Søger erfaringer med insulinomildere

[Mewz]

Jeg har skrevet en smule herinde om Julius sløvhedsanfald og dårlige balance, som vi i første omgang tilskrev hans middel mod øremider.
Vi var af sted på dyrehospitalet for et par uger siden, da han en lørdag fik et rigtig slemt anfald, hvor vi fik at vide, at han havde "lidt lavt blodsukker".

En lille uges tid efter var den gal igen, så vi tog af sted til vores egen dyrlæge og fik taget blodprøve og røntgen. Blodprøven forsvandt desværre i kurerens varetægt, så nu har vi fået lavet en ny, som viser, at der sidder en tumor og overproducerer insulin. Vores stærke mistanke om insulinom er desværre bekræftet. Og tallene er angiveligt rigtig dårlige. 

Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op lige nu. Jeg bare græder hele tiden og pylrer om ham. Og bebrejder mig selv, selvom jeg altid har været virkelig streng og forsigtig med hans kost. Men jeg har jo ingen idé om, hvordan han levede, inden vi fik ham fra Dyrenes Beskyttelse.

Hans anfald er generelt blevet hyppigere og værre. Dyrlægen har rådet os til altid at have honning ved hånden, til hvis han bliver dårlig, og det er også det, vi har brugt de sidste par gange. Men han kom ikke med andre behandlingsforslag.

Min kæreste har heldigvis afspadseret hele december og har kunnet være hjemme hos Julius hver dag, men når hverdagen starter igen i januar, og han skal være alene hjemme meget af dagen, går det jo ikke. Tænk, hvis han får det dårligt, mens vi er væk. Det kan jeg slet ikke bære. 

Så lige nu går vi og pusler med, hvordan og hvorledes vi skal tackle det her med, at vi kun har ham på meget lånt tid. Jeg kan slet ikke klare tanken om at skulle få ham aflivet, mens han er frisk og sig selv, som han jo er, når han ikke har sine anfald. Men jeg kan heller ikke holde ud, at vi holder gang i ham for vores egen skyld, og risikerer at han bliver dårlig og går i komatilstand, mens vi er væk på arbejde.

Hvordan ville I håndtere det? Hvordan har I håndteret det? Er der noget som helst, jeg kan gøre på nuværende tidspunkt? Jeg prøver at undgå at give ham de ting, der får ham til at overspise, fordi han ikke kan lade være, så han kun får sit vanlige foder og spiser det, han har brug for. Jeg ved ikke, om det overhovedet gør en forskel, men de seneste slemme anfald er kommet i kølvandet af, at han oven i sin mad har spist en masse kylling, godbid, æggeblomme,  etc.

Alle mulige former for gode råd og tanker modtages meget gerne.

[mette11]

Får han prednisolon? Det kan hjælpe.
Ud over det kan du forsøge at få ham til at spise mange gange i løbet af dagen, så hans blodsukker holdes mere stabilt. Jeg har heldigvis aldrig haft en ilder med insulinoma, så jeg har desværre  (eller rettere - heldigvis!) ikke meget erfaring.

Jeg ved at Karina/KariN har en ilder som faktisk har levet rigtig længe med insulinoma - du kan prøve at skrive til hende.

[KariN]

Som Mette skriver har min pige, Cassiopeia insulinoma (hun har aldrig fået dårligt foder, hverken hos mig eller hendes opdrætter) hun har haft sygdommen i snart 2 år, hun får prednisolon hver dag og har faktisk ingen anfald og lever normalt, som alle andre raske ildere.

Jeg trappede hende ud af prednisolonen efter hun havde fået det i 6 måneder (efter hun fik konstateret insulinoma) og derefter klarede hun et helt år uden medicin og anfald. Hun begyndte så desværre at få små anfaldfor 6 måneder siden og derfor startede vi hende op på medicinen igen, alt dette blev gjort i samråd med dyrlæger.

Hun lever pt i bedste velgående og uden anfald, hun er rigtig god til selv at regulere sin mad og husker selv at få spist ordentligt

[Mewz]

Jeg har ikke rigtig hørt om Prednisolon før nu. Dyrlægen har ikke foreslået nogen behandling af ham. Hvordan fungerer det? Og tør du lade Cassi alene? Jeg føler mig virkelig ansvarsløs ved tanken om det.

[Amazing Ferret]

Min gamle dreng Peanut fik insulinoma da han var 4½ år gammel. Det blev afgjort ved en blodprøve. Peanut fik Medrol som er et predisolon præprerat. Han fik en kvart pille hver dag som holdt hans blodsukker ved lige. Han ville ikke rigtig spise. Jeg prøvede mange forskellige slags tørfoder og endte op med Applaws. Og så fik han duck soup nogle gange om dagen for at være sikker på han spiste.

