Bider helt vildt – Hvad ville I gøre?

[Maria Amanda]

Hej alle sammen,

Nu kommer der en roman – Håber at der er nogen af jer, der kan overskue at læse den, og kan give mig råd...

Vi har en 7 måneder gammel hybrid-han, Ichigo. Vi har haft ham i lidt over 3 måneder. Han er en stor bamse på næsten 2 kg, og har et meget godmodigt sind. Det er tydeligt at han allerede har knyttet sig til os, og han søger hele tiden vores opmærksomhed. Vi elsker ham utrolig højt.
Han har været bidetrænet godt fra avlerens side. Vi havde selvfølgelig lidt besvær i starten med at lære ham at man heller ikke må bide herhjemme, men det gik faktisk ret hurtigt med at lære ham det, og når han en sjælden gang imellem alligevel bider, er det nærmest bare nap.
Det er dog nu sket fem gange, at han nærmest er gået amok og har skambidt os – Heraf har de fire af gangene været med mig. I går skete den femte gang, og det blødte så voldsomt, at vi var nødt til at tage på skadestuen for at se, om noget af det skulle sys.
Der har ingen af gangene været nogen, for os, synlig grund til at han skulle gøre det – Det kommer helt ud af det blå, og man kan aldrig forudsige det.
Når det sker, bider han sig fast, og det er ikke til at få ham til at åbne munden, ligegyldigt hvor hårdt man hiver ham i nakken – Han bider kun hårdere og hårdere, nærmest som om det gjaldt livet. Det hjælper heller ikke at klemme ham på kæberne – Han er utrolig stærk. Hvis man endelig får ham til at slippe lidt, bider han sig lynhurtigt fast igen et nyt sted, så man ender altid med en helt gennemtygget hånd, og han kommer godt ned i kødet, så det er ikke bare små overfladiske sår. Han kan sidde fast i helt op til et minut. Min kæreste var nødt til selv at stikke fingeren ind i munden på ham i går for at vriste ham løs, så han blev selvfølgelig også bidt.

Forrige gang han fik et flip, var hans avler til stede, og hun blev også helt chokeret over, hvor voldsomt han bed, og at det netop bare kommer helt ud af det blå uden nogen synlig årsag overhovedet. Hun mener derfor, at det måske kan være hormonelt betinget – Specielt fordi det oftest sker overfor mig – og at det muligvis vil hjælpe at få ham kastreret.
Vi valgte ikke at gøre noget ved det den gang, da vi føler, det vil være helt forkert at kastrere ham så tidligt, og da vi ikke ved, om det overhovedet vil hjælpe. Så vi valgte lige at se tiden an, men efter at det nu er sket endnu en gang, kan vi efterhånden ikke se nogen anden udvej...

Det værste er, at han bliver tydeligt stærkere for hver gang det sker, og skaderne bliver værre og værre. Vi er især bange for, at det en dag sker, at han ikke bare sidder fast i hånden, men måske i ansigtet eller struben. Hvis det en dag sker, hvor jeg er alene med ham, ved jeg slet ikke hvordan jeg skal få ham af. Vi er nødt til begge at stå og hive i ham før han giver slip. Min kæreste har læst, at det kan hjælpe at holde dem under vand, så det vil jeg prøve at huske næste gang det sker – For der bliver helt sikkert en næste gang.

Jeg er meget ulykkelig over det her, for vi elsker ham begge så højt, men min kæreste siger, at han ikke tør at beholde ham, hvis det bliver ved på denne måde.

Jeg er også begyndt at være lidt bange for, at han måske er psykisk ustabil. Det er i hvert fald helt sikkert ikke normal adfærd. Han udviser dog ikke andre tegn på, at der skulle være noget galt med ham – Han er som sagt meget kontaktsøgende, og når han leger med sin søster, er han altid meget forsigtig ved hende, selvom hun går voldsomt til den. Han leger også engang imellem med en anden hanilder (som er meget mindre end han selv), og der er heller ingen problemer dér.

Men hvad er jeres syn på det her?? Hvad ville I gøre?
Er der nogen der har prøvet noget lignende?
Tror I det ville hjælpe at få ham kastreret?
Har I overhovedet nogen forslag, så må I meget gerne komme med dem.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre. Han er min ilder, og jeg vil aldrig af med ham, så det SKAL bare fungere!

Mange tak for at I læste mit indlæg.
Venlig hilsen Maria

[Anne]

Jeg syns i skal få ham kastreret. Det er tidligt men ike kriminelt tidligt og måske kan det hjælpe.

