Jeg sidder her og kigger på Tjalfe og Felina der leger omkring mig, og så sidder jeg og bliver helt nostalgisk når jeg tænker på de har fulgt mig i tykt og tyndt i 3 år <3
Jeg ved mange af jer har dyr der er ældre end mine to skønne basser her. Men jeg syndes bare der er noget smukt over at have kendt sine dyr længe. Og 3 er jo ikke engang noget stor alder :-$
Men jeg er bare taknemmelig for både Tjalfe og Felina har været hos mig i 3 år nu. Og når jeg tænker på alle de ting vi har haft sammen, og så kigger ned på dem mens de leger lige så godt som da de var små hvalpe. Felina der er lige så provokerende som hun altid har været, og Tjalfe der er så snot forelsket i mig, lige som han altid har været.. jamen så kan jeg ikke lade vær med at få en klump i halsen over hvor glad jeg er for de to <3
Der er virkelig noget stort ved at have sine dyr og kende dem i mange år. Vide hvordan de er, og vide præcis hvad deres næste træk bliver.
Smiler ofte når Felina skal udforske noget nyt, og hendes stædighed for at få fuldført hendes muligheder for at få sin vilje
Tjalfe som jeg har kendt siden han var 2 uger gammel, og som jeg forguder så enormt meget :love:
Jeg ved ikke hvorfor.. men jeg har bare aldrig været så lykkelig som nu jeg har fået ilderne i mit hus, og når jeg tænker tilbage på mit liv før de kom ind i det. De venner jeg har lært at kende via dyrene. De oplevelser man får på udstillinger og den viden man har fået med tiden om ilderne. At man har mulighed for at lære fra sig og hjælpe ilderne endnu mere ud af dumme rygter og dårlig omtale.
Jeg syndes virkelig mit valg af at få ilder har været den bedste beslutning jeg har gjort nogensinde 8)
Det er sjovt hvor meget det gør i ens liv.. Ilderne er virkelig værd at kæmpe for!! ;)
Har i det lige som mig?
Jeg kender godt den følelse og jeg ELSKER det! :D
Ja. Der er noget specielt over at have kendt et dyr igennem hele dets liv.
Når jeg tænker på hvad Zallie og jeg har været igennem sammen de sidste 6 år, så bliver jeg helt varm om hjertet. For uanset hvad jeg har oplevet har hun været tilstede. Enten midt i billledet (hvad hun klart foretrækker) eller ude i siden.
Den følelse kender jeg også kun alt for godt.
Desværre er den ilder jeg tænker på her ikke mere, han er rejst fra mig, videre til et liv på den anden side af regnbuebroen. Sammen med ham oplevede jeg så meget. En masse rejser, mange kilometer oplevede vi sammen på forsædet af Lar's bil. Mange udstillinger deltog vi på sammen (26 stk), ferie hvor vi bare nød livet og hinandens selskab. Jeg så ham blive født, jeg elskde ham af hele mit hjerte, og jeg nød al den tid jeg fik sammen med ham.
Så når jeg nu oplever disse ting med mine andre ildere, er det ikke det samme mere, jeg mangler min Zefyren. :(
Ingen ting er mere det samme uden ham, meget af glæden er væk, for han mangler ved min side.
Jeg kender virkelig godt den følelse. Jeg kan også have dage, hvor jeg bliver helt sentimental af at kigge på vores dyr. Jeg er virkelig forelsket i vores hvalpe <3 De har givet os så mange sjove oplevelser, og de er fyldt med kærlighed til os, og det er bestemt gengældt <3
Når jeg så kigger på vores 3 gamle dyr, ja, så får jeg en klump i halsen, for jeg ved, at det er på lånt tid vi har dem :'( Der er jo kun 3 tilbage af den oprindelige flok på 6, og den dag, hvor der ikke er nogen tilbage af de oprindelige 6, ja, der føler jeg at jeg har mistet min terning. Jeg ved også, at den dag, hvor jeg skal sige farvel til Speedy bliver ubærlig. Heldigvis håber jeg, at vi endnu har mange år sammen endnu alle 7 <3
Vores dyr har givet os glæder, sorger, kærlighed, smil og latter og vi elsker dem af hele vores hjerte. De har givet mig nogle nye venskaber, som jeg er så taknemmelig for <3
Jeg kan også sidde og kigge på mine dyr, når man sidder på gulvet hos dem, og de skiftes til at komme over og få en nusse og lege tur, og bare tænke! For dælen hvor er jeg glad for dem! .... Men det tomrum de efterlader sig, kan aldrig udfyldes af andre. Selvom jeg elsker mine dyr lige så højt som jeg elskede min afdøde Mikka, så bliver det aldrig det samme.. Selvom de prøver i hærdigt med hver deres helt fantastiske personlighed.
Venus, som var stjerne psykopat da jeg fik hende, som nu bare er den dejligste lille psyko pige, som gerne vil bestemme over de store drenge, og som jeg nu kan få mysser af, uden at blive bidt :love:
Macto, som jeg ikke kan tage op, uden at han bare skal overkysse mig, og når han så bliver sat ned igen er han bare helt fjollet :love:
Pepsi, som er min lille ønske dreng, som jeg har fuldt fra få timer efter hans fødsel :love:
Lancelot, som jeg slet ikke skulle have!! Men da jeg så ham var jeg solgt, og det kunne min kæreste også godt se! Han var min og der var ikke noget at gøre. Han minder mig så ufattelig meget om Mikka, alt ved ham. Når man tager ham op skal han bare sidde og hygge, og han elsker at blive nusset i ørerne. Han bliver aldrig den store mysse dreng :love: men det var Mikka heller ikke.
