Vores lange hittebarn, Julius

[Mewz]

Hvis der findes en ilder, der fortjener et ordentligt farvel, så er det Julius. Og jeg synes ikke, trådene om hans sygdom tæller.

Vi havde bortgivet og solgt bur, foder og alt vores ildertilbehør, dengang vi mistede Freja og Lusen, som begge var godt oppe i årene. Vi mente, at vi var færdige med at have ilder.

Alligevel kunne jeg ikke helt lade være med at surfe rundt herinde, og der skulle kun gå små fire måneder, før jeg en dag faldt jeg over en tråd om en ilder, der var blevet indleveret hos Dyrenes Beskyttelses plejestation i Tune.

Han så helt vildt dejlig ud, så vi kunne ikke lade være med at tage ned og se ham, selvom vi begge to godt vidste, hvad det nok ville ende med. Og det gjorde det. Han kom med os hjem med det samme, og han kom til at hedde Julius.

Det var en kæmpe omvæltning at gå fra to gamle, fredelige ildere til en forvokset hvalp, der båttede hele lejligheden rundt og snappede os i tæerne. Det tog ham kun syv minutter at lære at kravle op på spisebordet, og han var ekspert i ballade. Men han faldt rigtig hurtigt til og blev en meget vigtig del af vores lille familie.

Julius voksede og forvandlede sig til den sødeste, sjoveste, mest renlige og mest charmerende ilder, jeg nogensinde har mødt. Han havde enormt meget personlighed, og det var næsten som om, han delte humor med os. Han var med os alle steder. Flyttede med os til Jylland, tog med i sommerhus og gik ture ved Vesterhavet. Han fik komplimenter for sit vidunderlige charmerende væsen alle vegne, og vores omgangskreds spurgte altid ind til Julius' ve og vel, før de spurgte til vores.

Lillejuleaften i 2013 fik Julius sit første anfald. Vi skulle til Sjælland for at holde jul, men i stedet måtte vi haste på dyrehospitalet. Efter mange undersøgelser og efterfølgende dyrlægebesøg, fik vi at vide, at Julius havde insulinoma og skulle på medicin. Det var desuden en kendsgerning, at vi kun ville have ham på lånt tid herefter.

Derfor har vi lige siden gået og forberedt os på at sige farvel. Selvom Julius blev mindre legesyg, blev han mere og mere kontaktsyg og social og kom op for at putte hos os i sofaen og fulgte efter os overalt. Han lod også til at have det rigtig godt på sin medicin indtil i torsdags.

Da jeg stod op torsdag morgen, havde Julius fået et anfald. Jeg var alene hjemme med ham, da min kæreste var på øvelse hele ugen. Selvom jeg godt vidste, hvad klokken havde slået, da medicinen pludselig svigtede, kunne jeg ikke klare at tage beslutningen alene. Jeg fik gang i ham igen, og resten af torsdagen legede og puttede vi, og han havde det rigtig godt hele fredagen også.
Da min kæreste kom hjem fredag aften, blev vi enige om, at det trods alt ville være bedst at lade ham få fred i den efterfølgende uge. Vi ville jo ikke risikere, at han lå og blev syg igen, mens vi sov eller var på arbejde.

Men så langt nåede vi slet ikke. I går morges gik det galt igen. Jeg stod op til en ilder, der havde det rigtig godt, så jeg gik i bad. Da jeg kom ud, lå Julius fuldstændig ukontaktbar og savlende i sin hængekøje. Han var crashet så mange gange før, inden han kom på medicin, så til at starte med, tog vi det ret roligt og prøvede at få ham i gang igen med honning og alle de andre virkemidler, der havde fungeret godt førhen. Men det gik op for os, at han slet ikke reagerede, som han plejede. Faktisk reagerede han slet ikke.

Vi susede af sted til dyrehospitalet. Julius lå i mine arme i sin bløde katteseng under et tæppe. Selv under køreturen formåede han kun at løfte hovedet kortvarigt et par gange. Der var ingen aktivitet i hans øjne, snude eller krop.
Den vagthavende dyrlæge gav os også en dom, der var lige på og hård. At de godt kunne forsøge at behandle ham, men at det kun ville være at købe ham meget kort tid. Han var allerede helt væk i komalignende tilstand og viste kun livstegn med sin vejrtrækning.

Vi havde allerede besluttet, at han skulle have fred, og at det ikke ville være værdigt at holde ham kunstigt i live for at udsætte det et par dage, til vores egen dyrlæge kunne tage sig af det, så vi tog stærkt tårevædet afsked med Julius, mens sovemidlet fik lov at virke. Han fik mange kys og nus og afskedsord.
Det var på en måde en god fornemmelse, fordi dyrlægen virkelig lod til at vide noget om ildere og sygdommen. Hun var meget varsom med ham og pakkede ham ind i et håndklæde, hvorefter hun gik, så vi havde al den tid, vi ville, til at sige farvel. Jeg har før haft det rigtig dårligt med at skulle akut på dyrehospital, fordi det har virket som om, at de kun vidste noget om hunde og katte, men sådan var det heldigvis ikke denne gang.