[Starshineferrets]

Får jag fråga vad för metoder ni använder för att uppfostra honom? Bestraffar ni honom, och i så fall hur?
I vilka situationer är det han bits? Även om ni just då ser det som att det kommer helt från det blå, försök att se det från en ilelrs synvinkel, om det verkligen inte kan finnas något omkring, som triggar honom, som lek, ljud, någon rörelse, er röst etc.

[Maria Amanda]

Ja, vi straffer ham når han bider. Når han engang imellem bare bider normalt hiver vi ham en smule i nakken og skælder ham ud med dyb stemme, og så overgiver han sig med det samme. Det er han meget dygtig til, og det er også sådan han er opdraget fra avlerens side. Han er egentlig ikke en bide-ilder - Det er hans søster derimod, og i det daglige er han intet i forhold til hende.

Problemet er når han en gang imellem flipper ud på denne her måde. Jeg har også virkelig prøvet at se det fra hans side. Jeg har overvejet hvordan situationen har været lige inden det sker, hvilket humør han har været i, og om jeg kan have rørt ved et eller andet som jeg så har lugtet af bagefter, men jeg kan slet ikke finde noget der skulle kunne trigge det.

Det sker dog altid når jeg rør ham - Altså, det er ikke sådan at han farer hen imod mig af sig selv. To af gangene har jeg holdt ham et lille stykke tid før det sker, og to af gangene har jeg været ved at tage ham op. Ingen af gangene har han været i noget særligt opstemt humør, hverken legesyg eller irriteret. Og ingen af gangene har jeg opført mig anderledes over for ham end jeg altid gør. Jeg tager ham op på den måde mindst 10-20 gange på en dag, så det er ikke noget med den måde jeg håndterer ham på. Det mente hans avler heller ikke.

Det eneste jeg kan komme på er at det kunne være noget med min lugt, måske noget hormonelt, men den ene af gangene synes jeg dårligt han har kunnet nå at lugte til mig før han sad i hånden på mig...

[nok]

hvad er en "Hybrid-han"

[Maria Amanda]

hvad er en "Hybrid-han"

En "hybrid" er en ilder der er halvt vildilder og halvt tamilder. De er sædvanligvis vanskeligere at opdrage end 100% tamildere, og er ikke velegnede til førstegangs-ilderejere. Så når du skal vælge dine egne ildere er det en god ting at være opmærksom på. Det var vi desværre ikke selv... De er selvfølgelig lige så vidunderlige som alle andre ildere, men vi har da måttet erkende somme tider at de er en lige lovlig stor mundfuld for os.

[Anne]

må jeg spørge hvor han er fra og hvem forældrene er ?
For jeg kender til hybrider med dne adfærd men de var alle i familie.

[Maria Amanda]

Han er fra Faurholts ildere. Hans mor er Camina Luna of Ferretparadise, og hans far er Stjernehusets Shadow.

Hvad gjorde man ved adfærden i de tilfælde du kender til Anne??

[Anne]

Den ene af dem bed kun under leg, men bed så til. Så ham legede man bare ikke med. Han er desværre død nu.

Andre kom et sted hen hvor der var erfaring med bideildere og jeg ved faktisk ikke hvordan det går med dem.

En blev aflivet, ham kunne man slet ikke komme til overhovedet.

En er i avl i dk, han skulle efter sigende være rigtigt sød og han kun bidt en enkelt gang og ikke siden.


Det er rigtigt svært for det er åbenbart noget som er hovedsageligt med hybrider, selv om jeg arh mødt en ikke hybrid der gjorde det samme, men det var konsekvent i en periode.

Jeg synes stadig i skal kastrere ham og få ham undersøgt grundigt ved dyrlægen. Mine bud vil være at han enten har ondt et eller andet sted (og skal undersøges af dyrlæge), eller også at det er hormonerne der spiller ind. Der er ingen garanti for at det virker, men I må jo prøve hvad I kan.
Jeg har fuld forståelse for at dte må være utroligt frustrerende for jer, men I må ikke gå og føle at det er jer der er noget galt med, så længe i gør alt hvad i kan for ham, og det lyder det til at i gør.

[FerretParadise]

Jeg må sige, at jeg er meget ked af, at I nu står i denne situation.
Jeg forstår til fulde, at I er frustrerede over dette her, og det må bare ikke være sjovt. Hverken for jer, eller dyrene.
Jeg vil give jer 100% ret i, at en hybrid ikke er egnet til første gangs købere.
Men efter min mening, så er det opdrætteres ansvar. Hun skulle ikke ha solgt dem til jer, men ha sagt til jer som det var, at hybrider kan være en stor mundfuld, og at man er nødt til at have den nødvendige ilde-erfaring. Hun kunne ha solgt jer et par fra et andet kuld.

