Albert min skat...

[mette11]

For over 4 år siden var vi ude for at købe en ny ilderpige. Det var slet ikke meningen at jeg ville have en han, men da jeg så Albert var jeg solgt. Han havde det største hoved og de største fødder og så helt igennem kikset ud. Jeg kunne ikke stå for ham og måtte have ham...
Albert kom hjem og boede med Marius, Jonas og jeg og Marius kastede straks sin kærlighed på Albert og passede godt på ham.

Albert var den mest godmodige dreng jeg har kendt. Langsom i optrækket, rolig og simpelthen så god som man kunne blive som ilder. Alberts unode bestod i at nappe folk i anklerne. Utroligt at man vil komme til at savne hans napperier sådan...
Han var den mest klodsede ilder jeg kendte og han var en kylling uden lige. Høje lyde var farlige og medførte altid at han måtte gemme sig. Albert fandt altid hurtigt ud af det med nye ildere. Sigi mente han dog var en hystade, men han accepterede hende hurtigt. Da Mallow fik hvalpekuller blev Albert udnævnt til at være hendes hvalp. Det var dog et lidt komisk syn, da Albert om vinteren var en dreng på knap 2kg.  Men Albert fandt sig pænt i det.

Forrige weekend havde Albert det godt og var med på VIF og vandt en 2. plads, til trods for sit utrolig kiksede pelsskifte. Folk grinte af ham og det gjorde jeg også selv. Undskyld Albert! 

Tirsdag aften syntes jeg at han gik lidt sært på det ene bagben. Jonas kunne ikke se det, men jeg valgte at tage ham ind til Lone onsdag eftermiddag, da han stadig gik sært der. Lone kunne ikke mærke noget galt med ham, men da det var muligt at han bare havde slået sig, fik vi smertestillende medicin til ham.
Fredag var hans gang blevet endnu værre og han haltede seriøst på det ene bagben.  Jeg ringede så til Alison i Ballerup, da hun har mulighed for at tage røntgenbilleder osv. som Lone ikke har. Vi kom derud og Alison havde travlt den dag, så hun beholdte ham og ville tage billeder og blodprøve på ham når hun havde tid. Senere fredag hentede vi så Albert igen. Alison kunne ikke se noget brækket, men der var derimod noget på hans ryg som så ret forkert ud. Som om der manglede noget af et led på rygsøjlen. Men da hun ikke var helt sikker, ville hun høre eksperter før hun udtalte sig og vi tog så hjem. Søndag var det blevet endnu værre, så jeg ringede til hende igen og hun var kommet frem til at han enten havde en infektion i knoglen, eller kræft i knoglen. Mandag morgen aftalte vi så at vi kom op med Albert for at få taget en biopsi, så vi kunne afgøre hvad det var. Hvis det var kræft, var der intet at gøre. Hvis det var infektion, var der en meget spinkel mulighed for at en operation ville kunne redde ham.
Alison fik Albert ind og han fik noget at sove på, mens han lå hos mig og faldt i søvn. Vi kørte hjem igen, men en time senere kunne Alison sige at han havde kræft i knoglen og der intet var at gøre. Han ville miste førligheden totalt og det ville brede sig til de andre knogler osv. Vi kørte så op til Albert der på det tidspunkt var lige ved at vågne igen. Albert blev glad for at se os og vi sagde pænt farvel der og han sov ind mens vi var hos ham. Albert er nu begravet ude ved siden af sin bedste ven Marius sammen med sin elskede legetøjsmus.

Jeg er chokeret over at det er gået så hurtigt. Men hans liv ville ikke være værdigt, for mandag kunne han ikke gå på bagparten mere og det ville jeg ikke byde ham at vågne op til. Trods alt er jeg utroligt glad for den måde det her forløb på. Det gik hurtigt, han havde ikke smerter og vi kunne være hos ham under hele forløbet og han faldt i søvn hos mig hvor han var helt tryg. Jeg er glad for at vi kunne få en diagnose så hurtigt, så jeg havde vished om at jeg træf det rigtige valg og han ikke skulle blive mere dårlig. Han kunne ikke selv forstå hvorfor han ikke kunne gå ordentligt og jeg kunne jo ikke forklare ham det.

