Hvordan er dine forældres forhold til dine ildere ?

[lille_thor]

Jeg dynes krige det ku være interasant at høre hvordan jeres forældres forhold til jeres ildere er.
For mit eget vedkommende er det sådan:
Min mor synes de lugter forfærdeligt og mener ikke hun kan holde ud af være hjemme hos mig af den grund. Ellers synes hun at Thor er sød fordi han er angora.

Min far ser dem på ligefod som rotter og dem har han en fobi for.

Så det er vare nogle rigtig ærgelige forældre jeg har, synes jeg.

[Lena og Peter]

Min (Peter) mor passer vores dyr når vi ikke er hjemme, og min far bliver sur hvis han ikke må komme med på udstillinger i Norge...

Min far har dog et problem når han besøger os, for af en eller anden grund ( han går i uldsokker ) så synes vores ilder det er rigtigt sjovt at bide ham i han tår.. Han har prøvet at komme i alm. sokker og med gummistøvler, men nu vil de bare bide/nakke i ham. Om så de skal kravle ned i et par gummistøvler..
Men han tager det nu rigtigt pænt...

[Namilla]

I alle de år jeg havde ildere i min lejlighed, var min mor ikke og besøge mig, det er jo fair nok, det var det valg hun tog og det valg jeg tog...  min far havde ingen problemer med dem, men ham ser jeg stort set aldrig.

[Eliza]

Min mor bryder sig ikke specielt om dem. Hun er lidt bange for dem når de snuser til hendes tær. Men hun har da passet dem hvor det gik fint nok selvom de ikke fik en masse nus.

Min far er ikke god til nogle dyr, så ilderne er meget slemme for ham. Vil sige han er direkte bange for dem. Han prøver at kæle dem nogle gange men hvis de så meget som trækker vejret så hiver han hånden til sig.

[KariN]

I starten syns mine forældre det var nogle spøjse dyr og min mor syns de stank forfærdeligt men at de var vildt kære..

Nu syns hun slet ikke at de lugter og hun syns de er så kære og søde, men hun er ikke tryg ved at de løber rundt mens hun er her, hun kan sagtens nusse lidt på dem og hun snakker også altid med dem, men ikke mere end det.

Min far kan ikke forholde sig til dem, han syns stadig de er mærkelige og mener at små pelsede rovdyr kan han ikke stole på *G* så han nøjes med at kigge på dem igennem buret og snakke lidt til dem


Mine svigerforældre elsker dem.. de syns de er så søde og sjove og vil hellere end gerne snakke med dem når de er her

[englefugl]

nu er jeg så heldig at mine forældre selv har en ilder, eller det er nu min lillesøsters så de har intet problem med dem overhovedet og de passede dem da vi var på ferie. Meeen de er dog mindre glade for mallory, specilet fordi at hun for nylig bed sig fast i tuden på min far men det er også forståeligt nok da det må have gjort mega nas

[A_M_T >Team Unique Ferrets<]

Min mor sys de var farlige, lugtede osv i starten...
Så fik jeg hende loket ned i lejligheden og fået hende til at tro på at de var søde osv. Indtil Coda bungijumped op på hende i en helveds fart og stjal hendes kiks! Så var hun bare endnu mindre tryg ved dem og kom kun ned hvis de var i bur..

Nu har vi haft dem i lidt over 2 år og det er blevet meget bedre! Nu må de være ude når hun er der og hun er begyndt at turde at tage enten Loui eller Coda op, det er godt nok meget hurtig, men hun gør det og hun er MEGET stolt når hun har haft dem oppe.. Så står hun tit ude i køkkenet om smugfodre dem med en masse godbidder, når jeg så tager hende i det så har hun ike noget med det at gøre

Og hun tør godt at passe dem nu!

[mette11]

Dengang jeg fik min første ilder boede jeg hjemme og min mor var ikke ligefrem begejstret da jeg sagde at jeg ville have en ilder. Men hun accepterede da og var åben for ideen. Da jeg så kom hjem med ham, syntes hun han var rigtig sød og hun tog sig også godt af ham når jeg ikke lige var hjemme (min mor gik hjemme og jeg arbejdede). Min far er mere neutral, men kunne da også godt li´ det lille kræ... Mine forældre har for længst accepteret ildere som de er. Det gjorde de faktisk efter få dage med min første ilder...da jeg konstaterede at jeg ville have en ilder (faktisk ville jeg have ilder før, men da boede jeg på kostskole og måtte ikke have dyr) havde de heller ikke nogen indvendinger, da de også godt vidste at det ikke ville nytte spor!!
Det var så tilbage i sommeren 1997 og jeg har haft mange ildere siden da. Jeg flyttede for mig selv i 98 (mener jeg), men mine forældre fortsatte med at passe dem når jeg var ude/på ferie osv. Mine forældre bliver stadig brugt til at passe ilderne, selvom vi har det problem at Mallow bider lidt i min far  (ok Mallow kan så også finde på at bide i alle andre end mig og Jonas, men heldigvis er hun stort set altid sød ved min mor).

Jonas accepterede ilderne med det samme og blev hurtigt gode venner med dem jeg havde dengang jeg mødte ham (bla. Marius som jeg desværre måtte sige farvel til i efteråret). Jonas er dog imod ideen med at have dyr, da han godt kan li´ at være uafhængig og kunne være væk i weekender osv. uden det skal planlægges. Men når det så er sagt, så er han ret glad for dem også selvom han ikke altid vil indrømme det!!!

