Din Ilder historie

[Dark Crystal Ferret]

Jeg syndes altid det er så hyggeligt at høre folks historier om hvordan de begyndte at interesserer sig for ilderne, og hvordan de fik deres første ilder.
Er der ikke nogle der vil fortælle jeres historie om hvordan i fik jeres første ilder??

[Dyrenørden]

Tror de fleste herinde husker min. Men nu kommer den alligevel

Min kærestes kammerat købte en ilder på en messe uden at vide hvad han gik ind til eller tænke over hvor han kunne have den. Han havde den i 5 dage hvorefter hun blev afleveret hos mig til pasning på ubestemt tid da han boede på et skolehjem hvor dyr var forbudt at holde og hans mor ville ikke have sådan et bæst inden for dørene. Jeg havde altid drømt om at få en ilder men mine forældre havde altid sagt nej men nu fik jeg jo så muligheden for at se hvad en ilder egentligt er. Jeg oprettede med det samme en bruger herinde for at søge råd og det var/er en meget stor hjælp! Da der var gået 5 uger havde jeg knyttet mig så meget til Paya som jeg valgte at kalde hende at jeg ikke ville aflevere hende.
Og fik overtalt ejeren til at jeg måtte købe hende gav overpris men hvad gør man ikke for sådan nogen små kræ Derefter skulle hun jo selvfølgelig have sselvskab af en anden ilder Så kom Marcel ind i billedet sammenførslen tog kun en uge så det var perfekt hmm. men 2 er altså ikke nok 3 har meget mere glæde af hinnanden så wupti blev El Camino hentet i Odense Denne sammenførsel var også hurtig og smertefri begyndte at tænke i nr. 4 men niksen kæresten sagde allerede nej ved den førte, anden og tredje så synes ikke jeg kunne trække den længere. Går dog stadig og savler lidt over næste års parringer og lokker kæresten lidt men tror ikke den går så prøver at lade være med at tænke på det mens jeg træner NEJ træning med mig selv

[Dark Crystal Ferret]

Jamen min kender de fleste nok også.. den er om ikke andet fortalt før

Jeg var 14 gammel (1996) så jeg så en kæle ilder for første gang.Jeg anede dengang intet om de kunne holdes som kæledyr og faktisk heller ikke at de levede i dansk natur. 

Det var en af mine kamerater der havde købt en ilder pige hos en avler for de penge han havde tjænt på at gå med aviser. Aner stadig ikke hvem den avler har været, og efter som det er mange år siden, så tror jeg heller ikke det har været en opdrætter mere. Nok nærmer en farm eller sådan noget.
Men da jeg  så den lille ilder pige hos min kammerat, forelskede mig straks i den. Drengen var dog ikke så god ved hende, og jeg havde mest lyst til at hugge hende og gemme hende væk og så tage hende med hjem til et bedre liv. For han brugte hende nærmest som... det man vel populært kalder en pik forlænger for os piger - sorry det grimme sprog
Og da jeg kom hjem til mine forældre begyndte jeg at plage livet af dem i flere måneder om jeg ikke måtte få en ilder. Men de var så negative om min ide, og sagde de lugtede og svinede. Og min far ville ikke have sådanne dyr i sin have. Dengang troede jeg også at ilderne skulle leve udendørs og ikke kunne være indendørs. Men mine forældre var meget faste i deres holdning om ildere. siden har min farmor haft samme fordomme over for mit hold af ildere - og faktisk kun pga min kammerats ilder der

Der gik så 10 år før jeg endelig fik muligheden for at købe mine første ildere. I den tid skulle jeg altid lige over og kigge når nogle kom forbi med en ilder i snor. Og jeg havde altid et brændene ønske om at få min egen ilder en skønne dag.

Men året før skete der noget som gjorde at jeg fik mine ilder drøm opfyldt. Det var en dag i 2006 hvor jeg var med nogle venner i Citty2 på juleindkøb. Og som altid når jeg var i City 2, var dyrebutikken altid den første butik jeg besøgte.

Da jeg kom ind, så jeg et stort bur med små ilder hvalpe i. På dette tidspunkt anede jeg dog ikke at der var andre farver til ildere end den grå, brune jeg havde set mest rundt omkring. Jeg anede intet om at de kunne have andre farver og heller ikke hvad de hed. Det eneste jeg vidste var de var lidt ligesom katte.
I buret var der 3 ilder hvalpe i alt. Men især en lille ilderhvalp tiltrak min opmærksomhed ekstra meget. En lille smuk lys standart dreng. Jeg spurgte damen i butikken om jeg kunne få lov at holde ham, og det gik hun med til. Jeg begyndte at høre hende omkring pleje, og begyndte et mindre foredrag om at jeg havde været katte opdrætter, så jeg vidste godt hvordan sådanne dyr skulle passes. Men hun var faktisk klog nok til at forklare mig det ikke var det samme, og at ilderhvalpe bider meget og man skulle undersøge det grundigt før man købte sådan en.