Jeg er godt nok knust. Jeg er så ulykkelig nu.  Først Marius og nu Albert. Mine to højtelskede drenge som har været hos mig så længe...jeg mente jo at Albert skulle være her meget længere. Han var kun 4½år og frisk og sund så sent som en uge inden første symptom viste sig. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre nu. Jeg er så ked af det at jeg slet ikke kan hænge sammen. Det er for meget for mig nu. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg savner Albert og jeg savner Marius og vores liv sammen og det kommer aldrig tilbage.  Jeg håber at de to drenge er sammen igen nu og at de forstår at jeg gjorde alt for deres skyld og at de ved hvor meget jeg elskede dem. Jeg håber Albert mener han har haft et godt liv hos mig...

Albert som hvalp, lige kommet hjem til os 2006.



Albert



Så flyttede Sigi ind 2007




Mallow kom også og boede med os...2009


Og vi fik løbegård 2009



Albert efteråret 2010

[lille_jill]

Kondolerer

[Peewit]

kondolerer

[FerretParadise]

Åh Mette, gid der var noget jeg kunne gøre, for at fjerne din smerte.
Hvor er det hele bare urimelig uretfærdigt, og alt for meget at byde dig. To store tab på så kort tid.. 

Kondolerer mange gange.
Jeg vil tænde et lys i aften, og sende ham en masse tanker.

[Stephanie]

Jeg kondolerer med begge dine tab. Synes det er så frygteligt at du så kort tid efter Marius igen skal miste endnu en ilder.

Hvor er det godt at du så hurtigt kunne få en diagnose, selvom det ikke var den som jeg håbede på.

Selvom det er hårdt, så har Marius igen Albert hos sig, og mon ikke han er igang med at vaske Albert nu hvor han ikke har kunne gøre det i et stykke tid?

[Sølvsten]

Hvil i fred Albert.

Nu er jeg meget glad for at jeg ikke grinte af Albert forrige lørdag. Jeg er meget glad for at jeg fik muligheden for at se ham.

Masser af tanker til dig mette.

[Line]

RIP Albert

Kondolerer

[Starshineferrets]

Beklagar så Mette Han var en oerhört fin och härlig kille som lämnat världen allt för tidigt Han fick 4,5 underbara år med er och nu är han återförenad med Marius åtminstonne. Men jag förstår din smärta och önskar det var något man kunde göra

Många tröstkramar!

[Lena og Peter]

R.I.P.

Vi kondolerer mange gange   

[mette11]

Tak skal i have. Jeg tror bare ikke der er noget som helst der hjælper lige nu...jeg er så frygtelig ked af det og er ude af stand til at foretage mig noget som helst. Jeg er stadig chokeret over at han kunne blive uhelbredeligt syg på så kort tid, selvom sygdommen måske har været der længere tid, den har bare ikke været til at se. Det som trøster mig er, at det var godt for Albert at det gik så hurtigt som det gjorde og at han ikke skulle opleve at have ondt, eller ikke at kunne gå. Eller jo...han oplevede ikke at kunne gå, men det var kun ½ døgn, hvor han sov det meste af tiden. Det var simpelthen for uværdigt for ham at skulle slæbe sig afsted.  Jeg er også virkelig glad for at han havde mig hos sig mens han blev lagt til at sove og mens han blev aflivet. Det tror jeg er vigtigt både for ham og for mig.

Men hvor ville jeg ønske at det her var en ondt drøm og at jeg om lidt vågner og Albert og Marius løber rundt og laver ballade...

Nogen gange ville jeg faktisk ønske at jeg ikke elskede mine dyr så meget...for så ville det her nok være lettere for mig.

[NemoToft]

Kondolere  Fælder tåre for dig og din familie.

[Eliza]

Du har gjort det helt rigtige for Albert, han ville ikke have syntes det var sjovt ikke at kunne gå.. Jeg ved at han har haft et rigtig dejligt liv hos dig og har elsket dig meget højt og er taknemlig for din beslutning om at lade ham komme til Marius..

Jeg kan jo se at du vil gøre alt for dine dyr og det er jeg sikker på de godt ved allesammen..

Kondolerer rigtig mange gange 

[lussingen]

Søde Mette, jeg er virkelig ked af, at du endnu engang skal opleve den sorg det er, at miste en højt elsket ven

Du har truffet den helt rigtige beslutning, og den har du truffet af kærlighed til Albert. Han var sammen med sin elskede madmor, da det var tid at sige farvel. Han har haft et helt fantastisk liv hos dig og Jonas, og han er blevet elsket ubetinget.

Jeg vil tænde et lys i aften for Albert.

Masser af trøstekram og tanker herfra.

[Amazing Ferret]

Sikken en dejlig mindetråd om Albert...det fortjenter han helt sikkert

Kondolere med dit tab Mette 

[Rokkie]

Kondolerer