offentligt forum og enhver kan skrive hvad de mener om hvad folk skriver herinde..
Nej jeg er ikke fornærmet, men jeg bliver irriteret når folk fordrejer mine ord og begynder at tage parti for noget de ikke aner noget om. Og ja, i stedet for at virke bagklog og bedrevidende kunne man måske spørge mere ind til det i stedet for at dømme mig med det samme.
tror man virkelig at kvinden har gjort absolut ingenting overfor mig og derfor jeg reagerede sådan. Det skal også siges at det var en joke hvor jeg gjorde lidt grin af at dyr kan fornemme ondskab. Og så gider jeg ikke høre hvor forfærdeligt synd det er for min kæreste, dyr eller hvad hun pludselig føler for.
Nu rager det ikke jer, men nu har jeg skåret det ud i pap så der ikke er nogle misforståelser fordi jeg kan godt se at det er ikke alle der måske lige forstår hvilket er fint nok. Kom så videre fordi der er egentlig ikke mere at diskutere end at hun egentlig ikke skal blande sig og så kan I forresten sige det I vil om at det er et offentligt forum. Det ved jeg skam godt. Og nu har jeg lært at nogen skal man skære det ud i pap for.
Og jeg gider ikke diskutere ydeligere omkring dette da man ikke bidrager med noget konstruktivt eller noget som faktisk handler om emnet her i tråden, men mere om en misforståelse.
Som jeg læser det tager Namilla ikke parti, hun forholder sig udelukkende til de ting du selv har skrevet Tilde, andet kan man jo, som jeg tidligere skrev ikke gøre når man ikke kender historiens detaljer.. Det jeg skrev i mit tidligere indlæg var ikke for at være efter dig på nogen måde, det var ganske enkelt for at få dig til at se hvordan vi andre læser det indlæg som den her såkaldte misforståelse handler om, ikke andet :)
Jeg er ikke typen der gider at spilde min tid på den slags diskussioner så den slutter her for mit vedkomne, kan i alle sammen have en rigtig dejlig dag, nu vil jeg ud og nyde de sidste par dage af min ferie hos mine forældre :D
Så.... ikke nok med at min mor ikke kan fordrage mine dyr, men vi skulle til Knuthenborg - håber jeg det staves, og hun bad mig om at skifte mit tøj ud med noget helt andet fordi hun mente, at jeg lugtede. Hun kunne ikke holde ud at sidde i samme bil med mig.
Og jeg følte mig jo helt ulækker. Lugter jeg virkelig så grimt? Tøjet er helt nyt og jeg prøvede faktisk at lade være med at tage pigerne op inden jeg tog afsted.... selvom det er svært, når de kigger sådan bedende på mig for at komme op.
Så jeg fik nyt tøj på og mit andet tøj kom i en plasticpose som blev lukket med knude....
Men så i dag skulle jeg hjem til min mor igen og jeg tog det samme tøj på som hun mente stank, fordi jeg kunne ikke lugte noget. Det lugtede helt nyt. Nåede ikke engang at have det på, så jeg tog det på igen og jeg har lige fået helt vildt mange komplimenter for hvor godt jeg lugter.
Nå, nå..... hysteri, kan man sige. Fordi jeg har ikke vasket den siden jeg ikke havde det på.... Kun i en time højst. Og hun troede på, at jeg havde vasket den og puha, det kunne hun da godt lugte.... nå, nå. interessant.
Men altså.
Lige nu får jeg ikke fred fra familien, fordi min mor har åbenbart fundet på nettet, at ildere er i familie med et stinkdyr.
Tilde
Tilde jeg forstår dig.
Min far vil ikke have vores dyr ind i sin bil da de lugter og han påstår han han lugte dem en hel uge efter hvis de har været der inde :S
Ikke nok med det, men min familie syndes også vores tøj lugter af ilder.
Men det er også sådan at når man går med totterne til daglig så kan du ikke selv lugte det mere, men det kan andre.
Men om så lugten skulle være så slem at man siger sådan til sin datter, som din mor gjorde eller mine forældre gør med os.. det er jo så lige det!