Detsværre kostede drengen også for meget til jeg kunne købe ham med de små penge jeg havde på mig, og jeg havde intet udstyr eller noget hjemme, så jeg måtte forlade ham efter jeg havde savlet over ham i nogen tid. Men jeg skulle hele tiden tilbage og lige kigge igennem vinduet ind til ham. Og jeg var bare overbevist om at jeg måtte købe den dreng!!
Men de næste 3 måneder gik mine tanker kun omkring den lille dreng.Derfor begyndte jeg at undersøge nette igennem efter ilder hvalpe, og lånte alle de bøger jeg overhovedet kunne skaffe om pleje af ilder som kæledyr på biblioteket. Men det var begrænset hvad man kunne få af bøger. Og de var ofte meget gamle og viden jeg fik ud af dem var meget begrænset - og hvad jeg ved nu, enormt dårlig.

I 2007 flyttede jeg så ind i en stor lejlighed midt i Kalundborg centrum besluttede jeg mig for at NU ville jeg have en ilder. Jeg havde pladsen og jeg var fri til at gøre hvad jeg ville. Jeg søgte om jeg måtte få nogle ildere igennem boligselskabet. Og det endte med jeg fik lov.

Jeg var også allerede tilmeldt på et ilderforum der, så jeg søgte alle tråde igennem for at finde en ilder hvalp der kunne bo hos mig.
Desværre var der ingen der ville sælge en nybegynder som mig en hvalp - en ting jeg var van til med katte. Man startede med en killing for at kunne følge den igennem hele livet. Men jeg blev igen og igen henvist til at jeg skulle starte med en voksen. Jeg begyndte derfor at søge efter voksne istedet.

Heldigvis var der også en annonce med to voksne på ilderforumet. En lille ilder dreng på lidt under 1 år som var halv standart og halvt silver dengang, og en lille standart pige på 3 år.
Jeg skrev til ejerne af dem - og de var heldigvis ikke solgt. Jeg fik så lavet en tid hvor jeg kunne se på de to små dyr.

Jeg glemmer aldrig dagen hvor det unge par der havde ilderne åbnede døren, og jeg trådte ind i huset. Det er en ting der ligger mit hjerte meget nært den dag i dag, når jeg tænker tilbage på det.

En lille brun grå ilder dreng med sort næse kom mig hoppende i møde. Kort efter kom en lille standart pige over imod mig også.
Og så blev mine bukser og min taske ellers undersøgt. Jeg stod og fablede om at de på ingen måde kunne komme ind i min taske da den var lukket med lynlås. Det gik dog ret hurtigt med de kom igennem lynlåsen og fik åbnet tasken og kom ind og rode mine ting igennem.
Ca 14 dage efter tog jeg til Næstved igen og købte de to små ildere. Drengen kaldte jeg Oliver, og pigen beholdte sit navn Zia.
Og ja, sådan startede min historie med ilderne. Sener fik jeg kontakt med flere og flere ilderfolk og især en af dem Anne - hjalp mig meget med oplysninger om pleje, forklaring af farver og næsten alt hvad jeg kunne suge til mig af information.
Zia døde så efter ½ år kun, da hun fik lymfe kræft. Og ja, oliver kender de fleste herinde jo.. og han døde i 2009
Men jeg er taknemmelig for jeg fik de to ildere - Oliver og Zia - for siden har mit liv været fyldt med de små totter, og jeg kan simpelthen ikke leve uden dem nu Tror faktisk ikke jeg kommer til at kunne leve uden ilder igen. For de er for mig sjovere end katte og de har givet mig så meget mere end katte opdræt, Katte udstillinger osv nogensinde har. Så ja.. jeg er vist bare ilderejer med stort I

[PiaLyng]

Jamen min startede i 2008, hvor en veninde og jeg snakkede om ildere, da vi havde set dem i en dyrehandel i Frederikshavn (Mette's dyrehandel, og hun havde haft ildere med i forretningen..).. Og vi havde meget sjov ud af at snakke om vi skulle have hver vores og meget mere.

