Mono hvor er du?

[Emils far]

Kære Mono
I går aftes, da jeg kom sent hjem fra arbejdet, og I alle 3 skulle ind, var du ikke der. Du er en dygtig ilder, og har gravet ca. en halv meter under sten og betong for at komme ud under nettet.  Som din madfar er det mit ansvar for at I alle 3 skal være sikret, noget som jeg er meget ked af at ikke være mit ansvar voksen.
Af en eller annen årsag så var både Emil og Cashmere stadigvæk indenfor, noget som jeg sætter umåtelig stor pris på. Jeg har meget vanskelig for å forstå at du ikke er her, men jeg ved det jo, for jeg kan ikke finde deg her, høre dine lyde når du drømmer, eller se dig komme og hilse på, bare for at sige hei.
Det er så tomt her, dine 2 venner er underlig stille, de har ikke lavet ballade, kommer og vil bare kæle lidt før de finner sin hule for at sove lidt.
Jeg har heller ikke sovet meget, nok ikke mere end et par timer siden i går aftes. Har ledt over alt, flere gange igennem dagen, sat op plakater nede ved postkassene langs vejen. Har også kørt frem og tilbage for at evt. få et glimt af dig.
Jeg er meget ked af det, for nu er jeg klar over at du også forstår at du ikke kan finde hjem igen. Du er et eller andet sted derude, og jeg kan ikke finde dig, det er et så stort område med skov og marker. Jeg håber dog at du er smart at du søger til et eller andet hus, så nogen mennesker måske kan se dig og ringer mig.
Jeg ved du er en klog ilder, du kan fange mus, du er sterk og i god form, og skal nok klare dig lige nu. Men jeg ved også at du er sterkt knyttet til din 2 firbenede venner, og jeg ved også at vi er sterkt knyttet til hverandre.
Jeg sidder nu med tårer i øjnene og tenker tilbage på dig da du som ung ilder kom i hus efter en vanskelig opvækst. Du var så bange for håndtering at du bare bed alt du kunne. Vi gik ture i skoven i mange uger, du var smart og gik altid til samme sted ved den hule i skoven, og vi byggede vores første tillid til hverandre. Det tog godtnok endnu længere tid før vi gav hverandre fuld fortrolighed, en fortrolighed som nu er så solid at du slikker mine kinder uden at jeg behøver at være bange.
Jeg er meget ked af at du nu er i en usikker situasjon, du skulle nyde dit voksne ilderliv og alderdom i trygge omgivelser. Jeg har sviktet dine trygge omgivelser, og nu er jeg så fortvivlet over det at jeg ikke ved mine arme råd mere.
Jeg skal gå en lille tur ud om lidt, være lidt alene med mine dystre tanker, se om du måske er her i nærheden og se om dine soveplasser som jeg har lavet er i orden. Jeg vil så gerne gøre dit liv trygt igen, men jeg er også meget bange for at sådan går det måske ikke.
Så kære Mono, lad mig få se dine nydelig øjne igen, så vi kan køre på udstillinger og ture som vi plejer, lege sammen og du kan sove middag sammen med mig. Jeg kan bare ikke forestille hvordan fremtiden vil blive uden dig. Det er så inderlig vanskelig at ikke vide hvor du er, og endnu vanskeligere at tenke sig en fremtid uden dig....

[Julie]

Hvor er det bare trist. Jeg håber sådan han kommer hjem

[Sølvsten]

Stakkels dig og Mono. Jeg håber virkeligt at Mono kommer tilbage til dig

[Stef89]

Nej hvor forfærdeligt!! Håber han kommer hjem igen!!

[cibatuchsi]

håber at han er kommet hjem igen.
føler så meget med dig lars.