Jeg mener ikke at I skal straffe ham. Jeg går ikke ind for straf, men for positiv forstærkning i stedet for.
Dvs jeg ville IKKE tage ham i nakken. Jeg tager ALDRIG mine ildere i nakken.

Jeg har været hjemme hos jer, sammen med jeres opdrætter, engang i sommers. Det var fordi I dengang havde problemer med jeres tæve. Dengang råede jeg jer til, at flytte dyrenes bur ind i stuen, så I kunne være sammen med dem så meget som muligt. De trængte til tid sammen med jer. Jo mere tid jo bedre. Jeg tror også, at I har fulgt alle mine råd.
Jeg ved at det ikke er sjovt at blive bidt, det gør skide ondt.
Jeg ved ikke helt hvad jeg ellers vil råde jer til. Snak med dyrene, ja snak hele tiden. Tag dem op, det gør ikke noget at det bare er for en kort tid, men så de vænner sig til jer. Men det gør I jo allerede. Ros dem hver gang de ikke gør jer noget. Rolige bevægelser. Tålmodighed, tålmodighed, og masser af tid sammen med dem. Pres dem ikke til noget, men lad dem selv tage kontakt. Jeg ved godt at man kan blive bange for at blive bidt, og det fornemmer en ilder meget hurtigt, de er jo ikke dumme. De kan lugte det, og se det på vores kropssprog.

Jeg synes at det er dejligt at læse, at I ikke bare opgiver, og leverer dyrene tilbage til opdrætteren. Men at I i stedet for søger råd herinde.

[Starshineferrets]

Jag håller med FerretParadise här.... Ta inte illern i nackskinnet, använd inte fysisk bestraffning överhuvudtaget, är det dessutom hybrider det rör sig om så kan resultatet bli katastrofalt, även om den är van till det från uppfödaren. Bara där är det helt fel. Hybrider måste uppfostras med positiv förstärkning, aldrig våld elelr dominans, Gör man det så får man nästan alltid problem i slutändan. Han börjar bli vuxen nu, och då har de ännu svårare att acceptera någon form av dominans. Och det ser det som en personlig förorättelse om någon dominerat dem, även om de har accepterat det innan. Mitt råd är att genast sluta använda fysisk bestraffning. Ignorera honom när han gör fel, efter att ni har markerat med ett högt "NEJ". Biter han, försök att lägga band på er och INTE ta i honom i nacken etc. Det är därför han bara biter hårdare och hårdare. Antingen försöker ni ta det lugnt, slappna av, och prata beroligende med honom, tills han släpper, eller använder vatten för att få loss honom. Men ta honom ALDRIG i nacken, det blir bara värre, och med tiden kommer ni att få en iller ni aldrig mer kan hantera. Och skäll inte ut honom efter att ni fått loss honom. Ignorera honom helt enkelt. Så fort han gör något bra däremot så beröm honom allt ni kan, även om det bara är så att han går förbi er utan att bita.

[ludvig]

Jeg vil også sige at hybrid bestemt ikke er for begyndere! Har selv gået igennem det samme, og er sikker på at jeg ikke havde ilder mere, hvis ikke jeg havde haft min kæreste der havde så god tålmodighed med ham!! spørg bare de andre herinde om jeg lød frustreret! men men men, han er verdens dejligste ilder nu...han kan stadig finde på at bide, men kun når han er rigtig oppe at køre, eller jeg skal til at tage ham i nakken, og han når at opdage det

Hvor har du i øvrigt købt ham??

[Maria Amanda]

Mange tak for jeres svar alle sammen!

Til Anne: Vi vil også helt klart gå til dyrelægen med ham og få hendes vurdering. Hvis hun også mener at en kastration vil hjælpe, så bliver det nok til det.
Det letter mig meget at du fortæller at det er en adfærd der er set før, og at det netop kan forekomme hos hybrider. Jeg var jo lidt begyndt at blive bange for at han kunne være psykisk ustabil, så det er virkelig godt at høre at det ikke er helt unormal adfærd.
Jeg er meget glad for at du siger at det lyder som om at vi gør hvad vi kan, for nogle gange kan man godt føle at man bare ikke er dygtig nok til at have ilder, og at det er synd for dem hvis det er os der er noget galt med, og at de ville være bedre tjent med nogle andre ejere. Så det er rart at høre fra én der virkelig har forstand på det, at vi ikke er helt galt på den.