Da jeg så begynder at komme sammen med Steffen, skrev min veninde at hun igen havde set en ilder og den var mega sød.. Jeg google lidt rundt og kom på en eller anden måde ind på Guloggratis, hvor jeg faldt over en annonce med en hanilder på 3 år.. Da jeg så billedet blev jeg forelsket, skrev for sjov til personen om hun ville sælge til en nybegynder osv.. Og det endte med Steffen fandt penge til at give mig min første ilder.. Hele natten drømte jeg om den her skide ilder, og dagen efter kørte vi til holstebro for at hente den.. Fik denne ilder i hånden, som var utrolig livlig hos hende, og hun sagde at hun havde glemt at fortælle ilderen manglede en stor del af halen.. Fik ham i hænderne og han faldt bare til ro, puttede sig, slikkede sig om munden og gjorde sig til..
Der var slet ingen tvivl om jeg måtte have ham med hjem, han var helt speciel og lyttede ikke efter hvad hun ellers fortalte om ham..

Da vi kom hjem, gik det op for mig at jeg intet anede om dette kræ - og jeg panikkede.. Første aften bed han mig sq også i læben.. Så jeg var lidt pylret. Meget hurtigt fandt jeg nogen forums, og trada...

Felix var min første ilder, en skøn albino, som jeg virkelig havde et godt bånd til. Han var min lille beskytter..
Desværre blev han syg, og var ikke sig selv og blev aflivet den 7.6.2010.

Men startede som komplet idiot med et ups køb, og ja..

[Louise Cecilie]

Det hele startede med at min lillebror fik en hanilder sidste år altså 2010
- Jeg blev så smask forelsket i ham, og ville bare gerne ha sådan en.

- Men pengene var desværre ikke til det før i foråret i år 2011, vi fik en albino han, vi kunne næsten ikke kunne til ham overhovedet (troede at det var normalt i starten), og når jeg ville skifte hans kattebakke/tømme den, skifte mad og give ham ren vand, jamen så gik han direkte på mig uden grund, vi gav ham tid.
OG imens havde jeg bestilt en tid til den vac han skulle ha, og der kunne dyrelægen fortælle med det samme at det var en mink, pga den bredde næse ham havde, synes det egentligt var chokkende at høre.

- Men men men men vi tog ham med hjem, og gav ham stadigvæk tid lige indtil den dag at min hånd var skambidt, så sagde manden "Nej nu skal dette stoppe". Vi søgte inde på nettet efter nogle der gerne vil ha ham, og vi fortalte at han var mink og sådan, men de tog gerne imod ham..

Siden har jeg været bange for ilder, men den 31 september 2011 der blev jeg så forelsket i Kiki, og måtte bare eje hende, og det køb fortryder jeg på ingen måder.
Hun er bare min lille pige

[Dark Crystal Ferret]

Det hele startede med at min lillebror fik en hanilder sidste år altså 2010
- Jeg blev så smask forelsket i ham, og ville bare gerne ha sådan en.

- Men pengene var desværre ikke til det før i foråret i år 2011, vi fik en albino han, vi kunne næsten ikke kunne til ham overhovedet (troede at det var normalt i starten), og når jeg ville skifte hans kattebakke/tømme den, skifte mad og give ham ren vand, jamen så gik han direkte på mig uden grund, vi gav ham tid.
OG imens havde jeg bestilt en tid til den vac han skulle ha, og der kunne dyrelægen fortælle med det samme at det var en mink, pga den bredde næse ham havde, synes det egentligt var chokkende at høre.

- Men men men men vi tog ham med hjem, og gav ham stadigvæk tid lige indtil den dag at min hånd var skambidt, så sagde manden "Nej nu skal dette stoppe". Vi søgte inde på nettet efter nogle der gerne vil ha ham, og vi fortalte at han var mink og sådan, men de tog gerne imod ham..

Siden har jeg været bange for ilder, men den 31 september 2011 der blev jeg så forelsket i Kiki, og måtte bare eje hende, og det køb fortryder jeg på ingen måder.
Hun er bare min lille pige

Sorry - men jeg kunne altså ikke lade vær med at grine lidt - måtte også lige læse den højt for kæresten Det var virkelig en sød historie , selvom den første viste sig at være en mink. Og der er virkelig mange der har taget fejl af Ilderen og Minken i tidens løb, så det er fair nok hvis i har taget fejl også.
Men dejligt du nu har fået en rigtig ilder. Der er nogen forskel på det jo