7 December

[AlisVolatPropiis]

"Bedstemor?" Thlayli havde været tænksom hele dagen, det var der som sådan ikke noget nyt i, men der var noget nyt i at han delte sine tanker med andre, "ja min skat?" "er Bold levende?"
Aisha vidste ikke helt hvad hun skulle svare, på den ene side var hun ret sikker på Bold var temmelig død i betrækket, men på den anden side var Thlayli ret knyttet til Bold og Thlayli havde altså været en ret speciel og følsom ilder, pludselig kom hun på et, syntes hun selv, tilfredsstillende svar.
Nu skal du høre min skat, ligesom vi har en slags liv i os, menneskerne kalder det sjæl. Så har også Bold en slags livskraft.
Nu skal jeg fortælle dig om Plationius en ilder opkaldt efter sin ejers elskede mentor, -en mentor det er sådan en der lærer en ting, såsom hvordan man kommer op i vindueskarmen, eller hvor det blødeste bedste bidested på en kat er. Selvfølgelig kan man selv lære disse ting, men det er nu ret meget nemmere at se hvordan en der ved mere om det gør. Nå men Plationius levede som rottefanger hos en mand der hed Aristoteles.
Aristoteles satte stor pris på at lære så meget som muligt, og Platonius nysgerrig som den ilder han var, lærte med ham.
De boede i Athen en by i et land der hedder Grækenland, hvor Aristoteles hver dag studerede hos Platon, der kunne Platonius selvfølgelig ikke komme med, men ligesom vi hjælper Pigen med at læse, sådan hjalp Platonius også sin ejer. Som godt nok kunne blive lidt sur når der kom ilderpoter på de vigtige skrifter -og det er nok derfra Aristoteles alligevel også blev inspireret til at nævne et lille rottedræbende dyr. Nå men Aristoteles kiggede meget, han var et menneske der ønskede fornuft i alt, så han betragtede ALT. Jord, vand, vind og så videre...

En dag da han kiggede på sin Platonius, der var tralvt optaget med at grave sig en hule i hans gulv, dengang var gulvene af jord, og de havde haft mange lange diskussioner om hvorvidt det var hensigtsmæssigt med huller i gulvet. Aristoteles lod til at syntes dette var en dårlig ide? men denne dag gik det op for ham at Platonius jo egentlig fulgte sin naturlige drift. Han udbrød et højt AHHHH...og platonius stoppede straks, idet det jo umiskendeligt lyder som starten på et ahahah, men til Platonius' store overraskelse var Aristoteles slet ikke sur, tværtimod var han hoppet op og hoppet i tøjet -ja nu tror i måske det tager kort tid, men dengang gik både mænd og kvinder i en slags omviklet lagenkjole, der hedder en toga, og sådan en tager man altså ikke lige på...men så hurtigt som Aristoteles kunne få viklet sig ind i lagen, var han ude af døren. Platonius der øjnede en chance for en oplevelse, og som alle ildere elskede at være med når der skete noget -smuttede med ud af døren.

Det var virkelig et bevis på hvor underlige mennesker kan være, Aristoteles rendte hele byen rundt, han kiggede på brønden, hvor det spildte vand var ved at sive ned i jorden og sagde AHHH, han kiggede på smedjens røg der blandede sig med luften og sagde AHHH, så kiggede han ind i ilden, hvor træ blev fortæret og sagde AHHH alt imens han hoppede lige en tand for lystigt rundt i sin toga. Folk rundt omkring kiggede på den sære mand, men de var vant til Aristoteles, Platon og deres venner var en smule småsære, så ingen tog det alt for seriøst.
Platonius forstod ikke meget, og tjah jeres bedste her, må også indrømme at hun heller ikke helt forstår helt hvad manden kom frem til, det er noget der hedder fysik, men mennesketing er og bliver helt uforståelige for os ildere. Men hvad jeg ville frem til var at Aristoteles OG Platonius fandt frem til at alt har en form for liv, og et ønske om at bevæge sig mod deres "naturlige sted" medmindre de bliver forhindret i det røgen f.eks ville op til luft, medmindre ilden var for stærk i forhold til luften, så kan man se røgen er meget tættere og ikke blander sig med luft -eller sådan noget sært menneskeævl. Men det var starten til hvad et menneske og et æble senere fandt ud af. Bare husk børnlil, Aristoteles og en ilder fandt ud af det først. Det hedder tyngdekraft.
Aisha smilede tilfredst over sin forklaring og sin indlemmelse af ilderen og dens vigtighed for menneskets verden og historie, og håbede nu at hun ikke havde ødelagt noget for Thlayli.
-Desværre havde hun ikke helt forudset at Thlayli nu brugte en halv nat på forgæves at spørge Bold hvor han kom fra, hvor han gerne ville hen, hvor hans naturlige sted var, og om Thlayli forhindrede ham i at komme derhen, indtil den fortvivlede ungilder krøllede sig sammen om Bold og grådkvalt både undskyldte, og forsikrede Bold om at han var hans ven.

[Eliza]

Åh hvor jeg elsker den her julekalender  stakkels Thlayli 

[Shamua]

Jeg elsker Bold  Uden ham var denne historie bare ikke nær så go 

[mette11]

Jeg elsker Bold   Uden ham var denne historie bare ikke nær så go

Nej det var den ikke...og det som gør det ekstra sjovt er at Bold ikke er en opfundet karakter (eller hvad man nu kalder det), men derimod en virkelig del af autist-ilderens hverdag!!

[Namilla]

Jeg elsker også bare Bold!... seriøst, Trine, du skal jo skrive bøger! du har virkelig talent...

[Shamua]

Jeg elsker Bold   Uden ham var denne historie bare ikke nær så go

Nej det var den ikke...og det som gør det ekstra sjovt er at Bold ikke er en opfundet karakter (eller hvad man nu kalder det), men derimod en virkelig del af autist-ilderens hverdag!!

Jeg kunne godt tænkte mig lidt billeder til historien  Et billeder af Thlayli og Bold