smølfespark som opdragelse imod bidning

[Namilla]

Det er jo fint at hvalpen ikke bider i pinden, men den skal stadig lære at det er hænder der ikke må bides i... og den eneste måde den kan lære det på, er ved at blive håndteret! og håndteret meget!... og så må man altså tage de bid der følger med... der findes ingen hurtige og nemme metoder...

[Namilla]

Det er virkelig virkelig usmart at give råd videre, som man aldrig selv har prøvet, men bare har hørt fra en dyrhandler!... dyrhandlere aner som regel ikke et klap om ildere... så hvis din dyrhandler sagde at du skulle fodre med frugt, så ville du også opfordre andre til det, selvom du godt selv vidste det ikke var godt?
Lyt istedet til erfarne ilderfolk og stil spørgsmål her, istedet for i dyrhandlen...

[EANCAI]

jamen jeg har jo ikke en bide ilder!

[EANCAI]

okay, jeg har jo heller ikke brugt det så lad være at angribe!

[besked]Var et misforstået velmende råd, hun har forstået det var uheldigt. Tilbage på sporet. [/besked]

[ludvig]

Jeg vil sige at vi brugte altså også handsker da vi købte ludvig, han bed meget slemt, og hvis ikke vi havde gjort det, ved jeg ikke om vi havde fået gjort ham tam som han er nu...kan godt være, men vi mistede virkelig lysten til at stikke fingrene ned i nærheden af ham, og var jo synd når han gerne skulle gøres tam. Så efterhånden som han vænnede sig til os, tog vi handskerne mere og mere af, og fik da nogle bid, men slet ikke så slemme, og nu bider han stort set aldrig, kun hvis han er rigtig oppe at kørre og tror vi skal lege...han kan sidde i min hætte og kravle rundt og snuse mig i hovedet uden jeg på nogen måde er bange for at han vil bide mig, og hvis han skulle, er det ikke hårdt....så vil bare sige, at det er ikke udelukkende rent djævelskab med handsker....derimod har vi ikke formået at bidetræne vores nummer to ilder helt endnu, men ham har vi ikke haft fra hvalp....

[NemoToft]

Min første ilder, som jeg købte for 8 -9 år siden, på en mink farm (jeg vidste ikke bedre). Den var simpelthen så ond ved alle andre end mig. Selv min kæreste kunne han finde på at bide sig fast i, hvis han tog ham op. Og gæster kom der ingen af, hvis ikke vi lovede at monsteret var lukket inde. Vi kæmpede en hård kamp, men til sidst var der ikke flere gæster, der ville ligge krop til projektet og det er selvfølgelig ikke mærlkeligt. Det gør dælme nas, når en ilder bider sig fast og når man prøver at komme fri, så bider den bare hårde og hårde. En sjældent gang i mellem vil der være en ilder, som endten har oplevet noget rigtig modbydeligt eller som ikke har haft menneskekontakt i barndommen, som vil være næsten umuligt at gøre bidefri. Rigtig trist.
Vi har haft de bedste erfarringer med vores blomster spray flaske. Når ilderhvalpen har bidt sig fast i tåen eller fingeren, så står kæresten med spray flasken og giver et sprøjt imens der siges et bestemt NEJ. Den slipper med det samme af forskækkelse og kigger sig mærkeligt omkring. Og så er det med at være hurtig til at finde en eller anden sjov ting som belønning. Noget legetøj eller et lift op på en hylde, som den normalt ikke kan nå. Tit syntes de også at det er sjovt at blive båret rundt og snuse til billeder på væggene.
Nu har vi de sidste par gange haft 2 hvalpe på samme tid og det gør det meget nemmere for os. Hvalpene kan lege voldsomt med hinnanden og kun lave sjove ting med os. For hvalpe de slåsser rigtig voldsomt en gang i mellem og hvis ikke de har en anden at tumle med, ja så er der kun mig at lege magt kamp med. Det er jo nok en del af naturen. Der skal masser af tålmodighed til, for at have ilder. Meen det er da også en del af charmen.