Vanilla, min ønskepige :love: Jeg holdt mig langt væk fra opdrætteren de første 3 uger, fordi jeg vidste at hvis jeg først begyndte og snakke om en albino pige, så var der heller ingen vej tilbage :fnis: Elsker hendes være måde, hendes helt unikke blik når man sætter sig på gulvet eller kalder på hende :love:
Og Arya, helt fantastiske Arya, jeg har aldrig mødt en pige med så dejligt et sind. Hun er bare en putte pige og hun forguder mig, og jeg hende. Det var også kærlighed ved første blik. Den smukke pastel pige, så jeg forsøgte at få hende til DK via andre :P hehe.... Det endte så med at Toke også synes hun var lidt for lækker, og ja.... Så var hun også min :love:
Så jo, jeg har det ligesom dig. Jeg vil aldrig undvære mine børn! :love:
Ja, Tjalfe og Felina er på en måde også nogle af den terning jeg startede med. Godt nok havde jeg Mickey og Zia.. Men da jeg havde Fiona Krystal, Oliver, Felina og den lille kluntede mongol hvalp Tjalfe... det var bare en helt speciel tid dengang. Oliver var alfa og passede godt på de små.. og ja.. Så en dag var han der ikke mere. Og de sidste 3 sørgede i lang tid. Ville ikke spise, gad ikke lege.. ville bare sove hele tiden.
Jeg fik nogle nye.. men uden Oliver bliver det aldrig det samme.
Heldigvis vil jeg sige, har jeg Tjalfe <3 Tjalfe har på mange måder indtaget mit hjerte på samme måde som Oliver.
Men den første er altså den sværeste at miste syndes jeg. Den tid sidder også i mig som en varm og god tid. En tid der varmer mig hjerte og glæder mig når jeg tænker tilbage på den.
Det er rigtig trist at vide at mine dyr aldrig blev særlig gamle. Zia blev 4 år men jeg havde hende kun i et ½ år selv. Mickey blev ikke engang to.. Og Oliver blev 3 år, Fiona 2.
Det er så uhyggeligt vi ikke har de små længere, når de vækker så meget glæde og lykke inden i os. Og ja, det er en ting jeg håber meget på kan ændre sig i fremtiden - hvis vi kæmper for det kan det nok også lykkes!
Men jeg er bare så glad for at følge dem igennem ens liv. Og når jeg tænker over det, så har alle de katte jeg kan huske tilbage på i mit eget og min mors opdræt - aldrig kunnet give mig det samme som ilderne har. De er spændene hver dag, deres små underlige ideer og nysgerrige sind. De gidder ikke nusse så ofte som en kat.. men alligevel sidder du bare og elsker dem så højt for det lille kys de giver, eller når de ligger og sover roligt i en lille kugle i deres køje.
Mig og Kelly og Nadia har snakket om det engang - bare for sjov. Hvad er det vi elsker så højt ved ilderne. De laver ballade og smaddre ting vi er glade for. De roder og de sviner. Nogle af dem er ikke så vilde med at kæle og vil ned meget hurtigt igen. Og de bider meget hårdt - selv i leg.
Hvad er det der er så skønt ved ilderne, som gør du ikke kan undvære dem i dit liv og du bare forguder dem så højt?
Vi blev enige om det var deres glade leg, og at de elsker at lege og altid er parate til at være med på foreste rakke når du laver ting. De vil være med til at ligge tøj sammen og støvsuge. De gidder går en tur med dig udenfor, og de er altid klar når du viser dem at nu skal vi et eller andet sjovt. Og så at de er anderledes end alle andre kæledyr du er van til. Og de små oplevelser hver dag. Ikke en dag ligner den anden med ilderne i huset. De er spændene og de er søde og kærlige <3 Det var det Kelly og Nadia og jeg selv blev enige om var grunden :fnis:
Hvad er jeres bud?
Jeg er så enig, så enig. Nå har jeg bare hatt ilder i 10 måneder, men det er absolutt den aller beste valg jeg nogensinde har taget. Og det var mange som mente at en ilder blir nok litt for meget, og at jeg kom til at angre. Jeg blir helt varm om hjertet når Felix putter rundt i stuen og er med på alt som blir gjort :) vi skifter på senge, rengør akvarie, laver mad, går ture hver dag og han er super glad for at være med på alt. Han får mig til at grine hver dag, og det er ikke mange andre jeg kan si det om ;)
her i sted lå jeg i sengen og så på tv-serier. Så kommer det en lille fis snikende. Jeg løfter ham op og vi ligger bare og putter hele episoden igennem <3 de er bare så gode af og til. Jeg blir simpelthen så glad og stolt når jeg tænker at Felix skal være hos mig resten af sitt liv, og han skal ha det godt. Han er virkelig min lille baby, og jeg forstår ikke hvor glad man blir i sine egne børn når jeg elsker en ilder så meget :P ;) Jeg kommer nok alltid til å ha ilder. Men tanken på at min første, min baby, min Felix en dag ikke skal være her mere, det kan jeg ikke tænke på.
For ja, det er noget helt specielt ved dem jeg ikke helt kan sette fingeren på :) båt-båt