Men det er rigtig ilderen er i familie med et stinkdyr.. Men du kan så fortælle hende at ilderen er i en af de største dyre familie i verden. Det indbefatter fire store tæt knyttede grupper og tre mindre knyttede slægter. Der i blandt ligger også bævern, grævlingen og odderen. Du kan se dyrene i den her http://da.wikipedia.org/wiki/Mustelidae (http://da.wikipedia.org/wiki/Mustelidae)
Så kan du jo fortælle hende at der findes en laaaang rakke andre familie medlemmer også ;)
Og så spørge hvilket af dem hun helst så dig med :fnis:
udover det...så har en lang række dyr jo også analkirtler.....såsom hunde f.eks ;)
Men hey...ja ildere lugter....sådan er det bare...og man kan bare ikke forvente andre skal elske lugten....man kan sgu ikke påtvinge andre hverken ens dyr...eller lugten af dem.
Jeg har også været turen igennem med familien der har kritiseret mine dyr.
Da jeg havde havde hørt det samme flere gange, sagde jeg tilsidst, at jeg havde forstået hvad de mente om mine dyr første gang de kritiserede mine dyr, og at det ikke var et punkt vi kunne blive enige om. Så der var ingen grund til at fortsætte kritikken da den rent faktisk sårede mig og at jeg synes det var rigtig dårlig opførsel fra deres side at fortsætte. Jeg kunne aldrig finde på at blive ved med at nedrakke ting/personer de holdt af selvom jeg måske ikke var lige så vild med tingene/personer som de var.
Folk er velkommen i mit hjem, men de er advaret om at jeg har ildere og at de har en speciel lugt, og at jeg ikke bliver sur hvis de fravælger mit hjem, for jeg har ikke nogen problemer med at komme i deres hjem istedet. Vælger folk at komme alligevel så er de advaret og så gider jeg ikke høre på brok over evt. lugt. Og jeg beder dem stoppe hvis de begynder. (men siger det på en pæn måde)
Mht lugt i tøjet, så ja, min kusine har en overudviklet lugtesans og hun kan virkelig lugte alverdens ting som andre ikke lige lugter, så med hende så har jeg aldrig nyvasket tøj på, som jeg tager på lige inden jeg tager afsted. (ikke fordi hun brokker sig over lugten, hun siger godt nok at den er lidt speciel, men hun har aldrig beklaget sig over den, men jeg ved at hun kan lugte så meget mere end mig så derfor skifter jeg tøj af hensyn til hende)
Folk jeg ikke kender er jeg så ikke helt så tålmodig med. Går jeg tur med mine basser og folk VÆLGER at komme hen til mig, så svarer jeg gerne på spørgsmål hvis folk er nysgerrig, og folk får lov at røre og holde hvis de er interesseret i det, og siger de at de har en speciel lugt er noget i den stil, så er det også okay. Men de mennesker der kommer hen og så og siger at det er klamme dyr, at de burde slippes løs i naturen, at det er skadedyr, at de stinker, at de ville være meget pænere som pels osv osv, de får den tilbage i samme lige så uforskammede tone, og flere er gået fra mig godt stramme i fjæset. Den slags har jeg ikke tålmodighed til.
Jeg forstår seriøst ikke de mennesker som synes det er okay at gå hen til en fremmed og sige sådan noget. Jeg kunne da aldrig under normale omstændigheder finde på at sige til nogen at de f.eks har en smældefed stinkende hund, eller at deres unge er noget så grim selvom jeg inderst inde synes det
Jeg har ikke noget imod at folk ikke kan lide mine dyr. Det har jeg det helt fint med og jeg vidste godt det kunne ske da jeg fik ildere ligesom da jeg fik en rotte.
Men jeg forventer respekt fordi jeg ved ikke hvorfor folk tror de straks har tilladelse til at svine mig og mine dyr til. Det stikker dog dybere når det er min mor fordi jeg altid har villet have hendes accept, men angående dyrene er jeg en smule ligeglad, men hun prøver jo direkte at komme af med min elskede aysiha og det nægter jeg!
Jeg var nødt til at bede hende om at lade være med at besøge mig et stykke tid i min lejlighed fordi det kan ikke være rigtigt at jeg skal forsvare mine dyr, min livstil konstant.
Har altid kendt til hendes mening fordi hun forstår ikke dyr. Og sådan er hun bare, men jeg elsker mine dyr og skiller mig ikke bare af med dem om så jeg var nødt til at flytte til et billigere sted. (ikke fordi jeg ikke har råd) hun snakker tit om at jeg jo er studerende så det er åndssvagt at have ildere når de er så dyre hvis de skal til dyrlægen, men jeg har valgt at priotere. De små bæster har sin egen konto som jeg ligger penge ind på hver måned hvis der kommer noge akut.