Til FerretParadise: Det skal siges at opdrætteren fortalte os at det var hybrider og at de egentlig ikke er velegnede til førstegangs-ejere. Hun mente dog at vi godt kunne klare det, da det var et godt kuld. Så hun advarede os faktisk! Vi vidste bare ikke nok om det på det tidspunkt og havde aldrig hørt om hybrider, så vi tænkte ikke videre over det. Så vi bebrejder hende intet - Vi skulle selv have undersøgt det bedre.
Og ja, det var nogle gode råd du gav da I var her! Mange tak for at du tog dig tid til det! Vi har fulgt dem, og ilderne løber rundt om benene på os hele dagen. De er kun i buret om natten og når vi ikke er hjemme. Når de sover i løbet af dagen, sover de bare rundt omkring i lejligheden, oftest i en dyne der ligger på gulvet i stuen. Vi snakker med dem hele tiden, leger med dem og tager dem op, så de er fuldt ud integreret i vores hverdag. Det er også blevet meget bedre med vores tæve siden du var her! Og de er begge blevet virkelig dejlige dyr. Vi har faktisk ikke længere problemer med dem i det daglige. Det er kun de her voldsomme oplevelser engang imellem med Ichigo, der udgør et problem.

Til Starshineferrets: Det er nogle rigtig gode råd du kommer med! Jeg kan godt se hvad du mener med at det bliver en kamp om dominans, og at han derfor bare bider hårdere og hårdere når man forsøger at få ham af. Jeg bryder mig heller ikke om at tage dem i nakken. Jeg har også læst herinde at der er mange af jer der ikke gør det, og at det sagtens kan fungere, men jeg har bare tænkt at vores jo er vandt til at blive opdraget sådan og at de ikke ville forstå hvis man gjorde anderledes. Men jeg kan helt sikkert se din pointe, og jeg vil klart følge dit råd næste gang!

Til ludvig: Jeg er også virkelig glad for at vi har været to om det herhjemme, så vi har kunnet opmuntre hinanden på skift! Jeg havde aldrig klaret det uden min kæreste.
Vi har som sagt købt ham hos Faurholts ildere, men igen skal det siges at opdrætteren advarede os om at de var hybrider! Det var bare os der ikke vidste nok om det. Hun har været meget hjælpsom hele vejen igennem, og da vi havde store problemer med vores tæve tilbød hun at vi kunne få en hvalp fra et andet kuld i stedet. Så jeg vil ikke have at der er nogen der bebrejder hende.

[lussingen]

Puha, hvor kan jeg godt forstå at det er en hård omgang. Vi fik vores første ilder i 2007, en dejlig lille dreng... Men men men, han bed frygteligt meget, på samme måde som du netop beskriver. Jeg spurgte også om råd og fik en masse gode ting af vide, der var dog bare nogle ting, der ikke virkede på vores dreng, hvilket jeg undrede mig meget over.
Jeg forsøgte i en ganske kort periode at bruge nakketag på ham, men som flere andre også har sagt, så blev det bare en magtkamp og han hævnbed frygteligt.
Til sidst besluttede jeg mig for at ignorere dårlig adfærd og belønne al god adfærd, og langsomt, meget langsomt blev det bedre.
Hvad vi ikke vidste dengang var, at den lille dreng vi havde købt, var hybrid. Hende vi købte ham af havde "glemt" at informere os, hvilket var meget uansvarligt, da vi var førstegangs ilderejere og havde et barn på 7.

I dag er Speedy en god dreng på 2½ år Det vil sige, at han er verdens blideste dreng overfor mig, men min mand og min søn bliver desværre stadig bidt af ham, ligesom han også bider fremmede desværre. Jeg elsker ham overalt på jorden, og ligeledes gør min mand og min søn (om man forstår dem med alle de bid de har fået ).

Jeg tager hatten af for at I ikke bare opgiver. Jeg har ikke nogle konkrete råd til Jer, for alle de andre har sagt dem.

Jeg synes ligeledes det er dejligt at du behandler opdrætter fair og fortæller, at hun havde informeret Jer.

Jeg ved ikke om det ville hjælpe noget, men hvis I har lyst til at se en hybrid, der er voksen, så skal I være meget velkomne til at komme forbi. Speedy bor sammen med 4 andre ildere, der er meget meget søde og blide dyr, og som ikke har løst tandsæt

[Peewit]

Herhjemme har vi en søster til jeres to og hende er der også et pænt stykke opdragelses arbejde med. Vi er forlængst gået over til positiv forstærkning istedet for straf, hvilket har givet gode resultater. Hun er ikke bide fri, men det går klart fremad med træningen, så vi er ganske optimistiske. Det er helt sikkert et kæmpe tålmodighes arbejde, men synes da at kunne ane lys forenden.

Ville nok bare lige fotrælle jer at i ikke er de eneste der døjer. Så hæng i, det gør vi.