Du kan læse denne tråd hvori der står lidt om han sygdomsforløb
http://ferretopia.eu/index.php?topic=5438.0

[KariN]

Jeg har ikke rigtig hørt om Prednisolon før nu. Dyrlægen har ikke foreslået nogen behandling af ham. Hvordan fungerer det? Og tør du lade Cassi alene? Jeg føler mig virkelig ansvarsløs ved tanken om det.

I starten var hun aldrig alene, jeg var heldigvis på barsel med vores søn, så jeg var hjemme hos hende hver dag det første år efter hun fik sygdommen. Vi startede med en kvart pille og det gik nogenlunde, derefter blev det sat op til en halv pille og efter noget tid trappede vi hende stille og roligt ud af det og det gik uden problemer i et års tid. Så begyndte hun desværre aar få små anfald igen og vi startede op på en kvart pille om dagen men det var desværre ikke nok så nu får hun en halv pille om dagen og hun er slet ikke mærket af insulinomaen.

Som sagt er hun heldigvis rigtig god til selv at spise og få blodsukkeret reguleret og på dårlige dage får hun lidt ekstra godbidder og så er der ikke noget at mærke på hende

[CMS]

Min første pige fik også insulinoma og kom på medrol vet. 1/4 pille morgen og aften. I løbet af få uger var hendes blodsukker helt normalt

[Barky]

Jeg har haft 2 insulinoma ildere og mine erfaringer er desværre ikke de heldigste iblandt.

Den første levede med insulinoma i ca 4 mdr. Han havde i forvejen binyrekræft og reagerede ikke super godt på prednisolon'en, så jeg måtte hele tiden øge dosis for at holde anfald væk. Til sidst fik han hyppigere anfald samt en stor knude i maven. Da valgte jeg at sige farvel. Han var 5 år da han fik binyrekræft, og 6 mdr senere insulinoma, og 4 mdr efter en tumor i maven.

Den anden ilder jeg har haft med insulinoma gik det endnu hurtigere. Hun var 7 år gammel og havde aldrig været syg, men fra hun fik det første anfald gik der kun få uger, på medicin, indtil hun måtte aflives. Medicinen havde ingen effekt på hende.

[Mewz]

Tak for jeres erfaringer. Jeg synes, det er lidt underligt, at dyrlægen ikke har nævnt medicinering som en mulighed. Jeg vil lige prøve og ringe om det på mandag. Han har jo i hvert fald selv opfordret mig til at søge viden om det på nettet.

Julius er dårlig igen i dag. Jeg synses, det er meget bekymrende, at det går så hurtigt ned af bakke, men jeg ved ikke, om jeg skal håbe på medicin som mulighed eller om det er en bedre idé at give ham fred efter nytår, hvis det vedbliver at være så slemt. Det har jeg slet ikke lyst til, men når sidder med ham på skødet og ser, hvor slemt han har det, så.

[mette11]

Jeg ville prøve med prednisolon og se om det hjælper - det sker heldigvis i en del tilfælde, men hvis ikke, så er der nok ikke andet at gøre end at sige farvel desværre. For det er ikke et værdigt ilderliv, hvis han har anfald hele tiden og har det dårligt.

[KariN]

Mews: hvis i er på Sjælland her i julen så har jeg et par prednisolon piller vi godt kan undvære. Jeg ved godt at man ikke skal selv-medicinere, men når i nu ved med sikkerhed at det er insulinoma han har, så kan pillerne måske hjælpe ham indtil dyrlægerne åbner igen efter jul

[NemoToft]

Hej.
Jeg har også haft en ilder med insulinom. Han fik også prednisolon  og det havde en god effekt i starten, men han var en af dem der skulle have mere og mere i dosis for at holde det væk.
Meen han havde et super godt liv, selvom jeg kun havde ham i 7 eller 8 måneder efter han fik diagnosen. Og han nød hver "calopet-klat" med pulveriseret prednisolon blandet i 

[CMS]

Hvordan går det egentlig med Julius?

[Mewz]

Julius havde sit sidste og i øvrigt rigtig slemme anfald d. 23. december. Han startede på Prednisolon samme dag, og siden da har han ikke haft anfald overhovedet, hvor han før havde dem flere gange ugentligt.

Så det går godt, men jeg tør ikke rigtig håbe noget. Jeg går heldigvis hjemme i min eksamensperiode i øjeblikket, så han er under opsyn det meste af tiden.

Han chiller rimelig meget.

[CMS]

Hvor dejligt at høre!