[KariN]

Det er virkelig forfærdeligt, jeg beder virkelig til at han kommer hjem igen Lars, han er dit hjertebarn og mit hjerte bløder med dit. Jeg ved det er en ringe trøst men vi sender alle de bedste tanker til Norge med håb om at din dreng snart kommer hjem igen

[FerretParadise]

Lars du ved jeg tænker meget på dig og Mono.
Jeg håber sådan at han kommer hjem igen, gerne meget hurtigt.
Du ved også, at du altid kan finde mig på msn, og er jeg ikke online, så sender du bare en sms, så kommer jeg på.
Jeg ved om nogen herinde, hvor meget Mono betyder for dig, og hvor meget du betyder for Mono. I har noget helt specielt sammen, netop pga du reddede ham fra et dårlig liv.

Så kære smukke Mono, kom nu hjem..

[Anne]

Åh nej Lars. hele min mave blev til is da jeg læste dit indlæg. Selv om jeg ikke kender din situation så kender jeg den skyld du må føle, og jeg ved hvordan den tærer på en. jeg ved hvordan det er at savne og frygte at man aldrig skal se sin ilder mere. Det er forfærdeligt, det kan slet ikke beskrives med ord, men jeg føler virkelig med dig så det gør helt ondt.

jeg ved hvor højt du elsker Mono, selv om jeg hverken kender dig eller ham særligt godt, det skinner bare igennem alle dine indlæg og jeg har jo set jer sammen.

Selv om du bebrejder sig selv så husk at det var aldrig sket hvis du havde haft den ringeste anelse om at det kunne! det er desværre ikke alle ting vi kan forudse, og du ville have forhindret det her hvis du kunne, det lyser jo også ud af dit indlæg.

jeg håber jeg snart kan læse at mono er kommet hjem og sender jer begge en tanke.

[Starshineferrets]

åh nej åh nej Blev verkligen djupt rörd utav ditt inlägg, och jag känner verkligen med dig. Hoppa av hela mitt hjärta att ni finner varandra igen, jag vet at du aldrig kommer att ge upp! Tänker på dig!
styrkekramar från oss!

[Barky]

Lars. Det er simpelthen bare så forfærdeligt.. Jeg sidder og har så ondt i maven over din og Mono's situation. Som Anne skriver så er det naturligvis ikke noget du kan bebrejde dig selv. For alle ved at du aldrig nogensinde ville risikere noget på vegne af dine elskede dyr. Og de har jo boet længe i det udebur, så hvordan skulle nogen kunne forudse at dette ville ske. Det kan man ikke.

Jeg håber at du finder Mono sovende i en af dine kasser, eller at han kommer dig løbende i møde et sted. Eller at nogen ringer til dig og siger at de har fundet en fantastisk smuk og sød albino ilder...

Mono SKAL bare komme hjem igen!!
Alle mine tanker går til dig og ham lige nu!

[Shamua]

ej hvor jeg håber i finder hinanden igen... åhhh..

[Snabeldyr]

[lussingen]

Det gør mig virkelig ondt Lars. Jeg håber at du og Mono snart bliver forenet igen. Vi krydser alle fingre herhjemme.

[Eliza]

Åh hvor er det trist at læse.. Håber virkelig han kommer hjem igen på den ene eller anden måde..

[Emils far]

Ca. kl. 10:30 fik jeg en telefon fra nabogården...Mono var der. Jeg var lige på vej ud til ledetur nr 2, så jeg hopper i bilen og er der i løbet af meget kort tid. Det var gårdens hund som fandt Mono, og han var blevet rusket af hunden, men ejeren bedyret at hennes hund ikke bider, men ville lege...øh ja, men det er en Rotweiler, godtnok 8 år og meget sød..

Nu har jeg været der i 6 timer, og ledt højt og lavt, hentet rejsebure, mad og vand, og Cashmere har også været med et stykke tid. Har ikke set skyggen af Mono, men vi tror han er der endnu, for hunden kigger i den retning hele tiden. Lige nu er jeg hjemme for at spise, og kører derover igen om en times tid, simpelhen for at lytte efter Mono. Han har ikke rørt mad eller vand, og jeg håber at han "bare" sover og vågner når det begynder at blive mørkt. Jeg kan dog ikke fri meg fra tanken om han er blevet bidt hårdt, og er blevet skremt væk fra laden og nu er et helt andet sted...