[Anne]

Min mor synes de er søde og jeg må gerne tage dem med hjem og de vil også gerne passe dem. Jeg tror min stedfar er lidt ligaglad, men han kan godt finde på at sige at han kværker dem hvis de bider ham i tæerne, hvorefter han pænt bliver mindet om at såå hværker jeg HAM. Heldigvis er det aldrig kommet til noget kværken fra nogens side.
Mine søskende elsker mind dyr.

Hessels familie er en anden historie, der skal vi i hvert fald ikke tage dyrene med hen, de synes de er ulækre og er heller ikke blege for at sige at man godt kan lugte dem her i lejligheden. De kommer ikke tit på besøg, og når de gør så holder vi ilderne på deres værelse, ellers så ville de ikke være her.

[PiaLyng]

Min svigermor synes de rigtig hyggelige - men hun er lidt nervøs for dem når de leger og snuser til hendes tæer.

Min mor kan ikke li dem - men synes det bedre jeg har dem end mine rotter. Men hun har dog givet tilladelse til en af dem måtte gå rundt i stuen og køkkenet

Min far synes de rigtig fine, med stadig "klamme", men når vi kommer SKAL han holde dem og drille dem osv. Men når de så napper ham synes han de lidt dumme, men at de sq meget sjove.

[Lenac]

Min mor kan slet ikke lide dem, så må hverken tage den med til familie komsammen og hun vil ikke op til os.
Men min søster må slæbe sin tæppetisser med over alt på det grundlag at det generer jo ikke nogen at han er der, det skal så lige siges at min kæreste er meget allergisk overfor hunde og katte, så på det grundlag generer det folk pluds at hunden er skudt i låget.
Derfor har vi konstant en diskution om emnet, men har efterhånden anerkendt at det er en tabt kamp...

[Julie]

Mine forældre er tosset med dem. Specielt min far elsker dem næsten lige så meget som mig. Når vi har gæster viser han dem stolt frem, for alle skal se hvor søde sådan nogle dyr er.

[Barky]

I starten (puh det er svært at huske synes jeg) da jeg fik ilder boede jeg hjemme, og min mor var ikke voldsomt begejstret for ideen om at jeg skulle have en ilder. Indtil at jeg selv byggede et udebur imens hun var væk en weekend. Så måtte hun nok erkende at jeg faktisk ønskede mig en ilder RET meget. Og jeg fik så et gavekort til en ilder af hende i fødselsdagsgave.
Det er ikke fordi at hun ikke kan lide dyr, hun er næsten ligeså glad for dyr som jeg er. Hun er bare mere til katte. *G* Og ildere er IKKE som katte.
Dog måtte hun medgive at det var synd kun at have een ilder, så jeg fik lov at købe en mere.
Og året efter måtte jeg passe en ilder for en anden ejer, og samme år fik jeg en hvalp, samt fik lov at beholde pasningsilderen.
Så tror jeg at hun erkendte at løbet var kørt og jeg var ilder-freak. *G*

Ligesom mange andres forældre er hun lidt usikker på dem stadig (her 7 år senere) men kan godt holde dem hvis de ikke prøver at bide hende.
Men ok, selv da jeg havde en bideilder og han bed hende, så fortalte hun mig at det var hendes egen skyld hvis der kom blod, fordi at hun blev forskrækket og trak ham væk. *G*

Mine søskende er rigtig glade for mine ildere, og bruger meget tid på at lege med dem når de er på besøg. Min søster passer dem altid når jeg er væk.

[AlisVolatPropiis]

Det var min fars forslag at vi fik ilder, da jeg flyttede ind til ham som 18årig -han boede i kbh. Han elsker dem vildt...og synes det er hyggeligt at være på udstilling og se de søøøde ildere, han fik også sin helt egen ilder Fidibus, da jeg flyttede ud. Desværre døde han af kræft, kun tre år gammel og far har besluttet at nøjes med at nyde mine...

Min mor synes de er søde nok, men lugter og hun er ikke ubetinget glad for nappende dyr....men hun synes ikke de er klamme eller noget, hun har bare venligt bedt mig respektere der ikke skal være ildere i hendes hus og så respekterer hun de er i mit

Min stedfar synes de er rigtig spændende....men på....instinkt og hvordan man behandler dem bedst måden...han droppede sit biologistudie som ung, men han har aldrig rigtig mistet interessen....så han er mest interesseret i det naturlige aspekt i dem, løbetider, brunst, hvordan de er osv. Han synes de er sjove og vil meget gerne høre om dem og se på dem...men han er ikke typen der nusser og kaster sig over dyr....hvilket også gør mange dyr drages til ham -han er god til dem.

[cibatuchsi]

vi snakker ikke med mine forældrer med ved 100 % min mor ville ha brugt dem som undskyldning for ikke at komme hvis jeg havde snakket med hende.
min svigerfamilie har som sådan ikke noget imod dem, men ser helst at de skal blive på deres værelse når de er her. syntes jeg også er fair nok.
sidste år passede svigerfar+kæresten nogen af dyrerne, samt sólvá og mikkel da vi var på udstilling i norge og ja det gik fint nok. i næste weekend skal svigermor+manden passe 3 af dyrere samt vores 3 børn og håber da det går fint heldigvis er sólvá her til at skifte og nusse med dyrerne hvis det går helt galt...hehe  og ja så har vi lovet at det ikke er daggamle kyllinger eller en hel kanin de skal til at klippe ud til dem...