Hvis jeg virkelig var så uansvarlig at jeg fik dyr jeg ikke havde råd til. Hvorfor dælen stoppede jeg så med aysiha? Så burde jeg have en hel farm af dem hvis det stod til mig!
Og Maria. Det hjælper ikke. Hun er overbevist. De er stinkdyr og nu ved hele familien det.
Jeg forstår faktisk heller ikke at folk man kender tror de kan tillade sig at bede en om at skifte tøj :S Jeg kan på ingen måde lide lugten af en ryger men jeg har da aldrig bedt dem om at skifte tøj før de var sammen med mig. Hvad hvis en ven måske godt kunne trænge til lidt ekstra deo, ville man så også bede dem om at lige sørge for de ikke stank sådan..
Jeg har så aldrig selv oplevet at få kommentarer til mit tøj og det er da meget rart når det nu skal være :)
Undskyld jeg sviner din mor lidt, men hvis hun mener de er et stinkdyr så er hun jo direkte dum.. Et stinkdyr lugter jo ikke hele tiden som hun jo så mener dine ildere gør. Og en hund har også analkirtler som er dem der jo kan lugte grumt hos en ilder.
Jeg ved mange synes at ildere lugter mere end andre dyr, men jeg er slet ikke enig for jeg kan da også tydeligt lugte når andre har et eller andet dyr, men det er så bare en lugt man kender.
Tilde som før sagt jeg forstår dig.
Og som Eliza skriver så er det ikke i orden hun beder dig skifte tøj før du må komme ind i bilen.
Kan også fortælle at min mor havde fundet en brochure hos kalundborgs lokale dyrlæge som hun kom op med da jeg fik mine dyr i 2007. Hun gik faktisk i to år og mente at dyrlægen måtte vide sådan nogle ting bedre end mig.
I brochuren stod der bla de skulle bo udenfor, og ikke egnede sig til indendørs hold. Og nu hvor mit hjem lugtede som det gjorde, så syndes hun det var bevis nok på de skulle ud på min altan i en vis fart. Der stod også de skulle have hø og savsmuld at gå i. Og i over et år efter jeg fik ilder blev hende og min far ved med at mene jeg og mit hjem stank. De var virkelig imod mig.
Det er også grunden til jeg aldrig får rotter her hjemme kan jeg så sige. Hele min fars familie er bange for dem. Og køber jeg et rotte engang. så ville jeg aldrig se nogen af dem.
Og det er så der hvor jeg har valgt totterne også giver mig nok.. og rotter siger mig så meget mindre, så det kan jeg godt leve med.
Men jeg er fuldt enig med Stephanie det er uforskammet af folk at gå og tale sådan om ens dyr. Jeg ville heller aldrig sige sådan om andres dyr. Eller sige min mor skulle skifte tøj fordi hun stank af kat.. Så skift lige tøj og gå i bad før du kommer på besøg!? Ej det kunne jeg aldrig finde på.
Jeg bliver også hissig når folk taler ned om mine dyr. Især når de siger som slutsætning at de husker haglgiværet når de skal besøge os, og altid i sådan en sjov vending som om det jo er sjovt at ildere burde skydes. Har et par stykker af Roberts venner der finder det yderst morsomt at komme med den kommentar når de skal på besøg.
Jeg prøver at overhøre dem. Men kommer somme tider med en kommentar om at så husker jeg det også når jeg skal besøge deres hund!
Jeg kan jo ikke lide hunde ;) men jeg sidder jo ikke og sviner folks hunde til mens de høre det.