Julius har virkelig kæmpet tappert, og selvom jeg har haft fire måneder til at forberede mig på øjeblikket, har jeg grædt uafbrudt siden, vi måtte sige farvel.
Han havde den største personlighed, og det har kun fået det til at føles endnu mere tomt, at han ikke længere er her. Det er den underligste følelse, at der ikke længere lyder små, løbende skridt på trægulvet, og at ingen kommer og slikker én på fødderne, når man går barfodet rundt.

Men denne gang skiller vi os ikke af med buret og tilbehøret. Julius har nemlig i den grad givet os lyst til at have ilder igen. Vi kan kun håbe på, at vi finder en, der er halvt så sød og dejlig, som han var.







Julius, vi ved ikke helt, hvor gammel du var, men vi tror, du blev fire og et halvt. Du fortjente et meget længere liv. Vi nåede kun at få glæde af dig i et par af årene, men du skal vide, at du var vores øjesten. Du er så elsket og savnet, og det er så hårdt og tomt, at du ikke længere er her. Dit fravær larmer.

Du bliver begravet i mine forældres have ved siden af Freja og Lusen sammen med dit yndlingslegetøj. Vi håber, du vil hilse dem fra os oppe på Regnbuebroen.

Sov sødt, skat. Vi glemmer dig aldrig.

[Mewz]

Og så lige for at mindes nogle af Julius bedste sider:

De skal ikke ligge der!

Julius' videodagbog

[Kiddo]

  kondolerer rigtig mange gange...-det er helt utroligt at så små poter kan sætte så store aftryk i ens hjerte...
Kondolerer

[mette11]

Kondolerer mange gange 

[Mewz]

kondolerer rigtig mange gange...-det er helt utroligt at så små poter kan sætte så store aftryk i ens hjerte...
Kondolerer

Han havde en virkelig stor personlighed, og larmede så man aldrig var i tvivl om, hvor i huset han befandt sig. Så nu er her bare rigtig, rigtig stille.
Jeg ved slet ikke rigtig, hvordan jeg skal kunne tage ud og se andre mennesker i øjnene i morgen, når sprinklerne tænder på mig, hver gang jeg nævner ham.

Vi har flyttet alle hans ting, så det hele ikke står og minder os om, at han ikke kommer tilbage. Men stuen er virkelig tom nu. I går morges lå hans legesager ud over det hele. Jeg ved næsten ikke, hvad der er værst.

Det er stadig ret uvirkeligt for mig, at han ikke kommer løbende om hjørnet hvert øjeblik det skal være. Men hver gang jeg kommer i tanke om det, gør det forfærdeligt ondt i hjertet.

[Cille]

Kondolere

[Anne]

Det gør mig bare så ondt Der er ingen tvivl om, at Julius var (og er) en utroligt elsket ilder, som havde et fantastisk hjem hos jer. Den første tid er forfærdelig, jeg kan kun alt for godt kende det du skriver med at forestille sig at han pludselig kan komme løbende, og se alle hans ting

Jeg er dog rigtigt glad for at læse, at I ikke har givet op, for jeg er sikker på at I stadig har til gode at stifte bekendtskab med nogle fantastiske basser. Dengang jeg mistede 4 i en ulykke kunne jeg næsten ikke bære at få en ny, men den dag i dag ser jeg på Joa og har svært ved at forstå at man kan elske sådan et lille væsen så højt

[Sølvsten]

Hvil I fred Julius. Du har haft en super tid hos dine madforældre og det havde du fortjent. Mange tanker til jer.

[KariN]

Kondolerer mange gange med tabet af jeres søde dreng

[Eliza]

Sov sødt Julius

[CMS]

Det gør mig rigtig ondt, at I har mistet Jeres skønne dreng Der har aldrig været nogen tvivl om, du altid har elsket Julius enormt højt, og at han har haft et dejlig ilder-liv hjemme hos Jer. Julius lød som en fantastisk lille fyr med en kæmpe personlighed.

Det gør ondt...rigtig ondt at miste de små, og de har evnen til at kravle helt ind under huden på en, og der føles så tomt uden dem.

Når tiden kommer, og du er klar til at få ilder igen, er jeg sikker på, der er et par totter, der vil få det som blommen i et æg hos Jer

[Barky]

Kondolerer så meget med ham... Det gør mig ondt at I måtte sige farvel til ham på den måde.

[lussingen]

Der er ingen tvivl om at Julius er og har været højt elsket. Tanker herfra.