13 December

[AlisVolatPropiis]

Pakkerne var der stadig, Pigen var væk, hun havde ævlet noget om en Lucia optog og var smuttet, og ilderne undrede sig lidt om det måske var en ny ilder. Cosmo der igen var menneskeeksperten fortalte at Lucia var en pige der engang levede i på en lille ø tæt ved Italien. Og var en del af menneskenes juletradition -fordi hun var blevet slået ihjel, fordi en eller anden havde sagt til hende at hun ville blive det -mens hendes mor havde mavepine -sikke noget værre volapyk.

Thlayli spejdede stadig lidt efter Bold men tvang sig til at rette sin opmærksomhed mod Spero som han stadig ikke havde tilgivet sig selv for at kalde en Pels.
Spero var dog lige i røven på Aisha den dag...han undrede sig lidt, for indtil videre havde han altså ikke helt forstået hvorfor ilderne i gamle dage var slaver, når han nu selv faktisk mest følte sig som konge. -Han nassede også bare gratis mad, tog på ture og morede sig.

Til sidst gav Aisha sig. Nå men altså -i Italien -ja der er også vigtig ilderhistorie der! Ilderne fnisede, menneskernes historie var sgu latterlig. Og selvom de nu stadig ikke syntes historie var det vigtigste i verdenen, så var de virkelig kommet til at holde af at høre om deres forfædre.

Nå men fortsatte Aisha. Der boede en maler, nej ikke sådan en der maler vægge, selvom han dog engang vidst nok malede et loft, men sådan en der laver malerier! Han hed Leonardo Da Vinci.
Han arbejdede for en mand der hed Ludovico Sforza, og han var Hertug i Milano. Når man maler malerier så er ens indkomst ikke ret stor. Ligesom Pigen, hvis hun bare gad holde op med at tegne -så tror jeg hun ville have mange flere penge. Nå men Leonardo havde det dog ret godt, han malede de rige, og de malerier ville de selvfølgelig gerne have.

En dag bad ham der Hertug Skoforsa sin maler om at male en ganske særlig kvinde, og her skulle man tro det var hans kone, men nej, det var hans bolleven, Cecilia hed hun. -Det er ikke ret pænt at have bollevenner eller flere kærester -i hvert fald ikke for mennesker. Spero kiggede rundt oppe i loftet, han havde en del kærester, men for ildere er det mere normalt.
Nå men Leonardo pakker så sit grej og tager ud til Cecilia, der boede i et flot stort hus, -det kan man når ens sukkerfar -kalder menneskerne det, er hertug. Madmor/sukkerfar...ilderne tog lige en kort pause til at tænke over den sammenligning.

Cecilia åbnede døren, men i samme øjeblik fes en lille hvid skabning med røde øjne ud af døren, Leonardo, godt oppakket med malergrej, staffeli og en pose med tøj. -kunne ikke se helt præcis hvad det var der fløj gennem hans ben -men Cecilia hvinede, trak op i kjolen og løb efter det, mens hun ret hysterisk råbte "Pizza, Pizza" -dengang var en pizza i Italien ikke helt det samme som den er i dag, faktisk bare et brød, for de havde endnu ikke helt opdaget Amerika og tomater. -Det er en anden historie. Leonardo gloede dog lidt på det sære hysteriske kvindemenneske, som han nu både havde en mistanke om led af en noget voldsom spiseforstyrrelse, og tvivlede ret stærkt på kunne sidde stille når han skulle male hende...

En lille rund husholderske lukkede ham klukkende ind. Viste ham et værelse han kunne sætte sine maleting, og et andet værelse med  en lille seng hvor han skulle bo til han var færdig med maleriet. Leonardo lovede sig selv at skynde sig. Han havde ikke fået det bedste indtryk af selskabet og var blevet hyret til efterhen at male en yndig og sød dame -med det mest fascinerende smil.
Godt forpustet vendte Cecilia tilbage -med et lille langt dyr -en ilder.

Mens dagslyset stadig var med dem, placerede Leonardo, Cecilia på en stol. Mens han begyndte at pakke ud, og skitsere hende op på et stort stykke træplade. Han lagde blyanten i sine tænkepauser, men hele tiden huggede det hvide kræ hans blyant, hoppede i hans maling, eller bed ham i tæerne. Cecilia grinede blot, til hans store irritation, af det hvide Pizza -bæsts uartigheder. Til sidst i sin yderste frustration, over ikke at kunne forvise dette kræ, Cecilia var trods alt vigtig for hans hertug, og dermed også Leonardos videre karriere og mad. Placerede Leonardo resolut og en smule gnavent Pizza i hans ejers arme og tegnede og malede dermed denne lidt for forkælede herskabshus rottedræber med på billedet.
Aisha hoppede hen til Pigens computer -de brugte den tit når hun ikke var hjemme....se selv!...

Alle ilderne gloede, ret stolte af være afbilledet i gamle dage på den måde, og klukkede ved sig selv over at næste gang de mødte en af de der hunde som Pigen kaldte tæppetissere, så kunne de også sige at de var gamle selskabsdyr for de rige.
De nåede lige at slukke computeren før Pigen trådte ind af døren. De lå og blev nusset, mens Pigen så en åndsvag film i fjernsynet om en lille pige, en stor fed mand i rødt, med langt skæg og nogle rensdyr der kunne flyve -hvor tåbeligt. Rensdyr kan ikke flyve!

[Shamua]

Nice
http://www.paintinghere.com/painting/Portrait_of_Cecilia_Gallerani_84.html

[AlisVolatPropiis]

[KariN]

Tak for linket Jeg sad lige og tænkte over at jeg ville finde billedet, så super at du fandt det for mig *G*

[Namilla]

Jeg vil ikke lægge pres på dig Trine...men jeg savner julekalenderen!

[lille_jill]

...... og så døde de alle sammen! SLUT - også på julen.

Sorry... kunne ikke lade være.

[Shamua]

...... og så døde de alle sammen! SLUT - også på julen.

Sorry... kunne ikke lade være.

Naaarj