Jeg tror bare stadig mange af de der typiske misforståelser omkring hold af ilder. at det er skadedyr osv. har et godt hold i folk. Og derfor så tror jeg som ilder ejer også bare man skal prøve at forstå at folk virkelig ikke fatter hvilket herligt dyr det er.
ja jeg er helt enig med jer alle sammen. sådan nogle folk der har så travlt med at svine alt og alle til er slet ikke værd at samle på :@ Men tilgengæld er jeg faktisk utrolig heldig åbenbart? For jeg har aldrig prøvet at få negative kommentarer når jeg har været ude at gå med mine dyr. Ikke en eneste gang faktisk :) folk er bare satans nysgerrige, men på den gode måde. Det bliver så bare irriterende i længden at alle og enhver hele tiden spørger og stopper en, så man får jo for pokker aldrig gået tur hvis man er et befærdet sted :S så der bliver jeg virkelig irriteret nogen gange inden i mig selv. men det er jo selvfølgelig et valg man tager når man anskaffer sig et anderledes dyr ;) Og så er der slet ikke nogen i hele min kæmpe familie der har noget imod dem. Mine forældre har dem jo selv, eller det er min lillesøsters ;) og jeg er aldrig blevet fortalt at jeg eller mit hjem stinker af dem. Så jeg er da glad for at jeg aldrig er blevet udsat for noget negativt. Men hvis det var sket havde de negative personer også fået tørt på :D men føler med jer andre og ville have det på præcis samme måde, hvis jeg havde været udsat for det samme :dans:
Citat fra: Eliza Dato 23. Juli 2011, kl. 09:39
Jeg forstår faktisk heller ikke at folk man kender tror de kan tillade sig at bede en om at skifte tøj :S Jeg kan på ingen måde lide lugten af en ryger men jeg har da aldrig bedt dem om at skifte tøj før de var sammen med mig. Hvad hvis en ven måske godt kunne trænge til lidt ekstra deo, ville man så også bede dem om at lige sørge for de ikke stank sådan..
Jeg har så aldrig selv oplevet at få kommentarer til mit tøj og det er da meget rart når det nu skal være :)
Undskyld jeg sviner din mor lidt, men hvis hun mener de er et stinkdyr så er hun jo direkte dum.. Et stinkdyr lugter jo ikke hele tiden som hun jo så mener dine ildere gør. Og en hund har også analkirtler som er dem der jo kan lugte grumt hos en ilder.
Jeg ved mange synes at ildere lugter mere end andre dyr, men jeg er slet ikke enig for jeg kan da også tydeligt lugte når andre har et eller andet dyr, men det er så bare en lugt man kender.
Min mor ved godt at det ikke er hele tiden de lugter, men ligesom aysiha så når hun rigtigt er glad og hygger sig så kan hun godt lugte rigtigt slemt så hun var helt overbevist som marias mor at de ikke var egnet til at være inde, men ude. Generelt vil hun bare ikke have jeg har de dyr. Hun siger det er er socialt handicap at lugte sådan fordi så er der ingen der vil en nær, men hun sagde så dagen efter mit tøj ikke lugtede længere og jeg havde ikke gjort noget ved det.
Jeg gør meget for ikke at lugte af ildere, men lidt gør man jo. Ligesom folk der lugter af katte og hunde, men åbenbart er ildere ikke et kæledyr man burde have.
Maria: det er mærkeligt fordi min mor prøver også at overbevise mig at de skal stå i haven, men hun har været rigtigt efter mig med aysiha fordi hun havde en speciel lugt som jeg mistænker hun havde fordi hun var hvalpesyg. Nu lugter hun mest når hun er rigtigt glad, men sådan er det jo. Hun kan ikke forstå at jeg allerede har knyttet mig følesesmæssigt til hende. Det er bare som om hun ikke forstår dyr og det er egentlig okay fordi jeg er personligt ligeglad, men når hun holder sig for næsen og nærmest hyperventilere for at få luft bliver jeg en smule ked af det.
Hun købte endda nyt tøj den dag så jeg ikke lugtede af det mere.
Da du fik hende var hun jo først på vej ud af løb og havde stadig en masse hormoner i kroppen og så lugter de mere..
Hvis hun køber nyt tøj til dig så nyd det, så kan det da være ligemeget om det var fordi hun har bildt sig selv ind at du lugter så meget :lol:
Citat fra: Eliza Dato 24. Juli 2011, kl. 12:23
Da du fik hende var hun jo først på vej ud af løb og havde stadig en masse hormoner i kroppen og så lugter de mere..
Hvis hun køber nyt tøj til dig så nyd det, så kan det da være ligemeget om det var fordi hun har bildt sig selv ind at du lugter så meget :lol:
Ja ja. Jeg ved det jo godt :D overvejer jo også at "smøre" mig ind i søde aysiha så jeg kan få en til kjole:)